Skip to main content

Udflugt til Indlandsisen

Robinson Floden Kangerlussuaq indlandsis_02

Udflugt til Indlandsisen

På denne tur kan I se frem til en smuk køretur efterfulgt af en kort gåtur på Indlandsisen.

I følger den lange Sandflugtsdal med den lige så lange smeltevandselv, der bruser af sted med sit grumsede turkismælkehvide vand.

På vejen ud af Kangerlussuaq passerer I den interimistiske golfbane, derefter en miniatureskov af nåletræer efterfulgt af den cirka 400 meter høje kegleformede klippe, Sukkertoppen. Herfra går turen videre gennem vekslende natur af søer, frodig fjeldhede og tæt pilekrat, der til tider afløses af store strækninger med golde sandklitter og fjelde uden nogen form for vegetation.

Et par kilometer fra Indlandsisens yderste bastion, Russelgletsjeren, drejer I op i terrænet og fortsætter til Punkt 660 i et af de smukkeste islandskaber i Grønland, med Indlandsisen tronende i baggrunden og række efter række af gletsjerudløbere mod nord og syd.

Et landskab, der efter grønlandsk målestok betegnes som et mildt landskab med en rig flora.

Til sidst parkerer I køretøjet ved isens rand og går ind på selve Indlandsisen, der hvælver sig indover som en uendelig flade mod Grønlands midte. Her er tale om en kort gåtur uden pigsko og andet udstyr, og alle kan være med. 

Udflugtspris
Pris pr. person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 720 kr. 465
- - kr. 830 kr. 535

Fakta om udflugten

  • Minimum 4 deltagere
  • Halvdagsudflugt
  • Inkl. guide
  • Inkl. transport
  • Inkl. kaffe og te
  • Sværhedsgrad: Let
  • Sæson: Hele året
  • Varighed ca. 5 timer
Groenland

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)