Kaukasus - fra Det Kaspiske Hav til Sortehavet Dagsprogram

I dag skal vi udforske storbyen Baku.

Velkommen til en hovedstad hvor vest i den grad møder øst. Her skal vi opleve en charmerende blanding af moderne arkitektur og historiske seværdigheder, alt imens vi nyder de smukke udsigter over Det Kaspiske Hav. 

Byen er Aserbajdsjans kulturelle centrum med et mere end 100 år gammelt universitet og teatre, opera og ballet. Baku har også været spydspids i landets forsøg på at åbne sig op for resten af verdenen gennem de sidste to årtier – ikke mindst med afholdelsen af Eurovision i 2008, som blev afholdt i netop Heydar Aliyev Center. Baku var også en af værtsbyerne til EM i 2020, hvor Danmark kom på besøg og slog Tjekkiet i turneringens kvartfinale.

Vores byvandring bringer os forbi nogle af byens historiske monumenter og arkitektoniske landemærker. Vi skal også opleve en panoramaudsigt over Bakubugten og parken Upland Park.

Derefter koncentrerer vi os om den gamle bydel, Icheri Sheher, der betyder den indre by. Navnet opstod efter olieboomet i anden halvdel af det 19. århundrede, hvor byen rykkede udenfor de gamle forsvarsmure og udvidede sine grænser betragteligt. 

Olien i undergrunden spiller også ind i Aserbajdsjans særlige forhold til flammer, hvor byens våbenskjold består af netop tre flammer, og landets motto Odlar yurdu kan oversættes til ”flammernes land”.

Mange af de væsentligste historiske og arkitektonisk vægtige monumenter, er koncentreret i Icheri Sheher, der i dag er blevet til en charmerende port ind i Bakus fortid.

Qiz qalasi, også kendt som Jomfrutårnet, menes at stamme fra det 12. århundrede, men har muligvis rødder helt tilbage til det 7. eller 8. århundrede. Det er en massiv rund bygning på otte etager og 29 meter højt, bygget af sten med op til 5 meter tykke mure. Tårnets funktion er ukendt, men det kan have haft en defensiv rolle. Der findes forskellige legender om tårnet, hvor især én om en ung kvinde med flammende hår, der reddede byen fra en invasionshær har holdt ved og gjort tårnet til et symbol på frihed. Indenfor findes i dag et museum med udstillinger om Bakus historie, og fra toppen er der en fin udsigt over byen og Det Kaspiske Hav.

Ikke langt fra tårnet ligger det imponerende Shirvanshakh palads, der blev bygget i det 15. århundrede af den daværende hersker Shirvanshah Khalilullah I, som flyttede sin hovedstad fra Shemakha til Baku.

Paladset har været besat af både osmannerne og russerne. I dag er det en spændende seværdighed, hvor man kan komme rundt og se de forskellige bygninger, der huser både et kongeligt mausoleum, et museum, en moské, en gårdhave og en hamam.

Efter vores rundtur i denne gamle charmerende del af Baku vender vi tilbage til hotellet og kan slappe af inden det er tid til at finde en god restaurant om aftenen. Vores rejseleder hjælper gerne med anbefalinger.

Vi siger farvel til Baku og begiver os for alvor ud i Aserbajdsjans fascinerende landskaber.

Første stop i dag er Shamakhi, der er en af Aserbajdsjans mest historiske byer og kendt som fødestedet for digtere som Sabir og Nesimi. Byen byder på storslåede udsigter og inspirerende kulturarv. Besøgende kan blandt andet udforske Yeddi Gumbaz-mausoleet, der rummer Shamakhi's sidste herskeres gravsteder.

Byen var hovedstad for Shirvanriget, der varede i flere århundrede og lå placeret i den østlige del af Kaukasus. Det havde sin storhedstid omkring det 14. og 15. århundrede.

Vi kommer forbi det enestående mausoleum kaldet Yeddi Gumbaz, hvis store kupler rejser sig over de stille og ensomme landskaber omkring mausoleet. Det er et fascinerende eksempel på Shirvan-Absheron-arkitekturen fra det tidlige 18. århundrede. Vi ser nærmere på de velbevarede ottekantede strukturer med de store og smukke kupler, der blev bygget til ære for Mustafa Khans familie.

Vi kører videre fra Shamakhi til Sheki, der er den ældste by i Aserbajdsjan. I gamle tider blev der solgt silke her, og byen var berømt blandt købmænd på Silkevejen. Sheki har et stort historisk museum, hvor besøgende kan se nærmere på artefakter fra forskellige perioder i landets historie.

Et andet interessant sted i byen er Sheki Khans palads. Det er en farverig, arkitektonisk perle fra det 18. århundrede, beliggende i Shekis historiske centrum.

Paladsets indre er fyldt med smukt dekorerede interiører, mens den storslåede sydlige facade prydes af farverigt venetiansk glas og udsøgte blomstermønstre. Paladset er en del af UNESCOs verdensarv og kan ses som en harmonisk integration af persiske og osmanniske arkitekturstilarter.

Velankommet til byen tjekker vi ind på vores hotel i Sheki, og resten af dagen foregår på egen hånd, før vores rejseleder kan hjælpe med at finde en god restaurant til aftenens middag.

Vi begynder dagen med et besøg på et georgisk hertugpalads fra det 19. århundrede i Tsisnandali.

Her skal vi nyde et glas vin, besøge stedets museum og tage en gåtur igennem paladsets smukke have.

Hertugpaladset Tsisnandali i Kakheti er kendt for sine smukke bygninger og historiske betydning. Besøgende bliver mødt af en europæisk-inspireret have, en historisk vinkælder med en imponerende vinsamling, og det charmerende palads, der engang tilhørte den georgiske digter og militærmand Alexander Chavchavadze. Området er i dag også vært for kulturelle begivenheder og musikfestivaler.

Efter vores besøg på hertugpaladset skal vi se nærmere på en lidt mere beskeden bolig og besøge en af de lokale familier i en Kakhetisk landsby. Vi bliver taget godt imod og deltager i en brødbagningsworkshop, hvor vi lærer at lave den traditionelle georgiske dessert Churchkhela. Efterfølgende smager vi vin lavet i lerkar (Kvevri), der opbevares under jorden. Metoden til vinfremstilling og opbevaring i Kvevri er optaget på UNESCOs liste over immateriel kulturarv.

Vi nyder en lækker frokost med hjemmelavede retter, der får munden til at løbe i vand. Så det er godt, vi har vinen tæt ved hånden.

Herefter kører vi videre til Georgiens gamle hovedstad, Mtskheta, og besøger to UNESCO-verdensarvssteder på vejen: Svetitskhovelikatedralen fra det 11. århundrede og Jvariklosteret fra det 6.-7. århundrede.

I Svetitskhovelikatedralen oplever vi enestående georgisk middelalderarkitektur. Katedralens rige historie inkluderer også historien om Kristi kappe, der menes at være begravet her. Katedralen byder også på smukt udskårne facader og fresker.

Vi tager videre til Jvariklosteret, der er en arkitektonisk perle fra det 6. århundrede og ligger på en bjergtop med en storslået udsigt over Mtkvari- og Aragvifloderne. Vi ser nærmere på den unikke kirkestruktur, der får kirken til at fremstå som endnu en bjergtop i de naturskønne omgivelser.

Til sidst besøger vi selve Mtskheta, Georgiens hellige by. Byens historiske charme forenes med smukke landskaber ved floderne Kura og Aragvi. Vi udforsker de brostensbelagte gader fyldt med lokale butikker, der producerer kunsthåndværk og vin.

Efter besøget i Mtskheta kører vi til Tbilisi, hvor vi tjekker ind på vores hotel, så vi kan hvile godt ud, inden vi indtager landets moderne hovedstad dagen efter.

Efter en dag i storbyen Tbilisi kører vi om morgenen til den georgisk-armenske grænse, hvor vi skal besøge det tredje land i Kaukasus på denne rejse. 

Vi møder også vores lokale armenske guide og skifter transportmiddel.

Herefter går turen til landsbyen Haghpat, hvor vi spiser frokost på restauranten Qefilyan. Ikke langt derfra ligger middelalderkloster Haghpat. Klosteret er berømt for sin imponerende middelalderarkitektur og smukke beliggenhed i Debedkløften. Vi udforsker den storslåede Surb Nshan-katedral, klosterets historiske bogsamling og de udsmykkede khachkars, stenstøtter med kristne symboler. Klosterets harmoniske integration i landskabet og rige historie gør besøget til både en stor natur- og kulturoplevelse.

Vores tur i dag fører os videre gennem den smukkeste dal omgivet af bjergene i Lille Kaukasus-bjergkæden, den mindre af de to væsentlige bjergkæder i Kaukasus. Vi passerer spektakulære bjerge og smukke græsgange, før vi når frem til Vanadzor, der er Armeniens tredje største by. Den er kendt for sin smukke beliggenhed, og vi ser nærmere på den imponerende Sankt Gregors kirke i byen.

Herefter er det tid til en autentisk oplevelse med de lokale i en Molokanerlandsby, hvor vi får mulighed for at tale med et ægtepar og drikke te af en russisk samovar.

Molokanerne er en kristen befolkningsgruppe, som oprindeligt kom fra Rusland. De er kendt for deres enkle levevis og stærke fællesskabsfølelse. De afviser enhver form for kirkeligt hierarki samt ikon-tilbedelse og har derfor også taget afstand til den ortodokse kirke i Rusland.

Molokanerne følger en traditionel livsstil med endogami, hvor man gifter sig i arrangerede ægteskaber indenfor ens lokale samfund, især i de mindre landsbyer i Armenien. Deres huse bruger mere træ end sten, som ellers præger den gængse armenske bolig, og så er der også en del fritgående køer i og omkring landsbyen, da molokanerne drikker meget mælk – ordet molokaner betyder også mælkedrikkende.

De lever på en noget anden måde, end hvad vi er vant til i Danmark, men molokanerne er også åbne for spørgsmål og en samtale om deres hverdag.

Efter besøget i landsbyen kører vi videre til Dilijan – Armeniens svar på en Schweizisk bjerglandsby.

Dilijan er kendt som en charmerende spa-by omgivet af smukke skove i nationalparken Dilijan.

Byens velbevarede Sharambeyan Street består af huse fra det 19. århundrede og byder blandt andet på traditionelle armenske keramikværksteder og træskærerværksteder, hvor vi kan opleve nogle af de lokale beboere arbejde med deres traditionelle håndværk.

Vores dag slutter også i Dilijan, hvor vi tjekker ind på et hotel, før det bliver muligt at finde en restaurant til aftenens middag.

Efter morgenmaden forlader vi Vayots Dzor-regionen og begiver os mod nord igen til Araratsletten, hvor vi undervejs kan se den smukke udsigt til det bibelske bjerg Ararat.

Bjerget ligger i det østlige Tyrkiet nær grænsen til Armenien. Det er en udslugt vulkan med to toppe og anses som et både helligt og nationalt symbol for armeniere. Det er kendt som hvilestedet for Noas Ark, da vandet fra syndfloden begyndte at vige igen. Det er derved også et sted, der er dybt forankret i både bibelsk og armensk folklore. Ararat, med sine to koniske toppe, tilbyder en dramatisk baggrund for Araratsletten, der har inspireret utallige myter og kunstværker gennem tiden.

Khor Virap-klosteret dukker op som et smukt billede foran os på den store slette. Dette var stedet, hvor Gregor Lysbringeren blev holdt fanget i 13 år af kong Trdat den tredje. Gregor blev dog senere kongens religiøse mentor og sørgede for, at Armenien blev det første land i verden til at erklære sig som en kristen nation. Efterfølgende blev et kloster bygget på stedet i 642, mens de nuværende bygninger stammer fra 1662. I dag er det stadig et vigtigt pilgrimssted for troende. Vi stopper for at se nærmere på bygningerne, og hvis vejret tillader det, tager vi billeder af Araratbjerget, der troner højt over sletten.

Derefter kører vi til Tushpa-vinkældrene, hvor vi får en rundvisning og smagsprøver på den lokale vin, som har stolte traditioner, og producenterne går meget op i den lokale terroirs betydning for druerne.

Vi fortsætter til Kotayk-regionen og besøger landsbyen Garni, hvor det også er blevet tid til en frokost, der passende kan nydes i landsbyens fælleshave. Her ser vi også, hvordan det traditionelle armenske fladbrød, Lavash, bliver bagt.

Efter frokost venter endnu en smuk naturoplevelse i Garni-kløften, hvor vi skal se de fantastiske vulkanske klippeformationer kendt som "Symphony of Stones".

Det er et af Armeniens mest berømte og imponerende naturfænomener. Monumentet består af tusindvis af søjleformede basalter, der er sammenflettede og op til halvtreds meter høje. De mange søjler kan få klippesiden til at ligne et orgel og har derfor fået det officielle navn "Basaltorgel" - det er dog bedre kendt som "Symphony of Stones". Den enorme klippemasse har en vulkansk oprindelse. For 127.000 år siden var der et voldsomt vulkanudbrud i Geghama-bjergene, og lava flød til dette område. På grund af en langsom afkøling tog de nederste dele af lavastrømmene form af de karakteristiske fem- og sekskantede søjler.

Vi fortsætter østpå og besøger det unikke kloster Geghard, der er med på UNESCOs verdensarvsliste og er et eksempel på noget af den ypperste middelalderlige klosterarkitektur i Armenien. Klosteret blev grundlagt i det 4. århundrede af Gregor Lysbringeren og blev et vigtigt religiøst centrum, hvor relikvier som lansen, der gennemborede Jesus på korset, efter sigende blev opbevaret. Klosteret er omgivet af Azat-flodens dramatiske kløfter, og dets unikke arkitektur og historie gør det i dag til et populært pilgrims- og turistmål.

Nogle kamre i klosteret er udhugget af massiv sten og besidder en enestående akustik. Hvis vi er heldige, vil det være muligt at høre et kor synge i klosteret.

Ovenpå endnu en begivenhedsrig dag rammer vi Armeniens hovedstad, Yerevan, hen på eftermiddagen, og det er her, vi skal overnatte de næste par dage.

Om morgenen besøger vi et friluftsmarked for kunst og håndværk, og derefter kører vi til Armeniens hellige by Echmiadzin.

Dagens udflugt tager os til en af Armeniens ældste byer – Echmiadzin – som også er det religiøse centrum for alle armeniere. Vi besøger byens katedral, som var den første officielle kirke bygget i Armenien. Ifølge legenden skulle Jesus være steget ned fra himlen for at vise, at det var på dette sted, han ønskede, at en kirke skulle bygges. Echmiadzin betyder "Den Enbårnes Komme".

Efter besøget i Echmiadzin kører vi videre til Shirak-regionen og byen Gyumri. Her skal vi på en rundtur og spise frokost i byen, før vi kører vi til den armensk-georgiske grænse Bavra. Vi kender efterhånden proceduren ved grænseovergangen, og når skiftet er overstået, kører vi videre til endnu et højdepunkt for rejsen og for alle besøg til Georgien: hulebyen Vardzia fra det 12. århundrede.

Vi skal se nærmere på hulebyen og dens lille fortryllende kirke med smukke fresker, boligkvarterer, vinkældre og kornkamre, apotek og endda biblioteket.

I Vardzia boede der tidligere op til 50.000 indbyggere i huler fordelt over ni enorme etager. Tidens tand har taget en stor bid af hulerne sine steder, hvor jordskælv og fjender af Georgien igennem århundreder delvist har ødelagt hulebyen. I dag er flere steder dog fortsat velbevarede. 

Hele hulekomplekset indeholder omkring 500 fascinerende huler. I sin storhedstid kunne man her finde huleboliger, kapeller, et møderum, et apotek, vinkældre, kapeller, spisesal og en smedje - kort sagt en hel by. 

Dagens højdepunkt i hulerne er kirken Virgin Mary fra det 12. århundrede, hvori vi finder unikke freskoer - blandt andet et motiv med Georgiens yndlingsmonark, dronning Tamar, som herskede fra 1184–1213.

Byggeriet af Vardzia begyndte i 1100-tallet for at lokalbefolkningen havde et sted at skjule sig, hvis de blev angrebet af fjender. I det 13. århundrede blev Vardzia hårdt ramt af mongolske invasioner, men mange strukturer overlevede heldigvis.

Efter at have udforsket hulebyen forlader vi hulerne igennem nogle antikke snoede tunneler, der fører os væk fra hovedkammeret i komplekset og opad gennem klipperne på en fascinerende gåtur.

Vi har derefter et fotostop ved Khertvisi-fæstningen undervejs til dagens endestation i byen Akhaltsikhe. Her er der mulighed for at bruge eftermiddagen på at gå på opdagelse i byen, hvor man blandt andet kan se en fæstning fra det 9. århundrede. Navnet Akhaltsikhe betyder faktisk 'ny fæstning', hvilket bygningsværket jo har været på et tidspunkt. Byen var også i en periode hjemsted for det tyrkiske folk meskheterne, indtil de blev deporteret til Centralasien af diktatoren Stalin i 1943.

Vi fortsætter vores udforskning af det georgiske landskab med en køretur nordpå til Zugdidi.

Her finder vi Dadiani-paladset, der betragtes som et af de mest markante paladser i Kaukasus.

Paladset består af en imponerende neogotisk bygning, der stammer fra det 17. århundrede. Stedet er et tidligere hjem for Dadiani-familien, mens det i dag er et museum, som huser over 44.000 genstande, herunder Napoleons dødsmaske. Arkitektonisk set kombinerer paladset georgiske, russiske og islamiske elementer. Der er en tilhørende botaniske have, som blev anlagt i fransk stil i 1840.

Paladset er kendt for sine unikke kulturelle skatte, der inkluderer en hellig kjortel af Jomfru Maria, og det fungerer i dag som et vigtigt kulturelt og historisk centrum i Samegrelo-Zemo Svaneti-regionen.

Vi fortsætter dagens tur til en af de smukkeste regioner i Georgien – det nordlige Svanetien. Områdets hovedby, Mestia er kendt for sine middelaldertårne og unikke Svanarkitektur.

Den lille by ligger 1.500 meter over havets overflade og er omgivet af betagende bjerglandskaber. Mestia er hjemsted for to UNESCO-verdensarvssteder og giver et fascinerende indblik i Svaneternes kultur, der har bevaret sin unikke identitet gennem århundreder, og vi besøger blandt andet et af byens tårne bygget i regionens traditionelle fæstningsarkitektur.

Om aftenen nyder vi en middag hos en lokal familie, hvor vi smager på Kubdari (den mest berømte svanetiske ret), som vi også selv skal prøve kræfter med at lave.

Kubdari er en traditionel kødfuld tærte. Den er kendetegnet ved sin velsmagende, kraftige smag på grund af brugen af lokale krydderier som svanetisk salt, spidskommen, koriander, bukkehorn og dild, og den bliver ofte glaseret med smør inden servering.

Ovenpå et sådant festmåltid kan vi lægge os godt til rette i sengen på vores hotel i Mestia.

I dag kører vi videre vestpå til den smukke kystby Batumi.

Det er Georgiens næststørste by og er en fascinerende destination ved Sortehavets kyst. Byen kombinerer historisk charme med moderne udvikling og er kendt for sin unikke blanding af europæisk og asiatisk kultur. Omgivet af Kaukasusbjergene byder Batumi på en smuk strandpromenade langs vandet, en botanisk have og et ikonisk tårn kaldet Alfabettårnet.

Historisk set har Batumi været under indflydelse af forskellige imperier, hvilket afspejles i byens arkitektur og kultur. I dag er Batumi et pulserende turistmål med moderne hoteller, kasinoer og et rigt natteliv. Byen er også en vigtig havn og handelscenter, der forbinder Europa og Asien.

Vi nyder en gåtur langs byens smukke havnepromenade. Der vil også være tid til at udforske byen på egen hånd med tips fra vores rejseleder.

Det er sidste aften på turen, så mon ikke vi finder en god restaurant at slutte af på. Herefter er der overnatning på hotellet, så vi er klar til hjemrejsen dagen efter.