Skip to main content

8 ting du ikke vidste, du skulle opleve i Californien

usa - californien_los angeles_venice beach_06 usa - californien_death valley_salt

Udvid dit repertoire

Drømmer du om Californien, har du sikkert Hollywood, Golden Gate Bridge, Yosemite og Santa Monica på nethinden.
Men der er meget mere at komme efter.

Californien byder på prangende natur i gigantformat, når hvalerne stikker hovedet op eller når du finder dig selv ved siden af et kæmpemæssigt redwood-træ, men historien, befolkningen og kulturen er også værd at se efter i sømmene – og blive en del af.

usa - californien_death valley_salt_01
usa - californien lake tahoe_01_hf usa - californien_sausalito_husbaad_02

Cars & Coffee

Amerikanerne elsker biler, og selv om du ikke selv er den store bilentusiast, er det charmerende at opleve amerikanernes kærlighed til de firhjulede køretøjer.

Cars & Coffee er et fænomen, der har spredt sig til store dele af verden, men den bedste oplevelse får du måske alligevel i Californien, hvor amerikanerne gladeligt står tidligt op for at beundre automobilernes mange facetter.

Og der er god grund til at undersøge, om du har et event i nærheden af dit hotel.

Cars & Coffee finder sted på parkeringspladser rundt omkring i Californien, som regel på lørdage og søndage fra 7-10.

Udnyt jetlaget, og nyd morgenkaffen til synet af alt fra Corvetter til 50 år gamle Thunderbirds.

Find et Cars & Coffee event i nærheden på www.americaonwheels.org

usa - californien_biler_02

Stenene efterlader tydelige spor, der viser, at de er trillet, men det særlige er, at ingen nogensinde har set stenene flytte sig

De rullende sten i Death Valley

Death Valley er et ’must see’, når du besøger Californien, og området byder på flere forskellige finurlige oplevelser.

Ved Racetrack Playa, som er en udtørret sø, ses et mystisk fænomen. Selv om det udtørrede og sprækkede landskab i sig selv er et smukt syn, er det ikke det, der udgør seværdigheden. Det pudsige er nemlig de op til 300 kilo tunge sten, der ligger i ”søen”.

For at komme til Racetrack Playa må du køre et par timer ad en grusvej – til gengæld er det et særsyn, der møder dig i den golde ørken.

Stenene efterlader tydelige spor, der viser, at de er trillet, men ingen har nogensinde set dem flytte sig.

Læs mere om vores rundrejse til det vestlige USA, hvor vi besøger Death Valley.

usa - californien_death valley_racetrack playa_skilt_01
usa - californien_death valley_02 usa - californien_death valley_racetrack playa_01

Ved Racetrack Playa, som er en udtørret sø, ses et mystisk fænomen. Selv om det udtørrede og sprækkede landskab i sig selv er et smukt syn, er det ikke det, der udgør seværdigheden

Besøg husbådene i Sausalito

Kører du fra San Fransisco over Golden Gate Bridge, ligger Sausalito på højre side umiddelbart efter broen.

Herlighederne viser sig ikke fra motorvejen, og det er derfor ikke alle, der opdager denne skjulte perle. Sausalito er på én og samme tid et velhaverkvarter og en kunstnerenklave, og der er således intet normalt eller jævnt over den lille forstad, men særligt området i den nordvestlige ende, længst væk fra byen, er et besøg værd.

Her bliver du mødt af et utal af husbåde i så kreative og fine afskygninger, at du næppe har set noget lignende før. Mens nogle både ligner små knaldhytter, er andre udstyret med flere etager, patios og orangeri, men fælles for dem alle er, at de er helt unikke.

Det er muligt at komme på guidet tur i kvarteret, hvor du hører historierne om husbådene, hvor af nogle kan dateres helt tilbage til 2. verdenskrig

usa - californien_sausalito_03

Kør ad Tioga Pass Road

Californien er spækket med smukke strækninger, og du inviterer måske også Californien dybest ind i sindet på en køretur, hvor landskaberne danser forbi øjnene.

Mens de fleste kører ad Highway 1, er det langt fra alle, der opdager Tioga Pass Road, som er et særsyn for naturelskere. På vejen, der går tværs gennem Yosemite og Sierra Nevada har du udsigt til glimtende søer, høje bjergtinder, vandfald og vilde dyr. Dog skal du være opmærksom på, at vejen er lukket i vintermånederne, hvor oversvømmelser kan finde sted.

usa - yosemite_national park_tioga trecking pass_01_hf

Tioga Pass Road er et særsyn for naturelskere.

Californien er spækket med smukke strækninger, og du inviterer måske også Californien dybest ind i sindet på en køretur, hvor landskaberne danser forbi øjnene

Spot havets kæmper fra en kajak

Hvalerne svømmer langs hele Californiens kyst, når de begiver sig fra Alaska til Mexico for at yngle og tilbage igen ad samme vej.

Sandsynligheden for at spotte hvaler er således bedst i vinterperioden, hvor de migrerer. Der er dog ingen grund til at fortvivle, hvis du besøger Californien i sommerhalvåret.

Ved Monterey, der ligger ved Highway 1, et par timer syd for San Fransisco, er der hvalfest hele året. Mens området primært er besøgt af gråhvaler, spækhuggere og delfiner i vinterperioden, er der mulighed for at se pukkelhvaler, blåhvaler, spækhuggere og delfiner fra april til december.

Vil du opleve hvalerne fra en anderledes vinkel, kan du erstatte bådturen med en guidet kajaktur, hvor du kommer helt tæt på hvalerne.

 

usa - californien_hval_02
usa - monterey 17 drive_02 usa - californien_hval_spaekhugger_01

Gå under jorden i LA

I downtown Los Angeles gemmer der sig mere end 17 kilometer langt tunnelnetværk fra starten af 1900-tallet under jorden.

Tidligere blev tunnellerne brugt som transportgang, når store summer af skattepenge skulle fragtes, og uofficielt som salgssted for alkohol under forbudstiden, men i dag står gangene øde hen. En del af tunnellerne er lukket af pga. fare for jordskælv, men der er stadig noget at udforske, hvis du har en forkærlighed for det forladte og lidt uhyggelige.

Der findes flere uofficielle indgange til tunnellerne, men den mest benyttede findes bag Hall of Records på Temple Street.

Tunnellerne er ikke er en officiel ”seværdighed”, så det kræver en god portion eventyrlyst og lidt vovemod at finde frem til dem.

Er du ikke helt klar på udfordringen, kan du i stedet besøge King Eddy’s Saloon på 5th. Street, som var en kendt ”speakeasy” bar under forbudstiden.

usa - californien_undergrundstunnel_01

På skovtur i Muir Woods

Længe før USA blev et land, stod redwood-træerne i Muir Woods nord for San Fransisco høje og ranke.

Træerne er USA's højeste og bliver op til 120 meter høje, og du føler dig selvsagt ganske lille, når du spadserer rundt mellem naturens kæmper. Faktisk er enkelte træer op til 2000 år gamle, mens størstedelen har et par hundrede år på bagen.

Skoven får en del besøgende i løbet af weekenden, så planlæg gerne dit besøg på en hverdag – tidligt om morgenen, hvor du stadig kan fornemme skovens dybe stille ro.

usa - californien_skov_muir woods_05

Enkelte træer, i Muir Woods, er op til 2000 år gamle, mens størstedelen har et par hundrede år på bagen

Vintoget

Californien er kendt for sine gode vine fra Napa Valley, og et besøg i vinlandet er derfor et must.

Én mulighed er at tage på vinsmagning på nogle af de mange vingårde, du finder i området – en anden mulighed er at stige om bord på vintoget, Napa Valley Wine Train, der tager dig med ud på en tre timers lang rejse i et elegant Pullman-tog fra 1920’erne. Her får du serveret en 3-retters frokostmenu, mens du nyder udsigten til de billedskønne vinlandskaber, som toget tøffer forbi.

Toget stopper et par steder på turen, hvor du kan stå af og besøge nogle af områdets vingårde, som naturligvis byder på en smagning.

Turen er langt fra gratis, men til gengæld vil dine sanser takke dig.

usa - californien_napa_valley_wine_train_04
usa - californien_napa_valley_wine_train_02 usa - californien_napa valley_vindrue_01

Californien er kendt for sine gode vine fra Napa Valley, og et besøg i vinlandet er derfor et must.

Et udvalg af vores rejser til USA

Andre læste også

usa - arizona_route 66_02
Guide

Guide: Her er verdens smukkeste roadtrips

Læs artikel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)