Skip to main content

Et møde med elefanterne, heldagstur

laos - elephant conservation center _03 laos - elephant conservation center _01

Luang Prabang - Et møde med elefanterne, heldagstur

I står tidligt op, for allerede kl. 7.45 går turen til MandaLao Elephant Conservation Center, hvor I skal møde nogle af Laos’ mere heldige elefanter. Rehabiliteringscentret ligger i et grønt, kuperet område med skov og vandløb fordelt over 200 hektarer, hvor elefanterne har rig mulighed for at trampe rundt i mudderet for derefter at tage dagens bad i Nam Khan-floden.

Stilheden er overvældende, kun afbrudt af elefanternes trampen, gnasken og trutten i snablen, og I kan se frem til en jordnær dag i naturen, hvor I kommer helt tæt på elefanterne og helt ned i gear.

Det er en anderledes og meget nærværende elefantoplevelse, der venter jer her på centret. Som gæster kommer I ikke til at ride på elefanterne, men I kommer tæt på dyrene på en naturlig måde, hvor det er deres ve og vel, der er i fokus. I får lov til at observere deres naturlige dagligdag, og I er med, når der skal uddeles snacks og kolde spande vand til dagens bad.

I løbet af dagen får I mulighed for at deltage i træningen, ligesom I følger de små elefanter på en gåtur gennem den skønne natur, gennem rismarker, indtil I på bedste laotiske vis holder frokostpause i det grønne.

Efter frokost fortsætter I til Kuang Song-vandfaldet, hvor I sammen med elefanterne kan nyde en forfriskende dukkert i det iskolde vand eller et brusebad under vandmasserne. Her er god tid til at slappe af, nyde naturens stilhed og knipse et par billeder, og I kommer også til at se, hvordan elefanterne kommunikerer med deres trænere. Herefter får I mulighed for selv at interagere med elefanterne med udgangspunkt i de ting, I har lært på turen, og måske I endda får svært ved at slippe jeres nye venner igen.

I følger elefanterne hjem og siger pænt farvel, hvorefter I kører mod Luang Prabang ved 16-tiden.

Turen starter kl. 7.45 og I forventes at være tilbage sidst på eftermiddagen.

Udflugtspris
Pris pr. person
Pris pr. barn under 12 år
- - kr. 1.650 kr. 1.240
- - kr. 1.700 kr. 1.275

Fakta om udflugten

  • Gruppeudflugt
  • Engelsktalende guide
  • Afhentning på hotel
  • Inkl. frokost
  • Heldagsudflugt
Laos

Rejser, hvor udflugten er mulig

laos - vang vieng_02

En rejse langs Mekongfloden Laos Individuel rejse

Sejl på Mekongfloden, besøg elefanterne i regnskoven og oplev den flotte natur. Autentiske oplevelser i det nordlige Laos.

Chiang Rai (1 nat) Pak Beng (1) Luang Prabang (4) Elephant Conservation Center (1) Luang Prabang (2) Vang Vieng (3) Vientiane (2)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)