Rejser til Kyoto i Japan

Kyoto er for mange indbegrebet af Japan med røde torii-porte, gyldne templer, kirsebærtræer i flor og geishaer i silkekimonoer.

I over tusinde år var det her, kejseren havde sit hof, og selvom magten for længst er flyttet til Tokyo, føles Kyoto stadig som landets kulturelle centrum.

En gåtur gennem Gion, byens mest kendte geishakvarter, er som at træde ind i et levende postkort. De mørke træhuse ligger tæt langs brostensbelagte gader, og med lidt held får du et glimt af en geisha og hendes lærling, en såkaldt maiko, på vej til aftenens optræden.

Vil du opleve Kyoto i et andet tempo, så hop på cyklen. Følg floden med udsigt til bjergene, dyk ind i små baggader og stop ved et lille tempel, et gadekøkken eller en butik med håndlavet keramik.

Byens templer er blandt Japans mest ikoniske. Den Gyldne Pavillon, Kinkaku-ji, glimter af bladguld ved bredden af Spejlsøen, hvor træer og bygning spejler sig smukt i vandet. På den anden side af byen ligger Sølvpavillonen, Ginkaku-ji. Den blev ganske vist aldrig dækket af sølv, men til gengæld er den omgivet af en vidunderlig have med mønstre af fint grus og bløde mosflader.

Et andet højdepunkt er Ryoan-ji, det zenbuddhistiske tempel, kendt for sin berømte stenhave. Den består af hvidt sand, der dagligt rives i mønstre, og 15 sten placeret i et særligt mønster. Det finurlige er, at man aldrig kan se dem alle på én gang - uanset hvor man står. Og den lille gåde har i århundreder fået folk til at blive hængende lidt længere på stedet.

Kyoto har også en moderne side. Lidt uden for byen finder du Miho Museum, tegnet af den verdensberømte arkitekt I. M. Pei. Bygningen er i glas og stål, og ligger smukt indlejret i de grønne bjergsider, som skaber en slående kontrast mellem natur og moderne arkitektur.

Inde i byen finder du Kyoto Railway Museum, et af landets flotteste togmuseer, hvor både børn og voksne kan komme tæt på alt fra gamle damplokomotiver til den lynhurtige shinkansen.

Kyoto er ikke en by, man skynder sig igennem. Det er et sted, som hele tiden viser nye sider af sig selv. Hvis man ellers giver sig tid til det.