Dourodalen på to hjul Dagsprogram

Vi spiser en god morgenmad på hotellet og tjekker ud, hvorefter vi er klar til at cykle dagens etape på rolige 45 kilometer sydpå til byen Vila Pouca de Aguiar.

Vi lægger Chaves bag os ad en idyllisk sti langs en tidligere jernbanelinje. Formiddagens rute går igennem skove og landsbyer, smukke grønne vinmarker og andre marker. Halvdelen af dagens rute er skjulte grusstier, hvor vi er helt tæt på naturen og de små samfund her, og de lokale er vant til vandre- og cykelrejsende, så vi er mere end velkomne.

Det landlige – og til dels vilde – landskab ændrer sig på betagende vis, når vi passerer Vidago Palace Hotel med den tilhørende velfriserede og imponerende park. I undergrunden her findes termiske kilder, og spa-ophold blev hurtigt meget populært blandt datidens aritokrati, der blev draget af vandets virkning på krop og sjæl. Aristokratiet var jo vant til en højere grad af luksus i det daglige liv – og den måtte de naturligvis også have på et spa-ophold. Derfor byggede man luksusetablissementer som Vidago Palace Hotel med smukt anlagte haver og parker og restauranter med førsteklasses vin og gastronomi.

Besøg i Vidago Palace Hotel og parken
Det storslåede Vidago Palace Hotel blev oprindeligt bestilt af og bygget til den kongelige familie, så de kunne bo standsmæssigt under deres ophold her. Og her er en slående og storslået sofistikeret atmosfære, der er gennemsyret af charmen og romantikken fra Belle Époque-perioden, en slags moderne guldalder i en fredelig periode i Europa præget af stor skønhed i kunsten og opfindsomhed.

Vi spadserer en afslappet tur i hotellets flotte hundrede år gamle park, hvor der er meget at se på. Her er både flere meter høje storblomstrede magnoliatræer, hvis cremefarvede blomster springer ud i juli – september, kæmpe Camellia Japonica-træer og flere arter af Platanus Hispanica, der blomstrer med sin flotte gule og grønne blomst i maj måned. Her er i det hele taget mange smukke og farverige blomster, som ikke kun de botanikinteresserede vil beundre.

Også her er der mulighed for at smage på det helbredende naturlige mineralvand fra en kilde, der springer i en smukt udsmykket Belle Epoque-pavillon i parken. Men kun i små slurke, da det kan smages, at vandet har et usædvanligt højt indhold af mineraler, herunder jern.

I dag cykler vi stik sydpå, når vi efter morgenmaden sætter os til rette på cyklen til rejsens tredje etape.

Vi kan glæde os til turen i dag, hvor vi skal opleve et smukt barokpalads med tilhørende park – og samtidig er vi lige på tærsklen til den fantastisk smukke vinregion Douro og et landskab, som med garanti vil betage os. Douro-dalen med den bugtende gyldne flod Douro nede i bunden, og hele det omkringliggende område her, er på UNESCO’s Verdensarvsliste, og så er dalen også stedet, hvor de fremragende portvine og Dourovine bliver produceret.

Vi starter cykelturen på en smal sti langs med en tidligere jernbanelinje, der efter nogle kilometer smelter sammen med en af de mange århundreder gamle pilgrimsveje, man finder mange steder i det indre Portugal. Siden den tidlige middelalder har troende benyttet disse pilgrimsveje- og stier på deres pilgrimsfærd til byen Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, hvor apostlen Jakob ligger begravet i byens flotte katedral.
Når vi cykler ad disse stier igennem smuk natur, kan det meget vel være, at vi på vejen ser vandrere, der er i gang med dagens vandring ad pilgrimsvejen.

Det smukke Mateus-palads
I dag er mål for cykelturen det smukke Mateus-palads i området omkring byen Vila Real. Paladset er et smukt eksempel på barok byggestil i det tidlige 18. århundrede. Det ligger idyllisk ved en sø og med en berømt park, der naturligvis også er indrettet i barok stil. Vinkendere vil måske genkende hovedbygningen fra etiketten på flaskerne med den verdensberømte rosévin Mateus, der er kendt for sin tiltalende, lysrosa farve og en forførende og intens bouquet.

Vi ser Mateus-paladset på en guidet rundtur i paladset og se dets barokke og flamboyante arkitektur tæt på. Vi beundrer både hovedbygningens omhyggeligt udskårne trælofter med mange figurer og mønstre og den kræsne indretning med smukke møbler og malerier fra forskellige tidsperioder, det udstillede sølvtøj og keramik og stedets stemningsfulde bibliotek.

Vi spiser vores medbragte madpakke i slottets meget elegante barokke park med små buttede statuer og pertentligt klippede kassehække og andre buske. Her dufter fantastisk fra de mange forskellige blomster og rosentyper, der vokser her. Der er naturligvis også tid til at udforske Mateus-parken yderligere efter frokosten, og hvis man fik lov, kunne man godt forsvinde her i parken og bare gå rundt og falde i staver i parkens nærmest Alice i Eventyrland-agtige atmosfære.

Overnatning på idyllisk vingård
Vi begiver os videre, men dog ikke på cykel. Vi kører i stedet i vores bus de små 15 kilometer til vores overnatning på en idyllisk beliggende vingård, hvor vi tjekker ind. Her kan du glæde dig til at tilbringe resten af dagen og eftermiddagen i fortryllende omgivelser med udsigt over vinstokke og vingårde i det bakkede landskab højt over Douro-floden.
Her er en afslappet stemning, og vi anbefaler, at du finder dig et godt udsigtspunkt og slår dig ned og nyder det storslåede landskab sammen med et godt lokalt glas vin. Her på vingården producerer man både bord- og portvin.

Du kan også drikke et glas vin i hotellets hyggelige gårdhave med solsenge og pool, hvor vi også kan spise morgenmad og middag om aftenen.

Bemærk at poolen ikke er opvarmet, så den kan være lidt kølig, hvis vejret er knap så varmt.

Om aftenen får vi på ejendommen serveret en vaskeægte hjemmelavet middag inklusive den lokale vin, hvor der er god tid til at snakke aftenens oplevelser igennem. Portugiserne forstår at spise godt, og vi får et helt særligt indblik i de kulinariske traditioner med specialoste fra egnen, lufttørrede pølser efter traditionelle forskrifter, friskbagt brød, olivenolie fra lunden og frugter fra gårdhaven. Efter det autentiske måltid kan vi gå ud i den mørke aften og kigge op mod stjernerne, der glimter på den mørke nattehimmel langt væk fra alt.

Vi nyder en rolig morgen på landstedet med morgenmad af lokale råvarer.

Bagefter samles vi udenfor og indleder dagens cykelrute, der går nedad i behageligt tempo imod floden i bunden af dalen, hvor vi senere skal ud at sejle. Og bare rolig: vi skal ikke cykle op ad bakkerne igen ud på eftermiddagen, men bliver kørt tilbage til vingården, hvor vi skal overnatte endnu en nat.

Nu er vi for alvor landet i det skønne vinland, der er verdensberømt for både rødvin og hvidvin og naturligvis portvin. Portvinen er portugisernes hjertebarn, og selv navnet er beskyttet. Landskabet ved Dourofloden er intet mindre end magisk. De skrånende bakker med vinmarker klæber sig til flodbredden, der snor sig gennem dalen. Vi cykler i dag 46 kilometer nedad mod floden og kommer forbi flere charmerende vingårde, de såkaldte quintas, der alle har hver deres speciale og traditioner.

Vi passerer de gamle navneskilte ved de historiske vingårde, får fabelagtige udsigter over vinterrasserne serveret, hvor vi spiser vores medbragte frokost. Vinstokkene blev plantet for hundredvis af år siden, og vi forstår, hvorfor UNESCO har udvalgt herligheden som verdensarv.

Hen ad eftermiddagen kommer vi helt ned til Dourofloden og byen Pinhão, hvor vi stiger af cyklerne for i dag. Her tager vi på byvandring i denne historiske og smukke landsby, hvor flere af de mest berømte portvine bliver produceret. Vi spiser også frokost her på egen hånd alt efter, hvad vi hver især har lyst til.

Tidligere var Pinhão en vigtig handelsby ved flodbredden, hvor hvidkalkede huse med røde teglsten kryber op ad dalsiderne. Vi ser også Pinhão banegård, som er rigt udsmykket med de såkaldte azulejos. Kakkelkunsten er en stor del af den portugisiske kunsthistorie, og her på banegården afbilleder mosaikkerne landskabet fra Dourodalen gennem tiden.

Flodsejlads i traditionel rabelo
Nu er det blevet tid til, at vi skal vi på en unik sejltur med en traditionel rabelo-båd, et lille træskib, der før i tiden var indbegrebet af Dourodalen med deres buede facon og vigtige funktion. Før jernbanens indtog i dalen var floden den hurtigste og letteste fragtrute dengang, særligt af portvinstønder der skulle fragtes ned til portvinshusene i Porto og Vila Nova de Gaia, men efterhånden bruges bådene kun til festlige lejligheder.

På vores sejltur, der varer en lille time, har vi fra skibsdækket et unikt udsyn til de grønne skrænter med vinstokke i lange rækker, når vi glider langs floden gennem landskabet.

Vel tilbage på land kører vi tilbage til vores vingård, hvor der er tid på egen hånd, indtil vi mødes til middag.

Også i aften kan vi se frem til endnu et hjemmelavet måltid mad på vingården, hvor vi bor. Den historiske ejendom har en betydelig vinproduktion og flere hektarer land, som vi kan studere fra terrassen. Vi nyder et glas egenproduceret vin, når vi kommer frem, inden vi sætter tænderne i en tre-retters menu i gårdhaven.

Det er i dag, vi forlader den hyggelige vingård i Vilar de Maçada, der har været vores hjem de sidste to dage.

Men først får vi serveret morgenmad, inden vi begiver os ud på rejsens sidste etape på jernhesten. Dagens destination hedder Peso da Régua, hvor vores bagage bliver fragtet til, mens vi selv træder de 31 kilometer til aftenens hotel.

Fra vores vingård følger vi en lille cykelsti, der tager os bag om dalen gennem vinmarkerne. Vi følger Douroflodens bred, hvorfra vi måske har en endnu mere fortryllende udsigt over det blå vand og de grønne terrasser. Vores lokale cykelguide kender hvert et knæk på stien, og vi nyder godt af guidens lokalkendte blik. Turen er nem, for det går ned ad bakke på langt det meste af dagens cykelrute.

Vi ankommer til Peso da Régua
På vejen kører vi på ny igennem fortryllende landskaber svøbt i vinmarker og charme. Vi veksler cykelstien til brolagte stræder i de små landsbyer, som vi passerer og ser endnu flere af de historiske quintas. Når vi føler os sultne, gør vi holdt et hyggeligt sted med en god udsigt og spiser vores picnic-frokost, inden vi ankommer til Peso da Régua, Dourodistriktets reelle hovedby.

Vi bor på et charmerende boutiquehotel i hjertet af byen, der faktisk er regionens ældste hotelbygning helt tilbage fra 1880.

Hotellets historie ånder i bedste velgående mellem hvælvingerne og den prægtige mosaikfacade. Når vi er landet på hotellet, og hvis der er stemning for det, spadserer rejselederen på en byvandring i Peso da Régua for at se nærmere på byen, og ellers har vi tid på egen hånd om eftermiddagen og aftenen inden middagen.

Vi mødes igen om aftenen, hvor rejselederen har arrangeret et bord for hele gruppen (for egen regning), så vi i fællesskab kan skåle på den vellykkede cykelodyssé og nyde et glas portvin til desserten oven på de mange oplevelser.