Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Med panoramaudsigt over den bugtede Douroflod og de skrånende vinmarker føles det som om, at Dourodalen er taget ud af en kunstners tanker.
Dourofloden snor sig kælent gennem det frodige landskab og har altid spillet hovedrollen for livet i området. Her ligger flere hyggelige småbyer foruden hovedbyen Lamego, der rummer nogle af Portugals største kulturseværdigheder herunder den gotiske katedral og den imponerende baroktrappe med hele 686 trin til pilgrimskirken.
I Dourodalen finder vi nogle af Portugals mest charmerende indkvarteringer, når vi bor på lokale vingårde, quintas. Vi vandrer mellem olivenlunde og de snorlige vinranker i det kuperede terræn og får rig mulighed for at smage på ejendommenes unikke vine. I Douro produceres særligt portvin men også vinho verde, som betyder ’grøn vin’, som er unge, friske hvidvine men også kraftige rødvine. En rejse til Dourodalen gør dig med garanti bekendt med den søde hedvin.
De maleriske, hvidkalkede landsbyer strækker sig op ad bakkerne ved flodbredden, mens Dourofloden slikker sig til de små havne, hvorfra man jævnligt ser en traditionel rabelo-båd drive forbi. Der er mulighed for at rejse med tog over de ufremkommelige bakker - måske til eller fra den fine banegård i Pinhão, der er udsmykket med de klassiske azulejos-kakler.
Området er et UNESCO-beskyttet vindistrikt, og så er det smukt, som oplevelserne er store her.
På vores rundrejser smager vi til det lokale køkken med olivenolie, brød, ost og pølse. De fleste quintas byder også på et fuldvoksent menukort med lokale specialiteter, som vi kan smage om aftenen, inden vi nyder portvinen i de smukke gårdhaver.
Dourodalen er indbegrebet af Portugal: Storslået natur, rig kulturhistorie og rigeligt med portvin.
Der er rejser, hvor man jagter oplevelser – og så er der rejser, hvor oplevelserne selv finder én.
Et flodkrydstogt i Douro-dalen hører til den sidste kategori. Her handler det ikke om at nå mest muligt, men om at lade floden sætte tempoet. Her starter hver dag med nye landskaber - og du har masser af tid til at lægge mærke til farverne, duftene og alle de skiftende kulisser langs bredden.
Douro-dalen snor sig gennem et landskab, hvor vinmarkerne ligger som grønne trappetrin op ad bjergsiderne og hvor de små landsbyer spejler sig i vandet. Fra dækket oplever du det hele langsomt – som et levende maleri, der folder sig ud i takt med floden. Og det er præcis dét, et flodkrydstogt kan: Give tid til at sanse og at forstå et sted indefra.
Douro løber også gennem hjertet af Portugals berømte portvinsdistrikt. Her er natur og kultur uløseligt flettet sammen: Vingårde, der har været i samme familie i generationer, terrasserede marker bygget med håndkraft og kældre, hvor fadene dufter af historie.
Man sejler bogstaveligt talt gennem portvinens vugge – og for mange er det et højdepunkt at smage vinen dér, hvor den bliver til.
Et flodkrydstogt i Douro-dalen handler ikke om fart, men om rytme. Om morgener med tåge over floden, eftermiddage med vinmarker, der gløder i solen, aftener med samtaler og masser af god vin - tilsat flodens rolige bevægelse udenfor skibet.
Det er slow travel i sin reneste form.
Krydr rejsen med udflugter, og få autentiske oplevelser, du aldrig glemmer. Vi håndplukker udflugterne i tæt samarbejde med vores udvalgte samarbejdspartnere, der har indgående kendskab til destinationen.
Fin sammensætning af oplevelsen af Portugal. Rigtige dejlige hoteller. Godt med mindst to overnatninger pr. hotel. Rigtig dygtig og kompetent rejseleder.
Erik
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.