Rejser til Hokkaido i Japan
Japan
Japans vilde nord
Der er noget helt særligt over Hokkaido. Øen længst mod nord føles som et andet Japan – større, vildere og mere råt. Her finder du åbne vidder, snedækkede bjerge, skove så tætte, at lyset knap finder vej og varme kilder, der damper i kulden.
Om vinteren er Hokkaido et mekka for skiløbere. Sneen falder i bløde, lette fnug, og man siger, at skisportsområdet Niseko har verdens bedste puddersne.
I sommerhalvåret skifter kulissen. Markerne blomstrer i lilla lavendel, søer og vandfald spejler sig blåt mod himlen og vandrestierne slynger sig ud i nationalparkerne. Hvis du er heldig, kan du her spotte alverdens dyreliv som Hokkaido-brunbjørnen, sika-hjorte og verdens største ugle, Blakiston's Fish Owl.
Øens største by, Sapporo, er kendt for øllen af samme navn, men også for sine små bryggerier og spændende museer. Herfra er det oplagt at tage på dagsture – for eksempel til Otaru, en hyggelig havneby med kanaler, vestligt inspirerede huse, whiskydestilleri og berømt glaskunst. Eller til Hakodate, hvor du finder den stjerneformede fæstning Goryōkaku, bygget i 1800-tallet som Japans første forsvarsværk i vestlig stil. Fortet er inspireret af europæiske forter, som var designet til at modstå moderne kanoner.
Hokkaido er også hjemsted for ainufolket, Japans oprindelige befolkning. Deres kultur opleves i dag primært gennem festivaler og kulturcentre – som det imponerende Upopoy National Ainu Museum – hvor du kan opleve håndværk, musik og traditioner, der adskiller sig markant fra det øvrige Japan.
Øen er samtidig et sandt mekka for madoplevelser, som ikke kun tæller det berømte orange græskar, der nydes ved middagsborde over hele verden.
Prøv de saftige kongekrabber, østers på størrelse med en håndflade og friskfanget laks fra de iskolde floder.
Det er nemmest at opleve øen bag rattet i en bil. Trafikken er overskuelig, så snart du forlader byerne, og friheden i at følge øens snoede veje gennem skove, bjerge og kyststrækninger giver en fornemmelse af virkelig at møde øens vilde sjæl.
Derfor skal I rejse til Hokkaido
- Vilde landskaber
- Mødet med ainukulturen
- En kulinarisk oplevelse
Rejser til Hokkaido
Det var en stor oplevelse at lære om Japans historie og kultur på de relevante udflugtsmål.
Inge, Vestervig
Det siger vores gæster ...
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.