Fra Vancouver til Rocky Mountains
Download rejsebeskrivelse

11 dage fra 35.980 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Fra Vancouver til Rocky Mountains Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 11 dage fra 35.980 kr.

4.6   (33 anmeldelser)
canada - banff national park_fairmont banff springs hotel_03

Dag 1

Danmark - Vancouver

I dag begyncer jeres spændende rejse. Vi flyver mod Canada og ankommer i Vancouver sidst på eftermiddagen lokal tid.

Vi indlogerer os på vores hotel i skønne Vancouver efter en lang rejsedag. Der er ikke noget at sige til, hvis I er lidt møre efter flyveturen og trænger til at sove.

Men har I stadig lidt energi, kan I begive jer ud i Vancouver og begynde at opleve allerede i dag.

Her skal i bo

canada - vancouver - holiday inn and suites vancouver downtown_04 Inkluderet i prisen
Vancouver

Holiday Inn & Suites Vancouver Downtown

canada - canada_fra rocky til vancouver
canada - canada_natur_ged_03 canada - canada_befolkning_02

Dag 2

Vancouver, kærlighed ved første blik

Det er ikke svært at forelske sig i Vancouver. Byen ligger perfekt med vand til nærmest alle sider – og så er den utrolig charmerende.

Gang på gang havner den helt i top på listen over attraktive byer at bo i. Tæller man oplandet med, bor her omkring 2,3 mio. mennesker, herunder en stor asiatisk befolkningsgruppe.

Vi bruger hele dagen i Vancouver. Første stop efter morgenmaden er Stanley Park, byens store åndehul, der er velbesøgt af både lokale og turister.

Her er en livlig trafik af cykler på skovstierne og langs vandet – og mange tager også turen hertil for at se den fine samling af totempæle og andet First Nations-kunst. Den skal vi selvfølgelig også se nærmere på.

Efterfølgende fortsætter vi til downtown og tager på byrundtur til fods. Her besøger vi Robson Street, byens fine shoppinggade, og det historiske centrum Gastown, som er blevet genskabt, som byen så ud i 1860’erne. Vi slår selvfølgelig også et smut forbi Chinatown, som er et must i Vancouver med sin store især kinesiske befolkningsgruppe.

Kineserne kom oprindeligt hertil i forbindelse med den store guldfeber i sidste halvdel af 1800-tallet, men i dag er det særligt meget velhavende kinesere, der slår sig ned her.

Efter byrundturen, der varer cirka 2½ timer, ender vi ved en af terminalerne for de små færger der sejler fra fastlandet til Granville Island, en lille ø midt i Vancouver, som fungerer som ”hovedkvarter” for mange af byens bedste kunstnere og kunsthåndværkere.

Det perfekte sted at købe sig en unik canadisk souvenir til at tage med hjem. Og I kommer ikke til at tage sultne derfra heller; Granville Island har nemlig også en madhal fyldt med forskellige madboder, hvor vi kan spise frokost.

Efter frokost og lidt tid på egen hånd mødes vi igen og tager færgen tilbage til fastlandet. Herfra går vi tilbage til vores hotel, der ligger meget centralt.

  • Morgenmad

Her skal i bo

canada - vancouver - holiday inn and suites vancouver downtown_04 Inkluderet i prisen
Vancouver

Holiday Inn & Suites Vancouver Downtown

canada - vancouver_stanley park_01
canada - vancouver gastown_01_hf canada - vancouver_china town_01

Vi har en dag i Vancouver hvor vi besøger både byens åndehul Stanley Park med First Nations-kunst, spiser frokost på charmerende Granville Island, og tager på byvandring hvor vi også besøger Gastown, Vancouvers historiske centrum.

Dag 3

Vancouver, Shannon Falls og videre til Whistler. Mulighed for gondoltur

I dag skal vi videre til Whistler. Efter morgenmaden sætter vi os til rette i bussen og kan se frem til en smuk køretur på et par timer.

Cirka halvvejs stopper vi ved Shannon Falls, det tredje højeste vandfald i British Columbia, der falder fra Mount Habrich og Mount Sky Pilot. Bjergene rejser sig 335 meter over vejen, vi kører ad, og er et imponerende syn.

Whistler ligger ved foden af de mægtige Blackcomb og Whistler Mountains og byder i sommermånederne på golfbaner, endeløse vandrestier, mountainbike-stier, og kajaksejlads på søerne – og naturligvis masser af skipister i vintermånederne.

Faktisk har byen så gode vintersportsfaciliteter, at den var vært for Vinter OL i 2010. I byens centrum ligger The Village Square, der vrimler med caféer, barer og restauranter. Slå jer ned, og nyd stemningen, der er superhyggelig.

Vi går en lille orienteringstur i byen, og derefter er der mulighed for tilkøb af en tur med Peak 2 Peak-gondolen (pris cirka 105 canadiske dollar per person) – en fantastisk oplevelse for alle, der besøger Whistler.

Billetten til gondolturen mellem Whistler og Blackcomb Mountain købes på stedet. Turen er 4,4 km lang og dermed verdens længste gondoltur.

På det højeste sted svæver gondolen helt op til 436 meter over jorden, hvilket gør turen til den højeste af sin art.

Og så er den et ingeniørmæssigt vidunder – noget man kan se mere om på toppen af Whistler-bjerget i form af en film om gondolens tilblivelse, hvis man er interesseret i den slags.

Turen mellem bjergtoppene tager 11 minutter, og trænger man til at røre sig efter på det nærmeste at have udfordret tyngdekraften, er der på begge toppe markerede vandrestier at gå ad.

På toppen af Blackcomb Mountain kan I spise frokost på cafeteriet Christine's on Blackcomb – her er garanti for en fantastisk udsigt – inden I fortsætter med Peak-to-Peak gondolen.

Op ad eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, og derefter er det oplagt at besøge det fine Squamish Lil’wat Cultural Centre (lukker kl. 17:00), hvor man kan studere den indianske kultur.

De tre etager rummer en fornem udstilling om vestkystindianernes liv, kultur og historie, og her er også en biograf, en glimrende cafe med indiansk-inspireret mad og naturligvis en butik med spændende kunsthåndværk.

Er I let til bens og trænger til at få lidt gang i muskler og blodomløb, kan I også vandre ad Valley Trail ud til den smukke sø, Lost Lake.

Alternativt kan I halvere anstrengelserne og tage en taxa ud for så at vandre tilbage til byen.

Har I brug for gode råd og idéer til, hvad I kan foretage jer på egen hånd, står rejselederen klar til at hjælpe.

  • Morgenmad

Her skal i bo

The Listel Whistler Hotel Ext Inkluderet i prisen
Whistler

The Listel Hotel Whistler

canada - canada_natur_bjoern_02
canada - whistler_stenmand_02 canada - whistler_gondol_01

Whistler er et epicenter for outdooraktiviteter

Dag 4

Whistler, videre til Kamloops via guldgraverbyen Lillooet

I dag siger vi farvel til Whistler. Vi spiser morgenmad og sætter os derefter til rette i bussen – endestation: Kamloops.

Undervejs stopper vi bl.a. i Lillooet, en spændende guldgraverby, der fungerede som forsyningscenter, mens guldfeberen rasede i sidste halvdel af 1800-tallet.

Vi kører gennem vildmarken ad ruter, som blev kortlagt af guldgraverne i deres jagt efter guldet.

Vi stopper også ved Seton Lake-udsigtspunktet og finder et godt sted, hvor vi kan spise vores picnic-frokost. Udendørs, hvis vejret altså tillader det. Der bliver selvfølgelig også tid til en kaffepause, lige som vi også gør nogle flere stop for at nyde de områder, vi kører igennem.

Vel fremme i Kamloops indlogerer vi os på vores hotel og finder et godt sted at spise middag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Fairfield By Marriott Inn & Suites Kamloops Inkluderet i prisen
Kamloops

Fairfield by Marriott Inn & Suites Kamloops

God tid i Rocky Mountains

På denne rejse har vi rigtig god tid i de smukke Rocky Mountains, der løber gennem den vestlige del af Nordamerika.

Vi har 6 dage med fuldt udflugtsprogram i den storslåede natur, og vi bor i alt 5 nætter i Banff, Lake Louise og ved Jasper National Park.

Glæd jer til at opleve det betagende bjerglandskab, utroligt dyreliv og smukke byer. 

canada - athabasca gletsjer_02
canada - athabasca gletsjer_ice explorer_bus_01

Dag 5

Kamloops, fra British Columbia til Jasper og Rocky Mountains i Alberta

Det er tid til at drage videre vestpå fra staten British Columbia og til Jasper og Rocky Mountains i Alberta.

Det er en lang køredag i dag, men vi kan glæde os over, at der er noget smukt at kigge på hele vejen. Vi laver også nogle gode stop undervejs og ser både vandfald og smukke udsigtspunkter.

Frokosten er en picnic-frokost, som vi spiser et godt sted undervejs, og op ad eftermiddagen ankommer vi til Jasper, vores første stop i Rocky Mountains

  • Morgenmad

Her skal i bo

canada - banff national park_moraine lake_kano_01 Inkluderet i prisen
Canada

Jasper Inn & Suites

+
canada - jasper national park_athabaska_river_01_hf
canada - magligne canyon_01 canada - jasper national park_patricia lake_01

Jasper National Park er udråbt som UNESCO-verdensarv

Dag 6

Jasper National Park og Maligne Lake, Rocky Mountains' største gletsjersø

Dagen i dag er afsat til at udforske Jasper National Park. Parken blev etableret i 1907 og er sammen med de øvrige nationalparker i området udråbt som UNESCO-verdensarv.

Den er samtidig den største nationalpark i Canadian Rockies og hjemsted for en af de vigtigste bestande af gråbjørne (grizzly bears) og elge i Nordamerika.

Vi besøger de to søer, Patricia og Pyramid Lake, som er yndede sommer- og vinterdestinationer. Vi går en tur langs bredden og oplever endnu et glansbillede af den canadiske natur.

Derudover går vi en tur rundt om Maligne Lake, Rocky Mountains' største gletsjersø, omringet af 3.360 meter høje bjergtinder. Smeltevand fra gletsjerne giver søen en vidunderlig blå farve, og det er næsten umuligt ikke at tage nogle helt fantastiske billeder her.

De, der har lyst, kan tilkøbe en rolig sejltur på søen ud til Spirit Island, hvor vi får kig til det smukke landskab fra en helt anden vinkel.

Ønsker I ikke at sejle, kan I sætte jer ved søbredden og nyde det utrolige natursceneri, som er indbegrebet af Canadian Rockies.

Efter dagens oplevelser i naturen er der også tid til at udforske hyggelige Jasper på egen hånd og finde en god restaurant at spise til middag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

canada - banff national park_moraine lake_kano_01 Inkluderet i prisen
Canada

Jasper Inn & Suites

+

Tilkøb udflugter

Jasper National Park

Vi har en hel dag i Jasper National Park, som er et eldorado for os, der elsker naturen. Parken blev etableret i 1907 og dækker et område på næsten 11.000 km2.

Den er hjemsted for en af de vigtigste bestande af gråbjørne (grizzly bears) og elge i Nordamerika. Vi besøger bl.a. den spejlblanke Maligne Lake, Rocky Mountains største gletsjersø, og der er mulighed for at tage en sejltur ud til Spirit Island  - et af Canadas mest fotograferede steder.

canada - jasper_maligne lake_01
canada - jasper national park_athabaska_river_01_hf
canada - magligne canyon_01 canada - jasper national park_patricia lake_01

Jasper National Park er udråbt som UNESCO-verdensarv

Dag 7

Jasper, Icefields Parkway og Lake Louise

Efter morgenmaden takker vi af i Jasper og fortsætter på fire hjul gennem de uendeligt smukke Canadian Rockies.

I dag skal vi køre ad den såkaldte Icefields Parkway, hvor vi har et dramatisk kig til bjergtinder og mægtige gletsjere på begge sider af vejen. Strækningen regnes for en af de smukkeste i Canada, og det med rette, for den ligger på top-10-listen over de smukkeste veje at køre på – i verden.

Første stop er ved Athabasca-vandfaldet, der giver os en forsmag på de imponerende syn, vi får serveret i løbet af dagen. Næste vandfald hedder Sunwapta, og her kan de, der har lyst, gå en tur frem og tilbage på ca. 1,5 km til Lower Falls.

Herefter nyder vi en kop kaffe og kører så videre Columbia Icefields, som er navnet på den 325 km2 og 365 meter tykke iskappe, vi kører langs med på Icefields Parkway. Den forsyner otte gletsjere i området, heriblandt Athabasca-gletsjeren, som vi får chancen for at kigge nærmere på.

Det er alt for farligt at bevæge sig ud på gletsjeren på egen hånd, da der kan være sprækker i isen, som er dækket af sne. Derfor vælger vi den sikre løsning og tager en tur ud på isen med den såkaldte Ice Explorer, en specialbygget bus med overdimensionerede hjul, som bringer os sikkert over stok og sten.

Udflugten ud på gletsjeren kræver tilkøb hjemmefra og foregår sammen med andre rejsende. Ude på gletsjertungen står man af bussen og går lidt rundt og nyder udsigten til bjergtinderne, hvor vinden suser om toppen og skaber en evig snestorm i det fjerne.

De, der ikke er med på Ice Explorer-bussen, nyder udsigten og området omkring besøgscentret.

Vi spiser frokost ved besøgscenteret ved Columbia Icefields, inden vi kører videre til Big Bend, der giver os en flot udsigt ud over Icefields parkway.

Vi fortsætter mod Peyto Lake, hvor vi drikker kaffe, inden vi nyder synet af endnu en af de dybe gletsjersøer. Et syn, man i øvrigt aldrig bliver træt af.

Udsigtspunktet ligger lidt oppe i terrænet, og herfra har søen ofte en nærmest mælkeblå farve.

Vi tager videre til Bow Lake Lodge, der ligger flot ved søen af samme navn, før vi når til dagens næstsidste stop ved Crowfoot (Krageklo) Glacier Viewpoint syd for Bow Lake.

Så er det blevet tid til at køre det sidste stykke til vores hotel ved Lake Louise, hvor vi ankommer sent på eftermiddagen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Building 5 Exterior Summer Gallery Inkluderet i prisen
Lake Louise

Lake Louise Inn

Rejselederen var helt fantastisk til at imødekomme alle vore ønsker. Peter var meget vidende og god til at formidle hans viden videre til os. Han er yderst behagelig og rolig på den gode måde. Han er tillidsvækkende og troværdig.

Jeg synes, det har været en rejse, som har mere end levet op til mine forventninger. Programmet har været godt tilrettelagt og jeg føler i den grad, at jeg har oplevet store højdepunkter samtlige dage.

Helle, Vejle
canada - athabasca gletsjer_ice explorer_bus_01

Dag 8

Lake Louise, Yoho National Park og Mount Temple View

Endnu en dag i Canada, endnu et smukt landskab. Vi vågner i de imponerende Canadian Rockies ved Lake Louise, og efter morgenmaden lægger vi ud med en køretur langs den smukke, smaragdgrønne sø.

Området omkring søen anses af mange for at være højdepunktet i Banff National Park, og især om vinteren er her proppet med skientusiaster, der nyder bjergenes berømte pulversne.

Om sommeren kommer mange for at sejle i kajak på søen eller vandre i bjergene omkring den. Lake Louise huser også et af Fairmonts ikoniske hoteller, The Fairmont Chateau Lake Louise, som I måske genkender fra utallige postkortmotiver. Smukkere beliggenhed findes næsten ikke.

På dagens tur forlader vi for en kort stund Banff National Park og besøger Emerald Lake i den nærliggende Yoho National Park. Her kan vi gå en tur ved søen og nyde omgivelserne.

Turen går videre til Natural Bridge, hvor vi stopper og nyder synet af det brusende vand under den naturligt formede klippeformation. Herfra fortsætter vi til Lower Spiral Tunnel, der er en af flere togtunneller, som stod færdige i 1909. Ikke færre end 700 tusind tons dynamit blev brugt for at sprænge vej til tunnellerne, der har fået deres navn fra de sving, skinnerne tager op og igennem de stejle stigninger.

Bagefter er det tid til at vende retur til Lake Louise, hvor vi spiser frokost og derefter går en tur i en times tid langs med den billedskønne sø.

Om eftermiddagen kører vi til Lake Moraine, der efter sigende er en af Canadas smukkeste søer. Og det siger ikke så lidt, når man tænker på alt det, vi har set allerede.

Søen er omkranset af 10 bjergtinder og er så betagende, at den var foreviget på de canadiske 20 dollar-sedler mellem 1969 og 1989.

Søen, der ligger i 1.885 meters højde, får vand fra de omkringliggende gletsjere, og dens dybblå farve er et resultat af aflejringer i det smeltede vand fra gletsjerne. Husk kameraet – det skal på overarbejde lige her.

Når vi har set os mætte på udsigten, kører vi til Mount Temple View. Her gør vi et kort stop for at få endnu en fantastiske udsigt med os i bagagen.

Dagens sidste stop er ved et mindesmærke for Castle Mountain Internment Camp, en fangelejr for immigranter under Første Verdenskrig. I dag står der en statue med titlen ”Why?” (Hvorfor) for at fremhæve det uretfærdige i at holde immigranterne fanget på grund af deres ophav.

Vi kører tilbage til hotellet, hvor det efter en dag fuld af frisk bjergluft er det blevet tid til at spise aftensmad og fordøje dagens mange indtryk.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Building 5 Exterior Summer Gallery Inkluderet i prisen
Lake Louise

Lake Louise Inn

canada - canada_natur_bjoern_02
canada - banff_lake louise fairmont_01 canada - banff national park_moraine lake_03

Banff National Park byder på fantastisk natur og enestående udsigt over bl.a. Lake Louise og Lake Moraine.

Dag 9

Lake Louise, Castle Mountain og Banff

Dagens køretur mod Banff er en oplevelse i sig selv. Vi kører ad den cirka 50 km lange Bow Valley Parkway, som forbinder Lake Louise med Banff.

Vejen går gennem bjerge og dale og byder på den ene panoramaudsigt efter den anden, blandt andet ved Eisenhower Tower og Castle Cliffs. Og det gælder om at holde øje, for der er gode chancer for at se vilde dyr som bjørne og elge krydse vejen.

De sjove tykhornsfår, der, som navnet antyder, kan fremvise et imponerende sæt horn, kommer også af og til inden for synsvidde. Tykhornsfårene holder til sammen med hjorte og andre dyr på skråningerne langs vejen og er både sjove og særlige at se.

Første stop på dagens rute er ved Castle Mountain-udsigtspunktet. Derefter rammer vi Johnston Canyon, hvor vi følger en sti ud til de smukke vandfald langs Johnston Creek. Så husk de gode vandresko!

Vi lægger også vejen forbi det ikoniske luksushotel Banff Springs Hotel, som ligger smukt og nærmest ligner motivet fra et postkort. Hotellet er et af Canadas gamle jernbanehoteller og drives i dag af Fairmont-gruppen. Det er desuden et historisk mindesmærke og er også udpeget som verdensarv af UNESCO. 

Bow River er heller ikke til at komme uden om, da floden løber hele vejen gennem Banff National Park. Det var Canadas såkaldte First Nations – de oprindelige folk eller indianerne – der navngav floden. Den fik navn efter de Douglas-grantræer, der vokser ved floden, og som de brugte til at fremstille buer (bows) af.

På vejen videre ser vi blandt andet de spøjse såkaldte "hoodoos", som er sylespidse klippesøjler dannet af vind og vejr gennem tusinder af år.

Omkring frokosttid ankommer vi til Banff, som ligger smukt lige midt i den canadiske del af de berømte Rocky Mountains, der strækker sig 4.800 km gennem Canada og USA.

Byen har cirka 9.000 fastboende indbyggere, men besøges årligt af over 3 millioner turister, som først og fremmest kommer for at nyde den storslåede natur i bjergene omkring byen. Om vinteren er det skisport, der trækker, mens der om sommeren er mulighed for vandring, camping, kanosejlads, fiskeri, whitewater rafting og mange andre mere eller mindre hæsblæsende aktiviteter.

Vi nyder en frokost på egen hånd, og derefter vælger I selv, om I vil med på en vandretur på Tunnel Mountain trail, en tur på ca. 5 km op ad Tunnel Mountain, der knejser over byen. Eller om I foretrækker at blive på hotellet og hvile jer.

I aften er vores sidste sammen, så mon ikke rejselederen finder et sted, hvor vi alle kan spise en god afskedsmiddag.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Mount Royal Hotel Exterior Inkluderet i prisen
Banff

Mount Royal Hotel

canada - johnstons creek_hf_01
canada - banff_by_03 canada - banff_bow river_02

Endnuen dag med naturskønne eventyr ved bl.a. Johnston Creek, inden vi ankommer til Banff.

Dag 10

Banff, til Calgary og hjemrejse

Vi nyder en sidste morgen i smukke Canada, før vi forlader vores hotel og kører til lufthavnen i Calgary.

Herfra flyver vi hjem til Danmark midt på eftermiddagen.

  • Morgenmad
Maria Madsen

Maria Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

canada - banff national park_fairmont banff springs hotel_03 canada - banff national park_indianer_01_hf

Dag 11

Ankomst til Danmark

Vi ankommer til Danmark om formiddagen.

canada - jasper_maligne lake_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.500+ anmeldelser)