Mageløse oplevelser i Ilulissat
Download katalog over rejsen

5 dage fra 10.495 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Mageløse oplevelser i Ilulissat Dagsprogram

Individuel rejse 5 dage fra 10.495 kr.

Ilulissat_02

Dag 1

Danmark – Kangerlussuaq – Ilulissat, Grønland

Fra Københavns Lufthavn flyver I cirka 4½ time mod nordvest til Kangerlussuaq – det tidligere Søndre Strømfjord.

Her skifter I fly og tilbagelægger den sidste strækning til Ilulissat på omtrent 45 minutter.

Allerede fra luften vil I se de gigantiske isbjerge, som fylder Diskobugten. De kommer fra gletsjeren Sermeq Kujalleq, der ligger i Ilulissat Isfjord. Gletsjeren bevæger sig med hele 40 meter i døgnet og er dermed verdens hurtigste, samtidig med at den ”producerer” hele 46 kvadratkilometer isfjeld om året. Den imponerende isfjord er desuden på UNESCO's Verdensarvsliste.

Ved ankomsten til Ilulissat bliver I hentet og kørt til Hotel Arctic – det absolut bedste hotel i Grønland – hvor I indkvarteres i første række til isfjorden på værelser med kig til havet og majestætiske isfjelde.

Resten af dagen er til fri disposition. Har I tilkøbt udflugtspakken, vil eftermiddagen byde på en byvandring i Ilulissat i selskab med en guide, der vil fortælle om byens historie, den grønlandske kultur og om det moderne liv, som det leves heroppe 300 kilometer nord for polarcirklen. I har flere stop undervejs, blandt andet ved fiskerne på havnen og sælgerne på det lokale marked ”Brættet”.

I passerer også polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

Har I tilkøbt måltidspakken, kan I om aftenen sætte jer til bords i hotellets velrenommerede restaurant og nyde en 2-retters velkomstmiddag. 

Her skal i bo

Hotel_Arctic_from_above_01 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Arctic

groenland_vinter ilulissat
Zion kirken_Ilulissat_vinter_01 Ilulissat_by_vinter_02

Dag 2

Sejlads i Diskobugten

Dagens udflugter er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Efter morgenmaden venter en naturoplevelse af de helt store, når I bevæger jer ud på en sejltur blandt de store isbjerge i Diskobugten.

Årligt strømmer omkring 46 kubikmeter is ud i isfjorden, og resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig mere end 100 meter op over havets overflade. Ved isfjordens munding strander disse kæmper, og her er mulighed for at sejle iblandt dem. Indimellem bevæger de sig dog længere ud på havet. Man mener, at det var et isfjeld fra Ilulissat, der var skyld i Titanics forlis.
Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, der træder frem, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem, så hav endelig kameraet parat! Husk også at tage varmt tøj på – der er koldt ude på havet. Turen varer cirka 3 timer, og der serveres kaffe og te ombord på skibet.

Tilbage på hotellet er der tid til afslapning, og har I tilkøbt måltidspakken, kan I se frem til at nyde signaturmenuen i hotellets populære restaurant.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel_Arctic_from_above_01 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Arctic

Tilkøb udflugts- og måltidspakke

ilulissat_isfjord_02
Diskobugten_09 Diskobugten_01

Isfjeldene er flotte i al slags vejr. I solskinnet er det kontrasterne, der træder frem, i overskyet vejr træder de blå nuancer meget smukt frem, så hav endelig kameraet parat!

Dag 3

På egen hånd i Ilulissat og nordlysjagt

Bemærk: Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Gå på opdagelse i byen ved isfjorden, der ikke blot frister med betagende udsigter, men også interessante butikker, cafeer og restauranter.

Ilulissat er Grønlands tredjestørste by, hvor omkring 4.500 grønlændere lever og bor. Holder man øjnene åbne, når man bevæger sig rundt i byen, kan man få et autentisk indblik i, hvordan livet leves på disse breddegrader, hvor naturen, klimaet og traditioner har afgørende indflydelse.

I nogle af byens butikker kan I finde smuk grønlandsk kunst og tasker, pelse, bælter, punge eller andet fra Great Greenland – et firma, der laver skindprodukter i harmoni med den grønlandske natur, hvor intet går til spilde. 

Om aftenen går jagten ind på det flygtige nordlys, hvis du har tilkøbt udflugtspakken. De farverige gardiner danser forhåbentlig på den mørke polarhimmel, mens I jagter de grønne bølger, som gennem tiden har mystificeret inuitterne i Grønland. Udflugten foregår i selskab med en lokal, dansktalende guide, der kører jer til et par forskellige udsigtsposter, som er særligt egnede til at opleve nordlyset fra.

I kører ud i naturen og forlader lysskæret fra Ilulissat, så det storslåede lysshow har de bedst tænkelige betingelser for at imponere. Med lidt held lyser himlen op i bølgende gardiner i grønne og røde nuancer.

Undervejs hører I om de gamle myter, der knytter sig til naturfænomenet. I gør blandt andet holdt ved en udsigtspost ud til Ilulissat Isfjord, inden I efter to timers nordlysjagt bliver kørt hjem til hotellet, hvor guiden laver en kop varm, grønlandsk kaffe til jer som den ideelle afslutning på jagten i kulden.

Bemærk: Udflugten kan blive aflyst eller flyttet på dagen, såfremt vejrforholdene forhindrer nordlys.

På afrejserne i januar og februar, har I mulighed for at tilkøbe ekstraudflugter, der byder på endnu flere oplevelser i den grønlandske natur. Her kan I vælge en stemningsfuld tur med hundeslæde over isen - en once in a lifetime-oplevelse for de fleste. Ilulissat er Grønlands største slædedistrikt, og her bor omkring 3.500 slædehunde, så hvilken mere oplagt oplevelse end denne? Slædeturen varer to timer, og I bliver budt på en kop te eller kaffe undervejs.

I kan også opleve vinterlandskabet med fart over feltet på en snescooter. Jeres guider viser vej, og I følger trop op over Store Akinnaq og ind i baglandet.

Turen tager tre timer. I kan uden problemer deltage på begge udflugter, da de kan gennemføres både formiddag og eftermiddag.

Har I tilkøbt måltidspakken, kan I om aftenen sætte jer til bords i restauranten og nyde middagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel_Arctic_from_above_01 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Arctic

Tilkøb udflugts- og måltidspakke

Illulissat_nordlys_01

Dag 4

Vandring til Sermermiut (Vinter) eller frokost på H8 (Efterår)

Bemærk: Dagens udflugter er en del af vinterudflugtspakken og kræver tilkøb. På efterårsafgangen går dagens udflugt til bygden Oqaatsut med frokost på Restaurant H8. Læs beskrivelsen af udflugtspakkerne her. 

Isfjordens smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, som ligger halvanden kilometer syd for Ilulissat.

Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan I stadig se mange af de rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

På en pittoresk vandretur til Sermermiut får I et spændende indblik i historien og grønlændernes liv, før europæerne kom hertil. I kan blot forestille jer, hvordan livet var på disse kanter tilbage i tiden, når I ser ruiner af tørvehytter og nyder udsigten til området, som er intet mindre end spektakulær.
Sermermiut kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2004 og besøges i dag af cirka 3.000 gæster årligt. For bedst muligt at passe på området, er der anlagt en gangbro, der beskytter området mod slitage. Gangbroen byder blandt andet på udsigtspunktet ved Nakkaavik, også kendt som ”Kællingekløften”, hvor I får serveret kaffe og te, mens I nyder udsigten over Kangia Isfjord.

I kan vælge at blive i det fortryllende sceneri og selv finde tilbage til Ilulissat ved at følge gangbroen den modsatte retning.

I kan også følge med guiden retur eller slå vejen forbi det arkitekttegnede Isfjordscenter, der åbnede her i sommeren 2021.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel_Arctic_from_above_01 Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Arctic

Tilkøb udflugts- og måltidspakke

Opgrader til Premium Class på din flyvning med Air Greenland til Grønland t/r

Du får:

  • Lounge-adgang til Københavns Lufthavns to lounges i Terminal 2
  • Stig ombord før alle andre
  • Sid mere komfortabelt i bredere sæder og med mere benplads
  • Gør brug af et større arbejdsområde med strømstik 
  • Nyd et varmt måltid og lækre drikkevarer af høj kvalitet
  • Få din bagage hurtigere og før alle andre, når du ankommer til din destination
Air Greenland Tuukkaq Air Greenland A330neo Tuukkaq 01

Dag 5

Ilulissat og hjemrejse

Det er blevet tid til at tage afsked med udsigten til isbjergene og rejse hjem. Efter morgenmaden flyver I fra Ilulissat til Kangerlussuaq og derfra videre til Københavns Lufthavn, hvor I er fremme om aftenen.

  • Morgenmad
Pukkelhval_Ilulissat_fjord_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)