Vi starter vores eventyr i Barcelona, hvor vi straks mærker skibets luksuriøse atmosfære og mange faciliteter, mens vi sætter kurs mod Portugals kyster.
Vi ankommer til Lissabon, hvor den portugisiske hovedstads bohemecharme og snoede gader i Alfamakvarteret byder os velkommen. Her får vi mulighed for at dykke ned i landets rige historie på en byvandring og nyde smagsprøver på den lokale gastronomi på en udflugt udenfor byen til en autentisk landsby beliggende i smuk natur.
I Porto skal vi på en fortryllende byvandring gennem den UNESCO-beskyttede historiske bymidte, hvor vi naturligvis også får en smagsprøve på områdets berømte portvin på en rundvisning i et af byens mange portvinshuse. Den charmerende stemning fortsætter i Sevilla, hvor vi udforsker den andalusiske hovedstads katedral og charmerende kvarterer.
På krydstogtet har vi tre hele dage på havet med masser af tid til at udforske Celebrity EQUINOX og alt, hvad hun har at byde på. Celebrity Cruises har generelt nogle af de bedste og nyeste skibe på markedet. Her får I moderne og elegant indretning, store kahytter og suiter og et højt serviceniveau. På vores dage til søs får vi rig mulighed for at nyde skibets mange faciliteter, deltage i spændende foredrag og knytte bånd med vores medrejsende.
Celebrity EQUINOX tilbyder et væld af aktiviteter fra afslapning ved en af de tre pools ombord, teatersal, kvalitets-spa og enestående kulinariske oplevelser i en af skibets mange restauranter, hvor udbuddet af vine også er imponerende. Med en All Inclusive-pakke ombord kan I nyde drikkevarer og lækre måltider uden at bekymre jer om ekstra omkostninger, da drikkepenge, en Classic-drikkepakke, WiFi og havneudgifter også er inkluderet – udover de mange faciliteter og underholdning ombord.
Fra Cadiz tager vores skib os videre til Marokko, hvor Tanger og den mindre strandby Asilah afslører en verden af farver, dufte, historie og kultur, der opleves perfekt på et krydstogt. På en guidet udflugt snuser vi både til medinaen og kasbah’en i stemningsfulde Tanger, inden vi returnerer til Barcelona. Her venter en panoramisk byrundtur med besøg ved de vigtigste seværdigheder, inden vi desværre må sætte kursen imod lufthavnen og vores fly hjemover.
Rejsen er inklusive fire private udflugter sammen med vores danske rejseleder. Derudover er det muligt at tilkøbe en privat udflugtspakke, hvis du skal have det maksimale ud af rejseprogrammet.
Som for alle vores krydstogter med dansk rejseleder rejser vi i en lille gruppe med 15-25 deltagere. Glæd jer til at være i selskab med en særdeles kompetent rejseleder og til masser af oplevelser undervejs.
Bemærk skiftende sejlplan
Der er skiftende sejlplan, så dagsprogrammet kan variere afhængig af afgang!