Japan og Sydkorea – gennem Østens kontraster
Download rejsebeskrivelse

12 dage fra 48.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Dag 1

AFREJSE FRA DANMARK

Vi forlader Danmark om morgenen for at flyve til Tokyo.

Prøv at få sovet lidt på den lange flyrejse, idet vi kaster os ud i sightseeing i Tokyo straks efter ankomsten til byen. Bemærk venligst, at der på dette krydstogt er skiftende sejlplan, så dagsprogrammet kan variere afhængig af afrejsedato! Dette dagsprogram er baseret på afrejse fra Danmark den 20. september 2026.

Se særskilt dagsprogram for afrejse fra Danmark den 2. oktober 2026.

Bemærk ligeledes:
Dette dagsprogram er beskrevet med udgangspunkt i tilkøb af udflugterne i udflugtspakken.

Krydstogt I Japan Og Sydkorea 2026
japan - kyoto_roed ahorntrae_06 japan - tokyo_cykel_01

Dag 2

ANKOMST TIL TOKYO, BYRUNDTUR MED HAMA RIKYU-PARKEN OG TOKYO TOWER

Vi ankommer til Haneda-lufthavnen i Tokyo om morgenen cirka 60 kilometer nordøst for Tokyo, hvor vores lokale guide venter på os efter indrejseformaliteterne, som kan tage noget tid.

Indtjekning på vores hotel er først muligt midt på eftermiddagen, så vi tager i stedet fat på dagens oplevelser med det samme.

Foran os venter et par oplevelsesrige dage i Tokyo, inden vi går ombord på det flotte skib Celebrity Millennium. Tokyo voksede fra at være en lille fiskerby til at være shogunens magtcentrum, Japans midtpunkt, og er nu et af verdens førende økonomiske centre og landets hovedstad.

Tokyo består af mange små bydele med hver sin karakter. Vi skal besøge nogle af dem både før og efter krydstogtet, hvor vi har fuldt program i byen.

Vi er nok lidt trætte ovenpå flyrejsen, så når vi kommer ud fra lufthavnen, starter vi ud stille og roligt efter at have fundet os til rette i vores private bus. Som det første spadserer vi en afslappet tur i den smukke park Hama Rikyu, som ligger ved den store Sumida-flods udmunding.

Parken blev oprindeligt anlagt som både bolig, have og andejagtrevir for shogunen og hans familie i Edo-perioden fra 1603-1867. I dag er den et meget smukt og grønt åndehul i Tokyo med udsigt til en mur af højhuse i det nye Shiodome-kvarter.

Her er også et idyllisk tehus, hvor vi kan nyde vores første kop japanske matcha-te, hvis der er åbent. Vores lokale guide har også medbragt nogle onegiri, traditionelle risboller, som vi spiser som en lille picnicfrokost under vores besøg i parken.

Vi fortsætter til Tokyo Tower, som er byens næsthøjeste tårn og ligger tæt på Shinagawa, som er en af byens absolut travleste tog- og busstationer. Tårnet er inspireret af Eiffeltårnet i Paris og er bygget i 1958, hvorefter det hurtigt blev et symbol på efterkrigstidens genopbygning af byens centrum og genfødslen efter Anden Verdenskrig.

Ved sin færdiggørelse var det verdens højeste tårn og fra udsigtsdækket oppe i tårnet er der en betagende udsigt over den sydlige del af Tokyo.

Her kan vi for første gang virkelig forstå grandiositeten af denne megametropol.

Vi kører derefter imod hotellet, hvor vi skal bo de næste par dage – og hvor der nu er mulighed for at hvile ud med tid på egen hånd. Der er masser af gode spisesteder i gåafstand fra hotellet foruden et stormagasin, flere døgnkiosker og et supermarked.

Her skal i bo

New Otani Inn Tokyo Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

New Otani Inn Tokyo

japan - tokyo tower_01_hf
Hamarikyu 640974772 japan - tokyo_befolkning_harajuku_01

xxx

Dag 3

TOKYO, ASAKUSA-TORDENPORTEN OG DET FASHIONABLE GINZAKVARTER INKL. SUSHI-FROKOST

Efter morgenmad skal vi med byens tætte og effektive metrosystem ud for at opleve nogle af byens mest spændende og smukke sider.

Om formiddagen tager vi med metroen til Asakusa-området. I de snævre gader er der gamle, små specialforretninger, restauranter af enhver art og beboelseshuse, og vi får en fornemmelse af Tokyo, som den var før Anden Verdenskrigs voldsomme bombeangreb.

Vi besøger Kappabashi Dougugai-gaden, der har specialiseret sig i alt inden for isenkram og køkkengrej. Udvalget er enormt – og det er blandt andet her, at restauranterne køber de meget vellignende plastickopier af de retter, der serveres i restauranter og caféer.

I Asakusa-kvarteret ligger også den berømte Tordenport, som fører op til Tokyos mest berømte tempel, Asakusa Kannon-templet, hvis vartegn er en stor, rød rispapirlampe og med et myldrende folkeliv. Vi besøger templet og ser og hører om de religiøse skikke, der knytter sig til det.

Vi tager derefter undergrundsbanen til Tsjukiji-området, hvor vi spiser en lækker sushifrokost ved siden af området, hvor det gamle fiskemarked lå indtil for seks år siden. Efter frokosten spadserer vi til Ginza, der i dag er et af byens mest fashionable indkøbsområder, hvor vi blandt andet kan se eksempler på noget af Tokyos spektakulære nyere arkitektur.

Vi kigger indenfor i et enormt elektronikvarehus, kigger på vinduer foran nogle af verdens dyreste butikker og oplever japanerne på vej til arbejde.

Det er utroligt fascinerende at iagttage det enorme menneskemylder. Japanere tager stort hensyn og er meget høflige i det offentlige rum.

Når vi betragter myretuen af mennesker i trafikken, bør man lægge mærke til, hvordan de enkelte japanere elegant og målrettet kommer igennem mylderet uden overhovedet at røre ved eller skubbe til andre gående.

Efter denne byrundtur er der tid til at se sig omkring på egen hånd, shoppe lidt, hvis man har lyst til det og nyde den livlige by.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

New Otani Inn Tokyo Facade Inkluderet i prisen
Tokyo

New Otani Inn Tokyo

japan - tokyo_asakusa_01_hf
Tokyo Asakusa japan - tokyo_befolkning_01

xxx

Dag 4

TOKYO, SHIBUYA-KVARTERET, SHINJUKU GYOEN-PARKEN OG OMBORD PÅ SKIBET I YOKOHAMA

Vi spiser morgenmad og starter dagen med at tage metroen til det travle kvarter Shibuya.

Kvarteret er særligt kendt for den store fodgængerovergang Shibuya-crossing, som tillader hele fire spor at krydse på én gang. Det siges at være verdens travleste kryds, hvor op til 3.000 mennesker krydser samtidig i myldretiden!

Vi ser ligeledes den berømte statue af den trofaste hund Hatchiko, som ventede forgæves her i ni år på sin afdøde herre. Den rørende historie er filmatiseret hele to gange - i Japan i 1987 og i 2009, hvor Hollywood kastede sig over den med Richard Gere i hovedrollen som hundens ejer.

Her, omgivet af storbyens leben og lys, mærker vi for første gang rigtigt, at vi befinder os i verdens største by – og der er sat tid af til at udforske kvarteret på egen hånd – og her er nok at opleve.

Shibuya er et af Tokyos mest farverige og travle distrikter og fyldt med shopping, spisesteder og natklubber, der betjener de sværme af besøgende, der kommer til området hver dag på alle tider af døgnet. Kvarteret er også centrum for ungdomsmode og kultur, og dets gader er fødestedet for mange af Japans mode- og underholdningstrends.

Vi hopper derefter på ny på metroen og kører til kvarteret Shinjuku, hvor vi spadserer en tur i den lokale park, Shinjuku Gyoen. Parken står i stor kontrast til det omkringliggende tætte og myldrende storbyområde og er et af Tokyos største grønne åndehul - og i manges øjne også en af de smukkeste offentlige parker - med en af de største samlinger af kirsebærtræer i hele Tokyo-regionen, en japansk landskabshave, søer, kæmpetræer og store drivhuse.

Vi kører herefter tilbage til hotellet og gør os klar til at klar til at tjekke ind på skibet senere på dagen. Omkring klokken 14 kører vi imod havnen i Yokohama, hvor det dejlige Celebrity-skib venter ved kajen. Vi tjekker ind på skibet, som stikker til havs sidst på eftermiddagen.

Vi er nu for alvor kommet i gang med krydstogtet, og inden den første middag ombord, kan I jo bruge lidt tid på at lære skibet lidt bedre at kende. Celebrity Millennium, som har navngivet hele Celebrity Cruises' Millennium-klasse, er et klassisk krydstogtskib med nyt og stilfuldt interiør.

Skibet er spækket med faciliteter - f.eks. flere pools, en fantastisk spa, et veludstyret fitnesscenter, teater og adskillige barer og caféer. Der er endda et elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

Skibets mange restauranter er et kapitel for sig. I hovedrestauranten er al mad inkluderet i prisen. Temarestauranterne, der bl.a. omfatter en italiensk, en asiatisk og en sushirestaurant, kræver et gebyr, men til gengæld får man ekstra luksus og anderledes mad end i hovedrestauranten.

Undervejs på krydstogtet vil der være god tid til at udforske skibet og finde en favoritkrog, hvor man kan slå sig ned med en god bog. Hver aften modtager du en avis i din kahyt, hvor man kan læse om de forskellige aktiviteter, der udbydes om bord, som f.eks. forestillinger i teatret, forskellige foredrag og lignende. Det er en god idé at læse avisen, så man kan være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.

Når vi er på havet en hel dag, holder rejselederen forskellige private foredrag for Stjernegaards gæster om blandt andet de oplevelser, der venter os forude. Der er ikke et fast program for foredragene, men rejselederen sørger for at annoncere dem, så alle kan være med.

Vel ude på havet indtager vi vores første middag i skibets hovedrestaurant, og måske nyder vi også en drink inden sengetid.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Tokyo Shibuya (1)

xxx

celebrity millennium_udvendig_01

Dag 5

SHIMIZU, MT. FUJI, UDFLUGT TIL HAKONE, FRILUFTSMUSEUM OG KIG TIL MT. FUJI

I løbet af natten er skibet sejlet mod sydvest langs kysten, og hvis vejret er med os, og vi står tidligt op, kan vi ved indsejlingen til havnen i Shimizu se Mt. Fuji, Japans hellige bjerg.

Straks efter morgenmaden tager vi på en privat udflugt i Hakone-området med vores danske rejseleder, hvis store interesse for og viden om traditionel japansk kultur giver os nogle enestående kig ind i en fascinerende verden, som man ellers sjældent får mulighed for.

Hakone er et særdeles populært udflugtsmål blandt Tokyos indbyggere, der kan komme hertil med tog hurtigt og bekvemt. Det skyldes både den pragtfulde natur og de mange badeanlæg, som altid har spillet en stor rolle i japansk kultur. Vores udflugt i dag bringer os tættere på den 3.776 meter høje og perfekt kegleformede Fuji-vulkan.

Vi får en smuk køretur gennem bjergene til en kabelbane, der tager os højt op til et termisk aktivt område. Her pibler kogende vand ud af bjergsiden, og det damper af svovlholdig luft.

Fra et af udsigtspunkterne er der en fremragende udsigt mod Fuji-vulkanen, hvis vejret er klart.

Vel nede igen kører vi til et uhyre smukt beliggende frilandsmuseum i Hakone-området. De over 120 skulpturer med blandt andre 26 værker af Henry Moore og Asiens største samling af Picasso-værker ligger i en 70.000 kvm stor park omgivet af bjerge. Tilbage på skibet samles vi i restauranten og spiser vores middag sammen.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Tilkøb udflugtspakke

japan - japan_hakone_kabel bane_mt fuji_01_hf
Hakone Owakudani GT665526036 japan - japan_hakone_soe_kvinde_01

xxx

Dag 6

OSAKA, UDFLUGT MED SHINKANSEN TIL HIMEJI-SLOTTET

Vi er ankommet til Osaka, hvor vi skal ligge til kaj i to dage. Den første dag skal vi på udflugt med Shinkansen-lyntoget til Himeji og slottet her.

Turen dertil er en oplevelse i sig selv, idet vi skal opleve japansk myldretid og køre med tog, der med garanti afgår til tiden. Vi skal både køre med metro og den lynhurtige og særdeles velfungerende Shinkansen, det japanske lyntog, der er en ren opvisning i japansk punktlighed og ordentlighed.

Når vi rejser i dag, så læg mærke til måden, hvorpå japanerne står i kø til toget, og ikke mindst hvor respektfuldt togkonduktøren og passagererne omgås hinanden. Turen med Shinkansen varer cirka en halv time hver vej.

Det imponerende borgkompleks Himeji ligger i byen af samme navn. Man kan slet ikke undgå at få øje på den majestætiske bygning, der troner hvidt over byen. Slottet, der også er kendt som ’Hvidhejren’, er et uovertruffent eksempel på japansk fæstningsarkitektur fra det 17. århundrede.

Borgen blev brugt som forsvarsstruktur under nogle af de mere turbulente perioder i japansk historie og er en kompleks labyrint af korridorer, tårne og forsvarsværker, som har spillet en afgørende rolle for regionens sikkerhed. Borgens imponerende hvide facade er et mesterværk i sig selv og repræsenterer æstetikken fra den tidlige Edo-periode.

Fra borgens højdepunkter kan vi beundre den smukke udsigt over byen Himeji og dens omgivelser.

Efter at have oplevet dette historiske vidunder, tager vi med Shinkansen og metroen tilbage til Osaka og går ombord på vores skib sidst på eftermiddagen, hvor endnu en dejlig middag venter.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Himeji Castle
japan - shinkansen_01 Himeji Geisha01

Udflugt med Shinkansen-lyntoget til det smukke, traditionelle borgkompleks Himeji. 

Dag 7

OSAKA, HELDAGSUDFLUGT TIL KYOTO

Vi vågner op til krydstogtets anden dag i Osaka havn, og i dag venter et af rejsens absolutte højdepunkter – et besøg i den gamle kejserby Kyoto, som var Japans hovedstad frem til 1868.

Vi bliver hentet af vores private bus, hvorefter vi kører til Kyoto.

Her begynder vi vores sightseeing ved Kinkakuji Guldpavillonen, som er en enestående tre-etagers pavillonbygning beklædt med bladguld og med tre arkitektoniske stilarter repræsenteret for hver af de tre etager.

Den oprindelige bygning stammer fra 1397, men en sindsforvirret munk satte ild til den i 1950 og brændte den ned til grunden. Det smukke tempel blev dog genopført i 1950. Både den vidunderligt smukke have og pavillonen i tempelområdet er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.

Vi spiser en god frokost på en lokal restaurant, og derefter besøger vi templet Sanjusangen-do, der er berømt for sin imponerende arkitektur og officielt kendt som ’Rengeo-in’.

Templet blev grundlagt i det 12. århundrede og er berømt for sine mange skulpturer og lange træbygning, der strækker sig over 120 meter og huser 1001 menneskelignende, gyldne statuer af Kannon, som er bodhisattvaen for medfølelse. Disse statuer er nøjagtigt ens, men hver enkelt er unik, hvilket gør det til en bemærkelsesværdig udstilling af kunsthåndværk.

Herfra spadserer vi gennem det centrale forretningsdistrikt og krydser Katsurafloden for at nå frem til Gion-kvarteret. Dette gamle forlystelseskvarter rummer charmerende træhuse, og med lidt held får vi måske et glimt af en geisha i fuldt udstyr på vej til sin næste aftale.

Efter således at have oplevet den stemningsfulde gamle kejserby Kyoto, som er indbegrebet af det historiske Japan, glider skibet fra kaj først på aftenen.

Vi mødes påny til middag efterfulgt af aftenens forestilling i teatret.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Tilkøb udflugtspakke

japan - kyoto_golden pavillion_11
japan - kyoto_geisha_03 Higashiyama Distrikt Kyoto

Glæd dig til en spændende dag i Kyoto. 

Dag 8

KOCHI, UDFLUGT INKL. FROKOST - BOTANISK HAVE, MARKED OG DEN LOKALE BORG

Celebrity Millennium er nået til Kochi på den mindste af de fire japanske hovedøer, Shikoku.
Den naturskønne ø er på størrelse med Jylland og huser omkring 4,1 millioner mennesker.

Vi tager på udflugt og lægger ud med et besøg i byens verdensberømte botaniske have, som er en seks hektar stor og meget smuk park, der rummer et lille museum og fine drivhuse. Parken, der blev grundlagt af professor Makino Tomitaro for over halvtreds år siden, rummer flere end 3.000 plantearter.

Lige overfor botanisk have ligger templet Chikurin-ji. Det er et af de 88 templer, som munken Kukai i 700-tallet grundlagde på øen i den periode, hvor han vandrede rundt og agiterede for buddhismen.

Den dag i dag går nogle japanere på pilgrimsfærd til de 88 templer. Det er en tur på 1.200 km, og det tager 30-60 dage at fuldføre den. Templet har en flot pagode og en smuk zen-have, der blev designet i 1400-tallet.

Næste punkt på dagsordenen er det spændende lokale marked, hvor vi inden dagens frokost skal se, hvordan den lokalt fangede tun tilberedes. I Kochi serveres tunfisk blandt andet som retten Katsuo Tataki, hvor tunen grilles over åben ild med strå som brænde, hvilket giver den en let røget smag.

Fisken lynsteges og lægges straks i isvand, hvorved kernen forbliver rå. Herefter skæres den i skiver og serveres med salt eller soya og citron og dækkes med hakket forårsløg.

Efterfølgende smager vi tunen på en af de lokale restauranter tæt på markedet. Vi slutter udflugten i byens borg, som er en af de få i landet, som ikke blev ødelagt under Anden Verdenskrig. Udover oprindeligt at være et forsvarsværk var den også bolig for den lokale feudalfyrste, Daimyo Yamanochi Kazutoyo.

Borgen stammer fra 1603. Japans øverst hersker var historisk set shogunen, men han havde et system af fyrster under sig, og Daimyo Yamanochi var en af disse. Fra det centrale borgtårn har vi en fin udsigt over byen.

Efter endnu en dosis spændende japansk kultur er vi tilbage på skibet i løbet af eftermiddagen og kan slappe af med alle faciliteterne ombord.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
indien - chikurin ji tempel kochi_01
japan - kochi_borg_01 indien - kochi botanisk have_01

xxxx

Dag 9

HIROSHIMA, UDFLUGT - EN DAG I EFTERTÆNKSOMHEDENS TEGN

I dag anløber Celebrity Millennium kajen i Hiroshima, hvor vi har hele dagen til at opleve byen med blandt andet besøg ved monumentet for atombomben, Fredsparken og Fredsmuseet.

Byen Hiroshima har siden den 6. august 1945 været uløseligt forbundet med én ting: Atombomben Little Boy. Det amerikanske bombefly Enola Gay smed bomben klokken 8.15 om morgenen, og på et øjeblik efterlod det byen med omkring en kvart million indbyggere i et inferno af død og ødelæggelse.

Atombomben over Hiroshima – og den efterfølgende over Nagasaki tre dage senere – tvang japanerne til overgivelse og blev enden på Anden Verdenskrig - men samtidig også startskuddet til den langsomme genopbygning af de to byer.

I dag fremstår Hiroshima som en livlig havne- og industriby med over en million indbyggere, men i mindeparken midt i byen står tiden stille. Her ser vi blandt andet den berømte profil af Genbaku-domen, der som den eneste bygning i atombombesprængningens epicenter ikke blev slettet fra jordens overflade den augustdag i 1945.

Her mindes japanere og turister stadig de omkring 120.000 mennesker, der mistede livet som en direkte eller indirekte konsekvens af bombningen af byen. Vi går en tur i mindeparken og bliver mindet om et af verdenshistoriens mest skelsættende og grusomme øjeblikke.

Ved den store Fredspark åbnede for få år siden Orizu-tårnet. En elegant designet bygning, der blandt andet rummer turistkontor, restaurant og bar.

På de øverste etager er der en helt speciel udsigtsterrasse med en imponerende udsigt over byen, der ligger smukt i Ozu-flodens delta.

Vi besøger bygningen, og hvis det er vejr til det, køber vi sammen ind til en picnicfrokost (for egen regning), som vi kan nyde udenfor ved floden. Om aftenen sejler vi videre, mens vi fordøjer dagens indtryk.

Bemærk, at udflugten er en del af udflugtspakken, som er et tilkøb til rejsen.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Tilkøb udflugtspakke

japan - hiroshima_ground zero_02
japan - hiroshima_fredspark_01 Hiroshima GT1370724019

Dag 10

TIL HAVS

Den første dag på havet, hvor vi har god mulighed for at nyde skibets mange faciliteter, imens Celebrity Millennium stævner imod Kagoshima på sydspidsen af Japan.

I løbet af dagen holder rejselederen et spændende foredrag, og ellers gælder det bare om at komme rundt på skibet og måske prøve en ny restaurant eller en ny bar. Selvom vi hver aften har bord i hovedrestauranten, er det muligt at spise på egen hånd på en af skibets specialrestauranter.

Vælg f.eks. den italienske Tuscan Grill, den japanske Sushi on Five eller den utraditionelle Le Petit Chef, som serverer overraskelser med en 3D-animations projektor. Vær dog opmærksom på, at det typisk koster mellem 40-50 USD pr. person at spise på specialrestauranterne, hvorimod middagen i hovedrestauranten er inkluderet i rejsens pris.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium TheRetreatSunDeck_03

Dag 11

KAGOSHIMA, UDFLUGT TIL SAKURAHALVØEN OG SENGANEN-HAVEN

Vi er nået til sydspidsen af Japan, hvor vi tager med rejselederen på udflugt til Sakurahalvøen for at betragte en meget aktiv vulkan.

Der bliver også mulighed for at besøge en smuk japansk have med såkaldt ”lånt landskab”.

Kagoshima ligger smukt i bunden af en bugt i den sydligste del af Kyushu. På grund af sit varme klima, sine palmeklædte gader og sin beliggenhed lige overfor den majestætiske vulkan, Sakurajima, bliver den i folkemunde omtalt som Japans Napoli.

Vi tager færgen over på den anden side af bugten og går på opdagelse i naturen omkring Sakurajima. Den tre kilometer lange Nagisa-rute er helt speciel, da vi hele vejen kommer til at gå på stier og træbroer, der skærer sig igennem det landskab af lavasten, som blev dannet sidste gang, at vulkanen var i udbrud i 1914.

Derefter ser vi vulkanen lidt på afstand, når vi besøger byens Shiroyama-park, der smyger sig op ad bjerget af samme navn.

Fra udsigtsterrasser undervejs på ruten er der kig ind over byen med vulkanen i baggrunden, som sætter sig fast på nethinden længe efter, at skibet har forladt havnen i Kagoshima.

Det gør det ud på aftenen, og mens I måske hviler de ømme ben efter dagens gåture i Celebrity Millenniums spa, kan I glæde jer over, at morgendagen bliver mindre strabadserende.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
japan - kagoshima_natur_vulkan_03
japan - kagoshima_baad_01 japan - kagoshima_senganen haven_01

Dag 12

NAGASAKI, UDFLUGT TIL BL.A. ATOMBOMBE-MINDEPARKEN OG MOUNT INSA

I dag anløber skibet kajen i byen Nagasaki, der ligesom Hiroshima er uløseligt forbundet med de amerikanske atombombeangreb på Japan under Anden Verdenskrig.

Byen blev sørgeligt verdenskendt, da den anden atombombe blev kastet over Japan den 9. august 1945 og udslettede en stor del af Nagasaki. Cirka 40 procent af byens bygninger blev ødelagt under angrebet, som historikere anslår, kostede omkring 30.000 mennesker livet.

Men byens historie går meget længere tilbage end dette og er yderst interessant. Det var nemlig her, den europæiske indflydelse vandt indpas i Japans historie. Det var her, portugisiske søfolk, købmænd og jesuitiske missionærer bragte skydevåben og kristendom ind i landet.

Vi har en spændende dag i byen, hvor vi til fods og med sporvogn skal se de vigtigste seværdigheder. På museet for atombombeangrebet kommer vi tæt på den rædselsfulde begivenhed og nær museet besøger vi Fredsparken og Urakami-domkirken. Her dykker vi dybere ned i historien om den skæbnesvangre dag for snart 80 år siden og hører nogle af de mange beretninger fra de mennesker, der overlevede angrebet.

Nagasaki var det kristne centrum i Japan, og bomben eksploderede lige over det kristne kvarter i byen. Vi dykker længere tilbage i historien, når vi besøger den fine rekonstruktion af den kunstige ø, Dejima. I et par århundrede var Japan lukket for udlændinge. Undtagelsen var hollændere, der på Dejima fik lov til at have en lille handelsstation, som blev stærkt bevogtet og nøje overvåget.

Senere, i 1800-tallets sidste halvdel, var Japan tvunget til at åbne landet for udlændinge. Driftige typer som skotten Thomas Glover slog sig ned i Nagasaki. Han handlede med våben og andet isenkram og skabte sig derved en formue. På højen lige ovenfor krydstogtterminalen anlagde han en stor have med en pragtfuld villa, som I eventuelt kan nå at besøge på egen hånd.

Nagasaki ligger smukt for enden af en bugt, og fra Inasa-Yama-bjerget har vi en forrygende udsigt over byen og de omkringliggende bjerge og øer.

Efter en dag i eftertænksomhedens tegn sejler skibet om aftenen videre med kurs mod den sydligste af de fem store, japanske øer, Kyushu.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Nagasaki Twilight Overview
japan - nagasaki_fredsparken_01 japan - nagasaki_by_stemning_01

xxx

Dag 13

FUKUOKA, BYVANDRING MED REJSELEDEREN INKL. RAMEN-FROKOST

I løbet af natten er vi ankommet til storbyen Fukuoka, hvor vi skal rundt til fods og med offentlig transport for at se nogle af byens seværdigheder.

Vi befinder os nu på Kyushu, den sydligste af de fem store, japanske øer. Øen har historisk set været midtpunktet for Japans kontakt med andre lande, og Fukuoka har daglige færgeforbindelse til Busan i Sydkorea.

Fukuoka ligger på nordsiden af øen Kyushu, og med sin beliggenhed tæt på Kina og Korea fik den tilnavnet Porten til Asien – og Fukuoka var da også centrum for handel med disse lande i århundreder. Byen blev stort set totalt smadret under Anden Verdenskrig, men overlevede og er i dag en moderne og usædvanlig grøn by med omkring 1,6 millioner indbyggere.

Vi begynder vores dag i Fukuoka med en stille og rolig spadseretur i den store og smukke park, Ohori-koen. I parken ligger en traditionel japansk have kreeret af Japans mest berømte nutidige havearkitekt, Nakane Kinsakuki.

Næste stop er Hakata-Machiya Furusato-kan museet. Museet ligger i tre traditionelt byggede japanske byhuse, der rummer interessante udstillinger og levende værksteder, som viser den gamle lokale Hakata-kultur.

Fra museet spadserer vi til Kushida-jinja-helligdommen. Denne shinto-helligdom har en over tusinde år gammel historie og er centrum for byens største årlige festival: Hakata Gion Yamakasa. Vi kigger indenfor.

Vores næste stop er byens største shoppingcenter, Canal City, blot ti minutters gang væk. Igennem det arkitektonisk spændende center løber en kunstig flod. I første omgang stiler vi imod Ramen Stadium på centrets fjerde sal.

Ramen, Japans berømte nudelsuppe, fås i mange udgaver - og her er der ikke mindre end otte boder, der byder på hver sin udgave. Et ideelt sted at indtage frokosten. Efter frokost er der også tid til at se sig omkring - og eventuel shoppe lidt - i nogle af de 250 butikker.

For dem, der har lyst og kræfter, ligger det verdensberømte Fukuoka Asiatiske Kunstmuseum et kvarters gang fra centret (entré er for egen regning). Man kan også vælge at tage en taxa tilbage til terminalen eller gå på opdagelse i byen på egen hånd.

Tag evt. en bid af byen ved nogle af de små madboder, yatai, der sælger flere populære retter. Gør som de lokale, og nyd en skål tonkotsu ramen (nudler i svinebouillon).

Her er også mange andre muligheder, og rejselederen er behjælpelig med at skaffe en taxa og med forslag til, hvad man yderligere kan se. Omkostninger til taxa tilbage til skibet er for egen regning.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
Fukuoka Ohori Parken Pavillon 2625436629
Fukuoka Kushida Templet 734453380 Fukuoka Ramen 2214800641

xxx

Dag 14

BUSAN I SYDKOREA, BYVANDRING MED GAMCHEON, FN-KIRKEGÅRDEN OG FISKEMARKED

I løbet af natten har skibet krydset Det Østkinesiske Hav, og vi er nu kommet til Sydkorea, hvor skibet har lagt til i Busan, landets næststørste by med omkring 3,6 millioner indbyggere.

Byens havn er blandt de fem største i verden, og man fornemmer med det samme, at vi er kommet til en pulserende storby.

Dagens udflugt begynder i det tidligere slumkvarter, Gamcheon Culture Village - i dag et meget populært og livligt kvarter i bakkerne med pastelfarvede huse, farverige vægmalerier, stejle gader og snoede gyder. Her besøger vi sammen en række flotte udsigtspunkter, hvorfra vi kan se helt ”hjem” til skibet.

Der er også tid til at udforske kvarteret på egen hånd, hvor vi kan fordybe os i smalle gyder fyldt med overraskelser og opdage charmerende caféer, håndværksbutikker og gallerier med lokale kunstneres værker.

Derefter kører vi sammen til FN-kirkegården – et smukt og stemningsfyldt anlæg for Koreakrigens internationale faldne. De lande, der deltog på FNs side, er repræsenteret med mindeplader og flag – også Danmark er repræsenteret, da landet deltog i Koreakrigen med hospitalsskibet Jutlandia.

Tilbage på havnen skal vi besøge byens store fiskemarked – fisk og skaldyr findes i et enormt udvalg her og i de nærliggende restauranter.

Oplev den travle atmosfære, mens lokale fiskere sælger deres friske fangst. Smag på en række skaldyr eller spis evt. på markedets restauranter for et lækkert skaldyrsfest.

Vælger du at opleve mere af byen på egen hånd, skal du blot huske at være tilbage på skibet i god tid, inden skibet sejler klokken 18. Om aftenen spiser vi middag sammen i skibets restaurant.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+

Tilkøb udflugtspakke

busan_befolkning_01
busan_tower_01 busan_by_udsigt_01

xxx

Dag 15

TIL HAVS

Hele dagen er vi på havet og kan benytte os af skibets faciliteter.

Togtet nærmer sig sin afslutning, og det er blevet sidste chance for at benytte skibets faciliteter, inden vi ankommer til Seoul. I løbet af dagen holder rejselederen et spændende foredrag, og ellers gælder det bare om at komme rundt på skibet og måske prøve en ny restaurant eller en ny bar. Måske er det blevet tid til at besøge fitnesscentret og tage en tur på løbebåndet med udsigt over havet. Eller til at få læst nogle sider og tage en gåtur på dækket.

  • All Inclusive

Her skal i bo

Celebrity Millennium Panama Canal Inkluderet i prisen
Krydstogt

Celebrity Millennium

+
celebrity millennium_udvendig_02

Dag 16

SEOUL I SYDKOREA, VI TJEKKER UD FRA CELEBRITY-SKIBET, BYRUNDTUR

Vores krydstogt er desværre tæt på at komme til en ende – men vores rejse er langt fra forbi. Tidligt om morgenen sejler skibet ind i Incheons havn, der ligger tæt på Seoul.

Efter morgenmaden tjekker vi ud fra skibet og bliver hentet af vores bus og lokale guide, som kører os ind til Seouls centrum gennem både moderne og naturskønne landskaber.

Seoul er Asiens femtestørste by og har den største havn på vestkysten. Hovedstaden er en blanding af moderne skyskrabere og forretningskomplekser, gamle kongelige paladser, udsmykkede buddhistiske templer og rolige haver.

Seoul er også fyldt med fantastiske spisemuligheder fra femstjernet asiatisk køkken til virkeligt godt street food i de små boder på f.eks. det berømte Gwangjang-marked.

Vi begynder dagen med en byrundtur, og som det første besøger vi den kæmpestore Gwanghwamun-plads. Den blev genåbnet i 2022 efter en omfattende renovering og er blandt andet kendt for sine springvand. Pladsen er ligeledes et perfekt udgangspunkt for en smuk spadseretur og for at udforske andre centrale dele af byen.

Vi ser pladsens store statuer af Kong Sejong den Store og Admiral Yi Sun-sin, og vi kan også nyde udsigten til paladset Gyeongbokgung, som ligger lige foran pladsen – og som er vores næste stop.

Det majestætiske Gyeongbokgung-palads er et ikonisk symbol fra det 14. århundredes Joseon-dynasty med fantastisk arkitektur, rummelige haver og rolige gårde. Her har vi god tid til at tage hele dette fascinerende og anderledes sceneri ind, der udspiller sig med de smukke udsigter over Bugaksan-bjerget som bagtæppe.

Inden vi forlader paladset, overværer vi også stedets imponerende vagtskifteceremoni, som er en både farverig og traditionsbundet begivenhed, der finder sted dagligt.

Undervejs finder vi en god frokostrestaurant og kan evt. nyde en lækker traditionel bulgogi-frokost (ikke inkluderet). Bulgogi er en traditionel koreansk ret lavet af tyndt skåret, marineret oksekød, der grilles til perfektion og serveres med en række tilbehør.

Herefter går turen til antikgaden Insadong, som er et af de mest ikoniske kvarterer i Seoul og kendt for sine antikvitetsbutikker, souvenirbutikker, traditionelle papirvarer, håndværksbutikker, yndige traditionelle tehuse i træ og kunstgallerier med koreansk kunst. Her er både folkeliv og gode muligheder for at stimulere shopping-genet.

Midt på eftermiddagen tjekker vi ind på vores hotel, som ligger midt i det hyggelige Insadong-kvarter.

Her skal vi bo de næste par dage, medens vi oplever hovedstadens fascinerende blanding af hypermoderne skyskrabere og gamle paladser.

  • Morgenmad

Her skal i bo

EXTERIOR DAY Inkluderet i prisen
Seoul

AMID Hotel Seoul

seoul_skyline_01
Geunjeongjeon Seoul seoul_marked_01

xxx

Dag 17

SEOUL I SYDKOREA, OPLEV DMZ PÅ GRÆNSEN TIL NORDKOREA, BESØG I N SEOUL TOWER

Efter en god nats søvn vågner vi op til endnu en dag med en oplevelse, som ikke mange kan hakke af på deres egen bucket-liste.

Efter morgenmaden skal vi i dag på udflugt til grænsen imod Nordkorea, hvor vi skal udforske den demilitariserede zone, der ligger som en buffer imellem de to lande, der en gang var forenet, men i dag er rygende uenige om stort set alt.

Vi starter med at køre i bus nordpå til byen Paju – en køretur på omkring halvanden time. Her ankommer vi til Imjingak-parken, hvorefter vi hopper over i en officiel shuttlebus, der kører os videre til den demilitariserede zone.

Zonen er et samlet kompleks eller en slags park med flere forskellige udstillinger og museer, der fortæller historien om området og baggrunden for konflikten imellem Nord og Syd. Vi får et indblik i Koreas delte historie og besøger blandt andet DMZ-udstillingshallen, hvor vi bliver klogere på regionens historiske og politiske betydning.

Vi kommer også til at se Dora-observatoriet, hvorfra der er mulighed for at kigge ind i Nordkorea og få en lille fornemmelse af det isolerede land. Vi ser også Frihedsbroen, der engang blev brugt til at udveksle krigsfanger og hører lidt om dens historiske betydning som et symbol på håb og forsoning mellem Nord- og Sydkorea.

Vi kan gå tæt på og tage billeder, men adgang til selve broen er normalt begrænset af sikkerhedsmæssige årsager. Det er alligevel en stærk oplevelse, der gør indtryk og giver indsigt i Koreas delte historie.

Vi ser også den såkaldte ”tredje tunnel”, som blev opdaget i 1978 af sydkoreanerne, og som er et både fascinerende og lidt skræmmende indblik i de underjordiske forsøg på at infiltrere Sydkorea fra nord.

Vi slutter af med et besøg i Unification Village – eller Tongilchon på koreansk. Det er en landsby, der ligger i Sydkoreas kontrolzone op imod grænsen og lige udenfor DMZ. Landsbyen blev bygget for at blive et hjem for tidligere soldater og folk, der havde mistet deres oprindelige hjem i Korea-krigen – men i dag bor her mest bønder med mindre gårde og diverse souvenirbutikker.

Landsbyen blev også brugt som en måde for Sydkorea at gennemtrumfe en aktiv tilstedeværelse i grænseområdet og for at råde bod på den isolerede tilværelse så tæt på grænsen, nyder indbyggerne visse skattefordele og gratis fødevarer fra regeringen.

Efter besøget i DMZ vender vi tilbage til Seoul og besøge N Seoul Tower, som er et landmærke, der kan ses fra hele byen og omegn på grund af sine 480 meter i højden. Det ligger på toppen af Namsan-bjerget og blev bygget i 1969 som Koreas første tv- og kommunikationstårn.

Her er et udsigtsdæk med en fantastisk udsigt over Seoul, restauranter og en digital udstilling, der fortæller landets historie ved hjælp af 32 fladskærmstv – men langt de fleste kommer for de suveræne udsigter.

Vi er tilbage på vores hotel sidst på eftermiddagen og kan slappe lidt af med tid på egen hånd inden middagen.

Bemærk:
Vi tager forbehold for, at DMZ pludseligt kan blive lukket helt for besøgende, hvis der opstår en situation med yderligere politiske spændinger imellem de to lande i syd og nord. I så fald vil vi naturligvis erstatte dagens planlagte program med andre oplevelser. Regn heller ikke med at besøge Joint Security Area (JSA), som er stedet med de blå barakker, som du ofte ser i nyhederne.

  • Morgenmad

Her skal i bo

EXTERIOR DAY Inkluderet i prisen
Seoul

AMID Hotel Seoul

Dmz Kabelbane 2433841457
Dmz Dokgae Bridge 2503477073 Dmz Kaesong Town I Nordkorea Kig Fra Dora Observatory 2476600601

xxx

Dag 18

SEOUL, HJEMREJSE TIL DANMARK

Det er desværre blevet tid til at afslutte vores rejse og vende tilbage til Danmark.

Vi spiser morgenmad tidligt om morgenen, tjekker ud fra hotellet og kører til lufthavnen i Seoul, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark mange spændende oplevelser rigere.

Bemærk:
Der er skiftende sejlplan, så dagsprogram kan variere afhængig af afgang! Dette dagsprogram er baseret på afrejse i september 2026.

  • Morgenmad
japan - mount fuji_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.600+ anmeldelser)