Udtalelser fra gæster, der har været i Canada
Se hvad vores gæster siger...
Når du rejser med Stjernegaard, modtager du et spørgeskema, når du kommer hjem fra din rejse. Her får du mulighed for at anmelde dine oplevelser - nedenstående udtalelser stammer fra disse spørgeskemaer.
Det hele var vildt godt
Efter vores opfattelse kunne vi ikke ønske os en bedre rejseleder end Niels. Positiv, vidende, professionel, og - ikke mindst - festlig, god humor og godt humør. Det var helt klart vores dyreste rejse - men absolut også den bedste. Vi synes, vi har fået “fuld valuta” for vores penge. Et rigtig godt sammensat program med rigt indhold til både psyke og fysik. Det er svært at trække nogle oplevelser frem for andre. Det hele var vildt godt.
Canada
På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Janni, Aars
Togturen var helt fantastisk
Alle de flotte bjerge, søer og vandfald, som vi så på vores gåture med Niels, gjorde indtryk. Kan ikke rigtig fremhæve den ene sø, bjerg eller vandfald frem for et andet, for alle var rigtig flotte. At vandre i Sunshine Meadows var utroligt flot og spændende. Togturen med Rocky Mountaineer var helt fantastisk, og det var gondolturen i Whistler også. Niels er en dygtig og behagelig rejseleder, som kan omgå alle. Vi kan varmt anbefale ham som rejseleder.
Canada
På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Ove, Holstebro
Store højdepunkter alle dage
Rejselederen var helt fantastisk til at imødekomme alle vore ønsker. Peter var meget vidende og god til at formidle hans viden videre til os. Han er yderst behagelig og rolig på den gode måde. Han er tillidsvækkende og troværdig. Jeg synes, det har været en rejse, som har mere end levet op til mine forventninger. Programmet har været godt tilrettelagt og jeg føler i den grad, at jeg har oplevet store højdepunkter samtlige dage.Canada
På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Helle, Vejle
Alt var i orden
Peter Porskjær var meget vellidt af alle. Hjælpsom og alt var i orden.Canada
På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Ib & Tove, Ribe
En fantastisk naturoplevelse
En fantastisk naturoplevelse, gode hoteller og vores super rejseleder, Peter Porskjær, som virkelig er en fantastisk, vidende og behagelig rejseleder, med fin humor. Altid på forkant med informationer. Jeg tror, vi fik al "cremen" og højdepunkter på turen, lige fra de fantastisk smukke omgivelser, søer, bjerge mv. til den fine tur med the Rocky Mountaineer.Canada
På eventyr i Rocky Mountains med toget Rocky Mountaineer
Aksel og Tove, Kgs. Lyngby