Fortryllende Andalusien
Download katalog over rejsen

8 dage fra 15.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Fortryllende Andalusien Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 8 dage fra 15.990 kr.

Sevilla_tyrefaegterarena_01

Dag 1

Andalusiens Hojdepunkter Rettet
Spanien Andalusien Ronda Arena Shutterstock 1626136834 Spanien Andalusien Ronda Shutterstock 1511256068

Danmark til Málaga, besøg i Ronda og til Jerez de la Frontera

Vores eventyr i Andalusien begynder tidligt, for vi flyver allerede mod Sydspanien tidligt om morgenen fra Københavns Lufthavn.

Efter små fire timers flyvning lander vi i Malaga, og når vi har fået vores bagage, stiger vi ombord på vores ventende bus, der kører os de cirka 100 kilometer til turens første af mange højdepunkter; den smukke by Ronda.

Ronda ligger på en højslette og er særligt kendt for to ting: Puente Nuevo-broen, der forbinder den nye og gamle bydel med hinanden hen over den 120 meter dybe El Tajo-kløft og den enorme tyrefægterarena Plaza de Toros, der bliver betragtet som tyrefægtningens vugge.

Vi stopper et centralt sted, og efter en tiltrængt frokost på egen hånd tager vi på en vandring rundt i den fascinerende by, som bærer præg af at have været beboet af både romere, maurere og kristne gennem tiden lige som mange andre steder i Andalusien.

Litteraturinteresserede vil genkende byen som scene for dele af Hemingway-romanerne ”Døden kommer om eftermiddagen” og ”Hvem ringer klokkerne for”, men også hos gæster med hang til arkitektur og historie vil Ronda formentlig ringe en klokke for.

Allerede på Cæsars tid lagde området uden for byen nemlig jord til de første romerske bebyggelser, og selve bykernen præges stadig af tidernes skiftende herskere. Det er bedst eksemplificeret ved De Arabiske Bade og paladset Mondragón, der begge blev opført af den mauriske kong Abomelik i det 13. århundrede, og kirken Santa Maria la Mayor, der blev opført af de katolikker, der i 1400-tallet drev maurerne ud af Ronda.

Med kamerarullen godt fyldt op kører vi sidst på eftermiddagen godt to timer igennem det smukke, bakkede landskab til byen Jerez de la Frontera og rejsens første hotel.

Hvis du er træt efter en lang dag, kan du vælge den nemme løsning og spise på hotellets restaurant. Har du derimod lyst til at se lidt nærmere på Jerez' centrum, kan du tage turen den cirka halve time til fods eller bare tage en taxa. Lige omkring hotellet er der også en del liv i forhold til restauranter. Rejselederen er parat med gode råd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Jerez Spa Pool 01 Inkluderet i prisen
Jerez de la Frontera

Hotel Jerez & Spa

+

Dag 2

Besøg i Cádiz og en tur på bodega

Umiddelbart efter morgenmaden tager vi afsted mod havnebyen Cádiz, der ligger cirka en halv times kørsel fra Jerez de la Frontera.

Vi ankommer til byen godt 1.200 år efter, vikingerne plyndrede byen første gang i 844, men vi har mere fredelige hensigter. Vi starter med at køre en tur rundt i området for at få et overblik, og derefter skal vi på en gåtur rundt i byen, der ligger på en lille tange omgivet af Cádiz-bugten. Her vil rejselederen udfolde den spændende historie om byen, der på grund af sin fordelagtige placering ud til Atlanterhavet har spillet en stor rolle i Spaniens og Europas historie.

Selvom Cádiz var udrejsehavn for to af Columbus’ i alt fire rejser til Amerika, så profiterede byen ikke synderligt af de mange rigdomme, som den verdenskendte opdagelsesrejsende bragte hjem. Det gjorde i stedet Sevilla, som kongen og dronningen havde et godt øje til, men en gåtur rundt i ældgamle Cádiz – der blandt mange historikere betragtes som Europas ældste, kontinuerligt beboede by - er alligevel en fantastisk oplevelse.

Vi gør blandt andet holdt ved byens stolthed, barokkirken Catedral de Cádiz, byens næsten 2.000 år gamle romerske teater, der ved et tilfælde blev fundet under en udgravning i 1980, og det hyggelige El Populo-kvarter, der bugner af gode restauranter, caféer og butikker.

Frokosten indtages på egen hånd et sted i den by, H.C. Andersen beskrev som ”Kjedelig”, da han besøgte den i 1863 på sin rejse gennem Spanien. I dag er byen dog alt andet end det, og vores udflugt efter frokost bliver bestemt også mindeværdig. Vi skal nemlig på bodega. Ikke en brun en af slagsen med blyindfattede ruder og John Mogensen i højttalerne, som vi kender dem hjemmefra, men en ægte, spansk sherrybodega.

Andalusierne er med rette stolte af den tørre hedvin, der kun produceres i et afgrænset område mellem de tre byer Jerez, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto Santa Maria, som derfor har fået tilnavnet sherrytrekanten.

Vi stopper ved en af vingårdene (en vingård hedder "bodega" på spansk) for at smage på de liflige dråber og høre historien om sherryen, der har placeret Andalusien på kortet hos mangt en vinkender verden rundt.

Efter bodegabesøget kører vi tilbage til Jerez de la Frontera, hvor bussen stopper midt i den gamle bydel sidst på eftermiddagen. Vi tager på en byrundtur, og derefter kører bussen tilbage til hotellet. Man kan naturligvis blive i den gamle bydel og spise middag på en af de mange restauranter, og senere selv tage en taxa de 15 min. tilbage til vores hotel.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Jerez Spa Pool 01 Inkluderet i prisen
Jerez de la Frontera

Hotel Jerez & Spa

+
Spanien Andalusien Santa Cruz Shutterstock 662563231
vinsmagning jerez de la frontera_cathedral_01

Besøg i smukke Cádiz med sin rige historie. Byen ligger på en lille tange omgivet af Cádiz-bugten. Vi skal også på bodega og smage de gyldne dråber, sherry, og vi slutter dagen i Jerez de la Frontera.

Dag 3

De første oplevelser i Sevilla

I dag pakker vi vores kufferter og siger farvel til Jerez.

Efter morgenmaden afgår vores bus med kurs mod Andalusiens hovedstad og flamencoens fødested, Sevilla. Efter cirka halvanden times kørsel ankommer vi til vores hotel, der ligger i gåafstand til Sevillas gamle bydel. Vi opbevarer vores bagage på hotellet, mens vi tager på sightseeing i byen. Sevilla er en forholdvis kompakt by, hvor man kan nå at se meget på kort tid. Det betyder også, at oplevelserne hober sig op som flæserne på en flamencoskjorte, når vi går rundt i den historiske bykerne.

På vores gåtur rundt i byen ser vi blandt andet Plaza Espana, der blev opført så sent som i 1929 i forbindelse med verdensudstillingen. Det skal man dog vide, for når vi står på nogle af de hundredetusindevis af mosaiksten, der udgør den enorme plads foran de prægtige bygninger, så kan vi ikke undgå at føle os hensat til Sevillas storhedstid i 1700-tallet.

Vi kommer også forbi Real Fabrica de Tabacos. Den smukke og bastante bygning var, som navnet antyder, oprindeligt en tobaksfabrik, men den er siden overgået til et noget mere ærværdigt formål og huser i dag en del af Sevillas universitet.

Sevilla er en tæt by, men den har også sine grønne åndehuller. Det nyder vi godt af på vores rundtur, når vi går igennem Parque de Maria Luisa, der er en skøn og frodig park ud til Guadalquivir-floden. Den smukke park hørte tidligere til det nærliggende San Telmo-palads, men blev i 1893 overgivet til byens borgere, der dengang som i dag valfarter til parkens mange springvand og skyggefulde kroge, når Sevillas berygtede sommervarme for alvor sætter ind.

Vi kommer forbi Alcazar-paladset samt Santa Maria de la Sede, der er Sevillas stolthed og verdens tredjestørste kirke.

Vi ser kirken udefra, men det er dog stadig en nærmest – i mangel af mere rammende ord – guddommelig oplevelse at stå på pladsen foran kirken og kigge op på det enorme bygningsværk, der står på resterne af en tidligere moské.

Altertavlen måler ufattelige 18 x 20 meter, Rundetårn kunne uden problemer stå inde i skibet, og så tog det mere end 100 år at opføre den. Så lang tid tager det nok ikke at spise frokost, men du bestemmer selv, hvor lang tid du vil bruge på måltidet, for resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Andalusien Sevilla Hotel Ribeira Triana Pool 01 Inkluderet i prisen
Sevilla

Hotel Ribera de Triana

+
Hotel Hesperia Sevilla Indgang Inkluderet i prisen
Sevilla

Hotel Hesperia Sevilla

+
Sevilla_Plaza de espana_01
Sevilla_gade_02 sevilla_01_slider

Plaza Espana (øverst) blev opført i 1929 i forbindelse med verdensudstillingen, men man føler sig hensat til Sevillas storhedstid i 1700-tallet, når vi står på nogle af de hundredetusindevis af mosaiksten, der udgør den enorme plads foran de prægtige bygninger. En af byens mange hyggelige gader som her fører op til Spaniens største katedral og Giralda-tårnet (nederst til venstre). 

Dag 4

En dag på egen hånd i Sevilla

Dagen i dag er helt din egen, og du kan således opleve fantastiske Sevilla i dit helt eget tempo.

Benyt dagen til at besøge lige præcis de seværdigheder, du har krydset af på din tjekliste. Eller du kan søge råd hos rejselederen, der har et hav af forslag til, hvad du kan opleve i løbet af dagen.

Måske har du lyst til at tage en sejltur på floden Guadalquivir? Byen opleves på en helt anden måde fra vandet, og da en times sejltur kan fås for 11,50 Euro, er det en oplagt og forholdsvis billig måde at starte dagen på.

Det kan også være, du vil udforske Santa Maria de la Sedes enorme indre med Columbus’ imponerende gravmonument. Eller måske du har lyst til at besøge det hyggelige Triana Marked.

Det er bestemt også oplagt at aflægge Alcazar-paladset og dets tilhørende haver et visit.

Paladset blev opført for mere end 1.000 år siden af maurerne, og efterfølgende er det blevet udbygget i forskellige stilarter.

I dag fremstår paladset som en hjørnesten i Andalusiens historie, og de mange forskellige og sirligt passede haver er en åbenbaring også for gæster, der ikke har grønne fingre eller er haveentusiaster. Husk at bestille billetter i god tid.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Andalusien Sevilla Hotel Ribeira Triana Pool 01 Inkluderet i prisen
Sevilla

Hotel Ribera de Triana

+
Hotel Hesperia Sevilla Indgang Inkluderet i prisen
Sevilla

Hotel Hesperia Sevilla

+
Spanien Andalusien Sevilla Alcazar Shutterstock 557010889
Sevilla_frugt marked_01 Sevilla_flamenco_03

En dag på egen hånd i Sevilla, eller på mere eventyr med rejselederen. Besøg f.eks. det smukke palads Alcazar, gå på må og få gennem de mange små hyggelige gader, og nyd byens gode gastronomiske scene.

Dag 5

Et besøg i kaliffens Córdoba

Efter en god nats søvn og et godt morgenmåltid kører vores bus i dag mod Córdoba, hvor vi ankommer et par timer senere.

Córdobas altoverskyggende attraktion er moské-katedralen, der på mange måder er det perfekte billede på Andalusiens drabelige og krigeriske fortid.

Flere gange i løbet af historien er bygningerne blevet ændret og tilpasset alt afhængig af, hvilken religiøs observans erobrerne havde. Men bemærkelsesværdigt nok er stedet aldrig blevet ryddet eller revet ned, når en ny krigsherre skulle sikre sin plads i himmeriget med et imposant bygningsværk.

Det nyder vi godt af, når vi som det første efter ankomsten til Córdoba går på opdagelse i moské-katedralen, der udefra ikke ligner alverden. Det gør den til gengæld, når vi kommer inden for murene, hvor særligt søjlehallerne med de 856 tofarvede søjler af granit og marmor kan tage pusten fra enhver.

Undervejs hører vi hele den spændende historie om moskeen, kirken og de mange konger og kaliffer, der gennem tiden har sat deres præg på de imponerende bygninger. Og når besøget er ovre, spiser vi frokost i nærområdet. Enten sammen eller hver for sig.

Efter frokost skal vi på byvandring i Córdobas gamle bydel, hvor både jøder, romere, kristne og muslimer gennem årene har sat deres præg på byen.

Vi skal blandt andet se Templo Romano, som blev opført af romerne for godt 2.000 år siden.

Vi kommer også forbi Puente Romana, der krydser Guadalquivir, og Alcazar-haverne hvor Kong Ferdinand og hans Dronning Isabella gik rundt og duftede til blomsterne og nød livet i de otte år, de residerede i byens palads.

Efter byvandringen kører vi til vores hotel, der ligger fem kilometer fra den gamle bydel. Her har du det sidste af eftermiddagen og aftenen til fri afbenyttelse. Du kan således vælge at spise aftensmad i hotellets glimrende restaurant.

Du kan også blive i den gamle bydel og vælge mellem Córdobas mange spændende spisesteder og derefter tage en taxa tilbage til hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Exe Las Adelfas Ext 02 Inkluderet i prisen
Cordoba

Hotel Exe Las Adelfas

+
cordoba_03
Cordoba_moské_01 cordoba_02

Córdobas altoverskyggende attraktion er moské-katedralen (øverst til venstre), der på mange måder er det perfekte billede på Andalusiens drabelige og krigeriske fortid.

Dag 6

Alhambra og flamencoshow i Grenada

Bussen kører afsted efter morgenmaden.

På vejen til Granada passerer vi gennem en region, de fleste af os nok har stiftet bekendtskab med hjemme ved kødgryderne.

På markerne mellem de to byer produceres nemlig en stor del af verdens olivenolie, og det er et smukt syn, som man bestemt ikke må sove fra, at køre langs de mange olivenlunde.
Efter tre timers kørsel er vi fremme i Granada, der ligger og putter sig ved foden af de store Sierra Nevada-bjerge. Byens helt store attraktion er det smukke Alhambra-palads, og det skal vi besøge som det første, når vi ankommer til byen.

Vi går igennem den store søjleport, der markerer indgangen til et af verdens mest berømte og smukke paladser, og vi har naturligvis booket både billetter og guide, så du undgår de værste køer og kan bruge tiden optimalt på dette mageløse sted. Alhambra går under kaldenavnet ”Det Røde Slot” og blev opført af det muslimske Nasride-dynasti for godt 900 år siden. Det er faktisk lidt en underdrivelse at kalde det for et palads, for på den enorme grund på toppen af Sabikah-plateauet ligger både fæstninger, tårne, paladser, kirker, bade, et teater, tjenesteboliger, marmorsale og de smukkeste haver med springvand omgivet af den store mur.

Et besøg i Alhambra er en overvældende oplevelse, og det er umuligt at se det hele på de fire timer, vores billetter berettiger til. Men vi kan nå at se meget, og med hjælp fra både en vidende lokal guide og vores rejseleder garanterer vi, at du får et fyldestgørende indblik i maurernes imponerende palads.

En af de største oplevelser på turen gennem Alhambra er uden tvivl de mange gårdhaver, springvand og bassiner, der ligger omgivet af marmorsøjlegange og høje mure, og åbenbarer sig som små oaser mellem de mange bygninger. I Myrtegården går vi forbi et 34 meter langt bassin, der er flankeret af nysseligt klippede hække.

I Lindarajas Have rækker de slanke cypresser ud efter himlen, mens appelsin- og akacietræer danner en smuk ramme om marmorfontænen midt på pladsen.

Og i Løvegården står 12 løver vagt om et bassin midt i en gård omgivet af 124 hvide marmorsøjler.

Tæt på Løvegården finder vi De To Søstres Sal, og her får du ondt i nakken. Salens loft er nemlig en af de smukkeste konstruktioner i hele paladskomplekset, og dets detaljerede udskæringer og bikubelignende struktur gør, at sollyset, der strømmer ind gennem den ottetakkede stjerne højt over gulvet, får sit helt eget liv i det store rum.

Du kan bruge timer på at beundre det imponerende ingeniørarbejde, der har skabt denne magiske sal, men vi skal videre, for forude venter Karl V’s Palads.
Karl V, der i 1516 blev kronet som konge af Spanien, og hans Dronning Isabella besøgte Alhambra på deres bryllupsrejse i 1526, og de besluttede, at der skulle opføres en pompøs kejserresidens i umiddelbar forlængelse af den islamiske højborg. Det betød, at flere mauriske bygninger måtte lade livet, og resultatet blev Karls V’s Palads, som kongen dog aldrig selv nåede at flytte ind i.

Det gør vi heller ikke, men på vores tur går vi langs de bastante mure, hvis renæssancestil virker som et fremmedlegeme blandt de mange mauriske bygninger i Alhambra.
Slottet er dog stadig en oplevelse af de større, og som vi efterhånden har oplevet mange gange på denne tur, så er de skiftende – og ofte overlappende – byggestile i mange af de andalusiske byer med til at forstærke fortællingen om en region, der har levet et liv mellem øst og vest. Mellem islam og kristendom.

Vi forlader Alhambra sidst på eftermiddagen med rygsækken fuld af historier, indtryk og billeder af dette fantastiske sted

Området missede kun lige akkurat æren af at blive kategoriseret som et af verdens syv nye vidundere, da man i 2007 lavede en internetafstemning. Om Alhambra burde have skubbet Den Kinesiske Mur eller Machu Picchu ned ad listen er svært at afgøre, men sikkert er det, at du og resten af selskabet har busturen hen til hotellet til at diskutere det. Bemærk venligst, at billetter til Alhambra-paladset er i høj kurs, da hundredetusindvis af turister og lokale hvert år besøger stedet. Det betyder også, at vi som rejsebureau først kan booke billetter tre uger før ankomst. Derfor kan vi blive nødsaget til at ændre i programmet, så besøget sker på dag 7 i stedet. Skulle det vise sig umuligt at skaffe billetter til Alhambra, får du naturligvis prisen for billetten refunderet.

Aftenen er som udgangspunkt til fri afbenyttelse, men er du vild med dans - eller blot interesseret i det – er der mulighed for at tilkøbe plads til et vaskeægte, andalusisk flamencoshow i bydelen Sacromonte (skal købes hos Stjernegaard Rejser før afrejse, og er med forbehold for plads).

Showet foregår i de selvsamme bjerghuler, hvor romaer, arabere og jøder i fællesskab har udviklet den sensuelle dans gennem århundreder, og det er en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for, at sidde i de lavloftede huler og mærke den fortættede stemning, når danserne hvirvler rundt i deres smukke dragter lige foran dig. Det er muligt at spise middag eller nøjes med en drink til arrangementet, hvor hele Andalusiens spraglede kultur bliver fortolket gennem dans.

Man kan vælge at købe show, middag og én drink, eller blot show og én drink. Uanset hvad man vælger er transport fra/til hotellet inkluderet. Bemærk denne tilkøbsudflugt foregår med engelsktalende guider.

  • Morgenmad

Her skal i bo

granada_udsigt_01 Inkluderet i prisen
Granada

Occidental Granada

+
Gran Hotel Luna De Granada Facade Inkluderet i prisen
Granada

Gran Hotel Luna de Granada

+
Alhambra_vue_06

Dag 7

Byrundtur i Grenada

Granada er meget mere end Alhambra, og i dag skal vi se nærmere på nogle af de steder, der gør byen så fascinerende.

Vi begrænser vores rundtur i Granada til Albaicin, der er byens gamle, muslimske kvarter. Bydelen er kendetegnet ved sine mange, snørklede gader, små gyder, smalle trapper og en bred vifte af restauranter, caféer og butikker med mad og varer fra den arabiske verden. Det kan faktisk til tider føles som om, vi går rundt i en souk i Mellemøsten eller en handelsgade i Marrakesh, når vi bevæger os gennem menneskemylderet i Albaicin, og det er en helt speciel oplevelse at høre arabiske gloser blande sig med duften af kanel og røgen fra en vandpibecafé midt i en spansk storby.

På vores tur rundt i kvarteret stopper vi ved flere af områdets landemærker. Eksempelvis Plaza Larga, der er kvarterets samlende torv, og som kan fremvise resterne af den forsvarsmur, der - desværre for de mauriske bygherrer – ikke helt så succesfyldt beskyttede byen mod angreb udefra.

Granada blev nemlig erobret af Kong Ferdinand, Dronning Isabella og deres store hær i 1492, og dermed var 700 års muslimsk herredømme i byen forbi. Det betød også, at der flere steder i Albaicin blev opført kirker, hvor der før stod en moské, og en sådan religiøs arkitekturforvandling ser vi med egne øjne, når vi stopper ved Iglesia de San José. Kirken blev opført i det 16. århundrede, og når vi kigger op på klokketårnet, er det tydeligt, at det før var en minaret.

Inden turen slutter, går vi op på en bakke til Mirador de San Nicolas, hvorfra der er en guddommelig udsigt over byen og Alhambra.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse, men mon ikke rejselederen står klar med forslag til en restaurant, hvor vi alle kan mødes til en afskedsmiddag?

  • Morgenmad

Her skal i bo

granada_udsigt_01 Inkluderet i prisen
Granada

Occidental Granada

+
Gran Hotel Luna De Granada Facade Inkluderet i prisen
Granada

Gran Hotel Luna de Granada

+
LHN

Louise Holm Nielsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Sevilla_Alcazar_have_01 Landskab_ved sevilla_01

Dag 8

Hjemrejse Danmark

I dag siger vi adiós y gracias por este tiempo til skønne Andalusien. Det er nemlig blevet tid til at rejse hjem til Danmark. Vi har en formiddagsafgang fra lufthavnen i Malaga, så bussen kører allerede fra hotellet klokken 6.30, så derfor tager vi en morgenmadsboks med i bussen. Vi lander i København midt på eftermiddagen.

  • Morgenmad

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)