Det bedste af Vietnam
Download katalog over rejsen

13 dage fra 16.490 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Det bedste af Vietnam Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 13 dage fra 16.490 kr.

4.8   (28 anmeldelser)
Vietnam - hoi an_befolkning_kvinde_01

Dag 1

Danmark – Hanoi, Vietnam

Flyet fra Københavns Lufthavn afgår i løbet af dagen, og vi indstiller os på en lang flyvetur østpå. Heldigvis trakteres vi med både mad og film, og forhåbentlig får vi også noget søvn, så vi er nogenlunde friske, når vi ankommer til Hanoi næste dag. Vi har dog et stop på vejen, hvor vi lige kan strække benene.

vietnam - Vietnam det bedste af vietnam
Vietnam - hanoi_gade saelger_01 Vietnam - halong bugten_04

Dag 2

Ankomst til Hanoi

Vi er fremme i Hanoi sidst på formiddagen, og her venter vores rejseleder på os.

Sammen kører vi ind mod byen, og allerede nu får vi et indtryk af en af Vietnams mange særegenheder: Tæt trafik med scootere og biler, der krydser ind og ud mellem hinanden – en trafik, som alligevel glider, fordi alle ved, hvad de skal gøre og overholder den simple regel, at de største biler har mest ret. Det gælder om at følge med i strømmen uden at tøve, og hornet bliver brugt flittigt, blot for at sige ”her kommer jeg”.

Vi ender i centrum af Hanoi, Vietnams charmerende og meget autentiske hovedstad, og her tjekker vi ind på hotellet og finder os til rette. Vi har resten af dagen til at komme os over rejsen, og måske har man lyst til at gå en tur på egen hånd i lokalområdet.

Om aftenen mødes vi igen til en velkomstmiddag på en lokal restaurant.

  • Middag

Her skal i bo

vietnam - hanoi drone view Inkluderet i prisen
Hanoi

Chalcedony Hotel

Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_03
vietnam - hanoi drone view vietnam - hanoi_ngoc soc_soeen_04

Velkommen til Hanoi, hvorfra rejsen til "Det bedste af Vietnam" begynder.

Dag 3

Hanoi, byens højdepunkter og det berømte vanddukketeater

Vi har fuldt program i Hanoi i dag, og vi begynder ved den store landsfader Ho Chi Minhs mausoleum.

Ho Chi Minh er en elsket figur i landet, og hans historie er meget spændende og meget mere nuanceret, end man måske lige er klar over.

Mausoleet, hvor han ligger balsameret, er en bombastisk bygning, som er inspireret af Sovjettiden. Efter sin død i 1969 blev han stedt til hvile her, og den dag i dag strømmer vietnamesere til fra hele landet for at vise deres respekt for den store frihedskæmper. Det er et overvældende syn. Vi skal naturligvis besøgge mausoleet (vi skal dog gøre opmærksom på, at det kan være lukket på grund af vedligeholdelse eller officielle besøg). 

Efter mausoleet ser vi Ho Chi Minhs beskedne hus, der ligger i parken ved præsidentpaladset, som han kunne have boet i, men som han fravalgte, fordi han følte sig bedre tilpas i det lille træhus på pæle – endnu en grund til, at vietnameserne elsker ham så højt. Vi fortsætter til One Pillar Pagoda (Ensøjlepagoden), der er formet som en lotusblomst og har stor symbolsk betydning for vietnameserne, og til Litteraturens Tempel, som er en af byens allerstørste seværdigheder.

Templet er viet til den kinesiske filosof Konfucius og var i århundreder universitet for sønnerne af landets elite. Havde man en eksamen herfra, kunne man se frem til et komfortabelt liv ved kongens hof i Hué. I dag kan man se navnene på de heldige, der kom igennem nåleøjet, hugget ind i stentavler. Vi har tid til at nyde stemningen ved de fine og velbevarede bygninger inden frokost.

Vi skal naturligvis også have en tur i rickshaw, cykeltaxaen, som er en af byens charmerende kendetegn. Det foregår i den historiske bydel Pho Puong, der består af 36 gader, som i gamle dage havde hver deres erhverv. Her er f.eks. en silkegade og en falsknerigade – i sidstnævnte laver man stadig falske penge, der bruges som offergaver i byens templer. Der er et fantastisk leben i disse gader, og vi nyder hele sceneriet i en times tid fra cykeltaxaens forsæde.

Frokosten er en helt særlig oplevelse. Vi skal spise på KOTO, Know One – Teach One, et nonprofit projekt, der uddanner gadebørn til arbejde i restaurationsbranchen. Konceptet har siden spredt sig til andre storbyer i verden, og vores dronning og prinsgemal spiste her, da de var på officielt besøg i 2009. 

Næste punkt på dagsordenen er et besøg på Hanois etniske museum, hvor vi får en introduktion til Vietnams 54 etniske minoriteter og deres levevis. Her er også et frilandsmuseum, hvor vi kan se de forskellige byggestile, som er kendetegnende for de etniske grupper.

Middagen indtager vi hver for sig, og om aftenen mødes vi for at opleve en helt særlig vietnamesisk tradition, vanddukketeateret – en kunstform der opstod i rismarkerne udenfor Hanoi.

Dukkeførerne står i vand til livet og fremfører store dramaer og folkeeventyr med deres dukker, en finurlig og hyggelig oplevelse og noget, der hører med, når man befinder sig i Hanoi.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

vietnam - hanoi drone view Inkluderet i prisen
Hanoi

Chalcedony Hotel

vietnam - hanoi_cykeltaxa_02
vietnam - hanoi ensoejlepagode vietnam - hanoi dukketeater

I Hanoi kommer vi til at opleve Ensøjlepagoden, det traditionelle vanddukketeater og den unikke vietnamesiske trafik

Dag 4

Hanoi, en dag på egen hånd

Vi vågner op til en fridag i Hanoi, hvor vi kan ose rundt hver især, som vi har lyst til.

Det er oplagt at gå en tur ved Hoan Kiem-søen, som ligger cirka et kvarters gang fra vores hotel. Søen og parken omkring den er hanoianernes grønne åndehul – her mødes familierne og spiser frokost, spiller badminton og andre aktiviteter, og kærestepar mødes for at holde i hånd i det skjulte.

På en lille ø i søen, som man kommer til ved at krydse en fin rød træbro, der er en af byens vartegn, ligger det lille Ngoc Son-tempel, hvor freden sænker sig – en dejlig kontrast til den ellers så travle by.

Der er naturligvis mange andre muligheder, og vores rejseleder står til rådighed med gode ideer til, hvad dagen kan bruges til.

  • Morgenmad

Her skal i bo

vietnam - hanoi drone view Inkluderet i prisen
Hanoi

Chalcedony Hotel

Hanoi

Der ligger små spisesteder overalt i Hanoi, som med sine 7 millioner indbyggere er Vietnams næststørste by og landets hovedstad.

I vil hurtigt opdage, at det vietnamesiske køkken er i en klasse for sig. Fabelagtige råvarer kombineret med fransk indflydelse og vietnamesernes interesse for mad har udviklet et spændende og alsidigt køkken. Glæd jer til gastronomiske oplevelser på turen.

vietnam - hanoi_gade_01
vietnam - hanoi hus
vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_gadesaelger_04 vietnam - hanoi_01

Gå på opdagelse i Vietnams charmerende hovedstad, Hanoi

Dag 5

Hanoi – Halongbugten, ud i UNESCO-verdensarven

Vores rejse går videre i dag, og vi har et par timers kørsel gennem landlige omgivelser, inden vi rammer kysten ved Det Sydkinesiske Hav.

Vietnamesene kalder det Østhavet – de er generelt ikke så begejstrede for Kina. Her venter UNESCO-verdensarv og et af verdens 7 naturvidundere: den uendeligt smukke Halongbugt.

Området er 1500 km2 stort og består af tusindvis af kalkstensformationer, der skyder op ad det smaragdgrønne hav. Vi går ombord på vores junke og indtager vores private kahytter, og herefter er der afgang ud på havet. Vi nyder en frokost og går efterfølgende i land på en af øerne for at opleve et spektakulært hule- og grottesystem og for at nyde udsigten ud over bugten, hvor vores junke ligger for anker.

I de sene eftermiddagstimer nyder vi solen på dækket, og om aftenen serveres middagen i salonen med første parket til det forrygende natursceneri. 

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Vietnam - halong bugten_05 Inkluderet i prisen
Halongbugten

Syrena Cruises

vietnam - Halong_04

Dag 6

Sejlads på Halongbugten og videre til Hué

Efter et simpelt morgenmåltid skal vi udforske mere af Halongbugten.

Derfor hopper vi ned i nogle mindre både, der sejler os rundt i det eventyrlige landskab af grønne kalkstensøer. Inde på land får vi måske et glimt af abeflokke og fiskeørne på de stejle klipper. Herefter går turen tilbage mod Halongs mole, og på vejen vil vi kunne betragte små "landsbyer" på pæle, hvor fiskere og perlefarmere lever deres liv. Der serveres brunch, inden vores junke er tilbage ved molen sidst på formiddagen.

Herefter kører vi tilbage til lufthavnen i Hanoi for at flyve til kongebyen Hué, hvor vi indlogeres centralt og i gåafstand til byens mange seværdigheder.

  • Brunch

Her skal i bo

vietnam - romance hotel hue_09 Inkluderet i prisen
Hué

Hotel Romance

vietnam - Halong_01
vietnam - Halong_05 vietnam - Halong_06

Halongbugten er på UNESCO's liste over verdens naturarv, samt på den ærefulde liste over verdens syv naturvidundere.

Dag 7

På opdagelse i kongebyen Hué

Dagen i dag er fyldt til bristepunktet med oplevelser i historiske Hué.

Vi begynder med en sejltur på Duftenes Flod til den smukt beliggende Thien Mu-pagode, som huser en statue af den smilende Buddha. Pagoden er den største i Hué, som er den by i Vietnam, der har den største koncentration af buddhister.

I det tilhørende kloster bor omkring 60 munke og novicer, som sørger for at vedligeholde og oplære de unge novicer i mahayana-buddhismen. Pagoden er dog nok mest kendt for at være udgangspunktet for munken Quang Duc, der i 1963 kørte ned til Ho Chi Minh City og antændte sig selv for at protestere mod den katolsk styrede regerings undertrykkelse af buddhister i det sydlige Vietnam.

Tilbage i Hué skal vi besøge byens største seværdighed, nemlig citadellet og det kongelige palads. Det var herfra, at Nguyen-slægtens konger regerede det centrale Vietnam fra omkring 1802 til 1945. Kongen, hans familie og et stort antal konkubiner og eunukker, der ikke kunne true kongens position, levede i det inderste af citadellet, der også kaldes Den Forbudte Lilla By.

Bygningerne i hele citadellet blev slemt beskadiget under krigen mod amerikanerne, men der foregår nu en løbende restaurering støttet af UNESCO, og vi kan derfor få et rigtig godt indblik i arkitekturen og den luksus, som datidens konger omgav sig med.

Vores næste stop er ved det farverige Dong Ba-marked, som er det største overdækkede marked i byen. Her sælges alt fra ikoniske rishatte til spisepinde og levende fisk, og vi kan nok også finde en fin souvenir til minde om rejsen.

Vi slutter dagen med et besøg ved Tu Ducs ekstravagante mausoleum. Gravmælet stod færdig i 1867 efter tre års byggeri. Resultatet var et smukt palads i miniformat omgivet af søer med lotusblomster og pavilloner. Tu Duc brugte en del af sin fritid herude, hvor han underholdt sig med at skrive poesi og fiske.

Tu Ducs grav er ikke endeligt lokaliseret, men det siges, at han blev stedt til hvile i en gravhøj dækket af fyrretræer og fik enorme rigdomme med sig i graven. Men Tu Duc gjorde sig også så store anstrengelser for, at hemmeligheden ikke skulle slippe ud, at de 200 tjenere, der fulgte kongen til graven, efterfølgende blev halshugget.

Graven ligger lidt uden for byen, og hvis tiden er til det, stopper vi på vej tilbage i en landsby, som er kendt for at fremstille de på en gang koniske og ikoniske rishatte samt røgelsespinde i alverdens farve, som bruges i byens templer.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

vietnam - romance hotel hue_09 Inkluderet i prisen
Hué

Hotel Romance

Hué - Vietnams kongelige by

Hué ligger smukt ved Duftenes Flod og bugner af historiske seværdigheder med citadellet og det kongelige palads som det absolutte højdepunkt. 

Byen var hovedsæde for Nguyendynastiet, som regerede fra 1802 til 1945. Citadellet og det kongelige palads led stor skade under krigen mod amerikanere, hvor bomberne regnede ned over det, men UNESCO har sidenhen støttet genopbygningen, så man i dag kan få et fint indtryk af, hvor overdådigt kejserne levede.

vietnam - hue gadekoekken_02
Vietnam - hue_thien mu pagoda_02
Vietnam - hue_kongepalads_07 vietnam - hue_palads_01

Thien Mu Pagoden og Kongepaladset i Hué

Dag 8

Videre over Hai Van-passet til hyggelige Hoi An

I dag skal vi på en køretur ad en historisk rute – henover Hai Van-passet, som udgjorde en vigtig kommandopost for de sydvietnamesiske styrker under Vietnamkrigen, eller Amerikakrigen, som den hedder i Vietnam.

Vi kører fra nord mod syd og vi har derfor høje grønne bjerge på højre hånd og hvide sandstrande ud til Østhavet (Det Sydkinesiske Hav) på venstre hånd.

Vi holder pause på toppen af passet og nyder udsigten, og vi spiser også frokost på en lokal restaurant, inden vi fortsætter mod Hoi An – en malerisk gammel handelsby, som har ry for at være Vietnams hyggeligste. Vi skal bo i gåafstand til den historiske bykerne, som er UNESCO-verdensarv, og efter vi har tjekket ind, er vi klar til at gå en tur rundt i byen.

Vi kigger indenfor i de smukke gamle købmandsgårde og små familietempler og ser også den 400 år gamle japanske bro og byens farverige marked med masser af tropiske frugter og friskfangede fisk.

Hoi An er særlig hyggelig om aftenen, når de mange lanterner tændes, og der ligger et stort udbud af gode restauranter tæt på vores hotel.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Vietnam - hoi an_old town_01 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Emerald Hoi An Riverside Resort

Vietnam - mekong floden_rismark_01

Dag 9

Hoi An, cykeltur i landlig idyl

Der venter os en skøn dag i Hoi Ans opland.

Fra morgenstunden sejler vi ud til en lille ø i flodsystemet omkring Hoi An, hvor vi skal på en betagende og smuk cykeltur gennem det uforstyrrede landskab. elturen er sammenlagt på ca. 8 km, og alle med almindelig fysik kan klare denne tur.

Det foregår i roligt tempo, og undervejs cykler vi helt tæt på de lokales huse i landsbyerne og betragter bøndernes arbejde i markerne og børnene i skolegården eller på vej til eller fra skole.

Der vil være rig mulighed for fotostop, og hvis vi er heldige, vil den ikoniske vandbøffel være et af motiverne, som vi kan forevige på vores kamera. 

Øen er desuden kendt for at have et skibsværft, hvor solide fiskekuttere bliver bygget fra bunden, hvilket vi også vil tage et kig på.

Vi sejler tilbage mod Hoi An ved frokosttid og har eftermiddagen og aftenen til fri disposition.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Vietnam - hoi an_old town_01 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Emerald Hoi An Riverside Resort

vietnam - hoi an fiskerbaade
Vietnam - hoi an_butikker_01 vietnam - hoi an rismark

I øvrigt klappede alt, der var så vidt vi så ingen "kiksere". Hotellerne var meget flotte og transporten i landet gik helt gnidningsløst - der var styr på alt fra A-Z.

Jelva & Preben Nielsen, Hobro

En meget kompetent og dejlig rejseleder, som kunne sin lektie. Vi nød godt af hans kendskab til både det politiske og de økonomiske forhold i landet.Han var meget afholdt af alle. Var rede til at svare på alle spørgsmål. Alt klappede på hele turen. Han er stor gevinst for både jer og os.

Jørn Jakobsen, Værløse

Troels er simpelthen alle tiders guide, meget vidende og lun og hyggelig. Jeg kunne ikke være mere tilfreds.

Else Drescher, Glesborg
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om Vietnam

Dag 10-11

Fritid i skønne Hoi An

Man kan ikke få for meget tid i Hoi An!

Her i slutningen af rejsen har vi indlagt to hele fridage i denne skønne by, hvor man kan gøre som man lyster, men rejselederen er naturligvis til rådighed, hvis man er i tvivl om, hvad tiden skal gå med.

Hoi An er kendt for sine mange skræddere, og man kan godt nå at få syet et sæt tøj, en skjorte eller en fin kjole på den tid, vi har i byen. Herudover kan man gøre gode køb på byens marked – her er pæne ting til boligen, silketørklæder med mere, og man kan få syet et par sandaler hos skomageren.

Der er ikke langt ud til kysten – kun omkring 6 km, og vi kan anbefale jer at leje cykler og tage ud og få en dukkert i havet. Der er flere hoteller langs kysten med restauranter, hvor man kan spise en dejlig frokost.

Vil man gerne lære et par tricks om vietnamesisk madlavning, så kunne et kokkekursus være en mulighed.

Så kan I brillere med friske forårsruller og dejlig nudelsuppe til gæsterne derhjemme – rejselederen hjælper gerne med at arrangere forskellige aktiviteter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Vietnam - hoi an_old town_01 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Emerald Hoi An Riverside Resort

Udsigt over vandet med tre lænestole og stråparasol på Hoi An i Vietnam
Vietnam - hoi an_japansk bro_13 vietnam - hoi an silkelamper

Der er en masse muligheder for at være produktiv i jeres fritid i Hoi An. I kan tage på stranden, gå på opdagelse i den smukke by eller finde på noget helt tredje 

Dag 12

Hoi An og hjemrejse

Vores rundrejse slutter desværre i dag, og vi kører til den internationale lufthavn ved Danang, hvor vi vinker farvel til vores rejseleder. Herefter begynder hjemrejsen med et enkelt stop undervejs og ankomst til Danmark næste dag.

  • Morgenmad
Vietnam - hoi an_old town_01

Den gamle by i Hoi An

Dag 13

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark efter en behagelig flyrejse og en oplevelsesrig rundrejse i Vietnam.

Vietnam - vietnam_dukker_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)