Douro Dalen_03

Ferie i Portugal på egen hånd

Individuelle vandre- og cykelrejser

Oplev Portugal på egen hånd

Kulturaktiv ferie i Dourodalen og Porto

Oplev Portugal i jeres eget tempo og styr selv slagets gang, mens I spejder over vinmarkerne og får smagt den lokale kulturarv. Hvilket der er rig mulighed for på vores individuelle rejser til Portugal. Vi arrangerer både vandre- og cykelrejser i det nordlige Portugal, som I kan skræddersy efter netop jeres behov og ønsker.

Mellem charmerende quintas, vinejendomme, følger I de snoede stier i Dourodalen, hvor floden bugter sig mellem bakketoppe og hvidkalkede landsbyer. Rejserne går til Porto, det nordlige Portugals hovedby, hvor I slentrer ad de brostensbelagte stræder, nyder bagværket på fortovscaféerne og ser den storslåede arkitektur i byen. Rejserne kombinerer det bedste fra den lokale kultur med aktiviteter til fods eller cykel.

Ring eller skriv til os
Katja Kelstrup Hansen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Katja_Hansen_fritlagt3

Hvad er fordelen ved at rejse med Stjernegaard?

Vi tilbyder individuelle rejser til Portugal, hvor vi sørger for fly, hoteller og transport, ligesom vi udbyder udflugter og måltider til at krydre rejsen. Du har både os og vores lokale samarbejdspartner i ryggen under hele rejsen, mens du selv sætter tempoet og antal kilometer på vandre- eller cykelturene. Med andre ord: lad os stå for det praktiske, så du kan koncentrere dig om højdepunkter og -meter i Portugal.

Udstyret med en mobiltelefon over rute og højdepunkter er I klar til at begive jer ud på dagens rute, hvor I selv kan vælge distance og tilvælge afstikkere til seværdigheder undervejs. Har I en særlig interesse for det kulinariske, kan I krydre rejsen med vores måltidspakker, der gør rejsen endnu mere bekvem. Ved tilkøb af gourmetpakken kan I se frem til fem charmerende vingårdsbesøg, syv middage på hotellet eller en lokal restaurant samt seks picnic-madpakker til rygsækken. Det er også muligt kun at tilkøbe picnicpakken.

Faded_fit landing_01

Hvad kan jeg opleve, når jeg rejser til Portugal på egen hånd?

Dourodalens skønne kurver, bakkedrag iklædt frodige vinranker og hvidkalkede landsbyer i første række til Dourofloden. Portos historiske portvinshuse, arkitektoniske smykkesten og håndmalede kakler i blåhvide nuancer. Fortsæt selv remsen, når I kommer hjem fra rejsen til Portugal.

Vi har finpudset rejserne til at være ”kultur-aktive”, altså rejser der vier den aktive ferie med egnens kulturelle særpræg. Smag dig gennem et af de ældste vindistrikter i Europa og den traditionsrige gastronomi, mens du cykler eller vandrer fra Dourodalens billedskønne natur til charmerende Porto. Det kræver blot almindelig god fysik, en sult for oplevelser og en forkærlighed for frisk luft.

Indkvartering – Hvordan skal jeg bo?

Når det kommer til overnatningsstederne, skiller Portugal sig endnu en gang ud. Charmerende overnatninger på lokale vingårde eller ældre herregårde afløser nætterne på hoteller i Portos hjerte. Udsigterne fra tagterrassen eller gårdhaven spænder fra Dourodalens idylliske landskab til Portos teglklædte byhuse – Dourofloden følger med fra øst til vest.

Hotellerne drives gerne af familien, der har boet på stedet i generationer og holdt restaurant eller vinbrug. Flere af hotellerne har blot 10-15 værelser i alt, en gårdhave eller terrasse og en fællesstue med pejs og dertilhørende vinkort. Hotellerne har gerne deres egen restaurant, der byder på egnsretter fra det lokale køkken – og ellers vil personalet med garanti anbefale et spisested i byen.

Obidos_blomster_03_hf

Læs mere og bliv inspireret

Rejsetrends 2021: Her er vores bucket list

21 rejsedrømme vi håber på at indfri i 2021 - fra offline travel til fart over feltet. Fra Grønland til det indonesiske øhav!

Få succes med parferien

Skal parferie være romantisk? Er Maldiverne det ultimative rejsemål for to? Skal man gøre alting sammen?

Tip en 13’er – hvor bæredygtig er du på rejsen?

Hvor miljøbevidst er du? Vi ser nærmere på 13 bæredygtige tiltag, der kan gøre en forskel, når du rejser.
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)