Jiwa Jawa Resort
Indonesien • Java
Bo i Bromos storslåede natur
Jiwa Jawa Resort ligger i cirka 2.000 meters højde midt i den dramatiske natur og på kanten af Bromo Tengger Semeru National Park,
Herfra er der kort kørsel til calderaens indgang og de ikoniske udsigtspunkter, hvor I kan se ud over blandt andet Sea of Sand, hvor solopgangen forvandler sandhavet og kraterne til et gyldent skue.
De 82 værelser er lyse og komfortable med king- eller queen-size senge, satellittv, te- og kaffefaciliteter samt eget bad/toilet – og pålideligt varmt vand, hvilket normalt ikke er en selvfølge i Bromo-området.
Flere værelser har balkon eller terrasse med udsigt til have eller bjerglandskabet. WiFi er tilgængeligt i fællesområderne og den kølige bjergluft gør det rart at have en varm trøje i nærheden efter solnedgang.
Resortet drives med omtanke for omgivelserne. Råvarerne hentes således lokalt, affald håndteres ansvarligt og drift og design er lagt an med blik for at bevare naturen.
Dagen begynder med morgenmad, og i restauranten serveres indonesiske favoritter side om side med internationale klassikere. I den hyggelige café og resortets kunst- og fotogalleri kan I lade skuldrene falde efter dagens oplevelser og få mere indblik i områdets kultur.
Vil I røre jer, er her et lille fitnessrum, og resortet hjælper gerne med vandreture, cykling og landsbybesøg samt jeepture til Penanjakan, savannen og Pasir Berbisik.
Jiwa Jawa Resort er det perfekte sted til jer, der vil opleve den enestående natur og få indsigt i den javanesiske kultur og historie.
Hotelfacts
- 0 km Afstand til by
- 82 Værelser
-
Restaurant
-
TV
-
Balkon / Terrasse
-
WiFi
-
Kaffe- og tefaciliteter
-
Fitnesscenter
-
Eget bad og toilet
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.