Skip to main content

Friday Attitude

Mauritius • Belle Mare

+
mauritius - friday attitude_pool_01

Friday Attitude er et familievenligt strandhotel på Mauritius’ østkyst beliggende i den rolige, lille fiskerby Trou d’Eau Douce.

Her bliver selv det mest optimistiske A-menneske formentlig imponeret over fiskernes veloplagthed fra morgenstunden, når de drager ud efter dagens fangst, men heldigvis er mantraet omvendt på hotellet, at man skal tage den med ro.

Stranden ligger nær ved og inviterer til friske dukkerter og slentreture langs kysten, og hjemme på hotellet er der også rig mulighed for at få solferien helt ind under huden. Her er der et skønt poolområde med tilhørende liggestole, masser af eksotisk vegetation som bananplanter og palmer samt mulighed for at dyste i alt fra billard og petanque til bordtennis og beachvolley. Børnefamilierne kan benytte sig af hotellets Kids Club, hvor de mindste i alderen 3 til 12 kan deltage i forskellige aktiviteter som sandslotskonkurrencer og madlavningsworkshops, og for de voksne er spafaciliteterne en sikker vinder.

Hotellet har to restauranter, hvor hovedrestauranten 90° East serverer lokale såvel som internationale retter, mens Kot Nou specialiserer sig i mauritiske delikatesser. Nær stranden finder I også en streetfood-bod, hvor I kan købe kager og diverse andre snacks, og her er også to barer og en te-bar, hvor der findes drikkevarer til enhver smag.

Udenfor hotellet kan I gå på opdagelse i den lille fiskerby. Blandt andet findes her en gammel sukkermølle, der i dag er omdannet til et flot galleri, hvor I kan se en masse flotte malerier og få et måltid mad på det populære spisested Le Café des Arts.

De arkitekturinteresserede kan svinge turen forbi den forholdsvis unge, gotiske kirke, der blev opført i 1990, og ellers handler det bare om at følge de små, rolige gader rundt i den lille kystby.

Hotellet udbyder biludlejning, så er det er også muligt at komme længere ud på Mauritius. Med en times kørsel kan I besøge hovedstaden Port Louis eller byen Centre de Flacq, hvor I kan shoppe eller gå på opdagelse i markeder og restauranter.

Hotel facts

  • 50 værelser
  • 150 m strand
  • Ikoner 2023 Sort Pool Pool
  • Ikoner 2023 Sort Bar Bar
  • Ikoner 2023 Rod Restaurant Restaurant
  • Ikoner 2023 Sort Aircondition Aircondition
  • Ikoner 2023 Sort Saftybox Sikkerhedsboks i reception
  • Ikoner 2023 Sort Tv TV
  • Ikoner 2023 Sort Wifi Wifi
  • Ikoner 2023 Sort Spa Spa
  • Ikoner 2023 Sort 24 Timer Reception 24-timer reception
  • Ikoner 2023 Sort Haartoerre Hårtørrer

Super oplevelse med sol, dejligt badevand og lækker mad i meget smagfulde og hyggelige omgivelser og tilmed en behagelig temperatur (25 - 26 grader). Hotellet bød på mange fine oplevelser. Vi har haft en dejlig ferie.

Christian, Charlottenlund
4.7   (109 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger

9 rejser til Mauritius

NYHED! Reunion Cilaos

Vulkaneventyr på fire hjul Réunion Individuel rejse

Den smukke ø Réunion ligger øst for Madagaskar og er et sandt paradis for naturelskere. Nem at komme til kun en times flyvning fra Mauritius.

Saint-Gilles Les Bains (1 nat) Cilaos (1) La Plaine des Cafres (1) Hell-Bourg (1)

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)