Panamakanalen med Norwegian Cruise Line Dagsprogram 2027
Krydstogt med dansk rejseleder 18 dage fra 43.990 kr.
Dag 1
AFREJSE FRA DANMARK TIL MIAMI
Vi tager plads i flyet og flyver via Paris eller Amsterdam til Miami, hvortil vi ankommer om aftenen, lokal tid. Her venter en bus på at køre os helt ind i hjertet af Miamis berømte South Beach-område.
Vi indlogerer os på det skønne Marseilles Hotel bygget i den typiske Art Deco-stil, som Miami er verdenskendt for. Her har vi en nat, inden vi skal ud på vores Panama-krydstogt.
Her skal i bo
Dag 2
Miami Beach og ombordstigning
Inden vores Panama-krydstogt starter, tager vi på en spændende byvandring i Miami Beach Architectural District.
Vi bor midt i Miami Beach, der strækker sig fra 6th Street langs Ocean Drive og Collins Avenue til 17th Street. Her oplever vi verdens største samling af historisk art deco-arkitektur.
Vi skal naturligvis også en tur ned på stranden og soppe i Atlanterhavet. Stranden er kendt for sine farverige livredderhuse, og hele vejen langs stranden ligger en boardwalk, hvor Miamis befolkning holder sig i form med løb, cykling, skating eller andre aktiviteter.
Derefter kører vi til havnen, hvor vi tjekker ind på vores krydstogtskib, Norwegian Joy.
Vi finder vores kahyt hver især, og nyder formentlig en sen frokost.
Sidst på eftermiddagen blæses der til afgang. Vi mødes på dækket og fejrer alt det, der venter os.
Om aftenen har vores gruppe en fast plads i restauranten, hvor vi indtager den første af mange rigtig gode middage ombord. Selv de mest kræsne ganer vil blive tilfredsstillet ombord på Norwegian Joy-skibet – det gastronomiske niveau er meget højt.
Vi kan altså godt se frem til en spændende, kulinarisk rejse ombord på Norwegian Cruise Line.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
De dejlige skibe fra Norwegian Cruise Line har masser af faciliteter som f.eks. udendørs pool og spa.
Dag 3-4
På havet
Vi har to dage på havet, og derfor god tid til at lære skibet og alle dets faciliteter at kende, inden vi for første gang sætter fødderne på fast grund.
Gå på opdagelse og find jeres egen yndlingskrog, tag en dukkert i poolen, læs en god bog eller deltag i nogle af de mange aktiviteter, som skibet arrangerer.
Alle måltider ombord på skibet er inkluderet i prisen, og vi har fast fællesbord i restauranten hver aften, mens morgenmad og frokost indtages på det tidspunkt, der passer den enkelte.
De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster.
Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.
Gruppen spiser sammen i hovedrestauranten, men hvis man har lyst til at prøve de andre restauranter på skibet, er man naturligvis velkommen til det. Det koster et beskedent ekstragebyr at benytte specialrestauranterne, men man får ekstra luksus for pengene.
- Helpension
Her skal i bo
På skibet kan I overnatte i indvendig kahyt (nederst) eller udvendig kahyt med balkon (øverst). Brug krydstogtets første par dage til at lære skibet at kende. Gå på opdagelse og find jeres egen yndlingskrog eller deltag i nogle af de mange aktiviteter, som skibet arrangerer.
Dag 5
Cartagena, Colombia - BYVANDRING
I løbet af formiddaggen lægger NCL-skibet til kaj ved havnen i Cartagena, Colombia, og her venter os en af verdens smukkeste kolonistilsbyer.
Vi tager sammen på en guided byvandring til fods i det koloniale Cartagena med brostensbelagte stræder og balkoner indhyllet i lilla bourgonvilla (kræver tilkøb af udflugtspakken). UNESCO har udnævnt den gamle bydel til verdenskulturarv, fordi det er en af de bedst bevarede kolonibyer overhovedet. Den gamle, oprindelige bykerne er omgivet af en stor og næsten intakt mur, og her er pladser og museer samt restauranter og forretninger i luksusklassen.
Inde bag bymuren kan vi måske fornemme Gabriel Garcia Márquez’ ånd svæve i gaderne. Colombias verdensberømte forfatter og nobelprismodtager opholdt sig meget i byen frem til sin død i 2014, og mange af hans romaner, bl.a. Kærlighed i koleraens tid, foregår her.
Midt på dagen er vi tilbage på skibet, og ved to tiden er vi igen på vej ud på havet.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke
Dag 6
Colón, Panama - UDFLUGT TIL EMBERA-INDIANER OG AQUA CLARA LOCKS
I løbet af aftenen har vi passeret grænsen mellem Colombia og Panama, og skibet er nu ankommet til Colón.
Efter morgenmaden mødes vi for at tage på en heldagsudflugt med besøg hos emberaindianerne og ved en af Panamakanalens besøgscentre, der omhandler den store udvidelse af kanalen, der stor færdig i 2016 (kræver tilkøb af udflugtspakken).
Efter morgenmaden går vi i land for at køre til Gatun-floden, hvorfra vi skal med båd til den kunstigt anlagte Gatunsø. Vi lægger til ved en af emberastammens landsbyer og går i land for at udforske deres kultur. Vi bydes velkommen med indianernes traditionelle musik med fløjtespil, trommer og dans. Stammen er oprindelig fra Choco-regionen i det nordlige Sydamerika, og de kom til dette område for omkring 300 år siden. Stammen jagede traditionelt med pusterør med giftige pile, og de bor i huse på stylter og tatoverer deres krop med en speciel frugtsaft.
Vi kigger os omkring i landsbyen og falder måske for nogle af de smukke souvenirs, som de fremstiller og sælger i landsbyen, særligt deres træskærearbejder er flotte. Herefter spiser vi en traditionel indiansk frokost bestående af friskfanget stegt fisk og madbananer (patacones), serveret i et bananblad.
Herefter skal vi besøge Agua Clara Locks Visitor Center for at lære om Panamakanalens udvidelse, der blev færdiggjort i 2016. Byggeriet blev påbegyndt i 2007 med anlæggelsen af en helt ny passage, som nu har fordoblet kanalens kapacitet og tilladt skibe, som er større end den såkaldte PANAMAXklasse at passere kanalen.
PANAMAX-skibe er dimensioneret, så de lige nøjagtigt kan sejle gennem de tre sluser, der eksisterede før udvidelsen, og efter udvidelsen vil såkaldte POSTPANAMAX-skibe også kunne passere.
Vi kigger nærmere på det store projekt og har en fantastisk udsigt over Gatunsøen og de mange skibe, der venter på at passere slusserne.
Vores krydstogt forlader Colón først på aftenen, og vi synker ned i de behagelige stole i restauranten og indtager endnu et godt måltid mad.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke
Udflugten bringer os til Emberá-folket, en af de mest kendte og fascinerende oprindelige indianerstammer i Panama.
Dag 7
Gennem Panamakanalen
Vi er nået til det, som må betegnes som krydstogtets højdepunkt i dag – passagen gennem den menneskeskabte Panamakanal.
Kanalen er en af verdens vigtigste genveje, som gør det muligt for skibsfarten at passere mellem Atlanterhavet og Stillehavet uden at skulle runde Kap Horn ved spidsen af Sydamerika.
Afstanden mellem Colon ved Det Caribiske Hav (Atlanterhavet) og Panama City ved Panamabugten (Stillehavet) og er 82 km, og størstedelen af sejlturen foregår på den store, kunstige Gatunsø, som ligger ca. 26 meter over havet. Kanalen har to løb, så der kan gå skibe i begge retninger, og der passerer omkring 15.000 skibe om året gennem kanalen.
Skibene får en specialtrænet lods ombord, som er ansvarlig for sejladsen og det er naturligvis ikke gratis – langt fra! Prisen svarer til, hvad skibet ville have brugt på brændstof, hvis det skulle have sejlet syd om Sydamerika, og hele Panamas økonomi er bundet op på kanalen.
Det var USA, som tog initiativ til byggeriet i sin tid, og man måtte støtte Panamas løsrivelse fra Colombia, inden ligningen kunne gå op, idet Colombia, som ellers ejede jorden, ikke var interesseret i at deltage.
Arbejdet begyndte i 1880, og da det sluttede i 1914, var mere end 25.000 arbejdere døde af bl.a. malaria og gul feber. USA bevarede kontrollen over Panamakanalen frem til 1999, hvor den overgik til Panama efter en del stridigheder.
De første sluser, vi skal passere, når vi kommer fra Atlanterhavssiden, er Gatunsluserne, hvor vi hæves 26 meter op.
Herefter sejler vi et langt stykke på Gatunsøen til Pedro Miguel-sluserne og Mirafloressluserne ved Stillehavssiden, hvor vores skib altså skal sænkes 26 meter ned. Pladsen i slusen føles meget trang, men fortvivl ikke – vi kan lige nøjagtigt være der!
Selve passagen tager omkring 10 timer, så der bliver rig mulighed for at finde et sted på dækket og betragte sceneriet.
Det er naturligvis ikke kun krydstogtskibe, der benytter kanalen, også handelsskibe, militærskibe og private sejlbåde ses i stort tal.
Når vi lægger os til at sove igen, er vi ude i Stillehavet på vej mod nye eventyr.
- Helpension
Her skal i bo
Panamakanalen, genvejen mellem verdenshavene, er ingeniørarbejde i verdensklasse. De ældste sluser har rundet de 100 år og i 2016 blev nye sluser taget i brug.
Dag 8
På havet
Efter mange oplevelser er det igen tid til en dag på havet, hvor vi kan fordøje alle indtrykkene.
- Helpension
Her skal i bo
Dag 9
Puntarenas, Costa Rica
Vi er nået frem til Costa Rica, et virkelig spændende land med en fantastisk natur og et uendeligt rigt dyreliv.
En fjerdedel af landet et udlagt til nationalpark, og en fjerdedel af verdens kendte fuglearter er på vingerne her i Costa Rica.
Dagens udflugt, som kræver tilkøb af udflugtspakken, går til Carara National Park og til Tárcoles-floden. Carara National Park er en regnskov, men den er ikke så tæt, som mange andre regnskove i landet, fordi klimaet er mere tørt og nogle af træerne er løvfældende. Her er der tale om tropisk tør regnskov. Carara nationalpark er forudsætningen for det meste af det dyreliv, man kan se langs Tàrcoles-floden, som gennemskærer området.
Vi vandrer ind i regnskoven, og her skal vi primært se og høre om planter og træer, som vokser langs med Costa Ricas stillehavskyst. Er vi heldige, får vi øje på enkelte dyr og fugle.
Herefter kører vi til bredden af Tarcoles-floden, hvor vi spiser frokost, inden vi går ombord i små både, som sejler os ned ad floden. Her ser vi marsklignende landskaber, sandbanker og søer dækket af vandhyacinter. Det gælder om at holde arme og ben indenbords, idet en af de største bestande af den amerikanske krokodille lever her, og hvis vi er heldige, ser vi den sole sig eller snorksove på en sandbanke i floden.
Bådene sejler gennem en imponerende mangroveskov, som er en livsbetingelse for mange slags fugle.
Vi skal holde udkig efter farvestrålende fugle som den lyserøde ara-papegøje, forskellige parakitter, kolibrier, spætter, motmoter, glansfugle, manakiner og andre spurvefugle, trogoner og forskellige vandfugle, som f.eks. slangefugle, hejrer og isfugle, som holder til her
Herefter går turen ”hjem” til vores krydstogtskib, som sejler videre ud på havet først på aftenen.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke
Dag 10
På havet
Vi har endnu en dag til at nyde livet på skibet og til at se nærmere de aktiviteter og restauranter, som stadig mangler at blive prøvet ombord.
- Helpension
Her skal i bo
Dag 11
Puerto Quetzal, Guatemala - UDFLUGT TIL ANTIGUA
I dag kan vi sætte endnu et hak på listen over lande, vi besøger på denne rejse.
Vi ankommer til Guatemala tidligt om morgenen, når skibet lægger til i Puerto Quetzal, opkaldt efter landets nationalfugl, quetzalen – en meget smuk fugl som både aztekerne og mayaerne anså for at være hellig.
Efter morgenmaden tager vi igen på vores egen udflugt (kræver tilkøb af udflugtspakken), til den smukke kolonistilsby Antigua, som er et must-see på disse kanter.
Antigua blev grundlagt af spanierne helt tilbage i 1527 og var en af de første planlagte by i Amerika. Den ligger formidabelt flot i 1.500 meters højde omgivet af tre aktive vulkaner.
Byen var Guatemalas hovedstad frem til 1773, hvor man efter et voldsomt jordskælv og en række andre større katastrofer som oversvømmelse, vulkanudbrud og jordskred besluttede at bygge en ny hovedstad omkring 40 km længere mod øst, som i dag er Guatemala City.
Vi samles og går en tur i byens velbevarede centrum, som er udnævnt til UNESCO-verdensarv. Vi har også tid på egen hånd til at spise frokost og snuse lidt rundt i byen.
Byen er inspireret af italiensk renæssancestil og meget overskueligt bygget efter et gittermønster med gader, der går fra nord til syd og fra øst til vest.
Vi er tilbage på skibet igen sidst på dagen.
- Helpension
Her skal i bo
Tilkøb udflugtspakke
Udflugtspakken bringer os til det UNESCO-beskyttede Antigua i Guatemala.
Dag 12-13
På havet
To dejlige sødag, hvor vi er overladt til vores forskellige sysler og yndlingsbeskæftigelser. Måske er det tid til at besøge fitnesscenteret og tage en tur på løbebåndet - eller gå den helt anden vej og besøge en af temabarerne på skibet.
- Helpension
Her skal i bo
Dag 14
Puerto Vallarta, Mexico, byvandring
Vores første møde med Mexico er den maleriske ferieby, Puerto Vallarta.
Den er omgivet af palmebeklædte skrænter og hvide sandstrande og modtager hvert år amerikanske turister i hobetal.
Vi går i land med rejselederen så tidligt som muligt og tager med taxaer hen til byens havnepromenade, hvor vi går en tur. Vi kommer forbi byens katedral og krydser gangbroen for at udforske en anden del af den oprindelige by.
Måske skal shoppegenet passes i en af de gode sølvbutikker, som godt kan overtales til at give rabat, og rejselederen sørger for, at der også er lidt til ganen.
Det er muligt at dyppe tæerne i havet, hvis man har lyst til det.
Inden vi går ombord på skibet igen, vil der være tid til at kigge indenfor i de store shoppingmalls ved krydstogtterminalen, hvis man har lyst til det. Bemærk, at frokost samt transport tilbage til skibet er for egen regning.
Her skal i bo
Dag 15
Cabo San Lucas, Mexico - på sejltur til klippepynten
Næste stop i Mexico er Cabo San Lucas, som ligger på sydspidsen af Den Californiske Halvø, verdens næst længste halvø.
Byen er en festdestination for bl.a. unge amerikanere og canadiere, så det er ikke barer og restauranter, der mangler i gadebilledet. Det ændrer dog ikke på, at byens kystlinje er fabelagtig smuk, især omkring de ikoniske klippeformationer ved Land’s End.
Vi tager tenderbåde i land efter en tidlig morgenmad, og inde på land får vi fat i en båd, der kan sejle os en tur ud til netop Land's End, der skiller Cortezhavet fra Stillehavet. Båden har glasbund, så vi kan iagttage sjove og farverige fisk, og bådens guide underholder om det, der passerer forbi under os.
Vi tager tenderbåden tilbage til skibet ved frokosttid og sætter kursen mod Los Angeles.
- Helpension
Her skal i bo
Dag 16
På havet
Vi nyder en dag mere på havet, inden vi nærmer os Los Angeles. Det er også slutdestinationen for krydstogtet, så det er med at få krydset de sidste ting af på aktivitetslisten.
- Helpension
Her skal i bo
Togtet nærmer sig sin afslutning, og det er blevet sidste chance for at benytte skibets faciliteter.
Dag 17
Los Angeles, sightseeing og hjemrejse
Vi ankommer tidligt om morgenen til Los Angeles. Efter morgenmaden er det tid til at forlade skibet og tage plads i den private bus, som venter på at tage os på sightseeing i byen.
Bagagen kommer med i bussen, så den skal vi ikke tænke på, før vi tjekker ind i lufthavnen.
Afhængig af de endelige flytider ser vi nærmere på nogle af byens absolutte højdepunkter. Vi begynder i Beverly Hills, hvor velhavere fra blandt andet film- og musikindustrien bor i overdådige villaer, og hvor vi kan beundre de eksklusive butikker på Rodeo Drive – der hvor Julia Roberts svingede Richard Geres kreditkort i filmklassikeren Pretty Woman.
Hvis tiden tillader det, lægger vi vejen forbi Hollywoods berømte Walk of Fame, hvor stjernerne har sat deres fod- og håndaftryk i cementen, samt Dolby Theatre, hvor den årlige Oscar-uddeling finder sted.
Herefter bevæger vi os mod Downtown, hvor skyskraberne rækker mod himlen. Her finder vi nogle af Los Angeles' mest kendte teatre og ikke mindst den moderne, katolske katedral, Our Lady of the Angels. Det er et stykke imponerende arkitektur, som blev indviet i 2002 – og katedralen har faktisk en helt særlig, skjult bid af Danmark i sig, da den markante bygning er opført med hvid cement leveret direkte fra Aalborg!
Midt på dagen kører vi mod lufthavnen og påbegynder vores hjemrejse.
Efter en rejse spækket med fantastiske oplevelser kan vi læne os godt tilbage i flysædet og få en velfortjent lur på vejen hjem over Atlanten.
- Morgenmad
Dag 18
Ankomst til Danmark
Vi ankommer Danmark efter et behageligt krydstogt med masser af oplevelser.
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.