Du kan tilkøbe vores udflugtspakke, så du kan komme med på private, guidede udflugter med vores danske rejseleder. Udflugtspakken indeholder to spændede udflugter i Lissabon samt Marokko.
Vores erfarne og dygtige rejseleder og en lokal guide guider os rundt på de forskellige destinationer undervejs på vores krydstogtsrejse. Her deler de ivrigt ud af deres begejstring for stederne gennem historier og kulturelle indsigter.
Som du kan se nedenfor, varierer indholdet i udflugtspakken en smule i forhold til hvilken afrejsedato for krydstogtet, du vælger:
Sammen med vores rejseleder oplever du:
Lissabon, Portugal
Vi tager en halvdagstur udenfor Lissabon i Portugal.
Vi krydser den ikoniske Ponte 25 de Abril bro og gør holdt ved Kristusstatuen for at overvære en panoramisk udsigt over byen. Vi besøger dernæst det betagende landskab ved Arrábida-bjergkæden, der rejser sig op fra Atlanterhavskysten. Denne bjergkæde danner rammerne for Arrábida Natural Park, en sand naturperle tæt ved Portugals hovedstad.
Undervejs gør vi holdt i den charmerende lille landsby Azeitão, hvor vi har en vin- og ostesmagning. Byen ligger for foden af Arrábida-bjergene og er kendt for sine kulinariske specialiteter og traditionelle kunsthåndværk. Sidst men ikke mindst gør vi et kort holdt ved det storslåede Jerónimos Kloster - et sandt mesterværk indenfor den manuelinske arkitektur.
Tanger, Marokko inkl. frokost
Vi tager på en heldagsudflugt inkl. frokost i Tanger og Asilah.
Vores engelsktalende lokalguide byder os velkommen i havnebyen Tanger, hvorfra vi begiver os ud på en dag fyldt med oplevelser. Vi starter med en tur rundt i det centrale Tanger, hvorefter vi drager mod Kap Spartel- et mødepunkt mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Her besøger vi også de mytiske Hercules-grotter, hvis eneste åbning mod havet danner silhuetten af selveste Afrika.
Vi kører videre ad kystvejen mod Asilah. Asilah er en populær destination med en afslappet vibe, hvortil artistiske sjæle af samme årsag flokkes. Kunstnere udstiller deres værker på gaderne i den gamle bydel. Her gør vi holdt på en restaurant, der serverer en lækker marokkansk frokost, inden vi igen drager nordpå mod Tanger. Her dykker vi dybere ned i den marokkanske kultur med besøg i medinaen og den nyligt restaurerede kasbah samt på det lokale marked.