Skip to main content

Højt at flyve - langt at falde

Følelsen af at stå helt tæt på et buldrende vandfald, hvor vandstøvet pibler på dig, og lyden fra det kraftige vand overdøver, er både vild og magisk.

Heldigvis har verden beriget os med et væld af fantastiske vandfald, der på hver deres måde indfanger denne spektakulære følelse, og som venter på at blive oplevet af eventyrlystne rejsende med Stjernegaard.

Vandfald synes i virkeligheden at være de mest enkle og naturlige fænomener – det er vand, der falder, så simpelt er det – alligevel formår omgivelserne, energien og de unikke forhold, at give det personlighed. Og det er netop også det vi har forsøgt at gøre.

Hvert vandfald har sin egen karakter, og på vores rundrejser kan du opleve alt fra de imponerende og kraftfulde vandfald i USA og New Zealand, til de mere rolige og meditative i Japan og på Bali.

Så tag med os på en rundrejse og oplev nogle af verdens mest vidunderlige vandfald.

Foz do Iguaçu

Foz do Iguaçu ligger lige i smørhullet, hvor Brasilien møder Argentina og Paraguay.

Det strækker sig over 2,7 kilometer og består af 275 individuelle vandfald, så det må vist kategoriseres som et af de mest imponerende vandfald i verden. Det kan godt være, det ikke vinder på sin højde på 82 meter, men det vinder titlen for at være verdens største vandfald, og når regntiden sætter ind, kan det blive op til otte gange større!

På den argentinske side venter det imponerende 'El Garganta del Diablo' – det enorme "Djævlens Hals", hvor vandet styrter så massivt ned fra en svimlende højde, at bunden simpelthen forsvinder i tågen af vanddamp. På den brasilianske side er der panoramaudsigt, så du virkelig kan se, hvor meget det har at byde på.

Det siges, at Eleanor Roosevelt udtrykte sin beundring for Iguaçu med den berømte bemærkning "Poor Niagara", da hun først så vandfaldene.

Foz do Iguaçu er et must-see for naturelskere og eventyrere og tiltrækker besøgende fra hele verden. Og så er et besøg her jo en nem måde at få et par stempler i sit pas.

Højde:   82 meter

Sted:     Argentina, Brasilien og Paraguay

Iguazu Vandfald 04 Hf
brasilien - iguazu_vandfald_02 Iguazu Vandfald 06

Victoria Falls

Victoria Falls er det "cooleste" af dem alle – både i størrelse og attitude.

Det ligger på grænsen mellem Zimbabwe og Zambia og er virkelig en superstjerne når det kommer til vandfald. Med en bredde på hele 1,7 kilometer og en højde på 108 meter er det et af de største og mest imponerende vandfald på jorden. "Mosi-oa-Tunya", som de lokale kalder det, betyder "røgen, der tordner", og det må siges at være et meget passende kælenavn, da man kan høre lyden fra vandfaldet på lang afstand.

Ønsker du at få den fulde panoramaudsigt, skal du tage til den zimbabwiske side, men hvis du er til ultimative adrenalinkick, skal du tage over på den zambiske side – det er her, de sætter kursen mod rafting og bungeejumping.

Du kan også se det fra et helt nyt perspektiv på en helikoptertur, hvor du flyver meget tæt på vandfaldene - meget tættere end man kan komme med almindeligt fly.

Her kan du tage det perfekte billede, zigzagge gennem Batoka Gorge og få fornemmelsen af dette naturvidunders størrelse og ikke mindst storhed.

Højde:   108 meter

Sted:     Zimbabwe & Zambia 

Victoria Falls (1)
Victoria Falls Helikopter

Gitgit

I den frodige og nordlige del af Bali ligger Gitgit Falls, typen der giver den ultimative blanding af ro og adrenalin.

Det er måske ikke det mest berømte i forhold til de andre vandfald på listen, men det er et ægte vidunder. Det er også kendt som ’Ceburan Tuan’, der på balinesisk betyder "Herres Vandfald" eller "Herres Sprøjt".

Det falder ikke kun smukt ned fra klipperne – det byder også på aktiviteter som klippehop og ziplining for dem, der søger et ekstra adrenalinkick.

Aktiviteterne er mange, og du kan derfor helt selv vælge, hvilken måde du vil opleve det smukke vandfald.

Højde:   35 meter

Sted:     Bali

Yosemite Falls

I Yosemite National Park finder du Yosemite Falls, et af de mest ikoniske vandfald med et fald på 739 meter i alt, fordelt i tre sektioner:

Upper Yosemite Fall, Middle Cascades og Lower Yosemite Fall. Det betyder altså, Yosemite Falls består af flere niveauer, hvor hvert niveau bidrager til den samlede imponerende oplevelse. Det er især imponerende om foråret, når smeltevandet fra sneen gør vandfaldet endnu mere majestætisk, og det virkelig kan vise sit fulde potentiale.

Det handler ikke om at være det største eller bredeste vandfald, for det har sin charme, især fordi det kan opleves året rundt og dermed i alle årstiderne, som hver især har noget specielt at byde på.

Det har en særlig evne til at inspirere dem, der besøger det, og for dem, der ønsker en ekstraordinær udsigt, indbyder det til en masse vandreture, der fører til gode udkigsposter.

Højde:   739 meter

Sted:     USA 

Yosemite Valley Falls (1)
usa - yosemite national park_storslaaet natur_vandfald_07_hf usa - yosemite national park_storslaaet natur_vandfald_08

Niagara Falls

Niagara Falls er med til at danne grænsen mellem USA og Canada.

Det er den pragmatiske og forførende type, der ved, hvordan det får opmærksomhed. Det er opdelt i tre sektioner – Horseshoe Falls, American Falls og Bridal Veil Falls – der sammen skaber et uforglemmeligt syn. Selvom det kun har en højde på 51 meter, udligner det med sine imponerende vandmængder, da det falder med 168.000 kubikmeter vand pr. minut.

En sjov måde at opleve vandfaldene på er at tage med det berømte skib ’Maid of the Mist’, der giver passagererne en chance for at opleve vandfaldene på tæt hold, så tæt at man faktisk får udleveret regnponchoer inden afgang. Hvis dette virker for vovet, kan man også nyde den spektakulære udsigt fra nogle af de mange udsigtsposter på begge sider.

Om aftenen bliver det lyst op i et farverigt spektrum, hvilket skaber et imponerende og betagende syn.

Højde:   51 meter

Sted:     USA og Canada

Niagra Falls Baad

Gullfoss

Der findes mange vandfald på Island, men det mest berømte er vandfaldet Gullfoss, som ligger i den sydvestlige del af det naturskønne Island i Haukadalur-dalen.

Det er en central del af den berømte Golden Circle-rute, og det tiltrækker besøgende fra hele verden med sit dramatiske og mystiske udtryk. Det falder 32 meter ned i en dyb kløft i to niveauer og skaber en kaskade af vand, der får folk til at tabe kæben.

Det omkringliggende landskab byder både på et frodigt og barsk terræn, som forstærker vandfaldets udtryk.

Om vinteren fryser dele af vandfaldet til, hvilket skaber et fortryllende, frostfyldt og mystisk syn.

Navnet "Gullfoss" betyder "Guldvandfald" og refererer til den gyldne farve, som vandet ofte får, når solen reflekteres, hvilket får det til at skinne som en stjerne.

Højde:   32 meter

Sted:     Island

gullfoss_vandfald_02
Gullfoss Island 2 Gullfoss Vandfald 03

Sutherland Falls

Sutherland Falls er et af New Zealands højeste og mest imponerende vandfald, så det er den vilde og eventyrlystne type.

Det falder hele 580 meter ned ad klippen i tre niveauer, som skaber et spektakulært syn. Det ligger i Fiordland National Park og kan prale med noget af det reneste vand i verden, da det får sit vand fra smeltende gletsjere.

Hvis du er klar på en udfordring, kan du vandre hele vejen derud ad den berømte Milford Track – en rute på 53 km, som typisk gennemføres over cirka fire dage. Du kan også vælge en helikoptertur for at få en helt anden oplevelse og synsvinkel.

Det er et ægte eventyr, og hvis du er på jagt efter noget virkelig vildt, er det stedet for dig.

Højde:   580 meter

Sted:     New Zealand

Sutherlands Falls

Nachi no Taki

Nachi-vandfaldet er Japans højeste fritstående vandfald med en højde på 133 meter og et af de mest betydningsfulde og hellige steder i landet.

Det er uden tvivl den vise og spirituelle type. I århundreder har det været tilbedt som en kami (guddom), da man i japansk mytologi og shinto-religionen ofte anser naturfænomener – som bjerge, vandfald, storme osv. – for at være forbundet med guddommelige væsener.

Det er placeret i det hellige Kumano-bjergområde, hvor natur og spiritualitet mødes på smukkeste vis.

I mange år har det været en del af pilgrimsruten Kumano Kodo, der er blevet anerkendt som verdensarv af UNESCO.

Højde:   133 meter

Sted:     Japan 

Johnston Falls

I Banff National Park i Canada finder man Johnston Canyon vandfaldet, som er den mere stille og rolige type.

Dette smukke vandfald er kendt for sin lette tilgængelighed, da det kan nås via en kort og nem vandrerute, hvilket betyder, at alle kan finde det.

Vandfaldet består af et nedre og øvre vandfald. Det nedre vandfald er på 10 meter, og det følger en snoet sti gennem kløften på gangbroer, hvor du kan komme helt tæt på ved at gå gennem en lille grotte for en nærmere udsigt. Det øvre vandfald er på 30 meter og byder dermed på et lidt mere dramatisk fald med to udsigtsplatforme.

Det er sådan et slag vandfald, som giver folk mulighed for at stoppe op og nyde øjeblikket uden hastværk.

Så hvis man er i Banff National Park, skal man tage et kig på det for at opleve ro og harmoni.

Højde:   10 & 30 meter

Sted:     Canada               
              

canada - banff nationl park_johnston canyon_vandfald_01_hf
canada - banff national park_moraine lake_01 Johnston Canyon Falls

Erawan

I det vestlige Thailand, tæt på grænsen til Myanmar, ligger Erawan Nationalpark, hvor man finder Erawan-vandfaldet.

Det er ikke bare et vandfald, men en oplevelse, og det er typen, der indbyder til at finde sin indre ro. Det imponerende vandfald består af syv niveauer, der tilsammen har en højde på 75 meter.

Hver sektion byder på smukke, turkisblå bassiner, der indbyder til en forfriskende svømmetur. De naturlige pools er kendt for at være et af Thailands mest fredfyldte og tilgængelige, og folk elsker at besøge det for at få en smuk og afslappende oplevelse. De turkisblå farver i bassinerne skyldes mineraler, der stammer fra de omkringliggende kalkstensformationer og geotermisk aktivitet i området.

Navnet "Erawan" stammer fra den hinduiske mytologi, hvor det refererer til en trehovedet elefant, der blev betragtet som et helligt væsen. De forskellige niveauer af vandfaldet siges derfor at repræsentere Erawans tre hoveder.

Så hvis du drømmer om et roligt eventyr i smuk natur, hvor du kan finde både æstetik og ro, så skal du komme forbi Erawan.

Højde:   75 meter

Sted:     Thailand

Erawan National Park Vandfald 07

Múlafossur

Det billedskønne Múlafossur er typen, som indtager en særlig plads i dit hjerte.

Múlafossur betyder direkte oversat "Klippeskræntens vandfald" eller "Vandfaldet ved klippen".

Dets hjemstavn er den idylliske og afsides landsby Gásadalur på Vágar Ø, som er gemt langt væk fra menneskemylderet. For at nå til vandfaldet kører man gennem Gásadalstunnilin, som er én af mange bjergtunneler på Færøerne, der forbinder de lokale samfund. Tunnelen blev faktisk først åbnet i 2006, og inden da var Gásadalur en af de mest isolerede landsbyer på Færøerne, hvor indbyggerne kun havde adgang til omverdenen via båd eller til fods.

Det imponerende vandfald falder omkring 30 meter ned i det barske hav og skaber et dramatisk syn, når vandet styrter ned mod de klippefyldte kyster.

Omgivet af grønne bakker er det en af de mest fotograferede naturskønne attraktioner på Færøerne – og det kan vi sådan set godt forstå.

Højde:   30 meter

Sted:     Færøerne 

Andre læste også

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)