Skip to main content

Se Phnom Penhs Khmer-arkitektur i rickshaw, besøg i slumkvarter

colombia - cambodia_munk_02 Phnom Penh Rickshaws

Se Phnom Penhs Khmer-arkitektur i rickshaw, besøg i slumkvarter

I bliver hentet på jeres hotel af jeres guide og begiver jer straks dybere ind i Phnom Penhs snævre gader.

Dagens udflugt foregår både i en traditionel cambodiansk pedaldrevet rickshaw, som er en unik måde at opleve byens gader og bygninger på, og til fods noget af vejen. På dagens rundtur i rickshaw kommer I til at udforske højdepunkterne af Phnom Penhs såkaldte ”nye khmer-arkitektur”, en stil som fokuserer på bygninger opført efter Cambodias uafhængighed i 1953 samtidig med at bygningerne bliver sat ind i Phnom Penhs historiske kontekst. Den ”nye khmer-arkitektur” er bygget i efterkrigstiden og viser en moderne, men tydelig cambodiansk retning indenfor arkitektur.

På jeres tur rundt i den centrale del af byen, ser I også khmer-arkitektur, der rækker tilbage til slutningen af det 19. århundrede, herunder de udbredte bygninger i såkaldt 'kinesisk butikshus'-stil, bygninger fra den franske kolonitid og dennes påvirkning af andre bygninger og stilarter. På udflugten får I en kort historisk introduktion til byen, og I oplever en række velkendte bygninger og nogle knap så kendte, såsom religiøs arkitektur. I udforsker kvarteret omkring det gamle postkontor og begiver jer derefter ind i kvarteret sydøst for det centrale marked. I løbet af dagen finder I et godt sted at spise frokost (ikke inkluderet).

Om eftermiddagen hopper I ud af rickshawen og spadserer rundt i gaderne, hvor der ikke er så mange turister og med en unik atmosfære. Her ser I de store kontraster i levevis imellem de skjulte slumkvarterer og resten af den pulserende storby. Fra La Rose Suites-hotellet går I direkte ind i hjertet af det fjerne slumkvarter gennem den stille gade, Bassac Lane. En lille baggade, der snor sig gennem kvarteret, fører til et skjult tempel, som lokale uden for denne samfund ikke besøger.

I oplever dagliglivet i kvarteret her: lokale handlende, der sælger Balut (andekylling), grillede kyllingelår og vinger, kokospuddingkage (Khmer Nom Krok), stegte græshopper og et to kvadratmeter stort sted, der sælger råt kød og grøntsager. Nogle ældre syr slidt tøj for at tjene lidt, mens ubekymrede børn leger gemmeleg. I besøger også en forening, der producerer originale espadriller til kvinder og mænd lavet i 'Krama', et slidstærkt stof, som også bruges til f.eks. sjaler i mange former og designs. I hører om, hvordan de er lavet, og der er naturligvis mulighed for at købe et par med hjem, hvis man har lyst til det.

I fortsætter til en skole, hvor de fattige børn fra slumkvarteret lærer at tale engelsk for derved at have bedre muligheder for at skabe sig en bedre fremtid. Skolen er ikke mere end et par ødelagte træborde og stole og ét badeværelse. Her tilbyder en frivillig lærer gratis undervisning alle hverdage i ugen. Efter denne oplevelse forlader I slumkvarteret og efter en kort gåtur er I i en helt anden verden med skyskrabere, indkøbscentre, specialbutikker og luksushoteller, når I spadserer tilbage til jeres hotel.

Udflugten er en tankevækkende øjenåbner fyldt med kontraster og overraskelser og giver et andet perspektiv på livet i hjertet af Phnom Penh.

Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer
Pris pr. person ved 1 person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 695 kr. 1.260 kr. 525
- - kr. 715 kr. 1.295 kr. 540

Fakta om udflugten

  • Privat udflugt
  • Engelsktalende guide
  • Transport inkluderet
  • Afhentning på hotel
  • Varighed ca. 7-8 timer
  • Heldagsudflugt
  • Inkl. frokost
  • Kør i rickshaw rundt i Phnom Penh
  • Oplev byens nye khmer-arkitektur
  • Få historien bag byens tilblivelse
  • Mød de lokale i et af byens slumkvarterer
  • Se de store kontraster i byens kvarterer

Rejser, hvor udflugten er mulig

cambodia - siem reap_angkor wat tempel_19

De 4000 øer og Khmerriget Laos og Cambodia Individuel rejse

Landidyl og smuk natur i Laos kombineret med historiske oplevelser ved Angkor Wat og i Phnom Penh. Afslut med badeferie. 

Champasak (4 nætter) Khong Island (1) Siem Reap, Cambodia (3) Koh Rong, Cambodia (4) Phnom Penh (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)