Skip to main content

Rejser til Kurashiki i Japan

Japan

Kurashiki Bikan01

Med sine hvidkalkede pakhuse, rolige kanaler og smalle gader er Kurashiki en af Japans mest stemningsfulde byer.

Strategisk velplaceret i Okayama-præfekturet ved Seto Indlandshavet, i den vestlige del af hovedøen Honshū, har byen i århundreder været præget af handel, kultur og kunst.

Kurashiki betyder “lagerbyen”, og under Edo-perioden fungerede den som et vigtigt handelsknudepunkt. Ris og andre varer blev fragtet ad floden og opbevaret i de karakteristiske lagre, som stadig præger bybilledet. I dag er mange af dem omdannet til caféer, butikker og museer, uden dog at give køb på den historiske stemning.

Byens hjerte er det historiske Bikan-distrikt. Her snoer kanalerne roligt under de hængende piletræer, mens små både glider stille forbi. De gamle købmandshuse ligger side om side med gallerier, værksteder og små museer, der giver kvarteret et hyggeligt byliv.

Og når aftenen falder på, og gadelamperne spejler sig i det mørke vand, er en tur langs kanalerne en af Kurashikis fineste oplevelser.

Byen er også kendt for sit kunst- og kulturmiljø. Ohara Kunstmuseum, fra 1930, var det første museum for vestlig kunst i Japan, og her kan man opleve værker af El Greco, Monet og Matisse sammen med japanske kunstnere, der allerede dengang lod sig inspirere af Vesten. Museet er stadig et af landets mest anerkendte af sin slags - og giver byen et internationalt touch.

Samtidig har Kurashiki en lang tradition for tekstilproduktion. Bomuld og vævning var tidligere meget vigtige erhverv, og i dag er byen berømt for især sin denimproduktion.

Lokale butikker og brands har gjort Kurashiki til 'Japans denim-hovedstad', hvor man kan finde alt fra klassiske jeans til mere moderne designs.

Kurashiki er med andre ord en by, hvor fortidens handelshistorie møder nutidens kreativitet, og hvor man kan gå på opdagelse i international kunst, lækker japansk mad, handelskultur og det helt rigtige par jeans.

Derfor skal I rejse til Kurashiki

  • Storbystemning i lille skala

  • Bikan-distriktet med kanaler og hvidkalkede pakhuse

  • Ohara Kunstmuseum med værker af japanske og internationale kunstnere

Kurashiki Bikan Aften01 Kurashiki Ohara Kunstmuseum02
Kurashiki Geishaer Denim01

Vi havde en super tur alle 4 og vil alle gerne tilbage til Japan og se mere på den storslåede natur, se mere moderne arkitektur og større udvalg af kunst.

Anne
4.8
Udtalelser

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)