
Australien og New Zealand Dagsprogram
Krydstogt med dansk rejseleder 24 dage fra 74.990 kr.

Dag 1
Afrejse fra Danmark
Vi mødes i Københavns Lufthavn i løbet af formiddagen for at tjekke ind på flyet til Singapore, der afgår lige over middag. Vi har to lange flyvninger på ialt 20 timer foran os, fra København til Singapore og fra Singapore til Cairns, Australien, så vi må indstille os på at nyde den gode service ombord og forsøge at få noget søvn, så vi er klar til eventyr.
Bemærk. Dette krydstogt har forskellige dagsprogrammer og har forskellig sejlrute og antal dage i dagsprogram.
Rejsens beskrivelse og kort er baseret på afrejsen 14. februar 2026.
Se særskilt dagsprogram for afrejsen den 22. januar 2026, og hvad der er inkluderet på den enkelte rejse under punktet Priser og Datoer i topmenuen.



Dag 2
Ankomst til Cairns, Australien
Vi strækker benene i Singapores lufthavn, inden vi går ombord på den sidste flyvning til Cairns, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. Cairns, der ligger i delstaten Queensland i det nordøstlige Australien, er kendt som porten til The Great Barrier Reef, og vi bydes velkommen af et dejligt tropisk klima.
Vi tjekker ind på vores hotel, der ligger på byens havnefront, og efter et måltid mad har de fleste nok mest lyst til at trække sig tilbage og nyde, at man kan ligge helt ned i en seng og sove.
Her skal i bo

Cairns har en smuk havnefront, og det er her vi skal bo, imens vi er i byen.
Dag 3
Cairns, sejltur og snorkling på Great Barrier Reef
Vi er heldige at leve i en tid, hvor man stadig har mulighed for at opleve The Great Barrier Reef - et af verdens naturlige vidundere.
Revet er verdens største levende organisme og strækker sig over 2.000 kilometer langs den nordlige del af Australiens østkyst. Det opstod for 8.000 år siden efter den seneste istid og er hjemsted for et rigt marineliv, hvilket vi får mulighed for at se med egne øjne i dag.
Husk at pakke badetøj, et håndklæde (kan lejes på hotellet), solcreme, solbriller og solhat til denne dag på vandet.
Vi spadserer ned ad kajen, hvor vi går ombord på Ocean Spirit Cruises’ high speed-katamaran, som vil bringe os til Michaelmas Cay, en sandbanke omgivet af smukke koraller og et farverigt liv under vandet.
Der er muligheder for alle, uanset om man har mod på at snorkle, dykke eller blot vil betragte sceneriet i tør tilstand fra en glasbundsbåd. Dykning og snorkelture med en marinebiolog kan tilkøbes.
Under havets overflade venter fisk og koraller i alle regnbuens farver og i alverdens finurlige former. Det er svært ikke at blive begejstret, når man stikker hovedet ned under havets overflade.
De søde klovnefisk (nemoer) kigger ud fra deres hjem i søanemonerne, papegøjefisken viser sine smukke turkise farver frem og måske en havskildpadde eller en (ufarlig) revhaj svømmer roligt forbi os.
Der er soldæk og mulighed for at skylle sig i ferskvand, når man er mættet med oplevelser. Turen inkluderer te, kaffe, drikkevand og frokostbuffet samt lån af snorkeludstyr, veste og lycradragt.
Vi sejler tilbage til Cairns cirka kl. 15.30 og er tilbage på fastlandet cirka kl. 17.00, hvorefter vi går tilbage til vores hotel.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo

Dag 4
Cairns, på tur i regnskoven med Kuranda Scenic Railway
I dag skal al vi opleve den frodige regnskov, som ligger i Cairns' baghave.
Vi kører med vores bus til den charmerende gamle Freshwater Station, hvor veterantoget Kuranda Scenic Railway kører fra.
Vi skal med toget gennem regnskoven, som er noget af den ældste skov i verden med millioner af år på bagen og hjemsted for et utal af tropiske planter.
Toget snor sig langsomt opad gennem skoven, over broer og gennem tunneller, forbi stejle bjergskråninger og brusende vandfald på en cirka to timer lang tur til den lille by Kuranda midt i regnskoven.
Vi forlader toget på den fine, gamle station i Kuranda og går en tur i den lille by, som har et hav af cafeer og butikker, der sælger smykker, tøj og brugskunst. Herefter kører vi til Kuranda Rainforestation, som byder på en vifte af interessante og sjove aktiviteter.
Hovedattraktionen er nok en tur gennem regnskoven i et amfibiekøretøj, en såkaldt Army Duck fra 2. Verdenskrig med 6-hjulstræk, propeller og ror, som både kan køre og sejle. På landjorden ser vi blandt andet sjældne orkidéer og hører om de mange forskellige slags træer og bregner, som vokser i regnskoven. Når vi kører ud i vandet, får vi selskab af nysgerrige skildpadder og andre dyr. Vores Army Duck-kaptajn fortæller om det hele undervejs.
Efter omkring tre kvarters tid til lands og til vands venter en kulturel oplevelse i selskab med pamagirri-folket, som det oprindelige folk hedder her. Udover at overvære en danse-opvisning går vi på en såkaldt Dreamtime Walk med en pamagirri-guide, som sætter os ind i aboriginernes kultur, og vi får blandt andet mulighed for at kaste med boomerang.
Vi spiser en frokost midt i regnskoven, og herefter går turen videre med Skyrail til Caravonica Lakes Station. Her får vi en fornemmelse af regnskoven fra oven, når vi i gondoler svæver henover trækronerne på den 7,5 km lange strækning med udsigt over hele den tropiske nordlige del af Queensland med det blå hav i baggrunden.
Der er to stops undervejs. Det første er ved Barron Falls Station, hvorfra der er en spektakulær udsigt over Barron Falls Gorge, en dyb kløft med stejle granitvægge og brusende vandfald, som ligger omkranset af regnskoven.
Når vi stiger ud ved Barron Falls, går vi ud til et par udkigspunkter, hvorfra vi har en enestående udsigt over kløften og vandfaldene.
Tilbage i gondolen svæver vi videre og forundres over, hvor mange nuancer der findes af farven grøn.
Det grønne brydes af pangfarver på blomster og fugle. Det andet stop er ved Red Peak Station, hvor vi har mulighed for at gå en tur ad nogle træbroer og opleve regnskoven fra endnu en vinkel.
Vi svæver med Skyrail det sidste stykke med fantastisk udsigt ned til Caravonica Lakes Station og kører derfra med vores bus tilbage til hotellet i Cairns. Der er gode chancer for, at vi er mættet af indtryk for i dag.
Vi gør opmærksom på, at rækkefølgen i dagens program kan variere.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo



I dag skal vi opleve Kuranda Rainforestation, som byder på en vifte af interessante og sjove aktiviteter.
Dag 5
Cairns – Uluru
I dag flyver vi tidligt om morgenen til Uluru, eller Ayers Rock, som stedet hed før i tiden.
Her lander vi midt i det røde, øde landskab, hvor aboriginerne hersker - et landskab, der står i skarp kontrast til det grønne landskab, hvor vi begyndte vores rejse.
Uluru er aboriginernes - den oprindelige australske befolknings - navn for Ayers Rocks, og det navn bruges også om klippen i dag. Det er en gigantisk klippe bestående af arkose (en art sandsten), den er ca. 3,6 km lang, 1,9 km bred og rejser sig 348 meter over den omkringliggende slette.
Nyere geologiske undersøgelser har vist, at Uluru ikke som før antaget er en monolit (en stor sten) men den blottede top af en geologisk formation, der når flere kilometer ned i undergrunden, en formation, som har været 600 millioner år undervejs.
Uluru er et helligt sted for aboriginerne, og i nogle af de huler, som vind og vejr har gravet ud ved klippens fod, ses gamle udsmykninger af rituel karakter.
Om eftermiddagen tager vi på udflugt til The Olgas. 32 kilometer vest for Uluru findes klippeformationen The Olgas, eller Kata Tjuta, som i øvrigt betyder "mange hoveder". Kata Tjuta består af 36 klippehoveder i samme fascinerende rødbrune farve som Ayers Rock.
Hele området, der samlet er på 1.325 km² og hedder Uluru-Kata Tjuta National Park, blev i 1985 givet tilbage til de lokale anangu-aboriginere og administreres af dem med hjælp fra den australske regering. Parken er naturligvis på UNESCOs Verdensarvsliste.
I dette bemærkelsesværdige sted går vi en tur ind i Walpa Gorge mellem de store sten og nyder et glas champagne og kanapéer, mens vi beundrer solnedgangen.
Om aftenen finder vi os til rette på vores glimrende hotel midt i den australske ørken.
- Morgenmad
Her skal i bo

Uluru er aboriginernes - den oprindelige australske befolknings - navn for den gigantiske Ayers Rocks, og det navn bruges også om klippen i dag.
Dag 6
Udflugt til Uluru
Vi står tidligt op for at opleve solopgang over Uluru - en oplevelse, der med garanti vil lagre sig på nethinden.
Efterhånden som solen stiger på himlen, skifter farverne i en hel palet af gule, røde og lilla nuancer. Vi nyder solopgangen, mens der serveres varm kaffe og te, og vi spiser vores medbragte morgenmad fra hotellet.
Tanket op med morgenmad begiver vi os ud på en klassisk vandretur (cirka to timer) ved foden af Uluru: Malavandringen, som følger i fodsporene af hare-wallaby-folket.
Undervejs hører vi om dette folk og de ceremonier, som de udførte på stedet. Vi ser også eksempler på gamle hulemalerier på klippevæggen, og inden vi kører tilbage til hotellet, besøger vi Aboriginal Culture Centre.
Derefter tager vi tilbage til hotellet og resten af dagen er til afslapning, inden der om aftenen er mulighed for en helt særlig oplevelse: Sounds of Silence Dinner.
Det er en udendørs middag under stjernerne og den kulsorte himmel.
Aftenen begynder med et glas mousserende vin og kanapéer i den betagende solnedgang over nationalparken.
Når mørket er faldet på, serveres en middag bestående af australske retter med tilhørende vine, øl eller sodavand, og undervejs introduceres vi til aboriginernes kultur. En såkaldt star-talker identificerer himlens stjerner og fortæller historier, og vi lytter til ørkenens stilhed, inden vi slutter af med kaffe og portvin.
Bemærk, at Sounds of Silence-middagen er et tilkøb til rejsen.
- Morgenmad
Her skal i bo
Tilkøb udflugt



Australiens røde centrum har usædvanlige landskaber og en stærk aboriginer-stemning.
Dag 7
Uluru/Ayers Rock – Sydney
Vi har lidt tid på egen hånd på hotellet, evt. til en dukkert i poolen, inden vi kører mod lufthavnen.
Her tjekker vi ind på flyet til Sydney, som er hovedstad i delstaten New South Wales og verdensberømt for sin fantastisk smukke beliggenhed ved naturhavnen, Port Jackson. Byen har omkring 5 millioner indbyggere og er dermed Australiens største by, men ikke hovedstad. Den ære tilfalder som bekendt Canberra.
Vi regner med at lande i Sydney ved 18-tiden, og her bliver vi kørt til vores hotel, der ligger optimalt i byen mindre end 10 minutters gang fra Circular Quay og bydelen The Rocks. Der er masser af hyggelige restauranter og barer i gåafstand fra hotellet.
- Morgenmad
Her skal i bo

Dag 8
Sydney, Operahuset og The Rocks
Vi bruger dagen på byvandring i skønne Sydney.
Byen blev grundlagt i 1788 og er dermed Australiens ældste by. Den er hovedstad i staten New South Wales, den mest befolkede af landets seks stater. Ud af Australiens befolkning på cirka 25 millioner bor næsten otte mio. i denne stat.
Vi begynder med en guided tur i det berømte Sydney Opera House, der er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det er et af verdens mest kendte bygningsværker, der har en spektakulær beliggenhed ved en af verdens smukkeste naturhavne.
Bygningen er ganske enkelt synonym med Sydney, og som dansker er det svært ikke at føle sig stolt ved synet. Vi hører historien om husets dramatiske tilblivelse lige fra Jørn Utzon vandt en arkitektkonkurrence om byggeriet i 1957, og til bygningen stod færdig i 1973.
Utzon forlod projektet i 1966 efter uoverensstemmelser med statens politikere, og da huset blev indviet, var det med et andet indre end det, Utzon havde forestillet sig. Det ydre er dog helt og holdent Jørn Utzons værk, og det regnes for at være et af 1900-tallets arkitektoniske mesterværker.
I 1999 lagde man stridighederne bag sig, og i 2007 oplevede Jørn Utzon den meget sjældne ære, at hans bygningsværk blev optaget på UNESCOs Verdensarvliste.
Efter Operahuset spadserer vi mod den hyggelige bydel The Rocks til vores frokostrestaurant, som ligger ved havnefronten lige overfor Operahuset.
Det var her, de første engelske straffefanger slog sig ned i 1788, efter de var blevet deporteret så langt væk, som man kunne komme på den tid. De gamle pakhuse og barakker ses stadig på kajen, men i dag er de omdannet til hyggelige restauranter, barer, museer, gallerier og butikker.
Om eftermiddagen kigger vi nærmere på de historiske bygninger i The Rocks, går under Sydney Harbour Bridge – et andet af byens vartegn, der også kaldes The Coathanger (bøjlen).
Vi kigger også lidt på det travle down town med gode shoppingmuligheder. Husk gode sko, da vi igen skal gå en del.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo



Sydney bliver med rette omtalt som én af de smukkeste byer i verden - til dels på grund af byens beliggenhed og dens smukke havn.
Dag 9
Sydney, Bondi Beach og tjek-ind på Celebrity-skibet
Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet og sætter os til rette i vores egen bus.
Vi kører gennem byens spraglede shoppingområde og Chinatown og videre til Mrs. Macquarie's Chair, hvorfra man har en uovertruffen udsigt over havnen og kan fotografere både Operahuset og Sydney Harbour Bridge.
Vi passerer St. Mary's Cathedral og Kings Cross - sidstnævnte er Sydneys underholdningscentrum, hvad nattelivet angår. Herefter bevæger vi os ud i forstæderne og stopper ved den berømte Bondi Beach på Stillehavskysten, som er et surferparadis uden lige.
Bølgerne er kæmpestore og surferne frygtløse - et sjovt sted at hænge ud. Vi blander os med de lokale og får en vaskeægte klassiker, når vi spiser fish'n chips til frokost undervejs.
Frokosten er inkluderet i rejsens pris og er den perfekte tilføjelse til vores australske strandtur med britiske undertoner.
Midt på eftermiddagen kører vi til vores krydstogtskib for at tjekke ind. Det tager lidt tid at få alle formaliteterne i orden, få gjort skibet klar, og få vores kufferter bragt til vores kahytter, men vi kan i mellemtiden begynde at nyde nogle af skibets faciliteter.
Der er afgang først på aftenen, og det er en fantastisk oplevelse at stå på dækket, når skibet sejler ud gennem Sydney Harbour, forbi Operahuset og videre ud gennem den smukke havn.
Om aftenen spiser vi middag sammen i skibets flotte hovedrestaurant.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Alt inklusiv på Celebrity skibene
Alle Stjernegaards gæster, som rejser med på en grupperejse med dansk rejseleder, nyder godt af All inclusive ombord på Celebrity-skibet, da vi har valgt at inkludere en Classic drikkepakke, WiFi og havneudgifter i rejsens pris.
Det betyder, at drikkevarer (Classic drikkepakke), måltider, faciliteter, underholdning, drikkepenge, havneafgifter og WFi (SURF-pakken) altid er inkluderet i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype man vælger.
Bemærk, enkelte restauranter og aktiviteter er med tillæg.

Dag 10-11
På havet, tid til at lære skibet at kende
Nu stikker vi over Det Tasmanske Hav, og vi har to dage på havet, hvor der er god tid til at udforske skibet
Udnyt de mange underholdningstilbud ombord, slap af, og find din favoritkrog, når du skal slappe af. Celebrity Edge har et luksuriøst og moderne design, hvor ikke én detalje er overladt til tilfældighederne.
Ombord finder du en stor pool og intet mindre end 29 specialrestauranter samt hyggelige barer med hver deres metier. Her er franske restauranter, steakhouses og den særgene Eden-Restaurant. Du kan slukke tørsten i Martini-baren eller smage de mange slags fadøl i sportsbaren. Soldækket er af højeste kaliber med god plads til alle, flere hyggelige kroge og grønne arealer.
Skibet byder på et stort underholdningsprogram med teaterscene, livemusik, comedyaftener samt mange wellness- og spatilbud.
De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster, blandt andet om de oplevelser, der venter os forude.
Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.
- Helpension
Her skal i bo


Dag 12
Fiordland National Park, New Zealand, sejlads i UNESCO-verdensarv
Vores første møde med New Zealand bliver uforglemmeligt.
Tidligt om morgenen sejler vi ind til den spektakulære Fiordland National Park, der ligger i det nederste sydvestlige hjørne af Sydøen. Parken er en af de mest populære turistdestinationer i New Zealand.
Nationalparken er takket være sine stejle bjerge, dybe fjorde og u-formede dale så enestående, at den er på UNESCOs liste over verdensnaturarv. Med et areal på 12.000 km2 er Fiordland den største af New Zealands 14 nationalparker, og den kan på sin vis minde om de smukke fjorde i Norge, omend flora og fauna naturligvis er ganske anderledes her på den sydlige halvkugle.
Vi skal i løbet af dagen opleve tre af de mest berømte af parkens 14 fjorde, som pudsigt nok alle sammen hedder "sounds". Dette er dog misvisende, idet de alle er fjorde. Den første er måske den mest berømte, nemlig Milford Sound, hvis enestående natur vil få de fleste til at tabe mælet. Forfatteren Rudyard Kipling beskrev i sin tid fjorden som verdens 8. vidunder.
At opleve dette hjørne af New Zealand fra søsiden er et af krydstogtets absolutte naturhøjdepunkter.
Ved frokosttid gælder det parkens dybeste fjord, Doubtful Sound, hvor der er 421 meter ned til bunden. Her er så stille og så smukt, at man må knibe sig i armen. I det sene eftermiddagslys sejler vi ind i dagens tredje fjord, Dusky Sound, og herefter fortsætter vi ud på havet.
- Helpension
Her skal i bo

Dag 13
Dunedin, Royal Albatross Centre og Larnach Castle
I løbet af natten har vi rundet den newzealandske sydkyst og sejlet et stykke op langs østkysten.
Vi ankommer til Port Chalmers uden for Dunedin og kan nu glæde os til at få fast grund under fødderne efter tre dage på havet.
Vi kører ind til Dunedin, en smukt beliggende, kuperet universitetsby med cirka 120.000 indbyggere, som blev grundlagt i 1848 af skotske indvandrere. Den har fortsat mange flotte bygninger fra dengang, og vi kommer blandt andet forbi Baldwin Street, en af verdens stejleste gader – vi venter gerne, hvis nogen har mod på at løbe op til toppen!
Herefter kører vi over Otago Peninsula til Royal Albatross Centre, hvor en kyndig guide vil fortælle os om kongealbatrossens levevis. Fra observatoriet kigger vi ud på verdens eneste fastlandskoloni med denne majestætiske fugl, der har et vingefang på hele tre meter.
Sidste punkt på dagsordenen er et besøg på New Zealands eneste slot, Larnach Castle, der blev bygget i 1871 af en velhavende handelsmand.
Vi nyder slottet og den smukke have og spiser måske en bid mad (for egen regning), inden vi kører retur til Port Chalmers sidst på eftermiddagen.
Bemærk venligst, at dagens udflugt til Dunedin er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke

På heldagsudflugten ved Dunedin besøger vi blandt andet Royal Albatros Centre for at se de prægtige kongealbatrosser, der kan have et vingefang på svimlende tre meter.
Dag 14
Christchurch, byvandring til bl.a den botaniske have, kunstmuseet og bymuseet
Skibet lægger til i Christchurch, Sydøens største by og landets 3. største by.
I Christchurch introducerer rejselederen os blandt andet til byens berømte botaniske have, det flotte kunstmuseum og bymuseet, og herefter kan man opsøge et af disse steder på egen hånd (der er gratis entré). De tre steder ligger indenfor fem minutters gang.
Efter nogle timer i byens centrum, hvor man eventuelt også kan spise frokost for egen regning, kører vi retur til skibet.
- Helpension
Her skal i bo



I Christchurch kan vi blandt andet vælge på egen hånd at opleve byens berømte botaniske have, det flotte kunstmuseum og bymuseet, som alle ligger tæt på hinanden.
Dag 15
Picton, Omaka Aviation Heritage Centre og smagning i vindistriktet Marlborough
I dag lægger vi til i Picton i Marlborough, der er New Zealands største vinproducerende region - især kendt for den grønne druesort Sauvignon Blanc.
Den charmerende havneby ligger billedskønt omgivet af bløde grønne bakker i det komplekse fjordsystem, Marlborough Sounds, på New Zealands sydø.
Har du tilkøbt udflugtspakken, vil dagen byde på vinsmagning på en lokal vingård samt Omaka Aviation Heritage Centre, hvor vi udforsker New Zealands betydelige bidrag til luftfartsverdenen.
Først besøger vi Omaka Aviation Heritage Centre, som er et enestående sted med både originale fly og replikaer samt originale uniformer, plakater og mindeværdige objekter fra 1. Verdenskrig.
Det er den verdensberømte filminstruktør Sir Peter Jackson (Ringenes Herre-trilogien m.fl.), der ejer samlingen, og folk fra hans special effects-firma, Weta Workshop, har lavet udstillingernes livagtige figurer. De er så suverænt lavet, at man skal tæt på, før man opdager, de ikke er levende. Weta Workshop står også bag museets nyeste afdeling, Dangerous Skies, hvor der er fokus på 2. Verdenskrig med en markant samling af fly og objekter, blandt andet de to fly Avro Anson Mk.1 og Mk.XIVe Spitfire.
Et spændende og tankevækkende sted i international klasse.
Fra museet sætter vi kursen mod Mahi, en lille eksklusiv vingård, hvor vi skal smage på fremragende vine produceret af vinmager Brian Bicknell og hans lille team. På vej dertil kører vi gennem byen Blenheim, der med sine ca. 30.000 indbyggere er den største by i Marlborough.
Vi slutter dagens udflugt tilbage i havnebyen Picton, hvor vores skib ligger. Her bliver der lidt tid til et kig på byen, der summer af liv, når de store krydstogtskibe er på visit.
Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakken

Picton i Marlborough er en charmerende havneby, som ligger billedskønt omgivet af bløde grønne bakker i det komplekse fjordsystem, Marlborough Sounds, på New Zealands sydø.
Dag 16
Wellington, New Zealand - Te Papa nationalmuseum og byvandring i verdens sydligste hovedstad
Vi er nu nået frem til Wellington på Nordøen.
Byen er en forholdsvis lille by med kun cirka 450.000 indbyggere – langt mindre end Auckland – men ikke desto mindre er den landets hovedstad og tilmed verdens sydligst beliggende hovedstad.
Vi oplever byen til fods, så gode sko er påkrævet! Vi skal blandt andet se nærmere på regeringsbygningerne og lære lidt om landets politiske system.
Vi besøger også det imponerende nationalmusuem, Te Papa, som blandt andet har flotte udstillinger om landets flora og fauna.
Det moderne museum har også dedikeret en hel etage til maoriernes kultur, og her får man et godt indblik i den oprindelige kultur på jordens underside. Senere går vi en tur langs den renoverede havnefront og ser byens shoppingdistrikt.
Om aftenen samles vi om middagsbordet i skibets hovedrestaurant.
- Helpension
Her skal i bo

Wellington på Nordøen er New Zealands hovedstad, selvom det er en forholdsvis lille by med kun cirka 450.000 indbyggere. Det gør den til verdens sydligst beliggende hovedstad.
Dag 17
Napier, art deco-arkitektur, sule-koloni og vingårdsbesøg
Vi er nået frem til Hawke’s Bay, der er New Zealands andet største vinområde.
Napier blev mere eller mindre jævnet med jorden af et kraftigt jordskælv i 1931. Byen blev genopbygget i de følgende år - det meste af den i den enestående art deco-stil, der stadig dominerer dele af byen.
Med sin dramatiske kystlinje og imponerende klippesøjler vil det enestående og naturskønne område helt sikkert være et højdepunkt for naturelskere.
Napier-regionen er også kendt for sin blomstrende vinindustri. Her skal vi udover den liflige vin også opleve flot art deco-arkitektur i byerne Napier og Hastings samt besøge sulekolonien Cape Kidnappers.
På udflugt med lokale guider oplever vi den intense stemning blandt de cirka 20.000 suler, der har udvalgt skrænten her til yngleplads.
Faktisk er denne forblæste top verdens største fastlandskoloni, og sulerne har fundet et formidabelt sted, for udsigten fra toppen af klinten ud over hele Hawke’s Bay er bjergtagende. Det samme gælder kyststrækningens varierede natur og lagdelte klippeformationer.
Efter den flotte og lærerige udflugt til fuglekolonien skal vi på vingårdsbesøg hos en af Hawke’s Bays kendte vingårde.
Vi kører en tur til en nærtliggende vingård, hvor vi smager på nogle af områdets udsøgte vine og samtidig nyder de maleriske omgivelser i vinmarkerne.
Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke

Dag 18
Tauranga, udflugt til Rotorua inkl. frokost
Næste stop på vores togt er Tauranga, en af landets større havnebyer.
Efter morgenmaden er det tid til en udflugt for dem, der har tilkøbt udflugtspakken. Her byder dagen på et spændende besøg i Rotorua - en by med 70.000 indbyggere, hvoraf cirka en tredjedel er af maoriafstamning.
Byen ligger i et termisk område, så rundt omkring os ser vi, hvordan det sprutter op fra undergrunden.
Efter en kort byrundtur skal vi med en gondolbane, det fører os op til en dejlig restaurant, hvor vi spiser frokost (inkluderet i rejsens pris), mens vi nyder en forrygende udsigt ud over Rotorua og søen af samme navn.
Om eftermiddagen lægger vi blandt andet vejen forbi landets største gejser Pohutu. Den ligger ved et af områdets kendte maoricentre, Te Puia, og her fortæller de lokale maorier lidt om deres oprindelige kultur og kunsthåndværk. Her lærer vi også om New Zealands unikke fugle- og dyreliv.
Vi møder blandt andet den truede kiwi, landets nationalfugl, der ikke kan flyve.
Vi skal også opleve en uforglemmelig "treewalk" i Redwoods-skoven blandt 117 år gamle Redwood-træer der er forbundet med 28 gangbroer cirka 20 meter over skovens bund!
Vi er retur på skibet sidst på dagen, og om aftenen spiser vi middag i fællesskab oven på dagens store oplevelser.
Bemærk venligst, at dagens udflugt til Rotorua er en del af udflugtspakken og kræver tilløb.
- Helpension
Tilkøb udflugter

New Zealands største gejser Pohutu sprutter lystigt fra undergrunden.
Dag 19
Bay of Islands, besøg i Waitangi Treaty Grounds og byen Kerikeri på Nordøens spids
Vores næstsidste stop er i den smukke Bay of Islands, Nordøens subtropiske, rekreative paradis, som består af 144 grønne øer.
I det krystalklare vand boltrer både pingviner, sæler og delfiner sig hjemmevante, og sejl- og motorbåde tøffer rundt i de smukke omgivelser.
Skibet lægger til i Waitangi - et historisk område, hvor maorierne og englænderne i 1840 underskrev den traktat, der grundlagde New Zealand.
Området er kendt som Waitangi Treaty Grounds, det er New Zealands vigtigste historiske sted og kaldes også for nationens vugge. Her nyder vi en traditionel maorivelkomst efterfulgt af en maorikoncert og en rundvisning i Waitangi. Vi skal også høre lidt af historien om den omstridte traktat, før vi stiger ombord på en bus, der tager os på sightseeing i området.
Vi kører til byen Kerikeri, hvor det er muligt at købe lidt frokost (for egen regning). Turen fortsætter til Kerikeri Basin, hvor maorierne bød engelske missionærer velkommen i 1819. Maorierne lod dem etablere en mission, og to af husene fra dengang står her stadig: Mission House, hvor en af missionærerne boede, og Stone House, der fungerede som pakhus og butik. Vi besøger dem begge.
Vi slutter dagens oplevelser af med et spændende besøg i Puketiskoven, hvor nogle af de berømte og endemiske kauritræer står.
Engang dækkede træerne, der er nogle af verdens største, det meste af området nord for Auckland, men i dag er der kun ganske få tilbage. De er i sagens natur fredet - og ganske overvældende.
Vi skal være ombord på skibet igen sidst på eftermiddagen, hvor skibet stævner mod Auckland.
Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.
- Helpension
Tilkøb Udflugter



Bay of Islands er Nordøens subtropiske, rekreative paradis, som består af 144 grønne øer. Her skal vi blandt andet opleve Waitangi Treaty Grounds, det er New Zealands vigtigste historiske sted og kaldes også for nationens vugge (nederst th).
Dag 20
Auckland og hjemrejse via Singapore
Vi ankommer til Auckland tidligt om morgenen. Efter morgenmaden er det tid til at forlade skibet og opleve byen til fods, inden vores hjemrejse begynder.
Sammen med rejselederen, ser vi nærmere på det gamle havneområde, der i dag er et yderst mondænt og spændende kvarter.
Afhængig af de endelige flytider lægger vi også vejen forbi byens skønne kunstmuseum Auckland Art Gallery, der ligger klos op ad Albert Park, som er en del af det originale område omkring Aucklands gamle universitet.
Herefter kører vi mod lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen, der går via Singapore og med ankomst til Danmark tidligt næste morgen.
- Morgenmad
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.

