Skip to main content

Dagtur med dansk rejseleder i det nordøstlige Kyoto

Kyoto Ginkakuji Templet 485245843 Kyoto Nanzenji As 1846357049

I shogunernes fodspor og på Filosoffernes Sti

Dagens udflugt begynder i hotellets lobby, hvor I møder jeres danske rejseleder.

I løbet af dagen oplever I nogle af byens mest stemningsfulde templer, haver og historiske områder – fra den elegante Sølvpavillon og Filosoffernes Sti til det imponerende Nijo-slot.

Ginkaku-ji – Sølvpavillonen

Dagens første stop er Ginkaku-ji, også kendt som Sølvpavillonen. Templet blev oprindeligt opført som villa for en shogun i 1400-tallet og er i dag et smukt eksempel på den enkle og raffinerede japanske wabi-sabi-æstetik, der har fokus på enkelhed, ro og naturens skønhed.

Selv om pavillonen aldrig blev beklædt med sølv, som navnet ellers antyder, er den kendt for sine harmoniske omgivelser og smukke have. Her oplever I blandt andet den karakteristiske kegleformede sandbunke og de velholdte, mosdækkede haver, som indbyder til ro og fordybelse.

Filosoffernes Sti

Herefter går I ad den berømte Filosoffens Sti, en fredelig rute langs en træomkranset kanal i det østlige Kyoto. Stien har fået sit navn efter filosoffen Nishida Kitarō, som efter sigende brugte ruten til sine daglige gåture og overvejelser. Området er særligt kendt for forårets kirsebærtræer og efterårets farveskifte, men stien er smuk året rundt med små templer, lokale boliger og grønne omgivelser langs kanalen. Turen giver jer et fint indtryk af et mere stille og hverdagspræget Kyoto.

Nanzen-ji

I fortsætter til Nanzen-ji, et af Kyotos vigtigste zen-templer. Det store tempelområde ligger smukt omgivet af grønne bakker og byder på både imponerende porte, traditionelle bygninger og rolige haver.

Et af områdets særlige kendetegn er den store murstensakvædukt, der løber gennem tempelområdet. Den blev opført i slutningen af 1800-tallet som en del af Kyotos vandforsyning og skaber en spændende kontrast mellem klassisk japansk tempelarkitektur og mere moderne ingeniørkunst.

I løbet af dagen kan I nyde en let frokost. Her er der mulighed for at smage japanske specialiteter på en af områdets små restauranter – guiden kender nogle gode steder.

Nijo-slottet

Efter frokost går turen til Nijo-slottet, der blev opført i begyndelsen af 1600-tallet som residens for Tokugawa-shogunerne. Slottet er et vigtigt vidnesbyrd om den tid, hvor shogunerne styrede Japan, og det giver jer et spændende indblik i landets historie og magtforhold.

I bevæger jer gennem de imponerende bygninger med detaljerede træudskæringer, smukke vægmalerier og elegante rum. Slottet er også kendt for sit særlige “nattergalegulv”, som giver en let knirkende lyd, når man går på dem. Gulvene blev konstrueret som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, så man kunne høre, hvis uvedkommende nærmede sig.

Herefter går turen retur til hotellet, og udflugten slutter omkring kl. 16.

Udflugtspris
Pris pr. person ved 2 personer kr. 1.725
Pris pr. person ved 1 person kr. 3.450

Fakta om udflugten

  • Dansk rejseleder
  • Afhentning på hotel
  • Heldagsudflugt
Japan

Vi havde en super tur alle 4 og vil alle gerne tilbage til Japan og se mere på den storslåede natur, se mere moderne arkitektur og større udvalg af kunst.

Anne
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

Rejser, hvor udflugten er mulig

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag 10.00-16.00 & fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.800+ anmeldelser)