Skip to main content

Ervin Valentin

ervin valentin_02 jordan - petra_kloster_05

Mød rejselederen Ervin Valentin

Ervins rejsefeber startede som 17-årig, hvor han blaffede og backpackede gennem Europa på mindre end “low budget”.

Rejsefeberen har sidenhen ført til rejser på egen hånd til et halvt hundrede lande på de fleste kontinenter på kloden.

Det er blevet til sejlads på Det Indiske Ocean i en 48 fods ketch, kørsel i åben pick-up på tværs af Tanzania, vandring i Amazonas med levende termitter til frokost, vinterbjergbestigninger og dykning på flotte koralrev, blot for at nævne et par eventyr, som altid har været med en følelse af at være på hjemmebane.

På vores rejser til Jordan kan I nyde godt af Ervins formidlingsevner, når I hører mere om landets fortid og nutid. Ervin har selv rejst I landet, og med ham som rejseleder er I sikret et spændende indblik i Jordans storslåede kultur og ældgamle traditioner, ligesom I hilser på den imødekommende befolkning og dykker ned i de kulinariske traditioner. Det er kulturoplevelser i særklasse, og med Ervin ved jeres side tilhører spændende fortællinger og godt selskab.

Ervin har stor begejstring for det nordatlantiske med de storslåede naturoplevelser og spændende kulturhistorie, og er derfor naturligvis også at finde som rejseleder på vores rundrejser til Island

Ervin er uddannet ingeniør og civiløkonom. Han har en faglig baggrund som direktør i IT-branchen, og han er på nuværende tidspunkt engageret i Børn og Unges Trivsel og samarbejde med sundhedssektoren. Hjertet banker varmt, når der tales om nye oplevelser, både i form af eventyrlige rejser, men også musik og kultur har Ervins interesse.

Når Ervin ikke er på rejse med Stjernegaard, arrangerer og leder han motorcykelture i Europa og danser passioneret argentinsk tango i Danmark og i udlandet.

Ervin er humørfyldt, åben af natur og har et ønske om at skabe oplevelser, man altid vender tilbage til.

Ervin Valentin er rejseleder på følgende rundrejser

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)