Peru kan måske bedst betegnes som en bundløs skattekiste.
For det er som om landets historier og seværdigheder ingen ende vil tage. Peru er inkaernes land og Machu Picchu står stadig som kronen på værket, men Peru er også alt muligt andet.
Naturen spænder fra den frodige, sumpede Amazonas dybe regnskov til sneklædte bjerge, dybe kløfter, saltflader, ørken, gigantiske søer, hvor de flydende sivøer ved Titicaca-søen, som ligger 3.800 meter over havets overflade, er den højest beliggende sejlbare sø i verden, er en unik attraktion. Og så er Machu Picchu selvfølgelig et must.
Oplev også smukke kyststrækninger og et hav af hvaler, pingviner og søløver - mens de snedækkede bjergtinder i Colca Canyon, i det sydlige Peru, bidrager til den imponerende naturskønhed, der sammen med klippeformationerne skaber et helt igennem spektakulært landskab, hvor du kan være heldig at spotte de majestætiske kondorer.
Landets historie gemmer på alt fra inkafolk til spanske koloniherrer, og både naturen og historien har skabt det Peru, vi kan opleve i dag.
Peru kan være overvældende og intens, men mest af alt er en rejse til Peru et skridt ind i en vidunderlig verden, hvor uforglemmelige oplevelser venter om hvert et hjørne.