Pragtfulde Portugal
Download katalog over rejsen

8 dage fra 14.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Pragtfulde Portugal Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 8 dage fra 14.990 kr.

4.6   (122 anmeldelser)
Porto by_flod_03

Dag 1

Danmark - Porto, byvandring og besøg i portvinshus

Vi lander i Porto i de sene formiddagstimer eller først på eftermiddagen afhængig af flyselskab.

I selskab med vores danske rejseleder kører vi ind til landets næststørste by, som er iklædt de traditionelle azulejos, malede kakler, rummer prestigefyldte portvinshuse og pastelfarvede byhuse. Ved Douroflodens udmunding forgrener Porto sig i stejle, brostensbelagte stræder, hvor byens klassiske fortovscaféer byder sig til. Vi overnatter to nætter i hjertet af byen, hvor vi får indblik i distriktets rige kultur og historie.

Vi begynder med at krydse Dourofloden til Villa Nova de Gaia, der er kendt for sine portvinshuse med kældrene, der bugner af portvin fra Dourodalen. Vi dykker ned i én af slagsen og får en rundvisning i portvinskælderen og slutter naturligvis af med en portvinsmagning.

Derefter kører vi til barokkirken Clerigos fra 1700-tallet i Portos gamle bydel, og herfra begiver vi os til fods ud på en byvandring gennem de brostensbelagte gader med farverige byhuse og over smukke pladser, hvor vi skal helt tæt på kulturarven og arkitekturen.

Vi lægger vejen fordi boghandleren Livraria Lello og skifter for en kort stund spor – måske endda univers. Den gamle boghandel, samt resten af Porto, er nemlig en af inspirationskilderne for Harry Potter-forfatteren, J. K. Rowling. Hun boede flere år i byen og fik undervejs nogle af de fortryllende idéer til serien, der har solgt 500 millioner eksemplarer verden over. Det kommer derfor ikke bag på os, at der ofte er lang kø foran boghandleren, så vi nøjes med at kigge på opløbet og høre historien om den verdensberømte forfatter.

Vi blander os med pendlerne og besøger togstationen São Bento, ansigtet for den traditionsrige kakkelkunst i Portugal. Mosaikkerne kaldes azulejos, og banegårdens vægge rummer omkring 20.000 kakler i blåhvide nuancer. Overalt i Portugal sætter kaklerne sit kulørte præg på museer, kirker, togstationer og private hjem, og med sit hvide stukloft og hvælvede indgangspartier er São Bento-banegården et godt sted at studere kunstarten. Derfra går vi gennem smalle stræder forbi Portos nyklassicistiske vartegn Bolsa-paladset og San Francisco-kirken.

Derefter fortsætter vi det sidste lille stykke til hotellet og indlogerer os på Neya Porto Hotel, som ligger i første parket til Dourofloden.

Efter en lang dag kan man nyde hotellets gode restaurant eller sky-baren på tagterrassen med fantastisk udsigt over floden.

Få minutters gang fra hotellet findes flere restaurantmuligheder.

Bemærk: På afgange med TAP-Air Portugal flyves der direkte fra København til Lissabon, og grundet ændret og meget senere flyafgang videre til Porto, har vi besluttet at køre i vores bus de cirka 3½ time fra Lissabon til Porto. Så kan vi sætte os til rette i bussædet og nyde vores første indtryk af smukke Portugal, og være friske når vi ankommer til Porto.

Her skal i bo

Porto by_flod_02 Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Portugal Pragtfulde Portugal Juli2023
Porto_street_01 Douro Dalen_10

Dag 2

Braga og Guimarães

Efter en god morgenmad sætter vi kursen mod Braga.

Første stop på vejen er det storslåede Bom Jesus do Monte, et religiøst fristed med en lang, smuk baroktrappe, der fører op til kirken. Derefter kører vi ned til selve byen og gør holdt i den gamle bydel, hvor vi spadserer af gågaden gennem den historiske triumfbue, Arco da Porta Nova. Arkitektonisk er Braga virkelig en ener, og byen er kendt for sin barokstil med haveanlæg som Santa Barbara-haven, der nok skal sætte villahaven til vægs, og som vi også kommer forbi.

Vi har tid til frokost i hyggelige og smukke Braga, og efter frokosten kører vi den korte tur ind til byen Guimarães, der figurerer på UNESCO’s Verdensarvsliste og i 2012 var Europæisk Kulturhovedstad. Guimarães bliver kaldt Portugals vugge, da byen spillede en afgørende rolle i dannelsen af den portugisiske nationalstat og identitet.

Særligt middelalderborgen Castelo de Guimarães fremhæves som Portugals fødested, hvorfra konger siden hen har forsvaret landets grænser.

Her går vi en tur i den velbevarede bymidte, inden vi vender tilbage til Porto.

Aftenen er til fri disposition, og når sulten melder sig kan man evt. gå langs Dourofloden til Ribeira-kvarterets livlige restaurantscene.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Porto by_flod_02 Inkluderet i prisen
Porto

Hotel Neya Porto

Braga_bom do jesus_barok trappe_01
Braga_bom do jesus_kirke_01 Guimaraes_castelo de_01

Øverst:Bom de Jesus baroktrappe. Nederst tv: Bom do Jesus kirken, th: Guimarães borgen

Dag 3

Dourodalen med vandring og sejltur med rabelo-båd

Vi spiser morgenmad på hotellet i Porto og kører herefter mod Dourodalen, portvinens hjemstavn.

Vi følger floden ind i landet, og lader os betage af det kuperede terræn, hvor vinstokkene pakker skråningerne ind. Vi har prioriteret god tid til Dourodalens fantastiske oplevelser, hvor vi har to hele dage til at udforske vinterrasserne, besøge de unikke lokalsamfund, køre i tog over de frodige bakker, sejle langs floden og vandre gennem vinmarkerne.

Vores første stop er tæt på landsbyen Sabrosa, hvorfra vi vandrer ud i dalen og gennem vinrankerne. Vi kommer forbi flere vingårde, quintas, som gennem generationer har produceret vin i området. Vandreturen tager små to timer og ender i den historiske by Provesende, hvis barokherregårde, torveplads og stræder udgør den ideelle frokostpause med mad fra den lokale kro.

Vandreturen er ca. 4 km og tager omkring halvanden time. Hvis man ikke vil gå, kan man naturligvis køre med bussen til Provesende, og nyde stemningen indtil resten af gruppen ankommer.

Efter frokost kører vi med bussen til Pinhão, en tidligere så vigtig handelsby beliggende i en flodbredning, hvor hvidkalkede huse med røde teglsten kryber op ad dalsiderne. Vi skal se Pinhão banegård, som er rigt udsmykket med kunstværker af azulejos, mosaikkerne, der afbilleder landskabet fra Dourodalen gennem tiden.

Pinhão er i dag ellers en stille by, men fra havnen sætter vi ud på Dourofloden om bord på vores eget lille træskib, en såkaldt rabelo. Det traditionelle fragtskib stammer fra Douroregionen, og rabelo-bådene var før i tiden indbegrebet af Dourodalen med deres buede facon og vigtige funktion. Før jernbanens indtog i dalen var floden nemlig den hurtigste og letteste fragtrute, men efterhånden bruges bådene kun til festlige lejligheder. Fra skibsdækket får vi et unikt udsyn til de vinstokklædte skrænter, når vi glider langs floden gennem det UNESCO-beskyttede landskab.

Tilbage på land bliver vi kørt til vores hotel for de kommende to nætter, en charmerende quinta, der producerer både port- og bordvin. Vi tjekker ind på Quinta da Pacheca Wine House Hotel, der rummer 36 hektar haver, terrasser, gårdsplads og vinmarker. Vi sætter vores bagage af på værelserne og får en rundvisning på ejendommen. Hotellet har bygget nogle kæmpemæssige vintønder, hvor man kan bo, og selvom vi selv skal sove i hovedbygningen, er det sjovt at kigge ind i værelsestønderne.

Vi skal ned i husets vinkælder og se granitbassinerne, hvor portvinen fodpresses – en tradition som stadig er udbredt i Dourodalen, hvor der danses kædedans over de friskplukkede druer.

Rundvisningen slutter af med smagsprøver af husets vine med udsigt over dalen inden middagsmaden. Vi kan med fordel spise på vingårdens egen restaurant.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Outside Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta da Pacheca Wine House

+
Douro dalen_vandring_01
rabelo_boat_01 Quinta Roeda_08

Dourodalen skal opleves fra mange vinkler: Vi sejler med rabelo-båd, vandrer gennem vinmarkerne og smager naturligvis på druerne.

Besøg i landsbysamfund

Vi besøger landsbyfællesskabet i Pereiros, hvor beboerne bager brød sammen i en fællesovn, opdrætter geder og passer frugttræerne på skråningerne. Her har vi unik adgang til de særegne traditioner, mens vi smager på både råvarerne og det virkelige liv i Dourodalen.

Pereiros_douro_valley_landsby_frokost_01

Dag 4

Dourodalen med tog til Ferradosa, vandretur og besøg i lokalsamfund

Vi vågner på vingården, indånder den friske dalluft og spiser morgenmad med udsigt.

I dag venter endnu en dag i Dourodalen, før vi er tilbage på vingården engang om eftermiddagen. Vi skal på en togtur gennem Dourodalen, der krydser de frodige men ufremkommelige skrænter og løber gennem 26 tunneller og over 30 broer. Jernbanen stod færdig i 1887, og det er et under, hvordan arbejderne har lagt skinnerne i det barske terræn. Sporet løber i mange kilometer langs Dourofloden, og vi ser en helt ny side af dalen gennem vinduerne i kupéen på denne del af strækningen, som også er en af de smukkeste.

Fremme på Ferradosa togstation bliver vi hentet af bussen, der kører os til et par udkigspunkter højt hævet over floden. Her skal dit kamera nok komme på overarbejde, som landskabet bugter sig mod horisonten, og Dourofloden glimter i bunden.

Fra højdedraget vandrer vi ca. 4 km og en halvanden times tid gennem mandel- og oliventræer mod Pereiros, et landsbyfællesskab med ældgamle og stolte traditioner, eller kører med bussen og venter på gruppen i den fine lille by.

Byens beboere bager brød sammen i en fællesovn, opdrætter geder på skråningerne, og i dagens anledning har de inviteret os på en landfrokost af lokale råvarer. Lokalsamfundet er ikke en turistdestination, og derfor er smagen af Mr. Josés olivenolie, Mr. Antonios vin og brødet fra fællesovnen udelukkende vores.

Hen ad eftermiddagen kører vi tilbage til vores vingård, hvor vi heldigvis har en overnatning til gode.

Resten af den sene eftermiddag bestemmer man selv, om man vil gå en tur i vinmarkerne, springe i poolen eller besøge en af restauranterne i den nærliggende by Régua.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Outside Pool Inkluderet i prisen
Dourodalen

Quinta da Pacheca Wine House

+
Douro Dalen_06

Dag 5

Universitetsbyen Coimbra og overnatning på historisk pousada i Sertã

Oven på to smukke dage i Douroregionen kører vi efter morgenmaden et par timer sydpå mod det centrale Portugal og universitetsbyen Coimbra.

Coimbra var Portugals hovedstad i mere end 100 år tilbage i 1200-tallet, og monumenterne fra kongernes tid sætter stadig sit præg på byen. Universitetet fra 1290 er byens vartegn, Portugals ældste og ét af Europas første. Vi tager på en guidet rundvisning med lokalguide i det gamle universitet med de stolte traditioner. 

Derefter går vi ad hyggelige smalle stræder forbi byens ældste katedral og ned mod den gamle byport, Arco de Almedina, et levn fra den arabiske belejring af byen i middelalderen. Siden har den smalle byport beskyttet byen mod angreb udefra, og i mere end 400 år var det den eneste indgang til bymidten. Efter at have orienteret os i Coimbras gamle bydel bliver der tid til at nyde stemningen og spise frokost på egen hånd. 

Vi fortsætter i vores bus mod vores overnatningsted for de næste to nætter.
Men inden vi når helt frem lægger vi vejen forbi en af de berømte skiferlandsbyer i central portugal. Aldeias do Xisto som de hedder på portugisisk har fået deres navn fra stenarten skifer, som man finder i bjergene i det centrale Portugal.
Den lille landsbyen med blot én gade, hedder Casal de São Simåo, og fremstår idag nænsomt restaureret med fantastisk flot beliggenhed.

Blot en halv times kørsel hefra, ankommer vi til vores skønne hotel for de næste to nætter. Hotellet er en del af Portugals historiske pousadas, og selvom pousada løst kan oversættes til kro – og stederne er tro mod deres lokalhistorie – yder oversættelsen alligevel ikke stedet fuld retfærdighed. 

Pousada-ejendommene er historiske bygninger, hvor charmebarometeret er helt i top. Renoverede herregårde, fæstninger og klostre der siden 40’erne har budt gæster velkommen til unikke overnatninger med mad af lokal oprindelse.

Vores pousada i Sertã er et tidligere kloster, der nu drives som et mindre familieejet hotel. Her oser af charme, og værelserne er store og moderne, da de er placeret i en nyere tilbygning.

Foran hotellet flyder en mindre flod, med en smuk gammel romersk bro henover.  
Vi spiser vores middag på familiens restaurant, som ligger i gåafstand fra hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Convento Da Serta 1 Inkluderet i prisen
Det centrale Portugal

Convento da Sertã Hotel

Coimbra_universitet_01
Obidos_blomster_04 middag_01

Vi har to nætter på en vaskeægte pousada i Sertá efter besøget i den hvidkalkede by Coimbra.

Overnatning på pousada

Pousada er en hotelkæde med historiske overnatningssteder, hvor charmebarometeret er i top. Vi overnatter i et tidligere kloster i det centrale Portugal, som med respekt for husets arkitektur, nu fremstår som et dejligt hotel. Dét er den rette måde at komme helt tæt på Portugals rige arkitekturhistorie. 

Convento Da Serta 10

Dag 6

Centralportugals højdepunkter ved Tomar, Fátima og Batalha

Efter morgenmaden på vores pousada i Sertã kører vi mod tempelriddernes by Tomar, en vigtig by i den portugisiske historie.

Her huserede tempelridderne ved rundkirken Convento de Cristo, og de byggede både borgen Castelo de Tomar, akvædukten ved Pegões og den gamle bydel i Tomar.

Ridderordenen havde til formål at beskytte områdets pilgrimme og korsfarere mod religiøse fjender, men i det 14. århundrede blev ordenen opløst, da den ifølge konger og adel havde opnået for stor magt. Det afstedkom en ny orden, Kristusridderne, der trækker tråde til senere tiders frimurere – en organisation, der stadig den dag i dag, er omgivet af dyb mystik.

Efter historietimen ved Tomar kører vi til pilgrimsbyen Fátima, et knudepunkt for det katolske trossamfund. Hertil valfarter katolikker fra hele verden, specielt i maj og oktober, for at opleve de to hellige basilikaer, der står overfor hinanden på den store plads. Santuário de Fátima er et storslået syn og har selvfølgelig fundet vej til UNESCOs-Verdensarvsliste.

Vi holder frokostpause i Fátima, og der er mange muligheder for at finde en god restaurant i bymidten, der nyder godt af de fire millioner pilgrimme, der årligt besøger byen.

Vi fortsætter til Batalha-klosteret, et mindesmærke for den portugisiske sejr over den spanske krone i slaget ved Aljubarrota i 1385. Klosteret er opført for at vise taknemmelighed til Jomfru Maria for sejren og blev i 2007 kåret til et af Portugals syv vidundere af portugiserne selv i en afstemning på nationalt TV.

Det tog mange år at opføre klosteret, og byggestilen ændrede sig fra gotikken til manueline-stilen undervejs. Derfor er klosteret en arkitektonisk enspænder.

Vi vender tilbage til Sertã sidst dagen, og spiser sikkert middag sammen igen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Convento Da Serta 1 Inkluderet i prisen
Det centrale Portugal

Convento da Sertã Hotel

Fatima_basilika_01
Tomar_convent_of_christ_01 tomar_aqueduct_01

Øverst: Pilgrimskirken i Fatima. Nederst: Rundkirken ved det kristne kloster i Tomar og Akvædukt ved Tomar.

lissabon_alfama_01

Dag 7

Byvandring i Lissabon med byrundtur og mulighed for fado-aften

Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Lissabon, hvor vi ankommer nogle timer senere.

Portugals hovedstad er en spraglet charmetrold med sine ujævne byhuse, snørklede stræder og skæve skjulesteder. Bohemeatmosfæren flyder sideløbende med de gamle sporvogne, der utrætteligt bestiger byens stejle gader, og kunst og kultur ånder i bedste velgående i byen. I Lissabon er der plads til såvel små cafeterier som Michelin-anbefalede restauranter, ligesom fado-restauranterne har hjemme i hovedstaden. Madscenen er alsidig, og kvaliteten er i top, og der er rig mulighed for både egnsretter og internationale klassikere.

Vi indtager straks hovedstaden, der årligt har mere end 2.700 solskinstimer. Tejofloden, Portugals længste, munder ud i Atlanterhavet tæt ved byen og er en af drivkræfterne bag Lissabons tilblivelse.

Vi kører til midtbyen for at besøge Lissabons gamle kvarter Alfama på en lille gåtur gennem de asymmetriske og brostensbelagte stræder. Tilbage i 1755 blev Lissabon ramt af et kraftigt jordskælv, men skæbnen ville det, at Alfama slap nådigt, og derfor får vi i dag et godt indblik i det ældste Lissabon.

Vi går forbi den gamle katedral, byens ældste kirke, der blev bygget helt tilbage i 1147 og har gennemgået flere renoveringer gennem tiden. Derefter fortsætter vi gennem stemingsfyldte og livlige Baixa og videre mod Bairro Alto. Undervejs holder vi frokostpause i et område hvor de klassiske og populære frokostrestauranter byder sig til.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til vores hotel, og så er der tid til på egen hånd at indånde livet i Lissabon, nyde aftenstemningen og finde en god restaurant at slutte dagen af på. Rejselederen kan komme med flere gode forslag

Der er også i aften, der er mulighed for at tilkøbe en fado aften, hvor man spiser på en lokal restaurant og oplever den portugisiske folkemusik i sin reneste form.

  • Morgenmad

Her skal i bo

lissabon_sporvogn_05 Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

Tilkøb udflugt

lissabon_roed bro_01

Fado aften med middag

Kom helt tæt på portugisernes hjertebarn med et besøg på en Fado klub og restaurant, der inviterer på portugisisk kulturarv og middag. Folkemusikken fado har traditionelt været koblet til de fattige, men i dag tilhører musikken alle portugisere. Vokal akkompagneres af portugisisk guitar, og genren har et påfaldende melankolsk udtryk. Alligevel tør vi godt garantere en god stemning rundt om middagsbordet til en hyggelig aften med fado.

fado_aften_07

Dag 8

Lissabon, mere byvandring eller på egen hånd.

Dagen idag er afsat til at kunne dykke endnu mere ned i Lissabon fantastiske arkitektur og historie.

Man kan tage med rejselederen ud på mere byvandring, eller selv gå på opdagelse, eller måske en kombination, mulighederne er mange, og rejselederen står parat med både program og forslag hvis man vil på egen hånd.

Der er så uendeligt meget at se i Lissabons. Her kan man vandre mellem byens over 100 pladser med alverdens historier, besøge borgen Castelo de São Jorge, som knejser majestætisk på bakken af samme navn og har fantastisk udsigt over den centrale del af byen og Tejo-floden.

Eller men kan køre en tur med den legendariske sporvogn 28, som uden tvivl er den mest populære sporvognslinie der kører gennem alle de berømte turistområder. Lissabon er jo kendt for sine mange smukke sporvogne, især de gule modeller, som stammer tilbage til 30´erne med de fine oprindelige polerede træbænke.

Uanset hvad man vælger, så mødes vi nok til middag senere for at slutte en forhåbentlig fantastisk rundrejse i Portugal.

Er man på vores 7 nætters rundrejse med 1 nat i Lissabon, er det i dag hjemrejsedag, og det beskrevet program dag 8 erstattes med  dag 9. Det betyder at vi på 7 nætters rundrejserne i dag skal besøge Belem og Jeronimus klostret, og sidst på eftermiddagen tager vi i lufthavnen for at påbegynde hjemrejsen.

  • Morgenmad

Her skal i bo

lissabon_sporvogn_05 Inkluderet i prisen
Lissabon

Marquês de Pombal Hotel

lissabon_jeronimos_kloster_01
Belem_tower_lissabon_01 lissabon_skyline_04

I Lissabon ser vi Jerónimos-klosteret, Belémtårnet og betagende udsigter fra de mange plateauer i byen.

Dag 9

Belem, Jeronimusklostret og hjemrejse

Efter morgenmad skal vi besøge to af Lissabons meget berømte vartegn.

Vi kører imod både Bélemtårnet og Jerónimosklosteret, som er indbegrebet af den dekorative Manueline-stil, som vi også så ved Batalha. Bélemtårnet er Vasco da Gamas mindesmærke og skyder op fra Tejofloden få meter fra bredden. Oprindeligt lå konstruktionen midt i floden, men tidens tand har skubbet tårnet tæt ind til byen. Vi tager på en guidet rundtur ind i Jerónimosklosteret og beundrer kirkens velholdte rum og dekorative facade.

Vi spiser frokost i Belem, og der bliver også tid til en kop kaffe  og et stykke traditionelt bagværk, pastel de Bélem.Denne lille cremefyldte kage er en klassiker fra Lissabon og har sin helt egen historie.

Fra Bélem-bydelen kører vi til lufthavnen i Lissabon, hvorfra vi tidlig aften påbegynder hjemrejsen til Danmark.

  • Morgenmad
lissabon_alcantara_02

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)