En rejse under himlens tag i Andesbjergene Dagsprogram

Vi skal opleve Cuscos højdepunkter i dag og begynder ved tempelfortet Sacsayhuaman, som ligger lidt uden for byen.

Bagefter skal vi på sightseeing inde i byen bl.a. med besøg i katedralen, som spanierne byggede af sten fra gamle inkapaladser. Vi skal have en rundvisning i den kolossale kirke, som bl.a. er kendt for de mange malerier i den såkaldte cusco-stil. Helt konkret lærte spanske munke de omvendte inkaer at male motiver fra Bibelen, og det resulterede ofte i pudsige kunstværker fra den kristne trosverden iblandet elementer fra inkaernes eget univers.

Det mest berømte eksempel er maleriet af den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple ikke spiser lam men marsvin, som også i dag er nationalspise i Peru.

Efter frokost gælder det Koricancha, som var inkaernes vigtigste tempel, ikke bare i Cusco men i hele det store rige. De fleste troede, at templet blev udslettet, da spanierne i 1500-tallet byggede et dominikanerkloster på stedet, men efter et jordskælv i 1950, hvor store dele af klosteret styrtede sammen, kom de gamle inkamure til syne. 

Sidste punkt på dagsordenen er et besøg på San Pedro-markedet, det fantastiske fødevaremarked, hvor dagligdagens fornødenheder handles fra små boder, og hvor byens indbyggere holder pause og  nyder en snack. Herefter har vi fri hver især - måske skal man ud og kigge på udvalget af strikvarer i den ekstrafine babyalpaka eller på kunstfærdige sølvsmykker.

Om aftenen spiser vi sammen på en af Cuscos bedste restauranter, som også har alpaka-bøffer af bedste kvalitet.

Vi står tidligt op og skal have en hel dag på Titicacasøen. I Punos havn går vi om bord i vores egen båd, og starter sejladsen ud på søen.

Undervejs nyder vi udsigten til søen og de smukke omgivelser fra den bekvemme båd, hvor vi både kan sidde indendørs og ud i det fri på taget. Allerede kort efter start kan vi skimte de første sivøer.

Mange af de større øer er desværre blevet lidt for kommercielle pga besøg af de mange turister, men Uros-indianerne har alligevel formået at bevare deres traditionelle livsstil. Den lokale høvding vil på det gamle aymara-sprog (via tolk) fortælle om livets gang på øen og om teknikken til at lave de flydende øer. Vi bliver en times tid inden vi fortsætter ud på søen.

Titicacasøen er næsten 200 kilometer lang og deles af Peru og Bolivia. Den regnes for den højest beliggende navigerbare sø i verden og er den største i Sydamerika.

Næste stop er øen Taquile, der er 6 kilometer på længste led. Her bor der inddelt i seks små kommuner tæt ved 2000 mennesker, som holder gamle tiders dyder i hævd. Alle indbyggerne på øen går i farvestrålende folkedragter, som bl.a. fortæller om deres civile stand og embeder. Øen er på UNESCOs kulturelle verdensarvliste, da indbyggere har en særlig evne til at strikke uldtøj. Helt præcist er det mændene på øen, der er mestre i at strikke, mens kvinderne "bare" karter og spinder.

Den absolutte duelighedsprøve for en ung mand på Taquile består i at strikke en fin hue, som den kommende svigerfar skal godkende, inden han giver sin datter fra sig.

Efter en god lokal frokost og mødet med Taquile-øens befolkning sejler vi tilbage mod Puno. Aftenen er til fri disposition.

Vi står tidligt op i Bolivia og går ved dagens afslutning i seng i Chile.

Først skal vi dog have de sidste store oplevelser på højsletten i Bolivia. Vi kører nu med vores 4-hjulstrækkere ind i Eduardo Avaroa-nationalparken, som ligger i Siloli-ørkenen. Vi gør holdt ved ”træet af sten”, en klippe der efter årtusinders vind- og sanderosion har taget form efter et oliventræ. I nærheden er der andre smukke stenformationer.

Herfra kører vi videre til et af rundrejsens absolutte højdepunkter, Laguna Colorada, den røde sø. Søens vand er farvet smukt rødt af en særlig alge, som trives godt her. De store flokke af flamingoer i søen gør bare oplevelsen endnu mere usædvanlig.

På højsletten i 4.800 meters højde ligger det meget aktive vulkanske område Sol de Mañana - Morgensol - som er fyldt med fumaroler, hvor nogle laver dampsøjler i op til 50 meters højde. Man føler sig lidt hensat til jordens begyndelse i dette område, som er langt fra den menneskelige civilisation. Vi spiser frokost ved de termiske bade, Termales de Polques, som ligger smukt ud til endnu en saltsø i nationalparken. Der bliver også tid til at sætte sig i det varme vand med udsigt til det eventyrlige landskab.

En af de mest iøjnefaldende planter på højsletten er Yarete, som ligger som et grønt tæppe over de varme sten. Vi gør holdt i et område, hvor der er en stor forekomst af den smukke plante, som kan blive meget gammel.

Inden vi krydser grænsen til Chile, skal vi også opleve den grønne og den hvide lagune.

I den grønne lagune er der slet ikke noget liv. Den er fyldt med magnesium, bly, calciumcarbonat og arsen, som gør den giftig. Den er dog alligevel værd at besøge for den smukke grønne farve og ikke mindst på grund af beliggenheden for foden af den perfekt konisk formede vulkan LIcancabur i 5.920 meters højde.

Vi er fremme ved grænsen til Chile, og igen skal vi være forberedt på, at det kan tage noget tid at få stemplet alle pas og afviklet køerne - vi må tage det som en oplevelse.

Ved grænsen skifter vi 4-hjulstrækkerne ud med bus, og vi har nu en køretur på omkring 1½ time til vores hotel i den hyggelige by San Pedro de Atacama.

Byen ligger ved indgangen til det tørreste sted på jorden – den spektakulære Atacamaørken, hvor vi dagen efter skal på opdagelse.

Det har været en lang dag, så de fleste vælger nok en stille aften på hotellet med middag på hotellets restaurant.

Vi skal det meste af dagen køre langs Quebrada de Humahuaca med den smukke koloniby Salta som endemål.

Undervejs på den flotte rute holder vi et par pauser, bl.a. ved monumentet ved Stenbukkens Vendekreds.

Ved middagstid ankommer vi til den smukke koloniby Salta, ”den skønne by”, som også er hovedstad i provinsen af samme navn.  Det historiske centrum fremstår særdeles velholdt. Indbyggerne er nemlig stolte af deres by, som historisk har spillet en vigtig rolle i dannelsen af den moderne stat Argentina. Bysbarnet Martin Miguel de Güemes havde en fremtrædende plads i oprørskrigen mod Spanien i starten af 1800-tallet og blev efterfølgende den første guvernør i det nu frie Salta.

Vi går en tur i den stemningsfulde by, hvor vi bl.a. kommer forbi San Francisco-kirken og det tidligere palads for den spanske vicekonge. Indgangsportalen til klosteret San Bernardo udskåret i johannesbrødtræ er et mesterværk fra kolonitiden. Byen er også kendt for de mange fint udskårne træbalkoner fra kolonitiden.

Vi skal besøge byens berømte museum, som bl.a. rummer en verdensberømt samling af tre mumier af inkabørn, som blev fundet på toppen af den højeste vulkan i provinsen.

Sidst på eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, og vi har herefter aftenen til fri disposition. Rejselederen hjælper gerne med at finde en god restaurant.

Vi lægger ud med at gå til Plaza de Mayo (Majpladsen), som stammer helt tilbage fra 1581, hvor den blev kaldt Plaza de Armas.

Den er byens historiske, politiske og kulturelle centrum og er omgivet af det lyserøde Casa Rosada, hvor præsidenten og regeringen arbejder, nationalbanken og byens katedral. Casa Rosada er efter sigende ødt, fordi det ved den såkaldte majrevolution i 1810 blev malet med de spanske overherrers blod.
På Majpladsen skal vi også besøge katedralen med resterne af Argentinas og Sydamerikas store befrielseshelt, José San Martin, der fra 1810 til 1824 var hovedkraften i løsrivelsen fra Spanien og dannelse af nye lande som Argentina, Chile og Peru.

Vi stiger på vores bus og kører til det farverige La Boca-kvarter, hvor immigranterne fra især Italien slog sig ned i 1800-tallet. Kvarteret er hjemsted for storklubben i fodbold, Boca Juniors, hvor Diego Maradona spillede. Han har stadig sin egen loge på stadion.

Som kontrast hertil ser vi det meget polerede Puerto Madero langs de gamle havnebassiner, hvor verdens bedste korn og røde bøffer i mange årtier blev udskibet til hele verden. Her bor nutidens velhavere i moderne lejligheder i stål og glas. 

Op ad eftermiddagen er vi tilbage på vores hotel som ligger blot 15 min, gang fra  San Telmo. Det er et af byens ældste kvarterer, hvor mange af de aristokratiske familier boede i 1800-tallet. I dag er det byens underholdningscentrum med tangobarer og restauranter, og så er det ikke usædvanligt at der danses tango på Plaza Dorrego, som er omkranset af masser af hyggelige udendørs cafeer og barer, og ligger dejligt tæt på vores hotel.

I aften har vi inkluderet en særlig udflugt: et tangoshow med middag på en af byens legendariske tangobarer, som ligger i kort afstand fra vores hotel.

Tangoen opstod blandt immigranter i Buenos Aires i slutningen af 1800-tallet som en blanding af forskellige stilarter.

Dansen og ikke mindst musikken virker kompliceret men fascinerende, og danserne i showet mestrer kunsten til perfektion. Tangoen udtrykker passion og smerte, og vi tør godt love, at man bliver grebet og rørt af de smukke trin og den dramatiske musik - måske vælger musikerne at forkæle jeres øregange med en af tangoens allerstørste hits: Tango Jalousie, som vores egen Jacob Gade komponerede hjemme på Fyn i 1925.