Australien og New Zealand
Download katalog over rejsen

22 dage fra 70.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Australien og New Zealand Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder 22 dage fra 70.990 kr.

4.6   (33 anmeldelser)
new zealand - akaroa bay_01

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi mødes i Københavns Lufthavn i løbet af formiddagen for at tjekke ind på flyet til Singapore, der afgår lige over middag. Vi har to lange flyvninger på i alt 20 timer foran os, fra København til Singapore og fra Singapore til Cairns, Australien, så vi må indstille os på at nyde den gode service ombord og forsøge at få noget søvn, så vi er klar til eventyr.

Bemærk. Dette krydstogt har forskellige dagsprogrammer og varier i sejlrute og antal dage. Rejsens beskrivelse og kort er baseret på afrejsen 18. januar 2025. Du finder de særskilte dagsprogrammer i menuen, og ser hvad der er inkluderet på den enkelte rejse under Priser og datoer. 

Krydstogter Australien Newzealand 22Dage 2025
australien - uluru kata tjuta national park_01 new zealand - fox_gletsjer_02

Dag 2

Ankomst til Cairns, Australien

Vi strækker benene i Singapores lufthavn, inden vi går ombord på den sidste flyvning til Cairns, hvortil vi ankommer sidst på eftermiddagen. Cairns, der ligger i delstaten Queensland i det nordøstlige Australien, er kendt som porten til The Great Barrier Reef, og vi bydes velkommen af et dejligt tropisk klima.

Vi tjekker ind på vores hotel, der ligger på byens havnefront, og efter et måltid mad har de fleste nok mest lyst til at trække sig tilbage og nyde, at man kan ligge helt ned og sove.

Her skal i bo

australien - great barrier reef_Koral_04 Inkluderet i prisen
Cairns

Crystalbrook Flynn Hotel

australien - cairns - pacific hotel cairns_05

Dag 3

Cairns, sejltur og snorkling på Great Barrier Reef

Vi er heldige at leve i en tid, hvor man stadig har mulighed for at opleve The Great Barrier Reef - et af verdens naturlige vidundere.

Revet er verdens største levende organisme og strækker sig over 2.000 km langs den nordlige del af Australiens østkyst. Det opstod for 8.000 år siden efter den seneste istid og er hjemsted for et rigt marineliv, hvilket vi får mulighed for at se med egne øjne i dag.

Husk at pakke badetøj, et håndklæde (kan lejes på hotellet) solcreme, solbriller og solhat til denne dag på vandet.

Vi spadserer ned til Cairns Reef Fleet Terminal, hvor vi går ombord på Reef Magic Cruises’ high speed-katamaran, som vil bringe os til selskabets store platform, der ligger ved en beskyttet lagune på kanten af Great Barrier Reef – en sejltur på ca. 1½ time. Her ved platformen er vandet krystalklart og rent, og den store undervandsverden venter på at blive udforsket.

Der er muligheder for alle, uanset om man har mod på at snorkle, dykke eller blot vil betragte sceneriet i tør tilstand fra en slags undervandsbåd. Man kan deltage i snorkelture med en marinebiolog som guide, eller man kan bevæge sig ud på egen hånd. Der er soldæk og mulighed for at skylle sig i ferskvand, når man er mættet med oplevelser, og turen inkluderer te, kaffe, drikkevand og frokostbuffet.

Under havets overflade venter fisk og koraller i alle regnbuens farver og i alverdens finurlige former.

De søde klovnefisk (nemo'er) kigger ud fra deres hjem i søanemonerne, papegøjefisken viser sine smukke turkise farver frem og måske en havskildpadde eller en (ufarlig) revhaj svømmer roligt forbi os.

Det er svært ikke at blive begejstret, når man stikker hovedet ned under havets overflade.

Vi sejler tilbage til Cairns kl. 15.30 og er fremme kl. 17.00, hvorefter vi går tilbage til vores hotel.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

australien - great barrier reef_Koral_04 Inkluderet i prisen
Cairns

Crystalbrook Flynn Hotel

australien - great barrier reef_Koral_03

Dag 4

Cairns, på tur i regnskoven med Kuranda Scenic Railway

I dag skal al vi opleve den frodige regnskov, som ligger i Cairns' baghave.

Vi kører med vores bus til den charmerende gamle Freshwater Station, hvorfra veterantoget, Kuranda Scenic Railway, udgår.

Vi skal med toget gennem regnskoven, som er noget af den ældste skov i verden med millioner af år på bagen og hjemsted for et utal af tropiske planter. Toget snor sig langsomt opad gennem skoven, over broer og gennem tunneller, forbi stejle bjergskråninger og brusende vandfald på en ca. to timer lang tur til den lille by Kuranda midt i regnskoven.

Vi forlader toget på den fine, gamle station i Kuranda og går en tur i den lille by, som har et hav af cafeer og butikker, der sælger smykker, tøj og brugskunst. Herefter kører vi til Kuranda Rainforestation, som byder på en vifte af interessante og sjove aktiviteter.

Hovedattraktionen er nok en tur gennem regnskoven i et amfibiekøretøj, en såkaldt Army Duck fra 2. Verdenskrig med 6-hjulstræk, propeller og ror, som både kan køre og sejle. På landjorden ser vi bl.a. sjældne orkideer og hører om de mange forskellige slags træer og bregner, som vokser i regnskoven, og når vi kører ud i vandet, får vi selskab af nysgerrige skildpadder og andre dyr. Vores Army Duck-kaptajn fortæller om det hele undervejs.

Efter en tre kvarters tid til lands og til vands venter en kulturel oplevelse i selskab med pamagirri-folket, som det oprindelige folk hedder her. Udover at overvære en danse-opvisning går vi på en såkaldt Dreamtime Walk med en pamagirri-guide, som sætter os ind i aboriginernes kultur, og vi får bl.a. mulighed for at kaste med boomerang.

Vi spiser en frokost midt i regnskoven, og herefter går turen videre med Skyrail til Caravonica Lakes Station. Her får vi en fornemmelse af regnskoven fra oven, når vi i gondoler svæver henover trækronerne på den 7,5 km lange strækning med udsigt over hele den tropiske nordlige del af Queensland med det blå hav i baggrunden.

Der er to stops undervejs. Det første er ved Barron Falls Station, hvorfra der er em spektakulær udsigt over Barron Falls Gorge, en dyb kløft med stejle granitvægge og brusende vandfald, omkranset af regnskoven, og når vi stiger ud på stationen, går vi ud til et par udkigsposter, hvor vi har en enestående udsigt over kløften og vandfaldene.

Tilbage i gondolen svæver vi videre og forundres over, hvor mange nuancer der findes af farven grøn.

Det grønne brydes af pangfarver på blomster og fugle. Det andet stop er ved Red Peak Station, hvor vi har mulighed for at gå en tur ad nogle træbroer og opleve regnskoven fra endnu en vinkel.

Vi svæver med Skyrail det sidste stykke med fantastisk udsigt ned til Caravonica Lakes Station og kører derfra med vores bus tilbage til hotellet i Cairns - der er gode chancer for, at vi er mættet af indtryk for i dag.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

australien - great barrier reef_Koral_04 Inkluderet i prisen
Cairns

Crystalbrook Flynn Hotel

australien - kuranda_aboriginal_dans_01
australien - army duck_03 australien - kuranda_red peak boardwalk_01

Dag 5

Cairns – Ayers Rock

I dag flyver vi tidligt om morgenen til Ayers Rock, eller Uluru, som stedet hedder nu.

Her lander vi midt i det røde, øde landskab, hvor aboriginerne hersker, der står i skarp kontrast til det grønne landskab, hvor vi begyndte vores rejse.

Ayers Rocks aboriginenavn er Uluru, og det navn bruges også om klippen i dag. Det er en gigantisk klippe bestående af arkose (en art sandsten), den er ca. 3,6 km lang, 1,9 km bred og rejser sig 348 meter over den omgivende slette. Nyere geologiske undersøgelser har vist, at Ayers Rock/Uluru ikke, som før antaget, er en monolit (en stor sten) men den blottede top af en geologisk formation, der når flere kilometer ned i undergrunden - en formation, som har været 600 millioner år undervejs.

Ayers Rock/Uluru er et helligt sted for aboriginerne, og i nogle af de huler, som vind og vejr har gravet ud ved klippens fod, ses gamle udsmykninger af rituel karakter.

Om eftermiddagen tager vi på udflugt til The Olgas.

32 km vest for Uluru findes klippeformationen The Olgas, eller Kata Tjuta, som i øvrigt betyder "mange hoveder". Kata Tjuta består af 36 klippehoveder i samme fascinerende rødbrune farve som Ayers Rock.

Hele området, der samlet er på 1.325 km² og hedder Uluru-Kata Tjuta National Park, blev i 1985 givet tilbage til de lokale anangu-aboriginere og administreres af dem med hjælp fra den australske regering. Parken er naturligvis på UNESCO's verdensarvliste.

I dette bemærkelsesværdige sted går vi en tur ind i Walpa Gorge mellem de store sten og nyder et glas champagne og kanapeer til solnedgangen.

Om aftenen finder vi os til rette på vores glimrende hotel midt i den australske ørken.

  • Morgenmad

Her skal i bo

australien - ayers rock - sails in the desert_07 Inkluderet i prisen
Ayers Rock

Sails In The Desert

+
australien - ayers rock_01

Dag 6

En dejlig dag ved Ayers Rock

Vi står tidligt op for at opleve solopgang over Ayers Rock - en oplevelse, der med garanti vil lagre sig på nethinden.

Efterhånden som solen stiger på himlen, skifter farverne i en hel palet af gule, røde og lilla nuancer. Oplevelsen giver os en god appetit, og efter solopgangen kører vi tilbage til hotellet for at spise morgenmad.

Tanket op med god morgenmad begiver vi os ud på en klassisk vandretur (cirka to timer) ved foden af Ayers Rock: Malavandringen, som følger i fodsporene af hare-wallaby-folket. Undervejs hører vi om dette folk og de ceremonier, som de udførte på stedet. Vi ser også eksempler på gamle hulemalerier på klippevæggen, og inden vi kører tilbage til hotellet, besøger vi Aboriginal Culture Centre.

Vi nyder frokost og afslapning om eftermiddagen på hotellet, inden der om aftenen er mulighed for en helt særlig oplevelse: Sounds of Silence Dinner.

Det er en udendørs middag under stjernerne og den kulsorte himmel.

Aftenen begynder med et glas mousserende vin og kanapeer i den betagende solnedgang over nationalparken.

Når mørket er faldet på, serveres en middag bestående af australske retter med tilhørende vine, øl eller sodavand, og undervejs introduceres vi til aboriginkultur. En såkaldt star talker identificerer himlens stjerner og fortæller historier, og vi lytter til ørkenens stilhed, inden I slutter af med kaffe og portvin.

Bemærk, at Sounds of Silence-middagen er et tilkøb til rejsen.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

australien - ayers rock - sails in the desert_07 Inkluderet i prisen
Ayers Rock

Sails In The Desert

+

Tilkøb udflugt

australien - ayers rock_06
australien - ayers rock_10 australien - aboriginal_02_hf

Australiens røde centrum har usædvanlige landskaber og en stærk aborigin stemning.

Dag 7

Ayers Rock – Sydney

Vi har lidt tid på egen hånd på hotellet, måske til en dukkert i poolen, inden vi kører mod lufthavnen for at tjekke ind på flyet til Sydney, som er hovedstad i delstaten New South Wales og verdensberømt for sin fantastisk smukke beliggenhed ved naturhavnen, Port Jackson. 

Byen har omkring 5 mio. indbyggere og er dermed Australiens største by, men ikke hovedstad.

Den ære tilfalder som bekendt Canberra.

Vi regner med at lande i Sydney ved 17-tiden, og her bliver vi kørt til vores hotel, der ligger optimalt i byen mindre end 10 minutters gang fra Circular Quay og bydelen The Rocks. Der er masser af hyggelige restauranter og barer i gåafstand fra hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_lobby_03 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

australien - sydney_operahus_09

Dag 8

Sydney, Operahuset og The Rocks

Vi bruger dagen på byvandring i skønne Sydney.

Byen blev grundlagt i 1788 og er dermed Australiens ældste by, men ikke hovedstad i landet – den ære tilfalder Canberra længere sydpå. Til gengæld er den hovedstad i staten New South Wales, den mest befolkede af landets seks stater. Ud af Australiens befolkning på ca. 25 mio. bor næsten 8 mio. i denne stat.

Vi begynder med et besøg i det berømte Sydney Opera House, der er tegnet af den danske arkitekt Jørn Utzon. Det er et af verdens mest kendte bygningsværker, der har en spektakulær beliggenhed ved en af verdens smukkeste naturhavne. Bygningen er ganske enkelt synonym med Sydney, og som dansker er det svært ikke at føle sig stolt ved synet. Vi hører historien om husets dramatiske tilblivelse, fra Jørn Utzon vandt arkitektkonkurrencen i 1957, og til bygningen stod færdig i 1973.

Utzon forlod projektet i 1966 efter uoverensstemmelser med statens politikere, og da huset blev indviet, var det med et andet indre end det, Utzon havde forestillet sig. Det ydre er dog helt og holdent Jørn Utzons værk, og det regnes for at være et af 1900-tallets arkitektoniske mesterværker. I 1999 lagde man stridighederne bag sig, og i 2007 oplevede Jørn Utzon den meget sjældne ære, at hans bygningsværk blev optaget på UNESCO's verdensarvliste.

Efter Operahuset spadserer vi til den hyggelige bydel The Rocks, der ligger ned til Sydneys berømte havn, Port Jackson.

Det var her, de første engelske straffefanger slog sig ned i 1788, efter de var blevet deporteret så langt væk, som man kunne komme på den tid. De gamle pakhuse og barakker ses stadig på kajen, men i dag er de omdannet til hyggelige restauranter, barer, museer, gallerier og butikker. Her spiser vi en god frokost.

Herefter fortsætter vi gåturen rundt i den centrale del af Sydney. Vi kigger nærmere på de historiske bygninger i The Rocks, går under Sydney Harbour Bridge – et andet af byens vartegn, der også kaldes The Coathanger (bøjlen), og kigger lidt på det travle down town med gode shoppingmuligheder.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_lobby_03 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

australien - sydney_skyline_07
australien - sydney_skyline_06 australien - sydney bridge_02_slider

Dag 9

Sydney, UDFLUGT TIL BLUE MOUNTAINS (TILKØB)

I dag har du mulighed for enten at være på egen hånd eller tilkøbe en privat udflugt til Blue Mountains-bjergkæden, der ligger ca. 60 km vest for Sydney.

På afstand har bjergene et svagt blåligt skær på grund af oliedampe fra tusindvis af eukalyptustræer, hvilket har givet bjergene deres navn.

På denne ekstraudflugt kører vi med Scenic Railway 15 meter ned gennem en tunnel til regnskoven, hvor vi går ad stisystemer gennem den grønne regnskov frem til Scenic Cableway-perronen. Den hopper vi på og oplever regnskoven fra et nyt perspektiv, inden vi igen bliver sat af oppe på toppen.

Herefter tager vi så Scenic Skyway, en tur hvor vi svæver i 270 meters højde henover kløften med en helt fortryllende udsigt. Gondolen har glasgulv, så vi har fuld udsigt over The Three Sisters, Katoomba-vandfaldene og den uendelige Jamison Valley.

Bemærk, at udflugten er et tilkøb og skal bestilles sammen med rejsen (gennemføres med dansk rejseleder ved minimum 10 deltagere).

  • Morgenmad

Her skal i bo

australien - sydney - amora jamison hotel_lobby_03 Inkluderet i prisen
Sydney

Amora Jamison Hotel

Tilkøb udflugt

australien - blue mountains_scenic railway_01

Dag 10

Sydney, Bondi Beach og tjek-ind på Celebrity-skibet

Efter morgenmaden tjekker vi ud af hotellet og sætter os til rette i vores egen bus.

Vi kører gennem byens spraglede shoppingområde og Chinatown og videre til Mrs. Macquarie's Chair, hvorfra man har en uovertruffen udsigt over havnen og kan fotografere både Operahuset og Sydney Harbour Bridge.

Vi passerer St. Mary's Cathedral og Kings Cross, sidstnævnte er Sydneys underholdningscentrum, hvad nattelivet angår. Herefter bevæger vi os ud i forstæderne og stopper ved den berømte Bondi Beach på Stillehavskysten, som er et surferparadis uden lige. Bølgerne er kæmpestore og surferne frygtløse - et sjovt sted at hænge ud. Vi blander os med de lokale og får en vaskeægte klassiker, når vi spiser fish&chips til frokost undervejs.

Frokosten er inkluderet i rejsens pris og er en den perfekte tilføjelse til den australske strandtur med britiske undertoner.

Midt på eftermiddagen kører vi til skibet for at tjekke ind. Det tager lidt tid at få alle formaliteterne i orden, få gjort skibet klar, og få vores kufferter bragt til vores kahytter, men vi kan i mellemtiden begynde at nyde nogle af skibets faciliteter. Der er afgang først på aftenen, og det er en fantastisk oplevelse at stå på dækket, når skibet sejler ud gennem Sydney Harbour, forbi Operahuset og videre ud gennem den smukke havn. I aften spiser vi middag sammen i skibets flotte hovedrestaurant.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+

Always included = alt inklusive på Celebrity skibene

Alle gæster nyder godt af "Always Included"-konceptet på krydsstogt med Celebrity. 

Det betyder, at måltider, drikkepenge, faciliteter, underholdning ombord samt Classic drikkepakke og Wifi altid er inkluderet i rejsens pris, uanset hvilken kahyttype man vælger.

japan - spisepinde_mad

Dag 11-12

På havet, tid til at lære skibet at kende

Nu stikker vi over Det Tasmanske Hav, og vi har to dage på havet, hvor der er god tid til at udforske skibet

Udnyt de mange underholdningstilbud ombord, slap af, og find din favoritkrog.

Celebrity Edge har et luksuriøst og moderne design, hvor ikke én detalje er overladt til tilfældighederne. Ombord finder du en stor pool og intet mindre end 29 specialrestauranter samt hyggelige barer med hver deres metier. Her er franske restauranter, steakhouses og den særgene Eden-Restaurant. Du kan slukke tørsten i Martini-baren eller smage de mange slags fadøl på sportsbaren. Soldækket er af højeste kaliber med god plads til alle, flere hyggelige kroge og grønne arealer.

Skibet byder på et stort underholdningsprogram med teaterscene, livemusik, comedyaftener samt mange wellness- og spatilbud.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om bl.a. de oplevelser, der venter os forude.

Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
Stine Sørensen 03

Stine Solbjerg Sørensen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

celebrity edge_07 celebrity edge_cabanas bar_01

Dag 13

Fiordland National Park, New Zealand, sejlads i UNESCO-verdensarv

Vores første møde med New Zealand bliver uforglemmeligt.

Tidligt om morgenen sejler vi ind til den spektakulære Fiordland National Park, der ligger i det nederste sydvestlige hjørne af Sydøen. Parken er en af de mest populære turistdestinationer i New Zealand.

Nationalparken er takket være sine stejle bjerge, dybe fjorde og u-formede dale så enestående, at den er på UNESCO's liste over verdensnaturarv. Med et areal på 12.000 km2 er Fiordland den største af New Zealands 14 nationalparker, og den kan på sin vis minde om de smukke fjorde i Norge, omend flora og fauna naturligvis er ganske anderledes her på den sydlige halvkugle.

Vi skal i løbet af dagen opleve tre af de mest berømte af parkens 14 fjorde, som pudsigt nok alle sammen hedder "sounds". Dette er dog misvisende, idet de alle er fjorde. Den første er måske den mest berømte, nemlig Milford Sound, hvis enestående natur vil få de fleste til at tabe mælet. Forfatteren Rudyard Kipling beskrev i sin tid fjorden som verdens 8. vidunder.

At opleve dette hjørne af New Zealand fra søsiden er et af krydstogtets absolutte naturhøjdepunkter.

Ved frokosttid gælder det parkens dybeste fjord, Doubtful Sound, hvor der er 421 meter ned til bunden. Her er så stille og så smukt, at man må knibe sig i armen. I det sene eftermiddagslys sejler vi ind i dagens tredje fjord, Dusky Sound, og herefter fortsætter vi ud på havet.

 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - newzealand_fiordland_04

Dag 14

Dunedin, privat udflugt til bl.a. Royal Albatross Centre

I løbet af natten har vi rundet den newzealandske sydkyst og sejlet et stykke op langs østkysten.

Bemærk venligst, at dagens udflugt til Dunedin er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb. 

Vi ankommer til Port Chalmers uden for Dunedin og kan nu glæde os til at få fast grund under fødderne efter tre dage på havet. 

Vi kører ind til Dunedin, en smukt beliggende, kuperet universitetsby med ca. 120.000 indbyggere, som blev grundlagt i 1848 af skotske indvandrere. Den har fortsat mange flotte bygninger fra dengang, og vi kommer bl.a. forbi Baldwin Street, en af verdens stejleste gader – vi venter gerne, hvis nogen har mod på at løbe op til toppen!

Herefter kører vi over Otago Peninsula til Royal Albatross Centre, hvor en kyndig guide vil fortælle os om kongealbatrossens levevis. Fra observatoriet kigger vi ud på verdens eneste fastlandskoloni af denne majestætiske fugl med et vingefang på hele 3 meter.

Sidste punkt på dagsordenen er et besøg på New Zealands eneste slot, Larnach Castle, der blev bygget i 1871 af en velhavende handelsmand.

Vi nyder slottet og den smukke have og spiser måske en bid mad (for egen regning), inden vi kører retur til Port Chalmers sidst på eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
royal albatros centre_09

På heldagsudflugten ved Dunedin besøger vi bl.a. Royal Albatros Centre for at se de prægtige kongealbatrosser, der kan have et vingefang på svimlende 3 meter.

Dag 15

Christchurch, privat udflugt i byen

Skibet lægger til i Christchurch, Sydøens største by og landets 3. største

Bemærk venligst, at dagens udflugt til Christchurch er en del af udflugtspakken og kræver tilløb.

I Christchurch introducerer rejselederen os bl.a. til byens berømte botaniske have, det flotte kunstmuseum og bymuseet, og herefter kan man opsøge et af disse steder på egen hånd. De tre steder ligger indenfor 5 minutters gang.

Efter nogle timer i byens centrum, hvor man eventuelt også kan spise frokost for egen regning, kører vi retur til skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - newzealand_christchurch_01
new zealand - christchurch new zealand - christchurch_sporvogn_05

Dag 16

Wellington, New Zealand

Vi er nu nået frem til Wellington på Nordøen.

Bemærk venligst, at dagens udflugt til Wellington er en del af udflugtspakken og kræver tilløb.

Wellington er en forholdsvis lille by med kun ca. 450.000 indbyggere – langt mindre end Auckland – men ikke desto mindre er den landets hovedstad og tilmed verdens sydligst beliggende hovedstad.

Her skal vi blandt andet se nærmere på regeringsbygningerne og landets parlament, det imponerende nationalmusuem, Te Papa, som har en virkelig fin udstilling om landets flora og fauna.

Det moderne museum har også dedikeret en hel etage til maoriernes kultur, og her får man virkelig et indblik i den oprindelige kultur på jordens underside. Vi går en tur langs den renoverede havnefront og ser shoppingdistriktet.

Hvis vejret tillader, tager vi en tur med kabelbanen op i højderne, hvorfra man kan nyde en smuk udsigt over hovedstaden og havnen. Vi besøger også et lokalt bageri og få smagt en traditionel newzealandsk cookie.

Om aftenen samles vi om middagsbordet i skibets hovedrestaurant.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - wellington_by_udsigt_02

Dag 17

Napier

Vi er nået frem til Hawke’s Bay, der er New Zealands andet største vinområde.

Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Her skal vi udover den liflige vin også opleve flot Art Deco-arkitektur i byerne Napier og Hastings samt besøge sulekolonien Cape Kidnappers. På udflugt med lokale guider oplever vi den intense stemning blandt de ca. 20.000 suler, der har udvalgt skrænten her til yngleplads.

Faktisk er denne forblæste top verdens største fastlandskoloni, og sulerne har fundet et formidabelt sted, for udsigten fra toppen af klinten ud over hele Hawke’s Bay er bjergtagende. Det samme gælder kyststrækningens varierede natur og lagdelte klippeformationer.

Efter den flotte og lærerige udflugt til fuglekolonien skal vi på vingårdsbesøg hos en af Hawke’s Bays kendte vingårde.

Her skal vi smage vine og få en lille snak, inden vi kører retur mod Napier og skibet.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - Napier_01

Dag 18

Picton

I dag lægger vi til i Picton, Marlborough, der er et af New Zealands mest berømte vinregioner.

Bemærk - dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb.

Vi er sejlet tilbage til sydøen og anløber Picton tidligt på dagen. Den charmerende havneby ligger billedskønt, omgivet af bløde grønne bakker i det komplekse fjordsystem, der er Marlborough Sounds på New Zealands sydø. Har du tilkøbt udflugtspakken, vil dagen byde på vinsmagning på en lokal vingård samt Omaka Aviation Heritage Centre, hvor vi udforsker New Zealands betydelige bidrag til luftfartsverdenen.

Marlborough er New Zealands største vinproducerende region - især kendt for den grønne druesort Sauvignon Blanc. Her skal vi selvfølgelig både smage vin og lære mere om regionens vinhistorie. 

Men først besøger vi Omaka Aviation Heritage Centre - et enestående sted med både originale fly og replikaer samt originale uniformer, plakater og mindeværdige objekter fra 1. Verdenskrig. 

Det er den verdensberømte filminstruktør Sir Peter Jackson (Ringenes Herre trilogien m.fl.), der ejer samlingen, og folk fra hans specialeffects-firma, Weta Workshop, har lavet udstillingernes livagtige figurer. De er så suverænt lavet, at man skal tæt på, før man opdager, de ikke er levende. Weta Workshop står også bag museets nyeste afdeling, Dangerous Skies, hvor der er fokus på 2. Verdenskrig med en markant samling af fly og objekter, bl.a. en Avro Anson Mk.1 og en Mk.XIVe Spitfire. Et spændende og tankevækkende sted. 

Fra museet sætter vi kursen mod Mahi, en lille eksklusiv vingård, hvor vi skal smage på fremragende vine produceret af vinmager Brian Bicknell og hans lille team. På vej dertil kører vi gennem byen Blenheim, der med sine ca. 30.000 indbyggere er den største by i Marlborough. 

Vi slutter dagens udflugt tilbage i havnebyen Picton, hvor vores skib ligger. Her bliver der lidt tid til et kig på byen, der summer af liv, når de store krydstogtskibe er på visit.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - marlborough sounds_picton_02

Dag 19

På havet

Vi har en hel dag på havet, mens vi sejler mod nordøen og Tauranga. Nyd den sidste tid på det enorme skib, og udforsk de mange faciliteter - måske er der en restaurant, du ikke har prøvet, eller en forestilling du kunne tænke dig at se? 

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
celebrity edge_02

Dag 20

Tauranga, privat udflugt til Rotorua

Næste stop på vores togt er Tauranga, en af landets større havnebyer.

Bemærk venligst, at dagens udflugt til Rotorua er en del af udflugtspakken og kræver tilløb.

En spændende dag i Rotorua - en by med 70.000 indbyggere, hvoraf ca. 35% er af maoriafstamning.

Byen ligger i et termisk område, så rundt omkring ser vi, hvordan det sprutter op fra undergrunden. Vi lægger bl.a. vejen forbi landets største gejser Pohutu. Den ligger i områdets kendte maoricenter, Whakarewarewa, og her fortæller de lokale maorier lidt om deres oprindelige kultur og kunsthåndværk.

Når dagens tilkøbsudflugt er overstået, går vi ombord i en gondolbane, der fører os op til en dejlig restaurant, hvor vi spiser frokost, mens vi nyder en forrygende udsigt ud over Rotorua og søen af samme navn. Vi tager gondolen ned igen, og ved næste punkt på programmet skal vi lære lidt om New Zealands unikke fugle- og dyreliv.

Vi møder bl.a. den truede kiwi, landets nationalfugl der ikke kan flyve.

På vej tilbage til skibet passerer vi forbi Government House & Gardens samt Maketu, hvor New Zealands første danske indvandrere slog sig ned.

  • Helpension

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - pohutu_gejser_01_HF

New Zealands største gejser Pohutu sprutter lystigt fra undergrunden.

Dag 21

Auckland og hjemrejse via Singapore

Vi ankommer tidligt om morgenen og efter morgenmaden er det tid til at forlade skibet og opleve byen til fods, inden vores hjemrejse begynder.

Sammen med rejselederen, ser vi nærmere på det gamle havneområde, der i dag er et yderst mondænt og spændende kvarter.

Afhængig af de endelige flytider lægger vi også vejen forbi byens skønne kunstmuseum Auckland Art Gallery, der ligger klods op ad Albert Park, som er en del af det originale område omkring Aucklands gamle universitet.

Herefter kører vi mod lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen, der går via Singapore og med ankomst til Danmark tidligt næste morgen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

celebrity edge_04 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity EDGE

+
new zealand - auckland_skyline_03

Dag 22

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)