En tidsrejse gennem Sydbalkan Dagsprogram

Fra lufthavnen kører vi mod byen, men vi gør først et holdt ved det imponerende serbisk-ortodokse kloster Gracanica Monastery.

Murstensklosteret fyldte 700-år i 2021 og blev i 2006 optaget på UNESCO's liste over bevaringsværdig kulturarv. Selve klosteret ligger i en serbisk enklave, som vidner om den lange og komplicerede fødsel af staten Kosovo. 

Vi fortsætter til centrum af byen, hvor vi indkvarteres på vores hotel, og herefter skal vi ud at se på byen sammen med rejselederen og en lokalguide. Byen er ikke større, end at vi sagtens kan gå mellem seværdighederne, og undervejs tager vi et kig på bybilledet, der er præget af vekslende arkitektoniske stilarter – fra gamle, traditionelle moskéer og klostre til nyere, særprægede bygninger.

Vi ser bl.a. NEWBORN-monumentet, som skal minde os om løsrivelsen fra Serbien d. 17. februar 2008, om end det ikke er alle nationer, der i dag anerkender uafhængigheden, herunder Serbien. Monumentet, der befinder sig ved det ligeså ikoniske Palace of Youth and Sport, blev bygget på bare 10 dage, og siden 2013 har det årligt skiftet udseende i forbindelse med uafhængighedsdagen den 17. februar. Derfor kan vi ikke regne med, at virkeligheden matcher ældre billeder, vi måske har set af monumentet.

Det mest aparte arkitektoniske værk, vi støder på, er måske National Library of Kosovo, hvis form er en god blanding af kupler og kasser pakket ind i noget, der til forveksling kunne ligne et net.

Bygningen har skabt en del postyr. Dels har der været delte meninger om, hvorvidt arkitekturen er inspireret af islamiske former eller præ-romersk balkanstil. Dels mener nogen, at bygningen er blevet et upersonligt forsøg på at integrere et moderne udtryk i en traditionel byggestil. Og så er der endelig nogle serbere, der tolker bygningens kupler som et symbol på den traditionelle albanske hat, plisi.

På vores vej overraskes vi måske af et par statuer, der ser lettere bekendte ud. De forestiller nemlig amerikanske præsidenter

Under krigen fik de etniske albanere i Kosovo en del opbakning fra amerikanerne, og det har bl.a. resulteret i statuer af Bill Clinton og George H.W. Bush samt boulevarder navngivet efter de to herrer.

Om aftenen spiser vi velkomstmiddag sammen på en traditionel, lokal restaurant i centrum af byen.

I dag går turen til den historiske by Prizren, som ligger smukt op ad bjergskråningerne i Kosovos sydvestlige hjørne, tæt på grænsen til Nordmakedonien og Albanien.

Byen har været en vigtig brik under Romerriget, Det Byzantiske Rige og Det Osmanniske Rige og sidenhen har både serbere og albanere haft interesser i byen.

I modsætning til Pristinas brogede arkitektur er udtrykket på disse kanter mere strømlinet med gamle kirker, moskeer og fæstninger. Vi går en tur gennem byens gamle gader og ser den smukke Sinan Pasha-moské fra 1615 og Kalaja-fæstningen, der ligger på bjergskråningen. Den gamle middelalderfæstning er ikke længere helt intakt, men det gør den ikke mindre interessant. Fra de gamle mure kan vi nyde den flotte udsigt over Prizren, mens vi hører historien om fortet, der menes at være bygget 300-400 år e.Kr. Selve området skønnes dog at have været beboet længe før, da nyere arkæologiske udgravninger har fundet levn fra omkring 1100 f.Kr. 

På turen tilbage til Pristina besøger vi en lokal familie, der byder på hjemmegjort tyrkisk kaffe og en snak om livet i Kosova.

Vi lægger også vejen forbi Gadime-grotterne, hvor et syn af stalagmitter og stalaktitter venter os.

Grotten er 1200 meter dyb, og store dele af den er stadig uudforsket. Vi ser en bid af grotterne, hvis formationer har været undervejs gennem flere millioner år, inden vi sætter kursen mod Pristina, hvor vi har resten af eftermiddagen og aftenen på egen hånd. 

I dag skal vi krydse grænsen til Nordmakedonien, landet som vi gennem mange år har kendt som Makedonien og som også var en del af Jugoslavien indtil 1992, hvor landet blev selvstændigt.

Nordmakedonien er et af de lande, der har været mindst påvirket af krigen på Balkan i 90’erne, men selv om det bjergrige land har været relativt forskånet, har historien ikke været en dans på roser.  

Dagens endelige destination er den gamle by, Ohrid, men undervejs holder vi pause i Nordmakedoniens hovedstad, Skopje. En mindre storby med omtrent 600.000 indbyggere, som gennem tiden har tilhørt en række forskellige magthavere. Vi tager på sightseeing sammen med en lokalguide, hvor vi skal se på byens ældre og nyere monumenter. Vi besøger den imponerende Kale-fæstning, går gennem byens gamle gader, ser Moder Teresas hus og lægger vejen forbi bazaren, hvor der er mulighed for at gøre en god handel.

Ved Macedonia Square ser vi en gigantisk statue af Alexander den Store, den makedonske nationalhelt. En betegnelse som vækker røre hos grækerne, der er af den overbevisning, at han var græsk. Sådan er det med så mange ting her på Balkan, hvor der ikke altid er enighed om, hvem der skal have æren eller skylden for historiens gang – og hvilke personligheder, der har tilhørt det ene eller det andet land.

På turen kommer vi også forbi en række andre statuer af klassisk karakter, der ligesom den 10 meter høje statue af Alexander den Store har ganske få år på bagen. I 2010 besluttede man sig nemlig for at relancere byen ved at give den et mere klassisk udtryk.

136 statuer af historiske personligheder blev placeret rundt omkring i hovedstaden i 2014.

Prisen for det klassiske look løb op i mere end 4,5 milliarder – en udgift der selvsagt har skabt en del debat blandt de lokale.

Efter besøget i Skopje kører vi videre til Ohrid, hvor vi tjekker ind på vores hotel, der ligger smukt placeret ud til Ohridsøen.

Vi står op til en duft af tyrkisk kaffe og sprød morgenluft, inden vi skal ud for at udforske den gamle UNESCO-udnævnte by, der i folkemunde betegnes som ”Balkans Jerusalem”.

Tilnavnet skyldes, at byen, som kun har omkring 40.000 indbyggere, engang havde 365 kirker fordelt i området omkring byen og søbredden. Det er langt fra alle disse kirker, vi kan besøge i dag. Nogle er efterladte, andre er ødelagte, mens enkelte blev konverteret til moskéer.

Det vides ikke, om der rent faktisk har eksisteret 365 kirker, men om ikke andet er det denne historie, man forholder sig til i Ohrid – og nogle er endda af den overbevisning, at et par kirker i dag ligger begravet i søen.

Vi går en tur gennem den historiske by og besøger Samuels Fort, som ligger på en bakketop med udsigt over byen.

Fortet er opkaldt efter en bulgarsk zar fra det 11. århundrede, men man skønner, at der allerede lå et fort på stedet ca. 300 år før vores tidsregning. Vi besøger også Sofia-katedralen, som blev bygget i samme periode som det nuværende fort, kort efter man overgik til kristendommen.

Resten af dagen er til disposition i den gamle bydel, hvor du uden besvær finder vej til en hyggelig restaurant.

I dag skal vi på udflugt til Sveti Naum, der ligger ved den sydlige Ohridbred på grænsen til Albanien.

Vi besøger først det nærtliggende kloster, som oprindeligt blev bygget i år 905 af Sveti Naum ham selv – den kristne missionær, der oversatte biblen til oldslavisk, og som også har lagt navn til byen. Det oprindelige kloster blev revet ned et par hundrede år senere, hvorefter det blev genopbygget i den nuværende byzantiske stil, som vi kan se i dag. Udflugten byder også på en sejltur på kilderne, der udspringer fra floden Black Drin ved klosteret - vi skal dog ikke selv padle!

Herefter krydser vi grænsen til Albanien, et land, der ikke er kendt for at trække det længste strå, men som ved nærmere eftersyn gemmer på en guldgrube af oplevelser. Gennem historien har både grækere, bulgarere, byzantinere, serbere, m.fl. haft magten, og først i 1912 blev Albanien selvstændigt. Der gik dog ikke mere end 40 år før Albanien igen blev invaderet, denne gang af italienerne under 2. Verdenskrig. Det resulterede i, at diktatoren Enver Hoxha tog magten i slutningen af 2. Verdenskrig, hvorefter Albanien kunne se frem til en 40 år lang kommunistisk æra.

I 1990 kollapsede det kommunistiske regime, og Albanien stod tilbage som Europas fattigste land. Efter flere år med politisk uro og en dårlig økonomi er Albanien kommet på fode, men vi får alligevel oplevelsen af et land, der er på vej frem – og som på mange måder stadig er uspoleret.

Første stop i Albanien er byen Elbasan. Her kan vi ane middelalderen i form af gamle bymure og fæstningsværker såvel som industrielle levn fra Albaniens kommunistiske æra, som i dag står i relativt forfald. Vi ser resterne af den gamle basilika, St. Mary-kirken og moskéen, inden der venter en mere lokal oplevelse.

Vi spiser frokost i Elbasan og kører efterfølgende videre til Albaniens hovedstad, Tirana.

Havde vi set byen umiddelbart efter kommunismens fald, ville vi næppe kunne genkende den i dag, hvor både stemningen og arkitekturen er blevet en del mere farverig.

Vi kører gennem byen, får et overblik og standser ved nogle af de største seværdigheder, bl.a. byens centrale plads, Skanderbeg Square, Pyramiden, der fortæller en historie om den kommunistiske diktator Enver Hoxha og den smukke Et’hem Bey-moské.  

Resten af eftermiddagen og aftenen er fri til udforske Tirana på egen hånd. Måske med en albansk mezze – en traditionel deleret.

I dag skal vi udforske nogle af Nordalbaniens højdepunkter og blandt andet besøge en lokal vingård på vej til Shkodër. 

Første stop på vejen er den historiske by, Krujë, som har en vigtig plads i albanernes bevidsthed, da det er her Albaniens nationalhelt Skanderbeg, der er kendt for at samle landet, stammer fra. Vi ser hans borg, hvorfra han kæmpede en række slag mod osmannerne, inden vi går en tur i byens bazar. Her slår vi vejen forbi en kunstner, der har specialiseret sig i de uldne, albanske slippers og traditionelle hatte - såkaldte qeleshe. 

Vi sætter kursen mod nord og Albaniens næststørste by, Shkodër, som også er kendt som landets kulturelle centrum. Først besøger vi dog vingården Kallmet Winery, hvor vi går en tur på ejendommen og smager nogle af de albanske vine, som vi formentlig ikke kender så godt. Vi kan dog godt glæde os til at blive positivt overraskede, for vingården her producerer nogle af de bedste vine i landet!

Vi kører det sidste stykke til Shkodër, som ligger ved søen Skadar.

I Shkodër tager vi på byvandring, og vi hører om livet under det kommunistiske styre, hvor religionsfriheden blev ulovliggjort

Det afholdte ikke borgerne i Shkodër fra at dyrke deres tro. Den dag i dag står byens kirker, katedraler og moskéer som et stærkt symbol på den religionsfrihed, der igen blomstrer.

Vi udforsker den gamle bydel, de hyggelige gadestrøg og farvestrålende markeder, inden vi tjekker ind på vores hotel og har resten af eftermiddagen fri til at finde et godt spisested.

Vi vågner i Shkodër og sætter kursen mod Kotorbugten i Montenegro, et sted, der er noget helt særligt ved!

Det er næsten eventyrligt, hvordan de små middelalderlandsbyer klæber sig op ad bjergskråningerne hele vejen rundt i den store bugt. Gennem de gamle stenmure kan vi skimte blomstrende gårdhaver, mens levemennesker og solconnoisseurs boltrer sig til frit skue langs molerne og i vandkanten.

I Kotorbugten leves det gode liv i en unik, historisk ramme, mejslet ind i naturen, og vi kan se frem til at opleve en række af bugtens herligheder til lands og til vands.

Vi krydser grænsen til Montenegro og besøger på vejen den lille by, Cetinje, der ligger for foden af Lovcenbjerget. Vi ser kongepaladset, der i dag fungerer som museum, tager et kig på nogle af de gamle ambassadebygninger og hører historien om byen, der stadig er landets officielle hovedstad til trods for at både regering, domstole og ambassader i dag ligger i den større by Podgorica. 

Vi gør holdt ved frokosttid i den lille landsby Njegusi, hvor vi skal smage områdets berømte skinke. Mellem bjergene og den frodige Kotoregn er charmebarometeret helt i top, inden vi kører det sidste stykke til vandet. Vi holder rigeligt stop undervejs, hvor kameraerne kommer på overarbejde ved den smukke bugt, inden vi er fremme i byen Kotor. 

Kotor så dagens lys i 1400-tallet, hvor den fungerede som en vigtig havne- og handelsby.

Her går vi en tur i labyrinten af ældgamle gader, der emmer af romersk skønhed, og vi tager et kig på bymurene, der er så tykke, at det aldrig lykkedes fjender at indtage byen.

Efter en overvældende dag med mange oplevelser, er resten af dagen til fri disposition i Kotor.