Ise

Ise er for mange japanere, hvad Mekka er for muslimer: Et af de vigtigste pilgrimssteder overhovedet.

Her ligger Ise Jingu, landets mest hellige shinto-helligdom, viet til solgudinden Amaterasu, som i mytologien regnes for at være kejserfamiliens forfader.

Når du besøger stedet, er det ikke pomp og pragt, der møder dig, men derimod en næsten overjordisk enkelhed. Hele helligdommen er bygget i ubehandlet træ, og torii-portene står rå og nøgne uden den røde farve, man ser mange andre steder i Japan. Og netop det naturlige, det rene og det tidløse, gør Ise så særlig.

Komplekset består af to store helligdomme – den Indre Helligdom (Naikū) og den Ydre Helligdom (Gekū) – forbundet af en smuk allé gennem skoven. Her går pilgrimme og besøgende side om side under de høje cedertræer, krydser den elegante bro Uji-bashi og træder ind i et landskab, hvor stilheden og åndeligheden næsten kan mærkes fysisk.

Ise er også kendt for den særlige tradition, at hvert 20. år rives de vigtigste bygninger ned og genopføres på ny i samme stil og på samme sted. En praksis, der har stået på i århundreder, og som symboliserer evig fornyelse og troens kontinuitet.

Ikke langt fra helligdommen finder du de berømte Meoto Iwa, også kaldet “ægtefælle-klipperne”, som er to klipper ude i havet, forbundet af et reb, der symboliserer ægteskab og fællesskab.

Mange besøger klipperne for at nyde solopgangen, der næsten føles som et levende billede på shinto-traditionernes tætte forbindelse til naturen.

Ise er ikke et sted, man kommer for at se prangende templer eller høje pagoder. Det, der gør indtryk, er enkelheden, cedertræerne, duften af harpiks, de stilrene træbygninger og fornemmelsen af at stå midt i noget, der har været helligt for japanerne i mere end tusind år.