Her i det skotske højlands hovedstad Inverness bor I på det hyggelige Royal Highlands Hotel, der for første gang åbnede dørene helt tilbage i 1856.
Et klassisk og elegant hotel, der ligger i centrum af Inverness tæt på seværdigheder, shopping, restauranter og barer. På hotellet findes der en bar og en restaurant.
I 2000 gennemgik det en større renovering, hvilket har skabt et skønt stilmiks af fortid og nutid. Det autentiske højlandshotel er kunstnerisk indrettet med hyggelig belysning, mønstrede gulvtæpper og vægtapeter samt traditionelle vægdekorationer, der vidner om hotellets historie gennem flere århundrede. Tilsat farverige billeder og malerier fra en nyere tid skaber det en oplevelse af et hotel, hvor tidsepoker mødes.
Hotellet er indrettet med alle moderne almindelige faciliteter som TV, gratis Wi-Fi og eget bad og toilet. Værelserne er små (12 m2) men meget hyggelige og indrettet med en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Bemærk: Et enkeltværelse på dette hotel er mindre end et dobbeltværelse (9 kvm2).
Hotellet har to restauranter, hvor I kan nyde lokale retter lavet af friskfangede fisk fra højlandets søer og floder. Ellers kan I gå på opdagelse i de gamle stræder i byen, der er rig på gode spisesteder og hyggelige pubber. Spadsereturene kan føre jer til Ness-floden, der løber gennem byen og munder ud i Loch Ness blot 30 minutters kørsel syd for Inverness.