Oplevelser i naturen
Download katalog over rejsen

17 dage fra 16.965 kr.

Bestil tilbud
Skip to main content
thailand - khao lak_strand_04

Dagsprogram

Dag 1

Afrejse fra Danmark

I forlader Københavns Lufthavn i løbet af dagen.

Nyd servicen ombord på flyet, hvor måltider og drikkevarer naturligvis er inkluderet. Efter at have nydt et godt måltid mad ser I måske en film, inden I falder i søvn, så I ankommer mest udhvilede.

thailand - thailand_oplevelser i naturen
thailand - apsara beach resort villa_pool aften thailand - khao sok national park_01

Dag 2-6

Khao Lak

I ankommer til Bangkok, og efter et kort ophold, går I ombord på flyet til Phuket og flyver det sidste stykke.

Uden for Phuket lufthavn møder I vores repræsentant, som kører jer imod nord i godt en time til Khao Lak og det skønne Apsara Beachfront Resort, hvor I skal bo de næste fire nætter. Her kan I vælge mellem et dejligt, rummeligt deluxe-værelse eller at opgradere til egen villa med pool.

Nu bruger I tiden til at komme ned i gear, nyde solen og havet og spise gode måltider under parasollen. Måske har I lyst til at sejle ud på Andamanerhavet og besøge de berømte Similan-øer, en marinenationalpark, der byder på fantastisk snorkling med masser af farvestrålende fisk og koraller og gode chancer for at møde havskildpadder.

I kan også leje bil en dag og køre en tur i lokalområdet eller til Phuket for at besøge nogle af strandene og måske shoppe på markederne. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Beach Pool Inkluderet i prisen
Khao Lak

Apsara Beachfront Resort and Villa

+
thailand - la flora resort_pool_01 Opgradering
Khao Lak

La Flora Resort & Spa

Outrigger Khao Lak Beach Resort Pool 03 Opgradering
Khao Lak

Outrigger Khao Lak Beach Resort

+
thailand - devasom_område_01 Opgradering
Khao Lak

Devasom Khao Lak

thailand - apsara beach resort villa_strand_04
thailand - apsara beach resort villa_deluxe vaerelse_03 thailand - apsara beach resort villa_garden villa_04

I Khao Lak skal I bo på det skønne Apsara Beachfront Resort & Spa - lige ud til Andamanerhavet.

Dag 7

Khao Sok National Park

Efter morgenmaden tager I hul på anden del af rejsen. I bliver hentet af en chauffør, som kører jer gennem et stykke autentisk Thailand på vej til Khao Sok National Park.

I ankommer til bådelejet ved den 165 km2 store kunstige Cheow Larn-sø, som skal være jeres næste hjem.

I stiger ombord på en mindre båd og sejler ud mellem grønne kalkstensøer, der skyder lodret op af det mørke vand og danner en fantastisk kulisse mod den lyse, blå himmel. Måske kender I den berømte Halongbugt i Vietnam og kan se sammenligningen med Cheow Larn-søen. Landskabet her minder i hvert fald om det vietnamesiske, om end det er i mindre skala. Hav eventuelt en let regnjakke parat, for båden er ikke overdækket, så I kan godt blive våde, hvis en regnbyge skulle passere lige netop, når I sejler afsted.

I bliver sat af ved en større bygning, der indeholder reception, restaurant, bar og et fællesområde, hvor man kan slappe af og nyde solen. Foran denne bygning ligger som noget helt usædvanligt en pool i søen.

Efter en god sejltur dukker jeres resort op i kanten af søen med fine træhytter, der flyder på pontoner.

I bliver indlogeret i deluxe-værelser med en stor dobbeltseng, og I har egen terrasse og kajak til fri afbenyttelse. I kan ro hen til restauranten eller gå på en bro på bagsiden af hytterne. Opholdet på søen inkluderer alle måltider.

Herefter har I tid resten af dagen til at plaske rundt i vandet, sejle i jeres kajak, sidde på terrassen for at nyde udsigten og lytte til dyrenes lyde inde fra land. Der vil være mulighed for at tilkøbe udflugter lokalt på resortet.

Om aftenen tændes lamperne rundt omkring på resortet og skaber en hyggelig stemning, og gæsterne mødes i restauranten til middag.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Wide Aerial Inkluderet i prisen
Khao Sok National Park

500 Rai Floating Resort

+
Hero Aerial2
thailand - 500 rai floating resort_16 thailand - 500 rai floating resort_22

Glæd jer til flydende indkvartering på 500 Rai i Khao Sok National Park.

Dag 8

Khao Sok National Park

I slår øjnene op og ser søen i blidt morgenlys, mens morgendisen letter – måske det smukkeste tidspunkt på dagen.

Det kan være, I har lyst til en morgendukkert, inden I går eller sejler i jeres kajak over til restauranten, hvorfra kaffeduften breder sig.

Dagen er fri til f.eks. at tage kajakken over til den flydende pool eller sejle ud på egen hånd, hvis I har lyst.

Der vil være mulighed for at tilkøbe udflugter lokalt på resortet.

Frokosten er inkluderet på resortet, og når mørket falder på, sætter I jer igen til rette i den dejlige restaurant, hvor I får serveret aftenens middag.

  • Helpension

Her skal i bo

Wide Aerial Inkluderet i prisen
Khao Sok National Park

500 Rai Floating Resort

+
thailand - khao sok national park_02

Dag 9

Khao Sok National Park og videre til Koh Yao Noi

Tidligt denne morgen (ca. kl. 07.00) stiger I ombord på en båd med guiden for at nyde morgendisen på søen og kigge efter de mange fugle, der lever i området. Guiden hjælper jer naturligvis med at spotte dem.

Turen tager ca 45 min., og tilbage på jeres flydende resort, spiser I morgenmad og tjekker ud.

Vel tilbage på land er der herefter afrejse til badeferien på Koh Yao Noi, og der er naturligvis sørget for transport fra dør til dør.

  • Morgenmad

Her skal i bo

thailand - paradise_hotellet ovenfra_04 Inkluderet i prisen
Koh Yao Noi

Paradise Koh Yao

thailand - koyao island resort_have_03 Opgradering
Koh Yao Noi

Koyao Island Resort

thailand - koh yao_treehouse_pool_02 Opgradering
Koh Yao Noi

Tree House Villas

Glæd jer til at opleve en strandferie i slowmotion på Koh Yao Noi.

thailand - paradise_hotellet ovenfra_04 thailand - paradise_strand_12

Dag 10-15

Koh Yao Noi

I har nu masser af tid på paradisøen Koh Yao Noi. 

Her kan I vælge at bo på henholdsvis Paradise Koh Yao eller Koh Yao Island Resort, hvor I er omgivet af et fantastisk smukt hav.

Koh Yao er en stille ø med få hoteller beliggende i Phang Nga-bugten med udsigt til grønne kalkstensøer, der skyder dramatisk op af havet. Her har I masser af muligheder for at tage på udflugter i longtailbåd ud i området - en båd med chauffør kan lejes for en dag for meget rimelige penge. Koh Yao indbyder også til en hyggelig cykeltur gennem lokale landsbyer, hvor I følges af ivrige børn, og hvor der vinkes og smiles fra de huse, I passerer. 

En idyllisk ø, hvor I både får mulighed for at komme helt ned i gear og mærke det lokale liv. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

thailand - paradise_hotellet ovenfra_04 Inkluderet i prisen
Koh Yao Noi

Paradise Koh Yao

thailand - koyao island resort_have_03 Opgradering
Koh Yao Noi

Koyao Island Resort

thailand - koh yao_treehouse_pool_02 Opgradering
Koh Yao Noi

Tree House Villas

thailand - koyao island resort_longtail baad
thailand - koyao island resort_panorama_01 thailand - koyao island resort_panorama_03

En rolig version af Thailand.

Dag 16

Hjemrejse

Rejsen lakker mod enden, og i løbet af dagen flyver I fra Phukets lufthavn til Bangkok, hvorfra I påbegynder flyrejsen mod København med ankomst tidlig næste morgen.

  • Morgenmad

Dag 17

Ankomst til Danmark

Flyet lander i Københavns Lufthavn om morgenen.

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)