Royal Caribbean

Royal Caribbean

På alle Royal Caribbeans skibe er der en meget afslappet stemning, selvom det er virkelig dejlige 4-stjernede skibe. Det er store eller mellemstore skibe, som alle er lyse og venlige og med mange faciliteter.

Standarden på maden er høj, og der er mange restauranter at vælge imellem. Spisetiderne er fleksible, hvilket giver en dejlig afslappet atmosfære. Royal Caribbean er gode til at arrangere "sail away parties" med fx caribisk steel-band.

Billeder fra Royal Caribbean

Skibe fra Royal Caribbean

Royal Caribbean

Adventure of the Seas

Adventure of the Seas tilhører Voyager-klassen og har gennemgået rederiets til dato mest omfattende renovering til sæsonen 2016-17. Kahytter i alle kategorier er blevet opgraderet og på restaurantscenen findes nu udover hovedrestauranten flere af de temarestauranter, som kendes fra andre af rederiets skibe, herunder den japanske Izumi og steakrestauranten Chops Grille. 

Adventure of the Seas har rigtigt mange tilbud om bord og egner sig godt til familier, men der findes også rolige områder, som er forbeholdt det voksne publikum. Skibet har bl.a. en teatersal med Broadway-underholdning, tre pools (heraf en kun for voksne), en lækker spa, fitnesscenter, masser af barer og egen shoppingarkade. 

royal caribbean_adventure of the seas_udvendig_04
  • Passagerkapacitet: 3.114
  • Længde: 311 m
  • Bruttotonnage: 138.000 t
  • Bredde: 48 m
  • Marchfart: 22 knob
  • I trafik fra: november 2001
  • Renoveret: 2016

Royal Caribbean

Jewel Of The Seas

Jewel Of The Seas tilhører Radiance-klassen og gennemgik en totalrenovering af alle kahytter og fællesområder, som restauranter, pooldæk, spa og butikker til 2016-sæsonen. Også wifi er forbedret med et nye VOOM-system - det hurtigste wifi til søs.

Om bord på det strømlinede Jewel Of The Seas finder I bl.a. teater, fitnesscenter, en fantastisk spa, 3 pools, herunder en overdækket pool anlagt i en tropisk have (kun adgang for voksne), 16 barer, herunder en champagnebar, og 4 restauranter. På pooldækket findes som noget nyt en kæmpe skærm, der viser film under stjernerne. 

I hovedrestauranten er alt mad inkluderet i prisen. Herudeover findes tre temarestauranter, hvor man betaler et gebyr til gengæld for ekstra luksus. Chops Grill serverer møre steaks, Giovanni's Table serverer traditionsrig, italiensk mad med fokus på toscanske råvarer og Izumi serverer frisk og smagfuld sushi og andre lækre japanske retter.

Jewel of the Seas har mange aktiviteter om bord og naturligvis velassorterede toldfri butikker.

Læs mere Læs mindre
royal caribbean_jewel of the seas_skib udvendigt_02
  • Passagerkapacitet: 2.501
  • Længde: 293 m
  • Bruttotonnage: 90.090 t
  • Bredde: 32 m
  • Marchfart: 25 knob
  • I trafik fra: juli 2002
  • Renoveret: 2016

Royal Caribbean

Allure of the Seas

Allure of the Seas er det andet skib i Oasis-klassen og er et af verdens største cruiseskib, og skibet kom i december 2010. På skibene i Oasis-klassen er der hele 37 kahytskategorier at vælge i mellem.

Om bord på Allure Of The Seas finder du bl. a.: Central Park - et ægte udendørs miljø med åbne pladser, frodige tropiske områder, stille vandrestier, udendørs servering, butikker, kunstgalleri, koncerter og gadeunderholdning. 

Boardwalk - Bydelen rummer bl.a. 6 suiter og 229 kahytter, og tilbyder masser af underholdning for hele familien med en række spisesteder, butikker, aktiviteter og - for første gang til søs - en original, håndlavet karrusel.

AquaTheatre - Her vil I kunne svømme om dagen, tage dykkerkurser eller bare ligge og slappe af på en af de mange solstole rundt om det store bassin. Om aftenen vil AquaTheatre byde på fantastiske vandshows med lys og musik, akrobatik, teater, synkronsvømning, vandballet og opvisning af professionelle dykkere.

Yderligere findes Opal-teater, spektakulære skøjteshows, live musik, fitnesscenter, en fantastisk spa, 4 pools og 10 boblebade, 15 restauranter, barer og champagnebar. I hovedrestauranten og buffetrestauranten er alt mad inkluderet i prisen. Børnene har deres egen Youth Zone; et helt område for børn og unge med forskellige spændende aktiviteter og underholdning. Skibet har naturligvis også et elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

Læs mere Læs mindre
royal caribbean_allure of the seas_pool_01
  • Passagerkapacitet: 5.402
  • Længde: 362 m
  • Bruttotonnage: 220.000 t
  • Bredde: 65 m
  • Marchfart: 23 knob
  • I trafik fra: december 2010

Royal Caribbean

Harmony of the Seas

Harmony of the Seas er Royal Caribbean Cruise's store Oasis-klasse. Det er endnu større end sine søsterskibe og dermed et af verdens største krydstogtskibe! Ud over Central Park og Boardwalk og en bred vifte af restauranter har skibet blandt andet tre imponerende vandrutsjebaner og robot-bartendere. Skibet har også virtuelle balkoner i de indvendige kahytter.

Nogle af skibets balkonkahytter har udsigt til Boardwalk eller Central Park i centrum af skibet med udendørs miljø med åbne pladser, frodige tropiske områder, stille gangstier, servering, butikker, kunstgalleri, koncerter og gadeunderholdning. Skibet har som noget helt særligt virtuelle balkoner i de indvendige kahytter, hvilket giver mulighed for havudsigt selv i en indvendig kahyt.

royal caribbean harmony of the seas_wonderland_vand_land_03
  • Passagerkapacitet: 5479
  • Længde: 362 m
  • Bruttotonnage: 227.700 t
  • Bredde: 47 m
  • Marchfart: 23 knob
  • Bygget/senest renoveret: maj 2016

Royal Caribbean

Symphony of the Seas

Det nyeste skud på stammen af den prisvindende Oasis-klasse og et af verdens største krydstogtskibe. Her er der underholdning for alle pengene med Ultimate Abyss-rutsjebane, kunstigt skabte bølger man kan surfe på, skøjtebaner og masser af andre sjove ting. Det voksne publikum kan få rystet en drink af en robot, slappe af i børnefri zoner og få skønhedsbehandlinger i Vitality Spa.

Sulten kan stilles i hovedrestauranten eller på en af de 20 øvrige restauranter. Der findes et hav af forskellige kahytter, heriblandt kahytter med balkon og udsigt til havet eller med udsigt til det store indvendige Central Park-område. Som noget helt særligt for de nye skibe i Oasis-klassen findes der indvendige kahytter med virtuel udsigt. 

 

symphony of the seas_faelles omraader_01
  • Passagerkapacitet: 5400
  • Længde: 362 m
  • Bruttotonnage: 225.000 t
  • Bredde: 65 m
  • Marchfart: 23 knob
  • Bygget: 2017

Royal Caribbean

Anthem of the Seas

Det seneste skud på stammen af skibe i Quantum-klassen fra Royal Caribbean. Rederiet beskriver selv Anthem of the Seas som revolutionerende - ombord findes bl.a. mange andre aktiviteter en skydiving- simulator, en cirkusskole og den såkaldte North Star, en kapsel, som svæver med 360 graders udsigt 100 meter over havet. Med andre ord, så er Anthem of the Seas især velegnet til jer, der holder af action og af at have mange muligheder.

Også på restaurantsiden er der sket meget nyt. På Anthem of the Seas introduceres det såkaldte Dynamic Dining, som betyder, at man kan vælge frit blandt alle skibets restauranter.

Prøv f.eks. den asiatiske Silk, den japanske Izumi, den italienske Jamie's eller burgerrestauranten Johnny Rockets. Det er dog også muligt at vælge Dynamic Dining Classic, hvor man som normalt på krydstogter har fast bord i samme restaurant hver aften.

Anthem of the Seas er et familievenligt skib men også et skib med rolige områder med spa og skønne omgivelser ved forskellige pools. Kahytterne er de mest rummelige og luksuriøse i Royal Caribbeans flåde.

Læs mere Læs mindre
anthem of the seas_overview
  • Passagerkapacitet: 4.905
  • Længde: 348 m
  • Bruttotonnage: 168.666 t
  • Bredde: 41 m
  • Marchfart: 22 knob
  • I trafik fra: april 2015

Royal Caribbean

Brilliance Of The Seas

Brilliance Of The Seas tilhører Radiance-klassen og er tegnet i et smukt og strømlinet super-yacht design. Med glas fra loft til gulv på fællesområderne, mange udvendige kahytter og glasinddækkede elevatorer, som vender ud mod havet, har du hele tiden mulighed for at nyde synet og udsigten fra skibet.

Om bord på Brilliance Of The Seas finder du bla. teater, fitnesscenter, en fantastisk spa, 3 pools, herunder en overdækket pool anlagt i en tropisk have (kun adgang for voksne), 16 barer, herunder en champagnebar, og 3 restauranter.

I hovedrestauranten er alt mad inkluderet i prisen og i de to temarestauranter, Chops Grill Steakhouse og Portofino, betaler du et mindre gebyr til gengæld for ekstra luksus.

Skibene i Radiance-klassen har samtidig rigtigt mange tilbud til børn og barnlige sjæle, som fx minigolfbane, klatrevæg, basketballbane og videospil. Skibet har naturligvis også et elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

Læs mere Læs mindre
royal caribbean_brilliance of the seas_restaurant_01
  • Passagerkapacitet: 2.501
  • Længde: 293 m
  • Bruttotonnage: 90.090 t
  • Bredde: 32 m
  • Marchfart: 25 knob
  • I trafik fra: juli 2002

Royal Caribbean

Explorer of the Seas

Explorer of the Seas tilhører Royal Caribbeans Voyager-klasse og blev søsat i 2000, renoveret i 2010 og står over for en mindre renovering igen i 2014. Skibet egner sig særdeles godt til familier og jer, der holder et højt aktivitetsniveau.

Ombord finder I bl.a. skøjtebane, klatrevæg, minigolfbane, golfsimulator og mange aktiviteter for både små og store børn, teenagere og voksne. Der er naturligvis også rolige områder, hvor man kan sidde og i fred og ro og læse en bog eller nyde udsigten over havet. Der tilbydes selvfølgelig babysitter-service ombord. Skibet har en shoppingarkade, som er åbent døgnet rundt. Ud over hovedrestauranten, som serverer dejlig mad til frokost og aften, kan I mod et beskedent ekstragebyr spise sushi og italiensk på specialrestauranterne.

royal caribbean_explorer of the seas_pool_01
  • Passagerkapacitet: 3.840
  • Længde: 339 m
  • Bruttotonnage: 154.407 t
  • Bredde: 56 m
  • Marchfart: 23,7 knob
  • I trafik fra: Okt. 2000 (renoveret 2010)

Royal Caribbean

Freedom of the Seas

Freedom of the Seas tilhører Royal Caribbeans Freedom-klasse og er et særdeles godt skib til familier og børn i alle aldre.Ombord findes som noget helt særligt den såkaldte Dreamworks Experience, hvor I kan møde figurer fra populære animationsfilm som fx Shrek og Madagascar.

Her findes 3D-biograf, vandland og skøjtebane men også områder forbeholdt voksne. Der er fire pools om bord, bl.a. det overdækkede Solarium, hvor kun voksne må være.

Blandt skibets mange restauranter finder I noget for enhver smag: Chops Grille Steakhouse, Sorrento's Pizza og den "fine" italiener Portofino. Herudover et bageri, som udelukkende serverer cup cakes.

Når I har spist for meget, kan I gå i det store, veludstyrede fitnesscenter, spille basketball eller prøve kræfter med klatrevæggen. Når I skal forkæles, kan I gå i Vitality Spa og få massage eller andre behandlinger.

royal caribbean_freedom of the seas_restaurant_01
  • Passagerkapacitet: 3.634
  • Længde: 339 m
  • Bruttotonnage:  160.000 t
  • Bredde: 56 m
  • Marchfart: 21,6 knob
  • Bygget/senest renoveret: 2006/2011

Royal Caribbean

Legend of the Seas

Legend Of The Seas tilhører Royal Caribbeans' Vision-klasse og har plads til 2.074 gæster. Skibet blev bygget i 1995 men gennemgribende renoveret i 2013, så det nu tilbyder alle tænkelige faciliteter. Samtidigt er det er et overskueligt skib. Skibet har 11 dæk og tilbyder hele 6 swimming- og whirlpools, inkl. et overdækket solarium kun for voksne gæster.

Herudover finder I Vitality Spa, som tilbyder en lang række behandlinger, og et helt nyt og veludstyret fitnesscenter. Her er udendørs biograf, teatersal, shoppingarkade, barer og cafeer og naturligvis en række fremragende restauranter. Hovedrestauranten serverer morgenmad, frokost og aftensmad, som er inkluderet i prisen. For et beskedent ekstrabeløb kan man spise i det nye Chef's Table Experience, bøfhuset Chops Grille og den japanske Izumi, som bl.a. serverer sushi.

royal caribbean_legend of the seas_skib_udvendigt_06
  • Passagerkapacitet: 2.076
  • Længde: 264 m
  • Bruttotonnage: 70.000 t
  • Bredde: 10.5
  • Marchfart: 24 knob
  • I traffik fra: September 1995

Royal Caribbean

Liberty of the Seas

Liberty of the Seas tilhører Royal Caribbeans Freedom-klasse og er et særdeles godt skib til familier og børn i alle aldre. Ombord findes som noget helt særligt den såkaldte Dreamworks Experience, hvor I kan møde figurer fra populære animationsfilm som fx Shrek og Madagascar. Her findes 3D-biograf, vandland og skøjtebane men også områder forbeholdt voksne. 

Blandt skibets mange restauranter finder I noget for enhver smag: Chops Grille Steakhouse, Sorrento's Pizza og den "fine" italiener Portofino. Herudover et bageri, som udelukkende serverer cup cakes.

Når I har spist for meget, kan I gå i det store, veludstyrede fitnesscenter, og når I skal forkæles, kan I gå i Vitality Spa og få massage eller andre behandlinger. 

royal caribbean_liberty of the seas_skib_udvendig_02
  • Passagerkapacitet: 3.634
  • Længde: 348 m
  • Bruttotonnage: 160.000 t
  • Bredde: 57 m
  • Marchfart: 21,6 knob
  • I trafik fra: Maj 2007 (renoveret 2011)

Royal Caribbean

Mariner of the Seas

Mariner of the Seas tilhører Voyager-klassen - de største krydstogtskibe på det åbne hav og her er der oplevelser for alle. Det brede udvalg af tilbud og faciliteter sørger for, at der altid er noget at lave fra morgen til aften, både for store og små. Om bord finder du alt fra klatrevæg og fitnesscenter til verdens største skøjtebane til søs.

Skibet har fire swimmingpools, herunder The Solarium, hvor kun voksne har adgang. Royal Promenade - skibets helt egen butiksarkade spænder over fire dæk og tilbyder en lang række butikker og cafeer og forskellige former for underholdning, herunder en sportsbar og en engelsk pub. Skibene i Voyager-klassen har samtidig rigtigt mange tilbud til børn.

Aftenunderholdningen om bord giver dig en stribe valg fra klassiske Broadway-shows til det fantastiske Casino Royale.

Mariner of the Seas tilbyder mange forskellige kahytskategorier, lige fra Royal Suites til udvendige kahytter med balkon og indvendige kahytter uden udsigt.

Læs mere Læs mindre
royal caribbean_mariner of the seas_restaurant_chops grille_02
  • Passagerkapacitet: 3.114
  • Længde: 311 m
  • Bruttotonnage: 138.000 t
  • Bredde: 48 m
  • Marchfart: 22 knob
  • I trafik fra: januar 2004

Royal Caribbean

Serenade of the Seas

Serenade of the seas tilhører Radiance-klassen og er tegnet i et smukt og strømlinet super-yacht design.Med glas fra loft til gulv på fællesområderne, mange udvendige kahytter og glasinddækkede elevatorer, som vender ud mod havet, har du hele tiden mulighed for at nyde synet og udsigten fra skibet.

Om bord på Serenade of the seas finder du bla. teater, fitnesscenter, en fantastisk spa, 3 pools, herunder en overdækket pool anlagt i en tropisk have (kun adgang for voksne), 16 barer, herunder en champagnebar, og 3 restauranter.

I hovedrestauranten er alt mad inkluderet i prisen og i de to temarestauranter, Chops Grill Steakhouse og Portofino, betaler du et mindre gebyr til gengæld for ekstra luksus.

Skibene i Radiance-klassen har samtidig rigtigt mange tilbud til børn og barnlige sjæle, som fx minigolfbane, klatrevæg, basketballbane og videospil. Skibet har naturligvis også et elegant kasino om bord samt toldfri butikker.

 

Læs mere Læs mindre
serenade krydstogt udvendigt
  • Passagerkapacitet: 2.501
  • Længde: 293 m
  • Bruttotonnage: 90.090 t
  • Bredde: 10.5
  • Marchfart: 25 knob
  • I trafik fra: August 2003
  • Renoveret: 2012

Royal Caribbean

Splendour of the Seas

Dette skib tilhører Royal Caribbean's Vision-klasse og blev bygget i 1996 og senest renoveret i november 2011. I den forbindelse fik skibet flere balkonkahytter og flere underholdnings- og shoppingfaciliteter.

De store åbne vinduesflader på skibet giver masser af lys og ikke mindst en herlig udsigt. Skibet tilbyder et stort underholdningstilbud, førsteklasses træningscenter og spa, 18-hullers minigolfbane, klatrevæg og et stort teenageområde. Det er et af de mindre skibe med plads til omkring 2.000 passagerer.

På restaurantsiden kan man ud over hovedrestauranten, hvor alt mad er inkluderet i prisen, vælge mellem en række specialrestauranter som f.eks. en asiatisk restaurant, hvor man får lidt mere at vælge mellem til gengæld for en beskeden ekstrabetaling.

royal caribbean_splendour of the seas_solarium_01
  • Passagerkapacitet: 2.074
  • Længde: 265 m
  • Bruttotonnage: 69.130 t
  • Bredde: 32 m
  • Marchfart: 22 knob
  • I trafik fra: marts 1996

Royal Caribbean

Vision of the Seas

Vision of the Seas, som har lagt navn til hele Royal Caribbeans Vision-klasse, byder på mange skønne faciliteter, bl.a. udendørs filmlærred ved poolen, en lækker spa og et rigtigt godt fitness center med bl.a. yoga- og aerobicshold. Der er to pools ombord, inkl. et område forbeholdt det voksne publikum. 

På restaurant-fronten kan I ud over hovedrestauranten bl.a. vælge mellem Chops Grille, Giovanni's Table og den japanske restaurant Izumi.

Skibet har teater ombord, som har Broadway-shows på plakaten, et stort casino i Las Vegas-stil og masser af gode barer, nogle med levende musik. Der er naturligvis også dutyfree-butikker om  bord.

vision of the seas_skibet_03
  • Passagerkapacitet: 2.416
  • Længde: 264 m
  • Bruttotonnage: 78.340 t
  • Bredde: 35 m
  • Marchfart: 22 knob
  • I trafik fra: maj 1998
  • Renoveret: september 2013

Krydstogter med Royal Caribbean

Krydstogt
Det bedste af Caribien (D)
16 dage fra -
1 Miami 7 Krydstogt 3 St. Thomas, Vestindien 3 St. Croix, Vestindien
Krydstogt fra København
Langs Norges kyst til Nordkap
12 dage fra -
11 Krydstogt