Vi kunne sagtens få dagevis til at gå med at afprøve puder, aromaterapi, wellness og privat poolliv, men Koh Kood er ikke skabt for ikke at blive udforsket.
Med få mennesker og meget få køretøjer på de ellers fine veje, er det ingen sag at leje en scooter og køre ud i det grønne, så det gør vi. Øen er tilpas stor til, at man kan tage på eventyr – tilpas lille til at man kan nå det hele. Koh Kood har tre vandfald, men det er primært det største, Klong Chao, turisterne har fået færten af.
Vi aflægger det et besøg, tager en dukkert og kører straks videre til næste vandfald på kortet, Klong Yai Kee. Her flyder vandet flot ud over flere lag af små klippeblokke, ned i en pool, der lokker til en svømmetur, og bedst af alt har vi det hele for os selv. Lige med undtagelse af en ung mand, der mediterer ved bredden af vandfaldet og som næppe har ænset vores tilstedeværelse.
Det kræver blot en ganske kort gåtur fra vejen at komme hertil, og det virker derfor næsten mærkværdigt, at stedet ikke proppet med turister.