Skip to main content

Rejser til Hakone i Japan

Japan

japan - mount fuji_hakone shrine_01

Tokyos åndehul

En times togtur fra hektiske Tokyo ligger Hakone-området, hvor japanerne selv søger hen, når de har brug for at trække vejret dybt og sænke skuldrene. Her er luften frisk, tempoet langsommere, og naturen helt, helt tæt på.

Et af de mest bemærkelsesværdige steder er Owakudani-dalen, som blev skabt ved et stort vulkanudbrud for flere tusinde år siden. Ved de svovlholdige kilder kan du smage de berømte sorte æg – kuro-tamago – hvis skaller farves kulsort af mineralerne i vandet, og som efter sigende forlænger livet med syv år - per æg.

Her finder du også Ashi-søen, som ligger blikstille mellem de grønne bjerge. For mange er en sejltur her selve indbegrebet af området, ikke mindst når Mount Fuji på skyfrie dage syner majestætisk i horisonten.

Byen rummer også en stærk kunstscene. På Hakone Open Air Museum kan du opleve skulpturer og installationer placeret midt i naturen med bjergene som dramatisk kulisse. Museet rummer selvfølgelig japansk kunst - men også en af verdens største Picasso-samlinger med værker, der spænder over hele hans liv.

Men Hakone opleves nok smukkest på et ryokan, et traditionelt japansk gæstehus, hvor man bevæger sig rundt i en let yukata - en form for let morgenkåbe, inden man lader kroppen synke ned i de varme naturlige, onsen-kilder, hvor dampen stiger til vejrs i den kølige bjergluft. Dem har Hakone en del af rundt omkring.

Om natten sover man på de klassiske tatami-måtter, der giver oplevelsen et herligt strejf af autentisk japansk hverdag.

Og når man forlader Hakone igen, er det ofte med en ro i kroppen, som storbyen hurtigt får en til at savne.

Derfor skal I rejse til Hakone

  • Oplev 'Tokyos åndehul'
  • Overnat på ryokan-hotel
  • Se byens kunstmuseer
japan - japan_hakone_soe_kvinde_01 Hakone Tenseien Odawaraeki Bekkan 05

Rejser til Hakone

Hakome Mount Fuj (1)

Godt tilrettelagt. Vi har intet at sætte en finger på og det er bestemt ikke sidste gang vi har rejst med Stjernegaard. De bedste anbefalinger herfra.

Peter er en fantastisk rejseleder.

Christina, Odense SØ
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

Hoteller i Hakone

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)