Rejser til Kyushu i Japan
Japan

Vulkanernes ø og porten til sydens Japan
Med rygende vulkaner, varme kilder og frodige landskaber er Kyushu en af Japans mest mangfoldige øer.
Her møder øjet både grønne dale, dramatiske kyster og livlige byer midt i en historie, der både peger tilbage til Japans tidligste civilisation og ud mod resten af verden. Øen er kendt for sin gæstfrihed, sit køkken og sin overvældende natur, hvor intet landskab ligner det næste.
På sydøen rejser Sakurajima sig som en af Japans mest aktive vulkaner. Den ligger ud for byen Kagoshima, hvor man fra havnefronten kan følge røgen og asken hvirvle op fra krateret.
Mod øst finder man Beppu, et af Japans største onsen-områder. Her springer svovlholdige kilder frem i alle tænkelige farver – blå, rød og hvid – og sender damp op gennem byen. Sammen med den nærliggende landsby Yufuin, kendt for sine varme kilder, små caféer og kunsthåndværk, gør Beppu Kyushu til et af de bedste steder i Japan at opleve onsen-kultur på egen krop.
På øens vestkyst ligger Nagasaki, som i århundreder var Japans vindue mod omverdenen. Byen er præget af sin internationale historie – og af den mørke arv fra atombombeangrebet i 1945, som stadig mindes i museer og fredsparker.
Kører man nordpå, møder man øens største by, Fukuoka, med alt, hvad hjertet kan begære af byliv og shopping. Her finder du også de små madboder, yatai, hvor du kan smage den berømte tonkotsu-ramen.
Ikke langt derfra ligger Nanzoin-templet, hvor verdens største liggende Buddha strækker sig imponerende 41 meter gennem landskabet i et fantastisk syn, der viser en helt anden side af Kyushus mangfoldighed.
Maden spiller også en stor rolle på denne mangfoldige ø. Og mens friskfanget fisk, sushi og ramen næsten er en selvfølge, bør du også smage den lokale shochu-brændevin, der drikkes over hele øen.
Kyushu har masser at byde på - og egner sig perfekt til kør-selv-ferie, hvor man selv kan vælge tempo og opleve de store kontraster mellem byer, landskaber og kyststrækninger.
Men hovedbyerne er også nemme at nå med tog, så øen kan sagtens udforskes både i bil og med Japans berømte tognet, hvis du drømmer om at opleve Japan på skinner.
Derfor skal I rejse til Kyushu
- Vulkaner, varme kilder og frodig natur
- En historie, der spænder fra samuraiborge til Nagasakis historie
- Kyushus køkken fra tonkotsu-ramen og frisk grøn te


Rejser til Tokyo

Vi havde en super tur alle 4 og vil alle gerne tilbage til Japan og se mere på den storslåede natur, se mere moderne arkitektur og større udvalg af kunst.
Anne
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

