Bemærk venligst! Der er skiftende sejlplan, så dagsprogrammet varierer i forhold til afgangsdato.
Fly til Amsterdam og checkin på Celebrity Eclipse.
På havet - Vi har kurs mod Irland. Vi lærer skibet bedre at kende og spiser sammen i hovedrestauranten.
Cork (Cobh), Irland - Byvandring med vores rejseleder i den charmerende by Cork. Byturen tager os blandt andet til St. Anne's Church og et smørmuseum. Der er også tid til shopping på egen hånd.
Dublin (Dun Laoghaire), Irland - Heldagstur til Dublin inkl. frokost. Udflugt til Trinity College med dets fantastiske bibliotek, byens georgianske kvarter, Phoenix Park, General Post Office og nogle af de smukke broer. Der er også mulighed for at shoppe på egen hånd (tilkøb udflugtspakke).
På havet - Vi nyder skibets faciliteter og har en dag med afslapning inden vores næste destination. (på afgangen i 2026 = Belfast, Nordirland)
Liverpool, England - Beatles' ikoniske hjemby. Vores rejseleder viser os kort rundt i nærområdet og orienterer os om de forskellige muligheder, som byen tilbyder. Sammen tager vi en sejltur med færge på floden Mersey. (på afgangen i 2026 = på havet)
Belfast, Nordirland - Mulighed for at besøge Titanic Quarter med en interaktiv udstilling om det usynkelige skib (på egen hånd), eller tag med på byvandring med vores rejseleder, hvor vi blandt andet kommer forbi Operahuset, Albert Memorial-klokketårnet og byens imponerende rådhus. (på afgangen i 2026 = Liverpool, England)
Glasgow (Greenock), Skotland - Heldagstur til Glasgow til en fantastisk victoriansk kirkegård med en udsøgt udsigt over byen, Glasgow Cathedral og City Chambers. Om eftermiddagen er der afsat tid til aktiviteter på egen hånd såsom frokost, shopping og/eller et besøg på Kelvingrove Art Gallery and Museum, den store kunst, historie og naturhistoriske museum (tilkøb udflugtspakke).
På havet - Vi har endnu en hel dag til søs. Dagen er fri til at nyde skibet og gøre lige det, I har lyst til.
Lerwick, Shetlandsøerne - Byvandring i Lerwick, der er hovedstaden på Shetlandsøerne – ca. 160 km nord for kysten til Skotland.
Inverness/Loch Ness (Invergordon), Skotland - Heldagsudflugt med sejltur på Loch Ness, besøg ved Urquhart Castle og på et whiskydestilleri inklusive smagsprøver.
Kirkwall - Orkneyøerne, Skotland - Bemærk, dette stop gælder kun for afgangen den 6. maj 2026, som er en dag længere (14 dage/13 nætters krydstogt). Afvent beskrivelse af udflugtsprogram (tilkøb)
På havet - Det er vores sidste hele dag på Celebrity Eclipse. Vi fordøjer de mange oplevelser og nyder den sidste dag, inden vi rejser fra Amsterdam mod Danmark næste dag. |