Anne Burhøi
Mød rejselederen Anne Burhøi
Anne har altid haft en stærk interesse for at komme ud og opleve nye kulturer og møde mennesker på tværs af landegrænser – og hun har derfor aldrig været i tvivl om, at hun skulle arbejde i rejsebranchen.
Hendes store rejselyst og veludviklede sprogkundskaber er et naturligt fundament for rollen som rejseleder – som for Anne er meget mere end et job. Hun forener eventyrlyst, formidlingsevne og solid baggrundsviden med en særlig evne til at skabe tillid og knytte kontakt til lokalbefolkningen. Anne er desuden et udpræget sprogtalent og taler flere sprog – blandt andet spansk og arabisk – hvilket ofte giver en ekstra dimension i mødet med mennesker og steder på rejsen.
Anne har rejst i en lang række lande og boet i både Australien, Tyskland og Spanien, samt opholdt sig som rejseleder i længere perioder i Cuba. Anne holder utrolig meget af cubanerne og landets helt særlige historie, og ved ikke noget bedre end at tage sine gæster med rundt, og formidle sin store viden om det fascinerende land.
Anne er også en del af Stjernegaards team i Portugal og Azorerne. Hun er ikke i tvivl om, at Portugal er en fantastisk destination med en rig kultur og en lang, spændende historie – og som prikken over i’et byder landet på smukke landskaber og en gastronomi, der gør rejsen til en nydelse.
Derudover er Anne også rejseleder i Peru, et land hun er meget begejstret for. Peru rummer en fascinerende historie, storslået og smuk natur, fantastiske mennesker og en madkultur, der virkelig gør indtryk – og Anne elsker at give gæsterne indsigt i både højdepunkterne og de små fortællinger, der binder oplevelserne sammen.
Herudover har Egypten været en evig fascinationskilde for Anne, der har følt det som en tidsrejse, når hun har besøgt Egypten for at opleve den utrolige historie med faraoner, pyramider og templer plus mødet med det moderne Egypten. Netop mødet med de søde og imødekommende mennesker har givet Anne modet og lysten til selv at lære at tale arabisk.
Anne kører også Stjernegaards rundrejser på Balkan. Hun har boet i Albanien og Grækenland i en længere periode, og hun synes, at den komplekse historie på Balkan-halvøen er spændende at videreformidle til gæsterne.
Vi havde en perfekt rejse med god kombination af sightseeing og egen tid. Super rejseleder. vi vil til enhver tid rejse med Anne som rejseleder.
Steen
Anne Burhøi er rejseleder på følgende rundrejser
Læs hvad gæsterne siger om Anne Burhøi
En ualmindelig sød og dygtig rejseleder
Denne rejse har sammenlagt fået:En ualmindelig sød og dygtig rejseleder. Anne er fantastisk. Vi fik så meget mere fra hende, end vi havde forventet. Helt igennem en meget vellykket rejse det til fulde levede op til vores forventninger.
4.7 (287 anmeldelser)
- Destination:
- Egypten
- Rejse:
- Nefer Nefer
- Gæst:
- Ulla & Niels
Bedre end jeg havde forventet
Denne rejse har sammenlagt fået:Bedre end jeg havde forventet. Rejsen var tilrettelagt perfekt og der var intet tidspunkt jeg kunne have set det gjort bedre eller anderledes.
4.7 (46 anmeldelser)
- Destination:
- Egypten
- Gæst:
- Anders Olsen
Vi havde en perfekt rejse
Denne rejse har sammenlagt fået:Vi havde en perfekt rejse med god kombination af sightseeing og egen tid. Super rejseleder. vi vil til enhver tid rejse med Anne som rejseleder.
4.7 (46 anmeldelser)
- Destination:
- Egypten
- Gæst:
- Steen
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-16.00.