Himalayas hjerte
Download rejsebeskrivelse

15 dage fra 41.995 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Himalayas hjerte Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 15 dage fra 41.995 kr.

nepal - nepal_bandipur_udsigt_01

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Vi forlader Københavns Lufthavn i løbet af eftermiddagen og indstiller os på en rejse med en mellemlanding undervejs. Mad og drikkevarer er naturligvis gratis ombord, og man kan underholde sig med film fra det store entertainment-program, inden man evt. forsøger at sove lidt inden ankomsten til Kathmandu.

Nepal Himalayas Hjerte
galleri - Tigers nest_01 galleri - nepal_himalaya_01

Dag 2

Ankomst til Kathmandu, byvandring i den gamle by

Velkommen til Kathmandu.

Alle sanser kommer i spil, når vi udforsker den vidunderlige gamle by med de smalle gyder og skjulte templer - og bevæger os gennem farverige lokale basarer med frugt, grøntsager, krydderier og smukke varer lavet af messing, bronze og kobber.

Vi møder en fascinerende blanding af Sherpa-kvinder i stribede forklæder, handlende fra Indien og de såkaldte sadhus - hinduistiske hellige mænd - måske på pilgrimsrejse til en af dalens mange templer og helligdomme.

Vi går videre mod centrum af det gamle Kathmandu og Durbar (Palace) Square med en række af imponerende templer og det gamle palads, bedre kendt som Kantipur.

Om aftenen nyder vi en traditionel nepalesisk velkomstmiddag.

  • Middag

Her skal i bo

Hotel Tibet Terrasse Outdoors Inkluderet i prisen
Kathmandu

Hotel Tibet

nepal - nepal_kathmandu_patan gamle by_01
nepal - nepal_kathmandu_abetempel_02 nepal - nepal_kathmandu_by_01

Kathmandu, hovedstaden i Nepal, er en pulserende by, der kombinerer en rig historie med en livlig atmosfære. Byen er hjemsted for historiske templer, farverige markeder og en mangfoldig kulturarv, der gør den til et fascinerende rejsemål for besøgende fra hele verden.

Dag 3

Kathmandu, besøg i templer og Kathmandu-dalen

Foran os venter en spændende dag pakket med oplevelser for at lære den utrolige Kathmandu-dal bedre at kende.

Vi starter ved Swoyambhunath-templet, også kendt som Monkey Temple på grund af de mange aber, der løber rundt omkring de utallige små templer og helligdomme. Denne gamle buddhistiske stupa hviler på en bakketop med udsigt over dalen og er hellig for både hinduer og buddhister.

Herfra fortsætter vi til Patan, hvor vi stifter et bedre bekendtskab med Newar-kulturen. Vi møder nogle meget dygtige kunstnere, som laver de mest fantastiske messingstatuer og de såkaldte thangka-malerier. Her får vi et stort indblik i hvor stor en betydning, at færdigheder, som træskæring og stenudskæring har for arven og dagliglivet i denne fascinerende by.

Efterfølgende går turen til den utrolige Patan Durbar-plads, som vi spiser frokost i nærheden af, inden vi fortsætter til Pashupatinath-templet, et af de helligste hindutempler og hovedkremeringssted for hinduer i Kathmandu-dalen.

Pashupatinath-templet er et så vigtigt pilgrimssted, at enhver hindu bør besøge det mindst én gang i deres liv, og der er en konstant strøm af sadhu'er fra Nepal og Indien.

  • Helpension

Her skal i bo

Hotel Tibet Terrasse Outdoors Inkluderet i prisen
Kathmandu

Hotel Tibet

nepal - nepal_chitwan nationalpark_03

Chitwan National Park i Nepal er hjemsted for det indiske næsehorn, også kendt som det asiatiske næsehorn. Dette majestætiske dyr er en af hovedattraktionerne i parken, der arbejder aktivt på at bevare og beskytte næsehornet og andre truede dyrearter.

Dag 4

Kathmandu, transport til Chitwan National Park gennem smukke landskaber

Efter morgenmaden begiver vi os mod den berømte Terai-region i Nepal.

Landskabet og kulturen er helt anderledes, end vi hidtil har oplevet. Navnet 'Terai' henviser til de omfattende sletter i den sydlige del af Nepal, og området er den nordligste forlængelse af de store gangetiske sletter i Indien, som er blevet vundet og tabt i krige gennem talrige årtier.

Vi passerer vidunderlige smalle, snoede slugter, dybe floddale og terrasserede marker, inden vi når de store sletter og junglen i Chitwan National Park til en sen frokost.

Eftermiddagen bruger vi på at slappe af og nyde de utrolige udsigter.

  • Helpension

Her skal i bo

Jungle Villa Resort Inkluderet i prisen
Chitwan

Jungle Villa Resort

+
nepal - nepal_chitwan nationalpark_07

Dag 5

Chitwan National Park og junglesafari

Chitwan betyder "i hjertet af junglen", en meget præcis beskrivelse af den 932 kvkm. store nationalpark, dvs. lidt mindre end Lolland.

Vores oplevelser i nationalparken indbefatter blandt andet en kanotur på Rapti River. Turen er fredfyldt, og der hviler en stilhed over parken med undtagelse af nogle få lokale, der er gået i gang med dagens arbejde, mens morgentågen letter. På kanoturen får vi lov at opleve Chitwans specielle fugleliv, og forhåbentlig ser vi krokodiller, der ligger i flodens overflade eller hviler sig på bredden.

Vi går også en tur i junglen med en lokal naturguide, der har stort kendskab til parkens fugle-, dyre- og planteliv.

Turen går gennem Chitwans imponerende tætte jungle og åbne græsstepper, som huser mange forskellige dyrearter, som blandt andet aber, hjorte og næsehorn. Vi oplever også junglen på ladet af en jeep, hvor vi forhåbentlig også får spændende dyr at se – måske endda den bengalske tiger.

Hvis vi er heldige, ser vi elefanterne græsse eller tage bad i floden. Det er dejligt at se, hvordan de store dyr nyder at blive afkølet i flodens vand.

Efter middagen vil den lokale tharu-dansetrup opføre en traditionel dans.

  • Helpension

Her skal i bo

Jungle Villa Resort Inkluderet i prisen
Chitwan

Jungle Villa Resort

+
nepal - nepal_chitwan nationalpark_02
nepal - nepal_chitwan nationalpark_08 nepal - nepal_chitwan nationalpark_05

Chitwan National Park er på UNESCOs Verdensarvsliste og kendt for sit rige dyreliv, herunder farverige fugle, tigre, næsehorn og elefanter.

Dag 6

Chitwan National Park, transport til Pokhara

Denne morgen har vi en chance for at nå en sidste jungle- eller landsbyaktivitet.

Herefter kører vi til Bharatpur-lufthavnen for at nå vores fly til Pokhara. Flyvningen tager kun 15 minutter, så vi vil være i Pokhara tidligt om eftermiddagen, hvorefter der står afslapning på programmet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Front View Outdoors (1) Inkluderet i prisen
Pokhara

Sarangkot Mountain Lodge

Pokhara

Pokhara ligger i det smukke Annapurna-massiv i Nepal og er en malerisk by kendt for sine betagende naturlige omgivelser.

Omkranset af søer, omgivet af bjerge og rig på kulturelle oplevelser er Pokhara populær blandt alle typer af rejsende for sin afslappede atmosfære og gode muligheder for eventyr, som f.eks. bådture på Phewa-søen og vandreture i de omkringliggende bjerge med den ene imponerende udsigt efter den anden.

nepal - nepal_pokhara_01

Dag 7

Pokhara, dagen er på egen hånd

Dagen er på egen hånd, og vi har god tid til at nyde de naturskønne omgivelser og den fantastiske udsigt til bjergene fra vores hotel.

Gå en tur i de storslåede omgivelser, nyd det rige fugleliv, som findes nær hotellet eller slap af og nyd en forfriskende tur i poolen. Du bestemmer selv. Det er også muligt at tage en kabelbane ned til byen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Front View Outdoors (1) Inkluderet i prisen
Pokhara

Sarangkot Mountain Lodge

galleri - nepal_pokhara_02
galleri - pokhara_devis fall_01 galleri - nepal_pokhara_world peace pagoda_01

Pokhara er en naturskøn by beliggende ved foden af Annapurna-bjergkæden. Byen fungerer som et populært udgangspunkt for trekkingeventyr i Himalaya, samt for en række udendørsaktiviteter såsom paragliding og bådture på Phewa-søen.

Dag 8

Pokhara, fly til Kathmandu, køretur til Bhaktapur

Vi flyver tilbage til Kathmandu, og derfra kører vi videre til Bhaktapur, en af de tre gamle byer i Kathmandu-dalen.

Byen er også kendt som 'Bhadgaun', hvilket betyder "byen for hengivne", og er hjemsted for original middelalderkunst- og arkitektur. Her finder man også de berømte udskårne påfuglevinduer, som et glimrende eksempel på enestående, traditionelt nepalesisk træskærerarbejde.

Sammenlignet med de to andre kongelige byer, Patan og Kathmandu, er Bhaktapur den mest originale og uden tvivl også den mest historisk autentiske.

Når man går rundt i byen, er det som at besøge et levende museum, hvor bønder tørrer deres høst, og pottemagere drejer deres hjul.

Vi slutter dagen på vores hotel med nogle timer på egen hånd. 

  • Helpension

Her skal i bo

Hotel Heritage Ext Inkluderet i prisen
Bhaktapur

Hotel Heritage

Line Milland Aminsam - rejsekonsulent

Line Milland Aminsam

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

nepal - nepal_kathmandu_kumari_02 nepal - kathmandu_swayambhunath_01

Dag 9

Bhaktapur, fly fra Kathmandu til 'tordendragens land', Bhutan og hovedstaden Thimphu

Denne morgen flyver vi fra Kathmandu til nabolandet Bhutan, også kaldet "Tordendragens land".

Vi kører til hovedstaden Thimphu fra lufthavnen, tjekker ind på hotellet og nyder det første bhutanske måltid, inden vi begiver os ud i byen.

Thimphu ligger 2.000 m over havets overflade. Byen blev officielt udpeget som regeringssæde i 1962, og en omfattende byggeindsats blev igangsat med indisk støtte. Tashichho Dzong, det traditionelle befæstede kloster, er i dag blevet ombygget og udvidet til at huse regeringskontorer og repræsenterer et af de fineste eksempler på bhutanesisk arkitektur.

Terrasserede marker omkring det kongelige palads vidner desuden om, hvor højt landbrug er prioriteret her. De vigtigste afgrøder i området er ris, majs og hvede.

Om eftermiddagen besøger vi Tashichho Dzong, som blev bygget i 1641 af Shabdrung Ngawang Namgyal og genopbygget i 1961 af den daværende konge, Jigme Dorji Wangchuck, som anses for at være 'faderen til det moderne Bhutan'.

Herefter går turen videre til det fantastiske Folk Heritage Museum, hvor hovedudstillingen faktisk er selve museets bygning.

Museet er en slags frilandsmuseum, hvor besøgende gennem udstillingerne får et indblik i, hvordan folk levede i Bhutan før i tiden. Man kan blandt andet se, hvad der blev brugt i husholdninger på landet, der er demonstrationer af landlige skikke, traditioner, vaner og færdigheder, og også uddannelsesprogrammer, hvor børn kan lære om livet på landet i Bhutan i gamle dage.

  • Helpension

Her skal i bo

Namgay Heritage Hotel Inkluderet i prisen
Thimpu

Namgay Heritage

bhutan_thimphu_tsechu festival_befolkning_02
bhutan_thimphu_bjerglandskab_01 bhutan_thimphu_statue_01

Thimphu, Bhutans charmerende hovedstad, byder på en unik kombination af tradition og modernitet. Med sin smukke beliggenhed i Himalaya-bjergene er Thimphu hjemsted for kulturelle skatte som Tashichho Dzong og farverige markeder, der afspejler landets unikke identitet.

Dag 10

Thimphu, besøg i det Nationale Bibliotek, scenisk køretur til Punakha

Efter morgenmaden venter en fantastisk dag i Thimphu, storslåede udsigter og oplevelser i Punakha.

Først besøger vi National Memorial Chorten, der er bygget til minde om Bhutans tredje konge, Jigme Dorji Wangchuck. De guddomme, der er afbildet indenfor, stammer fra nyingmapa-traditionen af buddhisme og giver et sjældent indblik i buddhistisk filosofi.

Herefter besøger vi det Nationale Bibliotek, som huser nogle af de ældste optegnelser over bhutansk historie og religion og en skole for malere, som er berømt for tegnernes evne til at male i frihånd. Her ser vi ikke kun malerier, skulpturer, lerarbejde og metalarbejde, men møder også studerende og kunstnere i arbejde.

Nu venter en scenisk køretur til Punakha, den gamle hovedstad i Bhutan. På vejen krydser vi Dochu La, hvor vi møder en fantastisk udsigt over Himalaya, hvis vejret er klart.

Vi ser masser af bønneflag, der flagrer i vinden, mens vi krydser passet og bevæger os ned i den subtropiske Punakha-dal.

Efter frokost stopper vi for at se Chimi Lhakhang, også kendt som "Frugtbarhedens Tempel", som blev bygget af Lama Drukpa i det 15. århundrede, da hun besejrede en dæmon med et magisk lyn.

  • Helpension

Her skal i bo

76786434 1017927721894507 9083605601950367744 N Inkluderet i prisen
Punakha

Zhingkham Resort

bhutan_punakha_landskab_01

Punakha, beliggende i Bhutans hjerte, byder besøgende velkommen med sin ikoniske dzong ved sammenløbet af Po Chu og Mo Chu floder. Byen oser af historie og spiritualitet og er kendt for sin rolige skønhed og betydning som Bhutans tidligere hovedstad.

Dag 11

Punakha, cykeltur til formidable Punakha Dzong

Efter morgenmaden kører vi gennem den øvre Punakha Valley og passerer traditionelle landsbyer og marker.

Vi vandrer en kort tur til det smukke Khamsum Yuelley Namgyal Lhakhang, som ligger flot på en bakketop med en vidunderlig udsigt over dalen nedenfor. Den afslappede spadseretur op til templet tager cirka en time.

Derefter kører vi lidt længere op i dalen til Ramina parkkontor, hvorfra vi tager på en rolig, men forrygende cykeltur på et par timer gennem det fantastiske landskab med små landsbyer strøet langs med Mo Chhu-floden indtil vi ender ved Punakha Dzong.

Punakha Dzong er måske det smukkeste sted i Bhutan, især om foråret, når de lilla, frodige jacarandatræer alle blomstrer og står i stærk kontrast til stedets karakteristiske, høje kalkede mure. Punakha Dzong var et af de første af denne type klosterborge, der blev bygget i Bhutan, og fungerede som hovedstad og regeringssæde indtil midten af 1950'erne. 

Dzonget er gennem tiden blevet hærget af fire brande, et jordskælv og flodvand fra de store nordlige gletsjere. Imidlertid er det nu fuldt restaureret til sin oprindelige pragt

  • Helpension

Her skal i bo

76786434 1017927721894507 9083605601950367744 N Inkluderet i prisen
Punakha

Zhingkham Resort

bhutan_punakha dzong_01

Dag 12

Punakha, kørsel til Paro, formiddagen på egen hånd og museumsbesøg om eftermiddagen

Denne morgen begiver vi os mod Paro, og efter en dejlig frokost går vi ud for at udforske byen nærmere.

Første stop er Ta Dzong, et historisk vagttårn, der har været hjemsted for Bhutans Nationalmuseum siden 1967. Udstillingen imponerer med en fascinerende samling af såkaldte thankaer, der viser, hvordan magi og videnskab på mange måder hører sammen i Bhutan. Desuden oplever vi  Bhutans eklektiske frimærkesamling, der inkluderer nogle frimærker, som kan lyttes til på en gammeldags grammofon!

Turen går videre til Rinpung Dzong (Paro Dzong), hvor en enestående samling af hellige masker og kostumer venter os.

Disse genstande kan dateres flere århundreder tilbage i tiden, og det bliver en kulturel rejse ud over det sædvanlige.

Vi vender tilbage til hotellet og har resten af dagen og aftenen på egen hånd.

  • Helpension

Her skal i bo

Tashi Namgay Resort 3 Inkluderet i prisen
Paro

Tashi Namgay Resort

+
bhutan_paro rinpung dzong_befolkning_01
bhutan_paro floden_tamchog lhakhang monastery_01 bhutan_paro tsechu festival_befolkning_01

Maleriske Paro indfanger hjertet med sin historiske charme og naturskønne omgivelser ved foden af Himalaya-bjergene.

Dag 13

Paro, vandring til klostret Tiger's Nest

Vi forlader byen for at besøge et af turens højdepunkter, Tiger’s Nest-klosteret, der ligger dramatisk klæbet til en klippe, og som er et af de vigtigste steder for buddhismen.

I dag er Tiger's Nest måske det mest kendte kloster i verden på grund af dets betagende beliggenhed og samtidig det uofficielle symbol på Bhutan.

Klosteret blev bygget i 1684 af Penlop (guvernøren) af Paro, og selvom en brand ødelagde størstedelen af de originale bygninger i 1998, er disse siden blevet omhyggeligt genopbygget.

Vandreturen derop er stejl og tager 2-3 timer, men vi tager den med ro i vores eget tempo. Stien snor sig gennem smukke fyrreskove, hvor mange træer er behængt med spansk mos, og vi passerer lunde med flagrende bønneflag undervejs.

Vi holder en pause og får lidt at drikke ved Taktsang Jakhang, og går derefter det sidste stykke, indtil vi pludselig står overfor den fantastiske udsigt over klostret, placeret dramatisk på kanten af den 800 meter høje klippe. Et mageløst syn.

Tilbage i Paro besøger vi Kyichu Lhakhang, som er et af de ældste templer i Bhutan.

Templet menes at være blevet bygget i 659 e.Kr. af Songtsen Gampo, konge af Tibet.

Om aftenen mødes vi allesammen til en hyggelig afskedsmiddag.

  • Helpension

Her skal i bo

Tashi Namgay Resort 3 Inkluderet i prisen
Paro

Tashi Namgay Resort

+
galleri - Tigers nest_01

Tiger's Nest er måske det mest kendte kloster i verden på grund af dets betagende beliggenhed yderst på en klippe og samtidig det uofficielle symbol på Bhutan.

Religion i Nepal og Bhutan

På denne rejse er religionen allestedsnærværende. I Nepal er hinduismen størst, idet omkring 80 procent af befolkningen bekender sig til denne religion, mens cirka 10 procent er buddhister.

Man skelner dog ikke så meget mellem de to religioner, og de største templer, vi ser i Nepal, er faktisk buddhistiske.

Bhutan er overvejende buddhistisk. Her er 3/4 af befolkningen buddhister, mens stort set resten er hinduer.

nepal - nepal_befolkning_06 nepal - nepal_hinduister_befolkning_02

Dag 14

Paro, fly til Kathmandu, afrejse til København

I dag siger vi et hjerteligt farvel til de to smukke himalayanske lande.

Vi flyver til Kathmandu, hvor vi møder vores guide i lufthavnen, som tager os med til Boudhanath Stupa, hvor vi spiser frokost og ser os omkring.

Boudhanath Stupa, som ligger otte kilometer øst for Kathmandu, er en af de største i verden. Den står med fire par øjne vendt imod alle verdenshjørner og holder øje med retfærdig opførsel og menneskelig velstand. Stupaen blev bygget af kongen Man Deva efter råd fra Goddess Mani Jogini.

Boudhanath er en del af den fælles historie mellem Nepal og Tibet, hvor Tibet havde herskerprivilegier over stedet indtil det sidste århundrede. 

Inden vi vender tilbage til Kathmandu International Airport med kurs mod København, stopper vi ved et nærliggende hotel for at tage et brusebad og friske op, inden vi drager det sidste stykke hjem.

  • Morgenmad
  • Frokost
nepal_stupa boudhanath_03

Boudhanath Stupa er en af de største i verden.

Dag 15

Ankomst København

Vi ankommer til København efter en behagelig flyvetur hjem.

nepal - nepal_phewa lake_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.200+ anmeldelser)