Solgudens ø-rige Dagsprogram

Som den eneste japanske storby blev Kyoto skånet for bombeangreb under 2. verdenskrig. Efter sigende på grund af byens enestående kulturskatte.

Desværre har bystyret ikke vist byen samme respekt, så de store sammenhængende kvarterer af smukke træhuse er næsten forsvundet. Men heldigvis har ingen vovet at røre de tusinder af templer, helligdomme og smukke haver. Og især i byens udkant føler man sig hensat til en anden tidsalder, hvor skønhed og æstetik var i højsædet. I vores private bus, med undergrundsbane og på egne fødder oplever vi nogle af Kyotos mange højdepunkter.

Kyoto har over 1.600 buddhistiske templer og 270 shinto-helligdomme. Hertil kommer kejserpaladset, shogunens borg, Nijo, kejserlige villaer og haver samt en række af Japans bedste museer.

Ikke færre end 17 af stederne er på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Til sammenligning er der syv på denne liste i hele Danmark! Det er naturligvis ikke muligt at se mere end en brøkdel af disse mange seværdigheder på en rejse, men rejselederen har valgt nogle repræsentative perler.

Vi kører til Ginkakuji-templet med en berømt sten- og landskabshave langs et stille vandløb på "Filosoffens Sti". På en spadseretur får vi et fint kig på de mange træhuse og små haveanlæg, som præger denne bydel på bjergskråningen.

Vi nyder en let frokost, hvorefter vi vandrer rundt i de smalle gader i Gion-kvarteret, hvor man fortsat kan fornemme, hvordan det gamle Kyoto så ud.

Vi slutter dagens program af med en te-ceremoni. Her vil vi opleve, og få forklaret, de vigtigste elementer i den berømte japanske te-ceremoni. Og der smages naturligvis også på teen. Det gamle forlystelseskvarter Gion har fortsat gader med gamle, smukt restaurerede træhuse med restauranter og eksklusive tehuse. Her kan vi være heldige at få et glimt af en geisha eller meiko (en geisha-elev) på vej til en klient i en af de meget dyre og (for udlændinge) lukkede restauranter.

Andre dele af Gion er præget af arkitektoniske værker, der er som hentet ud af et tegneseriehæfte.

Batmans Gotham City kan have inspireret til at skabe nogle af de moderne bygninger. Sådan er Japan. Kontrasterne lever side om side i en bizar alliance.

Om aftenen nyder vi sammen en lækker middag og smager også på de lokale drikkevarer.

Det berømte guldtempel Kinkakuji ligger i byens nordlige del. Denne smukke guldbeklædte pavillon er en nøjagtig kopi af den over 500 år gamle bygning, som en sindssyg tempelpræst satte ild til i 1955.

I kejsertidens Japan var shogunen den militære øverstkommanderende. I længere perioder af landets historie var han også den mest magtfulde mand i landet. Kejserens rolle var mere tilbagetrukket og af symbolsk karakter.

Men for at have en solid magtbase nær kejserhoffet lod Tokugawa-shogun-slægten Nijo-borgen opføre i 1603. Borgen, der er Japans bedst bevarede, er af høj kvalitet. De bedste håndværkere byggede borgens mange afdelinger, og datidens bedste kunstnere udsmykkede den.

En helt speciel konstruktion er "nattergalegulvet", der blev lagt, så det knirker, når man træder på det. Så kunne eventuelle snigmordere ikke nærme sig uden at blive hørt. Træskærerarbejdet og de mange malerier, der smykker vægge og lofter, er originale.

Vi skal igen smage på de lækre japanske specialiteter og nyder en god frokost, inden vores bus kører os til dagens sidste stop.

Sanjusangen-do rummer en unik samling af ikke mindre end 1001 buddhastatuer i træ fra 1200-tallet. De står i en enorm tempelbygning, der kan dateres tilbage til samme tidsalder. I centrum står en 1000-armet statue af Barmhjertighedens Buddha, et mesterværk udskåret af den berømte træskærer, Tankei, i 1254.

Hvert år afholdes der efter gammel tradition en bueskydningskonkurrence langs templets langside.

Her afskød i 1686 en deltager ikke mindre end 8000 pile i træk mod målskiven!

Om aftenen er der mulighed for på egen hånd at finde en god restaurant, og der er mange at vælge imellem nær hotellet.

For få år siden skabte den verdensberømte kinesisk-amerikanske arkitekt I. M. Pei Miho-museet i en fredet bjergegn sydøst for Kyoto.

Pei er i Europa blandt andet kendt for at have tegnet pyramiden i Louvres gård i Paris. Miho-museets bygherre var en stenrig japansk sekt, der gav Pei frie hænder i økonomisk henseende.

Resultatet er et af de mest betagende museer i verden med en enestående beliggenhed. 80 procent af museet er bygget ind i et bjerg, og de mange træer og buske, der blev fjernet under byggeriet, er omhyggelig placeret igen. Bygningerne indgår i en smuk harmoni med den omgivende natur. Der er ikke sparet på noget. Og det ses! Det er på ingen måde et prangende byggeri, men det er gennemført ned i mindste detalje. Kunstsamlingen, der især omfatter japanske, kinesiske, indiske og egyptiske værker, er i verdensklasse.

Efter en kort introduktion og filmforevisning om byggeriet får man tid til at gå rundt på egen hånd. Museet har en glimrende café og en restaurant, hvor sektens egne økologiske råvarer er basis for kagerne og maden.

Vi kører videre til Nara, som var Japans første permanente hovedstad, og rummer nogle af de ældste og mest imponerende bygninger i landet. Verdens største træbygning, Todaji-templet, er på størrelse med en tolvetagers beboelsesejendom og rummer blandt andet verdens største bronzefigur, en 22 meter høj Buddha.

Fra Todaji går vi gennem det smukke parkområde, der rummer adskillige helligdomme, templer og museer.

Målet for vores spadseretur er området omkring Kasuga-helligdommen. Her står der 3000 stenlygter doneret til helligdommen af enkeltpersoner og firmaer.

Vi sender vores store bagage til Tokyo med kurer, da det ikke kan være i toget. Vi går igen ombord på Shinkansen for at køre til den lille by Izu-Kogen – og vi kan vide os sikre på, at toget går til tiden!

Ved Izu Kogen møder vi Stillehavet for første gang. Her strækker en dramatisk klippekyst sig langs havet med gangbroer, stier og åbne udsigtspunkter, hvor bølgerne slår mod klipperne nedenfor. Efter en let frokost er der tid til en rolig gåtur, til at trække vejret dybt og nyde kontrasten til Tokyos intensitet.

Om eftermiddagen tjekker vi ind på vores ryokan, et traditionelt japansk gæstehus, hvor arkitektur, materialer og indretning er præget af klassisk japansk enkelhed og balance. Værelserne er indrettet med tatamimåtter og futon, og her oplever vi for alvor den japanske idé om, at ro og æstetik hænger uløseligt sammen.

Der er mulighed for at benytte ryokanens onsen, som er de varme, mineralholdige bade, der har været en del af japansk kultur i århundreder.

Oplevelsen er ikke blot ren afslapning, men et skønt overgangsritual, hvor krop og sind falder til ro efter dagens indtryk.

Om aftenen nyder vi et traditionelt japansk måltid, typisk bestående af flere små retter, der følger årstidens råvarer og lokale specialiteter. Middagen er en oplevelse i sig selv, hvor smag, præsentation og tempo går op i en højere enhed.

Et absolut favorit-besøgsmål for Tokyos utallige indbyggere er Hakone-området i nærheden af Japans hellige bjerg, Mount Fuji.

Fuji-bjerget, som er en slumrende vulkan, er Japans højeste bjerg, 3.776 meter.

Den smukke kegleformede vulkan er i sommermånederne åben for pilgrimme og bjergvandrere. Turen derop tager for garvede folk mellem fem og syv timer hver vej, afhængig af ruten. Vi nøjes dog med at nyde udsigten til bjerget. Dette områdes skønhed har i århundreder tiltrukket japanerne, som besøger et af de mange hoteller – næsten alle med deres egen onsen, mineralske bade, der får tilført vand fra mange varme kilder i området.

Vi tager en sejltur på bjergsøen Ashinoko, hvorfra udsigten er berømt og betagende - men som med det meste, der har med vejret at gøre, gives der ingen garanti for, at vi ser Mt. Fuji, når vi på vores sejltur skuer mod det, og vi kommer ikke op på selve Mt. Fuji.

I løbet af dagen prøver vi en tur med en af kabelbanerne, som passerer højt over et område, hvor svovllugten og dampen umiskendeligt fortæller os, at her er jordskorpen gennembrudt ned til den glødende masse dybt under os. Vi har en betagende udsigt til bjerge til alle sider.

Hakone friluftsmuseum er et ret ukendt turistmål i området, hvilket er meget ufortjent.

Museet bliver af kendere betegnet som et af de fornemste af slagsen i verden. I de fine haveanlæg, og med bjergene som baggrund, kan vi betragte statuer af Henry Moore, Rodin, Alexander Calder og mange flere. Og læg dertil en fornem Picasso-samling!

Forhåbentlig mætte af smukke indtryk kører vi tilbage mod Tokyo sidst på eftermiddagen, hvor vi bliver genforenet med vores bagage på hotellet.