Langs Norges kyst til Nordkap
Download katalog over rejsen

Bestil rejse
Skip to main content

Langs Norges kyst til Nordkap Dagsprogram

Krydstogt med dansk rejseleder

4.4   (31 anmeldelser)
norge - aalesund_02

Dag 1

Afrejse Danmark - Amsterdam

Med fly fra København (Billund/Aalborg på forespørgsel) lander vi i Amsterdam, Holland efter halvanden times flyvning. Her bliver vi hentet og kørt til terminalen, hvor det strømlinede skib Jewel of the Seas fra Royal Caribbean venter.

Vi tjekker ind på skibet og finder os til rette i vores kahytter. Ved afsejlning kl.17 mødes vi igen, hvor der er festlig afgang med et par ekstra trut i hornet. Vi spiser den første af en lang række dejlige middage sammen i skibets restaurant og tørner ind, når vi har lyst, for at falde i søvn til de vuggende bølger.

  • Middag
Krydstogter Langs Norges Kyst Til Nordkap 2024
norge_geirange fjord_08 norge - nordkap_01

Dag 2

På havet

Vi begynder med en hel dag på havet, hvor vi sejler gennem Skagerrak og op langs den norske kyst, og vi har dermed god tid til at lære skibet at kende.

Jewel of the Seas blev bygget i 2002 og gennemgribende renoveret i 2016 og har mange skønne faciliteter. Skibet har masser af dækstole og naturligvis pool – både ude og inde, hvis det skandinaviske sommervejr skulle drille – en teatersal, et stort udendørs lærred ved poolen, hvor der vises film om aftenen, og mange andre fristende tilbud.

Det er en god ide at tjekke de forskellige restauranter ud. Selvom vi spiser sammen hver aften i hovedrestauranten, kan man godt vælge at nyde en middag for sig selv på en af skibets andre restauranter, f.eks. på Chops Grill Steakhouse eller den italienske Giovanni's Table. På specialrestauranterne skal man dog betale et ekstra gebyr for den ekstra luksus.

Hold også øje med de forskellige aktiviteter, der finder sted ombord i løbet af ugen - her vil I også kunne få råd og vejledning fra rejselederen.

De dage, hvor vi er på havet, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om bl.a. de oplevelser, der venter os forude. Der foreligger ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

royal caribbean_serenade of the seas_pool_03
royal caribbean_serenade of the seas_udvendig kahyt_01 royal caribbean_jewel of the seas_skib udvendigt_04
Jewel of the Seas er et dejligt skib med masser af faciliteter, bl.a. en indendørs pool, hvis den skandinaviske sommer skulle drille.

Dag 3

Geirangerfjorden, sejlads i UNESCO-verdensarv og på udflugt (tilkøb)

Bemærk: Dagens udflugt er en del af rejsens udflugtspakke og kræver tilkøb. Læs om udflugtspakken her.

Tidligt om morgenen skal vi opleve en af verdens smukkeste sejladser ind i Geirangerfjorden, som er den inderste gren af den 110 kilometer lange Storfjord. Selve Geirangerfjorden er 15 kilometer lang og et syn for guder.

Lodrette fjeldsider danner en dramatisk baggrund for de florlette vandfald, De syv søstre, Frieren og Brudesløret, og vandperlerne skaber smukke regnbuer, der spænder hen over fjorden. På de stejle fjeldsider ligger gårde, som kun er tilgængelig via sti og båd, og som ikke længere er beboet. Men man kan forestille sig den isolerede og måske slidsomme tilværelse, bønderne har haft her. Geirangerfjorden kom på UNESCOs verdensarvliste i 2005.

Vi når frem til bunden af fjorden, hvor skibet kaster anker. Hvis man har tilkøbt udflugtspakken, skal vi nu på en fire timers udflugt ud i den smukke natur og køre ad Nibbevegens hårnålesving til Dalsnibba-fjeldet og det berømte udsigtspunkt 1500 meter oppe, hvorfra vi får en fabelagtig udsigt over fjorden ned til vores skib.

Vi fortsætter forbi Djupvatnet-søen, der ligesom fjorden er 200 meter dyb.

Vi skal også opleve den berømte Ørnevej, hvor vi skal gennem 11 hårnålesving både op og ned, inden vi er tilbage i Geiranger igen.

Vi forlader Geiranger sidst på eftermiddagen og sejler ud gennem fjordlandet med kurs mod Polarcirklen.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge - geiranger fjorden_10
norge - geiranger fjorden_seven sisters_02 norge - geiranger_huse_01
Vi sejler ind i Geirangerfjorden, som er på UNESCOs liste over verdensarv, en af verdens smukkeste sejlture.

Dag 4

Molde, panoramaudsigt og vafler på toppen af Molde

Om morgenen lægger Jewel of the Seas til kaj i Molde ved Romsdalsfjorden i det nordvestlige Fjordnorge.

Mellem småøer, holme og forgrenede halvøer sejler vi ind til Molde og kigger langt over fjorden. Molde er kendt som ’Rosernes by’, og vi ser skulpturen af Rosepiken, som står ved Rosenhaven tæt ved den smukke Domkirke midt i byen.

Fjordbyen er et knudepunkt for nogle af Norges største naturseværdigheder som Trollstigen og Atlanterhavsvejen, og hver sommer i uge 29 valfarter omkring 60.000 jazzentusiaster til byen til årets MoldeJazz.

Vi vandrer fra havnen gennem byen og op til udsigtspunktet Varden, hvor vi får en fantastisk panoramaudsigt over området 222 sneklædte bjergtinder. Vandreturen tager omkring halvanden times tid, og vi besøger et lokalt museum på vejen op ad bjerget. Udsigtsplateauet ligger 407 meter over havet, og vi følger den såkaldte Grønne Korridor hele vejen fra centrum til top. Almindeligt, ordentligt fodtøj skal nok klare ærterne, og alle kan være med på denne smukke vandretur. Fra toppen kigger vi ned til byen, der klæber sig til det kuperede terræn ved fjorden, og vores eget skib i havnen.

Når vi har nydt udsigten, besøger vi den hyggelige restaurant Vardestua, der putter sig heroppe.

Vi har booket bord på restauranten og får serveret traditionelle, norske vafler som belønning for vandreturen. Vi har god tid på toppen af Varden, inden vi bevæger os ned mod byen igen. Skibet sejler først sent på eftermiddagen, og det er oplagt at besøge

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge - Molde_Panorama_01

Den storslåede udsigt over Molde.

Dag 5

På havet, vi krydser Polarcirklen

Skibet fortsætter sin sejlads ude på havet med kurs nord på, og i løbet af natten passerer vi breddegraden 66°34’ N, bedre kendt som Polarcirklen. Denne position angiver den omtrentlige grænse for midnatssol, og herfra ses solen over horisonten hele døgnet fra omkring 20. maj til 25. juli.

Nu gælder det om at få masser af frisk luft og et par gode måltider mad, så søvnen kommer naturligt til os, når det er lyst døgnet rundt.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

Finn var altid hjælpsom og opmærksom på de gæster, der havde brug for det. Altid venlig hvis vi mødte ham på dækket og klar på en behagelig snak.

Jette, Ringsted
4.4   (31 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om rejsen

Dag 6

Honningsvåg, Nordkap-udflugt (tilkøb)

Bemærk: Dagens udflugt er en del af rejsens udflugtspakke og kræver tilkøb. Læs om udflugtspakken her.

Skibet er nået frem til det nordligste punkt, byen Honningsvåg, som er porten til Nordkap. For dem der har tilkøbt udflugtspakken, venter en bus på kajen for at køre os til selve Nordkap, og på vejen derud besøger vi to små, idylliske og meget isolerede fiskerlandsbyer, Kamøyvær og Skarsvåg.

Vi får også historien om samerne – Nordkalottens oprindelige folk (Nordkalotten er den nordligste del af Den Skandinaviske Halvø). Der findes i dag omkring 50-70.000 samere, og heraf bor ca. 30-40.000 i Norge, mange af dem inde i byerne, men også en del i bosætningsområder langt ude i naturen.

De første beretninger om samerne stammer fra år 890, hvor de omtales som et omstrejfende folk, der holdt tamme rensdyr. Samerne var fra midten af 1800-tallet og frem til 1950’erne udsat for et hårdt assimileringsprogram både i Norge, Sverige og Finland, som førte til, at mange samere opgav deres sprog og kultur, men i 1980’erne skete der en revitalisering af kulturen, og samerne er nu anerkendt som den eneste urbefolkning i Den Europæiske Union.

Vi kommer frem til det, som mange nok vil mene er krydstogtets højdepunkt, Nordkap – et 309 meter højt forbjerg på nordsiden af Magerøya og det nordligste punkt i Europa (bortset fra Knivskellodden, som ligger godt ca. 1½ kilometer nordligere).

Mange vil nok gerne foreviges foran den store globus, som er Nordkaps kendte symbol og måske fejre dagen med et glas champagne, en tradition som den første gruppe af krydstogtgæster indførte helt tilbage i 1875.

Vi kigger inden for i Nordkaphallen, hvor der bl.a. vises en panoramafilm om de fire årstider, og hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over det endeløse hav.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge - nordkap_01
norge_honningsvaag_01 norge - nordkap_02

Dag 7

Tromsø

Vi ankommer til Tromsø, den største by i Nordnorge med ca. 72.000 indbyggere.

Det er en universitetsby, og der er derfor mange unge mennesker i byen. Vi besøger som bekendt byen i den lyse tid – men Tromsø er en af de største byer i verden, der også har mørketid. Den falder hvert år fra ca. 25. november til 17. januar.

Vi tager på byvandring og lægger programmet efter vejrsituationen. Vi kan bl.a. se ishavskatedralen, et arkitektonisk mesterværk bygget i 1965, byens botaniske have og det berømte Polarmuseum, hvor vi får indsigt i de mange polarekspeditioner, som de verdensberømte polarforskere Fridtjof Nansen og Roald Amundsen foretog med udgangspunkt i Tromsø.

Hvis vejret tillader det, tager vi Fjeldheisen, en kabelbane, der løfter os 421 meter op i terrænet, hvorfra vi har en bjergtagende udsigt over byen, som ligger smukt på en lang tange i fjordlandskabet.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge - tromsoe_01

Dag 8

På havet sydpå igen

Nyd en dejlig dag til søs, hvor vi begiver os sydpå. I løbet af dagen krydser vi igen Polarcirklen og undervejs holder rejselederen et spændende foredrag, og ellers gælder det bare om at komme rundt på skibet og måske prøve en ny aktivitet, restaurant eller en bar, mens vi bevæger os i sydlig retning. Vi ses til middagen om aftenen ved vores stambord i hovedrestauranten.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

royal caribbean_jewel of the seas_01
royal caribbean_jewel of the seas_spa_02 royal caribbean_jewel of the seas_underholdning_01
Nyd en dejlig dag til søs ombord på Jewel of the Seas.

Dag 9

Flåm, spektakulær togtur med Flåmbanen (tilkøb)

Bemærk: Dagens udflugt er en del af rejsens udflugtspakke og kræver tilkøb. Læs om udflugtspakken her.

Vi skal igen ind i Norges betagende fjordlandskab, denne gang Aurlandsfjorden, som er en forgrening af Sognefjorden - verdens dybeste (1.308 meter) og næstlængste (204 kilometer) fjord - og endnu engang må man gnide sig i øjnene over det smukke syn af stejle, grønne fjeldsider, der spejler sig i den blanke fjord.

Vi går i land i Flåm, og hvis man har tilkøbt udflugtspakken, finder vi hen til stationen for at gå ombord på Flåmbanen - en togtur på en times tid, der tager os fra havets overflade og op til Myrdal i 867 meters højde. Banen er dermed en af verdens stejleste, og den løber gennem spektakulær natur - så spektakulær, at Lonely Planet har kåret den som verdens smukkeste togtur. Toget stopper ved Kjossfossen, hvor vi kan nyde synet af vandfaldet, der buldrer ned ad bjergsiden. I Myrdal står vi af toget og vandrer en tur på en times tid til et udsigtspunkt, hvor vi endnu engang må snappe efter vejret. Herefter tager vi toget nedad igen.

Skibet stævner ud i fjorden igen sidst på eftermiddagen.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge_flaam banen_01
Ved tilkøb af udflugtspakken kører vi med Flåmbanen til Myrdal højt over fjorden, en af verdens mest ikoniske togstrækninger.

Dag 10

Ålesund, byvandring i den idylliske by

Vi ankommer til den meget pittoreske by Ålesund ved 10-tiden om formiddagen.

Den ligger spredt ud over en række øer og er særlig kendt for sin unikke Art Nouveau-stil, som byen blev genopbygget i efter en altødelæggende brand i 1904.

Vi tager på vandring med rejselederen rundt i byen og oplever den smukke arkitektur. Vandringen slutter oppe på Asklafjeldet, hvorfra vi nyder udsigten over byen, øerne og Atlanterhavet. Der vil være mulighed for at gå på museumsbesøg på egen hånd, f.eks. Jugendstilcenteret, det kulturhistoriske Ålesund Museum eller Atlanterhavsparken, byens imponerende akvarium.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge_aalesund_04
norge - aalesund overblik_01 norge - aalesund_06
Ålesund ligger virkelig smukt på en tange ud i vandet. Vi tager på en byvandring med rejselederen, som er inkluderet i rejsens pris.

Dag 11

Olden, Norge, udflugt til Briksdalsbræen

Vi skal igen ind i Norges betagende fjordlandskab, denne gang Nordfjorden, hvor fjeldene nogle steder rejser sig 1000 meter op i luften. Endnu engang må man gnide sig i øjnene over det smukke syn af stejle, saftiggrønne fjeldsider, der spejler sig i den blanke fjord.

Vi forsætter ind i Innvikfjorden, hvor vi lægger til i den lille idylliske by, Olden. Her går vi fra borde for at begive os ud på en spændende udflugt med bus til Briksdalsbræen, som er en del af den store Jostedalsbræ – en af Europas største gletsjere.

Briksdalsbræen falder dramatisk fra 1200 meters højde ned til en sø i ca. 350 meters højde i den frodige Briksdal. Bræen har bevæget sig meget både frem og tilbage gennem tiden, og søen har i perioder været dækket af den, men siden 1991 har bræen været på hastigt tilbagetog.

Den er uomtvisteligt et smukt syn og en påmindelse om, hvordan Norges mange dybe fjorde og høje fjelde er blevet skabt gennem millioner af år.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge_olden fjord_01
Domkirken og udsigt til sneklædte bjergtinder - blot nogle af de største charmepunkter i Rosernes by.

Dag 12

Bergen, byvandring i en af Norges allersmukkeste byer

Klokken 8 om morgenen lægger vi til kaj i Bergen, en af Norges allersmukkeste byer omgivet af syv bjerge og et tilsvarende antal fjorde.

Byens yndige centrum Bryggen, som er bygget i umiskendelig norsk stil med træhuse i mange smukke farver, er på UNESCOs verdensarvsliste.

Bergen blev grundlagt helt tilbage i 1070 af Kong Olav Kyrre og har spillet en vigtig rolle i Nordeuropas historie som en såkaldt Hansestad. Byen blev en del af Hanseforbundet i 1300-tallet – en sammenslutning af købmænd, der sad tungt på handlen i hele Nordeuropa, og den har siden dengang været Norges centrum for handel og søfart. Den er også en meget vigtig kulturby. Norges store komponist Edward Grieg fandt inspiration til sin smukke musik her, og Ludvig Holberg er også født i byen, selvom vi ynder at betegne ham som dansker.

Rejselederen tager os med på byvandring, hvor vi ud over den maleriske Bryggen ser kongeborgen Bergenhus fra slutningen af 1000-tallet, Mariakirken bygget i 1180 og byens berømte fiskemarked, hvor der er blevet handlet fisk siden 1200-tallet. Vi tager naturligvis også Fløibanen 320 meter op i landskabet for at se byen fra oven (dog afhængig af vejret).

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

bergen_07

Dag 13

På havet

Vi har en sidste dag på havet, hvor vi kan nyde skibets faciliteter, få en drink på de barer, man endnu ikke har besøgt, booke en afslappende massage i spaen, døse i en liggestol, eller hvad man nu har lyst til. Rejselederen holder et spændende foredrag i løbet af dagen og måske er der også stemning for en fælles aktivitet.

Vi mødes ved vores faste bord i restauranten om aftenen til en sidste middag, inden vi sover en sidste gang ombord for at vågne op i Amsterdam i morgen.

  • Helpension

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

Dag 14

Hjemrejse til Danmark

Skibet ankommer til Amsterdam tidligt om morgenen. Vi forlader skibet efter morgenmaden og køres til lufthavnen, hvorfra vi flyver den korte strækning hjem til Danmark.

  • Morgenmad

Her skal i bo

royal caribbean_jewel of the seas_pool_01 Inkluderet i prisen
Krydstogt

Jewel Of The Seas

norge_geirange fjord_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)