Skip to main content

Rejser til Porto i Portugal

Portugal

Porto by_flod_02

Portvinens hovedstad

Porto er det nordlige Portugals kulturelle centrum med en rig historie og en UNESCO-beskyttet bymidte.

Her møder Dourofloden Atlanterhavet, og vi bor enten i hjertet af den charmerende bykerne eller med udsigt over floden. Fra flodbredden forgrener Portos kvarterer sig op ad stejle bakker, der gerne er brostensbelagte.

Der er mange højdepunkter i Porto, der rummer en rig kulturhistorie. Vi besøger blandt andet det historiske Ribeira-kvarter, hvor de snørklede stræder går hånd i hånd med de pastelfarvede byhuse og hyggelige specialforretninger. Barokkirketårnet Torre dos Clerigos er et storslået eksempel på den nyklassicistiske byggestil, der præger portugisisk arkitekturarv.

Undervejs sørger vi naturligvis for at holde et hvil på en af byens hæderkronede caféer, der serverer lokalt bagværk og ekstraordinær god kaffe. Overalt i byen ser vi de blåhvide kakler, der kaldes azulejos. Kakkelkunsten er en særegen og smuk portugisisk kunsttradition, der også har spredt sig til landets tidligere kolonier i både Sydamerika og Asien. Mosaikkerne træder for alvor frem på São Bento-banegården, hvor mere end 20.000 stykker dækker vægge og loft.

I Porto går den kulturhungrende aldrig sulten i seng, og med udsigt til Dourofloden skal kameraet nok komme på overarbejde.

Porto er landets næststørste by og en hovedaktør, når det kommer til Portugals vartegn: Portvin. I bydelen Villa Nova de Gaia, som ligger på den modsatte side af Dourofloden, dykker vi ned i den rubinrøde historie, når vi besøger de historiske portvinshuse, hvor tønderne bugner i kældrene. Før i tiden blev tønderne fragtet til byen fra vingårdene i dalen i traditionelle rabelo-både, og mon ikke vi skimter en enkelt på floden.

Derfor skal I rejse til Porto

  • De historiske portvinshuse
  • Ribeira, det historiske kvarter
  • Oplev kakkelkunsten, azulejo
Porto_by_night_02 Porto_farverige huse_01

Rejser til Porto

Fyld rejsen med oplevelser

Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.

Porto by_flod_01

Alt i alt et godt indtryk af hele rejsen. Vores guide var helt fantastisk, udover en stor bred viden om Portugals historie og almen viden generelt, var hun også god til at have fokus på os alle 14 i gruppen og have os alle med. Udflugterne var varieret og et rigtig godt udbud. Vi kom hjem med rigtige gode oplevelser.

Michael Witek
4.4   (149 anmeldelser)
Læs hvad andre gæster siger

Hoteller i Porto

Det siger vores gæster ...

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.000+ anmeldelser)