Skip to main content

Rejser til Ranthambore i Indien

Indien

Indien - ranthambore national park_04

Tigernes kongerige

Der er en helt særlig spænding i luften, når safaribilerne triller ud ad de støvede stier i Ranthambore Nationalpark.

Skoven summer af liv, hjortene står årvågne i græsset, påfuglene folder fjerpragten ud i solen og krokodillerne ligger som mørke skygger ved bredden af Padam Talao, parkens største sø. Ranthambore vrimler med eksotiske dyr, men det er nok den belgalske tiger, de fleste håber at ane mellem træerne. 

Den bengalske tiger er Indiens nationaldyr og findes flere steder i landet, men Ranthambore er kendt som et af de steder, hvor det er mere sandsynligt, at man kan opleve den i dagslys. Her færdes tigerne nemlig ofte omkring søerne, og med lidt held kan man nyde synet af de mægtige kattedyr, der pludselig dukker frem af det høje græs.

Men Ranthambore er mere end jagten på tigeren. Landskabet er dramatisk med klippefremspring, skov, grønne dale og glitrende søer med lotusblomster og ekotiske fugle. Midt i det hele rejser Ranthambore Fort sig – som taget ud af en Indiana Jones-film. Det er en mægtig fæstning fra det 10. århundrede, der gennem tiden har været belejret af sultaner og stormoguler.

Bag de massive mure gemmer sig templer, ruiner og skjulte gange, hvor aberne i dag holder til, og fra toppen åbenbarer der sig en utrolig udsigt over junglen. 

Ranthambore er i det hele taget et eventyr, hvor Rajasthans historie møder Indiens vilde natur – og hvor du, hvis heldet tilsmiler dig nok, kan opleve junglens stribede konge i sit helt rette element.

Derfor skal I rejse til Ranthambore

  • Oplev den bengalske tiger

  • Tag på safari i særklasse

  • Kom tæt på historien

indien - ranthambore_befolkning_kvinder_01 indien - ranthambore_safari_jeep_01
Ranthambore10

Denne tur har åbnet vores øjne for Indien, og det er forhåbentlig ikke vores sidste tur dertil.

Tine Jensen, København
4.5
Læs hvad tidligere gæster siger

Hoteller i Ranthambore

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)