Fra nord til syd Dagsprogram

Vi begynder dagen med at besøge det område af Hanoi, der tidligere var Fransk Indokinas magtcentrum.

Senere blev kvarteret et pilgrimsmål for vietnameserne, der flokkedes hertil for at opleve Ho Chi Minh. Det var nemlig her på pladsen, at den dengang relativt ukendte Ho Chi Minh for første gang udråbte Vietnams uafhængighed i september 1945.

Nær pladsen ligger det tidligere franske guvernørpalads, hvor den højeste autoritet for Fransk Indokina residerede. Efter det franske nederlag i slaget ved Dien Bien Phu og efter Geneve-konferencen i 1954, hvor Vietnam blev delt i to dele ved den 17. breddegrad, kunne Ho Chi Minh være flyttet ind i dette palads. Men i stedet valgte han at bo og arbejde i tjenestefolkenes kvarter i det mindre hus ved siden af. Fra 1958 indtil sin død i 1969 boede Ho i et beskedent træhus på pæle ved en lille dam på samme område.

Her ligger også den unikke Ensøjlepagode. Tro mod navnet er pagoden bygget på toppen af én søjle. Udformningen af pagoden er ikke tilfældig. Ifølge legenden blev pagoden opført af en konge, der endelig havde fået den søn, han så brændende havde ønsket sig. Inden sønnens fødsel havde kongen i en drøm set barmhjertighedsgudinden siddende på en lotusblomst, bærende på et drengebarn. Det er dette syn, han forsøgte at genskabe med pagoden.

Vi fortsætter til Litteraturtemplet. I dag er Litteraturtemplet først og fremmest en grøn oase i det ellers hektiske byliv. Men i næsten tusind år har disse smukke, gamle bygninger fungeret som universitet for landets elite. Her kunne de studerende fordybe sig i Konfucius' lære, mens de drømte om en karriere ved kejserens hof.

Den dag i dag anses det velbevarede tempel for at være blandt landets ypperste arkitektoniske skatte, og de gamle gårdhaver og korridorer er fyldt med fantastiske historier. På mere end 80 stentavler er angivet navnene på de kandidater, der bestod de svære og årelange eksaminer.

Vi spiser frokost på Restaurant KOTO (Know One Teach One), der ikke er nogen helt almindelig restaurant. Restauranten fungerer som et projekt for byens dårligst stillede, og de fleste af restaurantens ansatte har en fortid som gadebørn.

Efter frokost besøger vi Nationalhistorisk Museum. Her får vi en god gennemgang af landets historie, fra tidernes morgen til 1954, hvor sejren over franskmændene ved Dien Bien Phu ændrede Vietnams fremtid for altid.

Herefter venter endnu et højdepunkt, når vi sætter os til rette i en lokal cykelrickshaw, der vil føre os dybt ind i Hanois labyrint af små gyder og handelsgader. Mange områder af den gamle bydel er stadig opdelt efter erhverv, og turen giver et unikt indblik i hverdagslivet for de lokale vietnamesere.

Så det er bare at læne sig tilbage og suge de mange indtryk til sig.

Dagen slutter med et besøg i Vietnams ældste vanddukketeater i den gamle bydel samt en middag på en af byens mange gode restauranter.

Inden vi lægger storbylivet bag os, skal vi besøge Ho Chi Minhs mausoleum.

Efter sin død i 1969 blev han stedt til hvile her, og den dag i dag strømmer vietnamesere til fra hele landet for at vise deres respekt for den store frihedskæmper. Det er et overvældende syn. Vi skal gøre opmærksom på, at mausoleet kan være lukket på grund af vedligeholdelse.

Derefter venter en ganske særlig oplevelse, når vi kører nordpå mod landsbyen Duong Lam i Ha Tay-provinsen. Køreturen tager kun ca. halvanden time, men kontrasten kunne næppe være større. I Duong Lam landsbyen synes storbyens stress og jag ufatteligt langt væk, og ud over et par enkelte knallerter er cykler stadig det foretrukne transportmiddel blandt landsbyens familier.

Rødderne stikker dybt i jorden her, og historikere mener at kunne spore Duong Lams historie mere end 1000 år tilbage i tiden, og indbyggerne kan stolt prale af, at to af Vietnams historiske konger er født netop her. Vi går sammen gennem de små brostensbelagte stræder hen til et af byens ældste huse, hvis tagsøjler stadig er af originalt materiale fra da huset blev bygget for århundreder siden.

Vores cykler står klar på rad og række og venter på at blive luftet i den landlige idyl. Cykelturen tager omkring 1½ time, hvor vi undervejs skal besøge en af de majestætiske kongegrave og et særpræget tempel, som er fyldt med buddhafigurer i alskens størrelser og former. For dem, som ikke har lyst til at cykle, er landsbyen nem at finde rundt i og udforske på egen hånd.

Når vi allesammen er samlet igen, spiser vi en rigtig god frokost, som er forberedt af familien, der lever i det gamle generationshus.

Efter frokost er der tid til at gå på opdagelse i byen, inden vi vender tilbage til storbyen Hanoi.

Dagen er til fri disposition.

Det er oplagt at tage sig en cykel-, sejl- eller spadseretur ned til stranden 6 km fra byen. Nogle af jer vælger måske at drage ud i de grønne landskaber omkring byen, der gemmer på fredelige landsbyer og masser af landlig idyl.

En anden mulighed er naturligvis at blive på hotellet. Her kan man slappe af ved poolen og i ro og mag nyde de elegante omgivelser. Cykler kan lejes billigt i byen.

Der er gratis shuttlebus fra hotellet til og fra stranden.

Formiddagen er tilegnet det vigtigste af cham-kulturens tempelkomplekser i Vietnam: My Son.

Fra omkring 700-tallet påbegyndte kongerne af chamriget at bygge templer til ære til guderne og mausoleer til sig selv i en dalsænkning godt 45 km vest for Hoi An.

Chamriget bestod af det nuværende Central- og Sydvietnam. På sit højeste var det et velorganiseret og velhavende rige, hvis indflydelse strakte sig over store områder. Men efter mere end 400 års opblomstring blev riget langsomt erobret af vietnameserne. I dag lever ca. 300.000 efterkommere fra chamfolket spredt rundt i det sydlige Vietnam.

Gennem tiderne blev utallige templer rejst, og My Son var i næsten 1000 år chamfolkets modstykke til khmerfolkets Angkor Wat i Cambodja. Før Vietnamkrigen stod der mere end 70 templer og tårne i disse smukke omgivelser. Men bombardementerne under krigen var hårde ved My Son. Heldigvis overlevede ca. 20 bygninger, og de står i dag tilbage som vidner om en avanceret og rig kultur, der formåede at bygge noget, der ikke alene har modstået tiden, men også krigens ødelæggelser. Tempelruinerne er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Når vi er retur i Hoi An, afprøves vores talent for vietnamesisk madlavning. 

Vi deltager i et madlavningskursus og forsøger efter bedste evne at tilberede vietnamesiske retter, som vi naturligvis selv skal indtage efterfølgende. 

I Hoian er aftenen er fri til at udforske den charmerende by på egen hånd. 

Inden vi atter vender tilbage til storbyen, tager vi på en spændende og smuk sejltur på floderne omkring lodgen.

Vi styrer båden imod nogle lokale familieforetagender, som har specialiseret sig i at lave kokoskarameller, risslik, rispapir og lokal vin. Bare rolig, der vil være smagsprøver på det hele.

Tilbage på landjorden venter vores bus på at køre os tilbage til Ho Chi Minh City. Undervejs vil vi stoppe og spise en god frokost ved en lille grøn oase, så vi med fyldte maver kan indtage den pulserende storby med over 10 millioner indbyggere. Vi indlogeres på et godt og meget centralt beliggende hotel.

For dem, som har mere energi, går vi sidst på eftermiddagen en lille tur i området omkring hotellet for at få føling med byen, der i dag er den største i Vietnam. Både når man regner i indbyggertal og økonomisk vækst. Den er som en magnet for unge og ambitiøse mennesker i hele Vietnam. Det er her, ambitionerne får det, vietnameserne selv kalder for "frit løb" uden for meget bureaukrati.

Middagen er i aften på egen hånd, og aftenen er fri til egne oplevelser i denne spændende storby.

Med Vietnamkrigen i tankerne kører vi cirka 50 km uden for byen, hvor vi skal opleve de berømte Cu Chi-tunneller.

Her udgravede vietnameserne under krigen ikke mindre end 250 km tunnelgange, og det var her, Ho Chi Minh-stien, forsyningsnetværket fra Nordvietnam, endte.

Under jorden herskede kommunisterne, og oven på jorden, især i dagtimerne, havde sydvietnamesiske og amerikanske tropper magten. En rusten amerikansk tank står og hænger med næbbet nær en af de hemmelige nedgange, og hvis vi er heldige, demonstrerer en af de lokale vagter, hvor snævre disse nedgange er, og hvor svære de er at finde. Det er imponerende at høre om de faciliteter, der fandtes under jorden; lagerrum, kommandocentral, lazaret, køkken og soveværelser m.m. Netværket er enormt, og lider man ikke af klaustrofobi, kan man komme ned under jorden.

Efter denne oplevelse kører vi tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi spiser en let frokost, inden dagens sidste besøg ved Museet for Krigsforbrydelser, der efter normalisering af politiske relationer til USA kun hedder Krigsmuseet. Sort/hvide billeder og krigsartilleri giver os en informativ indføring i Vietnamkrigen. I Vietnam hedder krigen for øvrigt slet ikke Vietnamkrigen.

Den er derimod kendt som Den Amerikanske Krig, og det er højst sandsynligt, at I vil kunne genkende mange af de rædselsvækkende billeder fra 1960erne og 70erne, som var forsidestof på stort set alle avisforsider verden over.

Vi slutter dagen med en afskedsmiddag på en af byens gode restauranter.

Dette er vores sidste dag i Vietnam.

Men da vi først skal køre mod lufthavnen sidst på eftermiddagen, er der tid til at slentre en tur i de hektiske gader og suge de sidste indtryk til sig. Dette er også en glimrende mulighed for at få gjort de sidste indkøb. Tjek-ud tid er kl. 12.00, men da vi først flyver om aftenen, er der tid til en sidste byrundtur.

Den økonomiske vækst og den imponerende trafik er ikke til at overse, men midt i det moderne storbyliv står centralposthuset og domkirken som et vidnesbyrd om byens franske historie. Vi gør et kort stop ved bygningen, der fungerede som præsidentpalæ i tiden, hvor Saigon var hovedstad i et selvstændigt Sydvietnam.

Turen er ved at nå sin ende, og vi drager mod Ho Chi Minh Citys internationale lufthavn, en tur på en lille times tid.

Når afrejseformaliteterne er på plads, sætter vi kurs mod Danmark og har et flyskifte undervejs.