Sanur Prama Sanur Beach Hotel
Den, som kommer først, vælger først… og det er netop pointen med Prama Sanur Beach – beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed
Tilbage i 1990 opførte Prama Sanur Beach deres hotel i den suverænt bedste del af Sanur, hvor stranden er bredest og uden koraller. Prama Sanur Beach er forsat et godt førsteklasses hotel, som ligger i den hyggelige ende af Sanur, hvor både gaderne omkring hotellet og strandpromenaden foran resortet, tilbyder et stort og varieret udvalg af gode restauranter, stemningsfulde caféer og barer. Alt er indenfor gåafstand.
Hotellet er fornyligt blevet renoveret og er i dag et velfungerende firestjernet hotel med en charmerende bambus-bar på stranden. Prama Sanur Beach ligger direkte på stranden og hotellet har et stort antal solsenge direkte på stranden, men det er også muligt at ligge rundt om én af de to swimmingpools, som hotellet tilbyder.
Hotellet byder på et væld af aktiviteter som blandt andet vandsport (mod ekstra gebyr), to tennisbaner, to swimmingpools, fitnesscenter og der er adskillige restauranter. Basilica er en udendørs restaurant med italienske retter, Tirta Pool-restaurant serverer indonesiske og internationale retter og Peppers Latino Grill & Bar kreerer lækre sydamerikanske retter.
Vi benytter primært hotellets deluxe værelser, der alle er rummelige og har sin egen store terrasse med udsigt til haven eller med havudsigt mod et tillæg.
- 344 værelser
- 0 m by
- 0 m strand
-
Pool
-
Børnepool
-
Bar
-
Restaurant
-
Aircondition
-
Sikkerhedsboks
-
TV
-
Balkon / Terrasse
-
WiFi