Skip to main content

The Bay Hotel

Sydafrika • Cape Town

Cape Town Landskab

Luksus med Atlanterhavet som nabo

The Bay Hotel ligger på selve strandpromenaden i Camps Bay, en af Cape Towns mest eftertragtede kystbydele.

Her har I Atlanterhavet lige uden for døren og den majestætiske bjergkæde De Tolv Apostle som kulisse. Det er en beliggenhed, der gør det let at kombinere strandliv med byens oplevelser, som ligger blot ti minutters kørsel væk.

Hotellets værelser er rummelige og stilfulde, med udsigt til havet eller de majestætiske bjerge. Mange af værelserne har privat balkon, hvorfra I kan nyde en god kop kaffe fra solopgang til solnedgang. På værelset er der gratis WiFi samt kaffe- og tefaciliteter.

Hotellet har fire udendørs pools og har I lyst til lidt forkælelse, kan I booke en behandling i hotellets Mint Wellness Spa, hvor tilbuddene tæller massage, ansigtsbehandlinger og body wraps. Mere aktive gæster kan holde formen ved lige i fitnesscentret eller prøve kræfter med padel- og tennisbanerne.

Til måltiderne kan I vælge mellem hotellets restauranter. Tides byder på udsigt over strandpromenaden, og Bistro at The Bay serverer sandwich, salater, bøffer og fisk ved poolen. Når dagen går på held, er hotellets strandklub, Sandy B, et dejligt sted at nyde en drink, mens solen går ned over havet.

Senere på aftenen kan I sætte jer ved pejsen i den hyggelige Caamil's Bar og få et glas vin eller en cocktail.

I kan nemt udforske Cape Town herfra. Det er ca. 4 km til tårnet Table Mountain Cableway, hvorfra der er en fantastisk udsigt, og ca. 9 km til den livlige V&A Waterfront med butikker, restauranter og havnemiljø. Lige i nærheden af hotellet findes desuden mange gode spisesteder.

Hotelfacts

  • 6 km Afstand til by
  • 50 m Afstand til strand
  • Ikoner 2023 Sort Pool Pool
  • Ikoner 2023 Sort Bar Bar
  • Ikoner 2023 Rod Restaurant Restaurant
  • Ikoner 2023 Sort Wifi WiFi
  • Ikoner 2023 Sort Tv TV
  • Ikoner 2023 Sort Kaffe Og Te Kaffe- og tefaciliteter
  • Ikoner 2023 Sort Fitness Fitnesscenter
  • Ikoner 2023 Sort Spa Spa
  • Ikoner 2023 Sort Tennisbane Tennisbane
  • Ikoner 2023 Sort Bad Og Toilet Eget bad og toilet
  • Ikoner 2023 Sort Saftybox Sikkerhedsboks i reception
  • Ikoner 2023 Sort 24 Timer Reception 24-timer reception

Det var en fantastisk tur. Valg af hoteller - super. Jeg vil helt sikkert rejse med Stjernegaard igen.

Winnie Prang Hermansen, Harlev J
4.8
Læs hvad tidligere gæster siger

0 rejser til The Bay Hotel

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til torsdag 10.00-16.00 & fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

91% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,9 af 5 (2.800+ anmeldelser)