Fra nord til syd
Download katalog over rejsen

15 dage fra 24.490 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Fra nord til syd Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 15 dage fra 24.490 kr.

4.8   (481 anmeldelser)
Vietnam - hoi an_baad_02

Dag 1

Afrejse Danmark til Hanoi

Vi forlader København og flyver østpå mod Hanoi med et flyskifte undervejs. 

vietnam - vietnam nord til syd
vietnam - hanoi scooter_03 Vietnam - vietnam_befolkning_kvinde_gadekoekken_01

Dag 2

Ankomst Hanoi, Vietnams charmerende hovedstad

I dag ankommer vi til Vietnams hovedstad Hanoi. Her bliver vi budt velkommen af vores danske rejseleder, og inden længe er vi på vej mod vores hyggelige hotel i det centrale Hanoi.

Byen, der har ca. 7 millioner indbyggere, bærer stadig præg af sin tid som hovedstad for Fransk Indokina. Men samtidig er Hanoi også en ægte asiatisk by fyldt med indtryk for alle sanser. Det gælder ikke mindst i trafikken. Overalt omkring os farer scootere ind og ud mellem hinanden på trafikerede boulevarder mellem elegante bygninger fra den franske kolonitid.

Fænomenet kan ikke beskrives, det skal opleves. Men prøv at forstille jer hvordan hundredvis - i myldretiden tusindvis - af knallerter, scootere, motorcykler, cykler og et pænt antal biler kanter sig rundt mellem hinanden i et sandt virvar. Vel at mærke uden at ramme hinanden på noget tidspunkt. Det er ubegribeligt, at det kan lade sig gøre. Der dyttes flittigt, men der er ingen råben eller sure miner.

Væk fra hovedvejene åbenbarer sig en helt anden side af Hanoi. Her venter hyggelige kvarterer fyldt med gamle huse og butikker i snævre, charmerende gader. I Hanois gamle bydel leves livet udendørs i gydernes mylder, og ikke meget synes at have ændret sig det sidste århundrede. Måske lige bortset fra de cykler og knallerter, der behændigt forsøger at vride sig rundt mellem gadekøkkener, småhandlende og spisende familier, der sidder samlet omkring de boblende gryder.

Efter indlogeringen på vores centralt beliggende hotel vil rejselederen lave en kort orienterende byvandring, inden vi afslutter dagen med middag på hotellet.

  • Middag

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

vietnam - hanoi scooter_03
Vietnam - hanoi_gade restaurant_mand spiser_02 Vietnam - hanoi_knallert_01

Hanoi er en vidunderlig by, umiskendelig asiatisk men med et dryp af fransk kolonistil. Cykeltaxaerne fylder lige som smilene godt i gadebilledet. Der er små gadekøkkener over alt, som serverer fremragende mad.

Dag 3

Hanoi, byrundtur, cykeltaxa og meget mere

Vi begynder dagen med at besøge det område af Hanoi, der tidligere var Fransk Indokinas magtcentrum.

Senere blev kvarteret et pilgrimsmål for vietnameserne, der flokkedes hertil for at opleve Ho Chi Minh. Det var nemlig her på pladsen, at den dengang relativt ukendte Ho Chi Minh for første gang udråbte Vietnams uafhængighed i september 1945.

Nær pladsen ligger det tidligere franske guvernørpalads, hvor den højeste autoritet for Fransk Indokina residerede. Efter det franske nederlag i slaget ved Dien Bien Phu og efter Geneve-konferencen i 1954, hvor Vietnam blev delt i to dele ved den 17. breddegrad, kunne Ho Chi Minh være flyttet ind i dette palads. Men i stedet valgte han at bo og arbejde i tjenestefolkenes kvarter i det mindre hus ved siden af. Fra 1958 indtil sin død i 1969 boede Ho i et beskedent træhus på pæle ved en lille dam på samme område.

Her ligger også den unikke Ensøjlepagode. Tro mod navnet er pagoden bygget på toppen af én søjle. Udformningen af pagoden er ikke tilfældig. Ifølge legenden blev pagoden opført af en konge, der endelig havde fået den søn, han så brændende havde ønsket sig. Inden sønnens fødsel havde kongen i en drøm set barmhjertighedsgudinden siddende på en lotusblomst, bærende på et drengebarn. Det er dette syn, han forsøgte at genskabe med pagoden.

Vi fortsætter til Litteraturtemplet. I dag er Litteraturtemplet først og fremmest en grøn oase i det ellers hektiske byliv. Men i næsten tusind år har disse smukke, gamle bygninger fungeret som universitet for landets elite. Her kunne de studerende fordybe sig i Konfucius' lære, mens de drømte om en karriere ved kejserens hof.

Den dag i dag anses det velbevarede tempel for at være blandt landets ypperste arkitektoniske skatte, og de gamle gårdhaver og korridorer er fyldt med fantastiske historier. På mere end 80 stentavler er angivet navnene på de kandidater, der bestod de svære og årelange eksaminer.

Vi spiser frokost på Restaurant KOTO (Know One Teach One), der ikke er nogen helt almindelig restaurant. Restauranten fungerer som et projekt for byens dårligst stillede, og de fleste af restaurantens ansatte har en fortid som gadebørn.

Efter frokost besøger vi Nationalhistorisk Museum. Her får vi en god gennemgang af landets historie, fra tidernes morgen til 1954, hvor sejren over franskmændene ved Dien Bien Phu ændrede Vietnams fremtid for altid.

Herefter venter endnu et højdepunkt, når vi sætter os til rette i en lokal cykelrickshaw, der vil føre os dybt ind i Hanois labyrint af små gyder og handelsgader. Mange områder af den gamle bydel er stadig opdelt efter erhverv, og turen giver et unikt indblik i hverdagslivet for de lokale vietnamesere.

Så det er bare at læne sig tilbage og suge de mange indtryk til sig.

Dagen slutter med et besøg i Vietnams ældste vanddukketeater i den gamle bydel samt en middag på en af byens mange gode restauranter.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

Rejsen var godt tilrettelagt både med hensyn til hoteller og seværdigheder.
Mads havde en utrolig stor viden, om stederne vi besøgte samt om udviklingen i Vietnam. Han var en strålende formidler og var meget hjælpsom og imødekommende under hele rejsen.

Helen, Værløse
4.8   (481 anmeldelser)
Udtalelser
Vietnam - hanoi_cykeltaxa_01

I Hanoi vrimler det med cykeltaxaer, som er en nem og billig måde at komme rundt på. Trafikken virker helt kaotisk, men der er en form for system i den, som bare umiddelbart kan være svær at gennemskue

Dag 4

Ho Chi Minhs mausoleum og landlig idyl i Ha Tay-provinsen

Inden vi lægger storbylivet bag os, skal vi besøge Ho Chi Minhs mausoleum.

Efter sin død i 1969 blev han stedt til hvile her, og den dag i dag strømmer vietnamesere til fra hele landet for at vise deres respekt for den store frihedskæmper. Det er et overvældende syn. Vi skal gøre opmærksom på, at mausoleet kan være lukket på grund af vedligeholdelse.

Derefter venter en ganske særlig oplevelse, når vi kører nordpå mod landsbyen Duong Lam i Ha Tay-provinsen. Køreturen tager kun ca. halvanden time, men kontrasten kunne næppe være større. I Duong Lam landsbyen synes storbyens stress og jag ufatteligt langt væk, og ud over et par enkelte knallerter er cykler stadig det foretrukne transportmiddel blandt landsbyens familier.

Rødderne stikker dybt i jorden her, og historikere mener at kunne spore Duong Lams historie mere end 1000 år tilbage i tiden, og indbyggerne kan stolt prale af, at to af Vietnams historiske konger er født netop her. Vi går sammen gennem de små brostensbelagte stræder hen til et af byens ældste huse, hvis tagsøjler stadig er af originalt materiale fra da huset blev bygget for århundreder siden.

Vores cykler står klar på rad og række og venter på at blive luftet i den landlige idyl. Cykelturen tager omkring 1½ time, hvor vi undervejs skal besøge en af de majestætiske kongegrave og et særpræget tempel, som er fyldt med buddhafigurer i alskens størrelser og former. For dem, som ikke har lyst til at cykle, er landsbyen nem at finde rundt i og udforske på egen hånd.

Når vi allesammen er samlet igen, spiser vi en rigtig god frokost, som er forberedt af familien, der lever i det gamle generationshus.

Efter frokost er der tid til at gå på opdagelse i byen, inden vi vender tilbage til storbyen Hanoi.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Luxury Suite Terrace 1 Inkluderet i prisen
Hanoi

Golden Silk Boutique Hotel

Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_05
vietnam - vietnam_rismark_cykel_01 Vietnam - duong lam_befolkning_mand_01

Ho Chi Minhs mausoleum hvor landsfaderen stadigvæk har ligget til skue siden krigens afslutning i 1975. Han besøges af tusindvis af vietnamesere året rundt. I Duong Lam får vi et indblik i Vietnams landlige idyl og bliver vist rundt i landsbyen, hvor vi spiser frokost hos en familie i et af de gamle huse. Landbruget spilder en vigtig rolle i den vietnamesiske økonomi og ris er et en af de vigtigste eksportvarer. Der høstes ris to gange om året i Duong Lam.

Dag 5

Hanoi - Halongbugten

Vi forlader Hanoi fra morgenstunden og sætter kursen mod havnebyen Halong City.

Her går vi om bord på vores smukke skib, som byder på elegante omgivelser og masser af plads til afslapning. Vi indlogeres i vores kahytter med egen skøn balkon og fabelagtig udsigt. Herefter glider skibet ud mellem de tusindvis af småøer og klippeskær, der rager op af bugtens smaragdgrønne vand som vældige dragetænder.

Mens frokosten serveres, bevæger vi os dybere ind i disse eventyrlige landskaber. Mange legender er gennem tiderne blevet fortalt om denne bugt. Selve navnet Ha Long betyder Den Nedstigende Drage. Navnet stammer fra en fabel om drager, som kom ned fra himlen for at bekæmpe en invasionsstyrke, der trængte ind fra havet.

Men fjenden blev besejret ved, at dragerne spyttede vildt omkring sig med jade og perler, der straks forvandledes til store klippeøer, som forhindrede fjendens skibe i at trænge ind i bugten. Øerne står endnu, og den dag i dag kræver det gode navigationsegenskaber at styre et skib rundt i bugten. Naturen er fabelagtig, og Halongbugten er naturligvis optaget på UNESCOs liste over verdens naturarv.

I løbet af eftermiddagen går vi i land på nogle af kalkstensøerne for at udforske naturen. Der findes imponerende drypstensformationer gemt i klippehulerne, og følger vi stier op i terrænet, kommer vi frem til steder, hvorfra vi kan nyde fabelagtige udsigter over den grønne bugt.

Tilbage på vores skib venter os en dejlig middag ombord og måske en godnatdrink, inden vi går i seng og falder i søvn til lyden af bølgeskvulp.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Vietnam - halong bugten_05 Inkluderet i prisen
Halongbugten

Paradise Elegance

+

Alle måltider inkluderet ombord

Alle måltider ombord på skibet er inkluderet. Menuen står på fisk men også kød eller vegetarretter. Drikkevarer købes ombord.

vietnam - paradise elegance_07_02
vietnam - halongbugten_19
vietnam - Paradise elegance_restaurant _01 vietnam - paradise elegance_vaerelse_01

Dag 6

Halongbugten og fly til Hué

Det er en god idé at stå tidligt op og se solen stå op over det smukke landskab.

Efter et simpelt morgenmåltid skal vi endnu engang på eventyr i bugten. Vi stiger om til mindre både og sejler ud i landskabet for at opleve det fra nye vinkler. Måske får vi øje på dyreliv i form af frække aber inde på land, mens vi glider roligt afsted mellem kalkstensøerne.

Når vi er tilbage på skibet igen, sættes kursen mod fastlandet. Det er en forrygende smuk sejltur, så find en stol på dækket og nyd de spektakulære landskaber, der glider forbi i en ubrudt strøm. Der serveres en lækker brunch på vejen, og ved molen holder bussen klar til at køre os tilbage mod Hanois lufthavn, hvorfra vi flyver til det centrale Vietnam og byen Hué 700 km længere mod syd.

Det er midt på aftenen, når vi ankommer, så vi kører direkte til hotellet, der ligger tæt på Duftenes Flod og er et godt udgangspunkt for morgendagens eventyr i Vietnams gamle kongeby.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Vietnam - hue_long tail boat_01 Inkluderet i prisen
Hué

Eldora Hotel

Vietnam - halong bugten_16

Dag 7

Hué, sejltur på Duftenes Flod og besøg i Den Forbudte Lilla By

Vi starter dagen med en sejltur med dragebåd på Duftenes Flod.

Det er en pragtfuld tur, der tager os ad vandvejen til den buddhistiske Thien-Mu pagode, som stolt huser Hués vartegn, det syvetagers høje, ottekantede Thieu Tri-tårn. Pagoden kaldes også for Den Guddommelige Kvindes Pagode, og den har et tilhørende kloster, der blev grundlagt i 1601. Der bor omkring 60 novicer og munke på grunden, som sørger for at vedligeholde den smukke have og undervise novicerne i buddhismen.

Mange af novicerne er hjemløse eller børn af fattige familier. Vi går en tur i det fredfyldte kompleks, hvor vi også vil se en udstillet Austin (bil), som har medført, at pagoden fandt vej til alverdens aviser i juni 1963. Munken Thich Quang Duc kørte fra Hué til Saigon i den i dag udstillede Austin, hvor han begik selvmord ved at sætte ild til sig selv i protest mod Diem-regeringen. Roen har dog for længst sænket sig over den gamle helligdom, der ligger smukt ud til Duftenes Flod.

Herfra fortsætter vi turen i vores bus og kører til Citadellet. Hué var Vietnams hovedstad i mere end 140 år, og mange levn står tilbage fra byens storhedstid. Deriblandt det engang så storslåede kongepalads, der i dag er bedst kendt som Citadellet.

Den inderste del af Citadellet kaldes også for Den Forbudte Lilla By, og det kunne i sin tid sammenligne sig med Den Forbudte By i Beijing. Desværre har krigen mod USA været hård mod den prægtige kongeby, som løbende restaureres og bringes tilbage til fordums storhed. Området giver alligevel et godt indtryk af den luksus, datidens konger omgav sig med. Der er afsat et større beløb til restaurering, så lige så stille bliver fortidens pragt bragt til live igen i de gamle haller og korridorer.

Fra kongepaladset går turen videre til kong Tú Dúcs gravmæle. Det var ikke kun i livet, at kongerne omgav sig med overdådig luksus. Også i døden skulle de hvile i prægtige omgivelser. Det storslåede gravkompleks er på størrelse med en mindre landsby, og det er et godt eksempel på de enorme og bekostelige mausoleer, kongerne i Hué lod opføre i perioden fra 1802 til 1945.

Alternativt besøges Ming Mangs mausoleum. Det er en smule mindre, men der hersker en mere fredelig stemning omkring de historiske bygninger.

Tilbage i byen er aftenen fri til egne eventyr. Middag er på egen hånd, og Hué har mange gode restauranter at vælge imellem.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Vietnam - hue_long tail boat_01 Inkluderet i prisen
Hué

Eldora Hotel

Vietnam - hue_ngo mon_cykelyaxa_01
Vietnam - hue_roegelse_01 vietnam - hue_kongepalads_09

I Hué besøger vi Vietnams svar på Den Forbudte by, som er landets største historiske seværdighed. Den blev slemt beskadiget under krigen med USA, men der arbejdes på restaureringen.

Maria Madsen

Maria Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

vietnam - hue_dong ba market_01 Vietnam - vietnam_dukker_01

Dag 8

Hué - Hoi An

Vi står på toget i Hué og begiver os på en tre timers togrejse mod Danang og Hoi An.

Forude venter en af Vietnams flotteste togture med havet på den ene side og bjergene på den anden. Længere mod syd ændrer landskaberne gradvis karakter, og en bjergkæde rejser sig.

Turen fortsætter langs det smukke pas Hai Van, "Skyernes Pas" som danner det geografiske skel mellem Nord- og Sydvietnam. Vi benytter det lokale tog mellem de to byer og får en unik mulighed for at opleve den vietnamesiske infrastruktur og livet i de små byer. På denne tur kommer vi helt tæt på lokalbefolkningen.

Sidst på formiddagen når vi frem til Danang, hvor bussen venter på os. Vi fortsætter til den historiske havneby Hoi An, 30 km syd for Danang. Fra det 16. århundrede og de næste 300 år var Hoi An en af Sydøstasiens travleste havnebyer. Beliggenheden tæt ved kysten og ved bredden af Thu Bon-floden var perfekt, og skibe fra nær og fjern lagde til i byen for at købe og sælge eksotiske varer i byens mange handelshuse. Her mødtes kulturer gennem århundreder, og i dag bærer Hoi An tydeligt præg af mange folkeslags indflydelse.

Byen er stemningsfuld, og dens særlige karakter opleves bedst på en spadseretur rundt i de fredede gamle gader. Den centrale bydel, der lukkes for motortrafik om aftenen, rummer mange seværdigheder. Deriblandt Fujian-kinesernes mødehal, de traditionelle købmandshjem og det travle og myldrende marked.

Om aftenen tændes lanterner i gaderne og en liflig duft af mad strømmer os i møde fra restauranternes åbne vinduer.

Vi spiser aftensmad sammen på en lokal restaurant, og bagefter kunne man jo slutte dagen med en forfriskning på en af de små caféer ved Thu Bon-flodens bred. Vi bor på et af de bedste hoteller, naturligvis midt i byen, så vi kan slentre hjem sidst på aftenen.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Bel Marina Hoi An Resort Pool Inkluderet i prisen
Hoi An by

Bel Marina Hoi An Resort

+
vietnam - hue_hoi an_tog_02
Vietnam - hoi an_japansk bro_01 Vietnam - hoi an_befolkning_kvinde_01

Dag 9

Hoi An, tid på egen hånd, evt. besøg ved stranden

Dagen er til fri disposition.

Det er oplagt at tage sig en cykel-, sejl- eller spadseretur ned til stranden 6 km fra byen. Nogle af jer vælger måske at drage ud i de grønne landskaber omkring byen, der gemmer på fredelige landsbyer og masser af landlig idyl.

En anden mulighed er naturligvis at blive på hotellet. Her kan man slappe af ved poolen og i ro og mag nyde de elegante omgivelser. Cykler kan lejes billigt i byen.

Der er gratis shuttlebus fra hotellet til og fra stranden.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Bel Marina Hoi An Resort Pool Inkluderet i prisen
Hoi An by

Bel Marina Hoi An Resort

+

Hoi An - Vietnams hyggeligste by

Tiden er gået i stå på den helt rigtige måde i Hoi An, hvis centrum er lukket for trafik og består af gamle japanske handelshuse, kinesiske templer og tehuse.

Langs den livlige havnefront kan man iagttage vietnamesisk hverdagsliv med færger, der sejler ud til øerne i floddeltaet, og fiskerbåde, der lander dagens fangst. Den landlige idyl med grønne rismarker er inden for synsvinklen, og den skønne strand kan nås på en frisk cykeltur.

Vietnam - hoi an_cykeltaxa_01

Dag 10

Tempelkomplekset My Son og madlavningskursus i Hoi An

Formiddagen er tilegnet det vigtigste af cham-kulturens tempelkomplekser i Vietnam: My Son.

Fra omkring 700-tallet påbegyndte kongerne af chamriget at bygge templer til ære til guderne og mausoleer til sig selv i en dalsænkning godt 45 km vest for Hoi An.

Chamriget bestod af det nuværende Central- og Sydvietnam. På sit højeste var det et velorganiseret og velhavende rige, hvis indflydelse strakte sig over store områder. Men efter mere end 400 års opblomstring blev riget langsomt erobret af vietnameserne. I dag lever ca. 300.000 efterkommere fra chamfolket spredt rundt i det sydlige Vietnam.

Gennem tiderne blev utallige templer rejst, og My Son var i næsten 1000 år chamfolkets modstykke til khmerfolkets Angkor Wat i Cambodja. Før Vietnamkrigen stod der mere end 70 templer og tårne i disse smukke omgivelser. Men bombardementerne under krigen var hårde ved My Son. Heldigvis overlevede ca. 20 bygninger, og de står i dag tilbage som vidner om en avanceret og rig kultur, der formåede at bygge noget, der ikke alene har modstået tiden, men også krigens ødelæggelser. Tempelruinerne er optaget på UNESCOs liste over verdensarv.

Når vi er retur i Hoi An, afprøves vores talent for vietnamesisk madlavning. 

Vi deltager i et madlavningskursus og forsøger efter bedste evne at tilberede vietnamesiske retter, som vi naturligvis selv skal indtage efterfølgende. 

I Hoian er aftenen er fri til at udforske den charmerende by på egen hånd. 

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Bel Marina Hoi An Resort Pool Inkluderet i prisen
Hoi An by

Bel Marina Hoi An Resort

+
Vietnam - hoi an_baad_01

Dag 11

Hoi An - Mekongdeltaet

Fra morgenstunden kører vi i bus til Danang, hvorfra vi flyver til storbyen Ho Chi Minh City, der indtil 1975 hed Saigon.

I folkemunde kaldes byen dog stadig Saigon, men i radio, aviser, og når man korresponderer med staten, er navnet Ho Chi Minh City. Vi lægger dog straks bylivet bag os og kører mod Mekongdeltaets frodige, grønne verden. Mekongfloden er en af verdens store floder. Den udspringer dybt inde i Himalayabjergene i 5.300 meters højde og løber ud i Det Sydkinesiske Hav 4.350 km senere. Men inden vandet afslutter sin lange rejse i havet, skaber det et rigt delta med utallige små kanaler omgivet af mangroveskove og landsbrugsmarker.

Køreturen er meget smuk. Lidt efter lidt giver storbyen efter og afløses af grønne marker og frodige lunde med frugttræer. Dagens mål er vores lodge i Mekongdeltaet, og den består af komfortable stråtækte hytter placeret rundt i de frodige landskaber ned til Tien-floden.

Vi spiser frokost, når det passer ind i programmet, og om eftermiddagen er vi klar til at udforske området på en bådtur. Vi sejler ud fra vores lodge og går i land på en af øerne i deltaet for at besøge en lokal landsby. Her går vi gennem frodige grøntsagsmarker og får et glimt af, hvordan en lokal familie indretter sig i hjemmet. Vi hører den lokale musik og smager på afgrøder i form af f.eks. bananer, ananas og melon, og vi nyder en kop te, inden vi tager plads i båden igen for at sejle tilbage til vores lodge.

På lodgen serveres middagen i den hyggelige overdækkede udendørsrestaurant, der ligger med en fantastisk udsigt til floden. Find en god plads og nyd synet af solen, der bader det sydlige Vietnam i sit gyldne skær.

Natten sænker sig hurtigt i troperne, og inden længe tændes de første stjerner på himlen over os.

Hvis der er stemning for det og mere energi, er der mulighed for at komme på kokkeskole hos lodgens kok, der vil give en præsentation af det vietnamesiske køkken.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Vietnam - mekong floden_befolkning_baad_01 Inkluderet i prisen
Mekongdeltaet

Mekong Lodge

+
vietnam - mekong floden_baad_02
vietnam - mekong floden_befolkning_kvinde_01 vietnam - mekong floden_baad_marked_05

Mekongdeltaet området er lidt mindre end Danmark og er det mest produktive i Fjernøsten. Det er Vietnams spisekammer, her fanges millioner af fisk, og det er muligt at høste ris 3 gange om året.

Det frodige og grønne Mekongdelta i det sydlige Vietnam bugner af ris, grøntsager og farverige frugter.

thailand - mekong floden_baad_video vietnam - mekong logde_piger cyklende

Dag 12

Mekongdeltaet - Ho Chi Minh City

Inden vi atter vender tilbage til storbyen, tager vi på en spændende og smuk sejltur på floderne omkring lodgen.

Vi styrer båden imod nogle lokale familieforetagender, som har specialiseret sig i at lave kokoskarameller, risslik, rispapir og lokal vin. Bare rolig, der vil være smagsprøver på det hele.

Tilbage på landjorden venter vores bus på at køre os tilbage til Ho Chi Minh City. Undervejs vil vi stoppe og spise en god frokost ved en lille grøn oase, så vi med fyldte maver kan indtage den pulserende storby med over 10 millioner indbyggere. Vi indlogeres på et godt og meget centralt beliggende hotel.

For dem, som har mere energi, går vi sidst på eftermiddagen en lille tur i området omkring hotellet for at få føling med byen, der i dag er den største i Vietnam. Både når man regner i indbyggertal og økonomisk vækst. Den er som en magnet for unge og ambitiøse mennesker i hele Vietnam. Det er her, ambitionerne får det, vietnameserne selv kalder for "frit løb" uden for meget bureaukrati.

Middagen er i aften på egen hånd, og aftenen er fri til egne oplevelser i denne spændende storby.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

Vietnam - ho chi minh_hus_01 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Liberty Central Hotel

Vietnam - ho chi minh_trafik_knallert_02
Vietnam - mekong deltaet_baad_kvinde_02 vietnam - vietnam_befolkning_gadesaelger_04

I Vietnam handles der overalt. Her er markeder i gaderne og på deres små både.

Vi har kun det bedste at sige om Mads Steen. Et er, hvad man kan læse i bøger om Vietnam, men at komme "bag kulisserne" kommer man kun med en person, som lever i landet, kan deres sprog, og kender til forholdene. På dette punkt var Mads Steen suveræn.

Det var en stor oplevelse at møde befolkning, og se det trafikkaos der er i Hanoi og Saigon.

Hans Dal, Fredericia

Vi syntes, at der var fuld valuta for pengene, idet stort set alt var med i prisen. Hotellerne og maden af høj kvalitet. Og bagagehåndtering var en stor lettelse og fungerede perfekt.

Peter Jensen, Birkerød

Jeg vil gerne fremhæve Mads Steen, vores rejseleder. Han gav sig 100 % og var altid klar og lyttende til alle spørgsmål og fik altid gode svar. Han viste store respekt for sine gæster.

Jette
4.8   (481 anmeldelser)
Udtalelser

Dag 13

Cu Chi-tunnellerne og Ho Chi Minh City

Med Vietnamkrigen i tankerne kører vi cirka 50 km uden for byen, hvor vi skal opleve de berømte Cu Chi-tunneller.

Her udgravede vietnameserne under krigen ikke mindre end 250 km tunnelgange, og det var her, Ho Chi Minh-stien, forsyningsnetværket fra Nordvietnam, endte.

Under jorden herskede kommunisterne, og oven på jorden, især i dagtimerne, havde sydvietnamesiske og amerikanske tropper magten. En rusten amerikansk tank står og hænger med næbbet nær en af de hemmelige nedgange, og hvis vi er heldige, demonstrerer en af de lokale vagter, hvor snævre disse nedgange er, og hvor svære de er at finde. Det er imponerende at høre om de faciliteter, der fandtes under jorden; lagerrum, kommandocentral, lazaret, køkken og soveværelser m.m. Netværket er enormt, og lider man ikke af klaustrofobi, kan man komme ned under jorden.

Efter denne oplevelse kører vi tilbage til Ho Chi Minh City, hvor vi spiser en let frokost, inden dagens sidste besøg ved Museet for Krigsforbrydelser, der efter normalisering af politiske relationer til USA kun hedder Krigsmuseet. Sort/hvide billeder og krigsartilleri giver os en informativ indføring i Vietnamkrigen. I Vietnam hedder krigen for øvrigt slet ikke Vietnamkrigen.

Den er derimod kendt som Den Amerikanske Krig, og det er højst sandsynligt, at I vil kunne genkende mange af de rædselsvækkende billeder fra 1960erne og 70erne, som var forsidestof på stort set alle avisforsider verden over.

Vi slutter dagen med en afskedsmiddag på en af byens gode restauranter.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Vietnam - ho chi minh_hus_01 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Liberty Central Hotel

vietnam - ho chi minh_city hall_statue_02
vietnam - ho chi minh city_trafik_knallert_04 Vietnamesisk rejseguide i en cu chi tunnel

Uden for Ho Chi Minh City oplever vi de berømte Cu Chi-tunneller, hvor man kan komme hele 3 meter ned under jorden.

Dag 14

Ho Chi Minh City og hjemrejse

Dette er vores sidste dag i Vietnam.

Men da vi først skal køre mod lufthavnen sidst på eftermiddagen, er der tid til at slentre en tur i de hektiske gader og suge de sidste indtryk til sig. Dette er også en glimrende mulighed for at få gjort de sidste indkøb. Tjek-ud tid er kl. 12.00, men da vi først flyver om aftenen, er der tid til en sidste byrundtur.

Den økonomiske vækst og den imponerende trafik er ikke til at overse, men midt i det moderne storbyliv står centralposthuset og domkirken som et vidnesbyrd om byens franske historie. Vi gør et kort stop ved bygningen, der fungerede som præsidentpalæ i tiden, hvor Saigon var hovedstad i et selvstændigt Sydvietnam.

Turen er ved at nå sin ende, og vi drager mod Ho Chi Minh Citys internationale lufthavn, en tur på en lille times tid.

Når afrejseformaliteterne er på plads, sætter vi kurs mod Danmark og har et flyskifte undervejs.

  • Morgenmad

Dag 15

Ankomst i København

Vi ankommer til Danmark tidligt om morgenen.

Fodspor langs stranden på Phan Thiet i Vietnam

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)