Fra Sapa til Mekong
Download katalog over rejsen

16 dage fra 22.990 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Fra Sapa til Mekong Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 16 dage fra 22.990 kr.

4.9   (28 anmeldelser)
Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_gadesaelger_01

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Eventyret begynder i Københavns Lufthavn sidst på eftermiddagen, hvor vi går om bord på flyet mod Vietnam, og vi har et enkelt flyskift undervejs. Mad og drikke er naturligvis gratis ombord, og vi kan helt sikkert også finde en god film i det store underholdningsprogram, som vi kan få tiden til at gå med.

Vietnam Sapa Til Mekong
vietnam - sapa_rismark_05 Vietnam - hanoi_gade saelger_01

Dag 2

Ankomst til Hanoi

Vi lander i Vietnams hovedstad Hanoi midt på eftermiddagen, og her venter en bus på at køre os ind til Hanoi, hvor vi indkvarteres på et hyggeligt hotel i den skønne, gamle bydel.

Byen, der har ca. 6 millioner indbyggere, bærer stadig præg af sin tid som hovedstad i Fransk Indokina. Men samtidig er Hanoi også en ægte asiatisk by fyldt med indtryk for alle sanser. Det gælder ikke mindst i trafikken. Overalt omkring os farer scootere ind og ud mellem hinanden på trafikerede boulevarder mellem elegante bygninger fra den franske kolonitid. Fænomenet kan ikke beskrives, det skal opleves.

Væk fra hovedvejene åbenbarer sig en helt anden side af Hanoi. Her venter hyggelige kvarterer fyldt med gamle huse og butikker i snævre, charmerende gader. I Hanois gamle bydel leves livet udendørs i gydernes mylder, og ikke meget synes at have ændret sig det sidste århundrede.

Vi har ikke noget program for resten af dagen, men der er rig mulighed for at gå en tur i den gamle bydel og måske slå sig ned på et torv og drikke en lokal øl inden sengetid.

Her skal i bo

Conifer Boutique Hotel Ext Inkluderet i prisen
Hanoi

Conifer Boutique Hotel

Vietnam - hanoi_dukketeater_01
Vietnam - hanoi_ho chi minh_mausoleum_06 vietnam - hanoi_nytaar_teater_02

Dag 3

Hanoi, byens seværdigheder og en tur med cykelrickshaw

Vi skal i dag se nærmere på Vietnams fascinerende hovedstad og starter ved den store folkehelt Ho Chi Minhs mausoleum og hans beskedne pælehus.

Ho Chi Minhs portræt vil uden tvivl følge os på vores rejse gennem Vietnam som aftryk på både plakater, pengesedler og frimærker, for hans tanker og idéer er nemlig fortsat en væsentlig del af vietnamesernes hverdag.

Det er ikke altid muligt at komme ind i mausoleet, men er der åbent, stiller vi os måske op i køen – det er en fin oplevelse. Vi fortsætter til One Pillar Pagoda (pagoden på en søjle), som oprindeligt blev grundlagt af Kong Ly Thai Tong i det 11. århundrede og har form som en lotusblomst.

Inden frokosten besøger vi det næste tusind år gamle Litteraturens Tempel, som er viet til den kinesiske filosof Konfucius og i århundreder fungerede som universitet for sønnerne af landets elite. Havde man en eksamen herfra og var blandt de dygtigste, kunne man se frem til et liv som mandarin ved kongens hof i Hué.

Om eftermiddagen besøger vi byens store åndehul, Hoan Kiem-søen, hvor byens indbyggere trækker frisk luft, laver tai chi og spiller badminton. Det er også stedet, hvor unge kærestepar stjæler sig til lidt privatliv væk fra forældrenes strenge blikke. Midt i søen ligger byens mest besøgte tempel, Ngoc Son-templet, som er forbundet til søbredden med en rød træbro – et af byens vartegn.

Dagens program slutter med en tur med cykelrickshaw i den historiske bydels pulserende liv med 36 gader, hvor hvert erhverv havde sin egen gade. Her i disse gader er der et utrolig leben med cykler og knallerter, der vrider sig rundt mellem gadekøkkener, småhandlende og spisende familier, der sidder samlet omkring de boblende gryder.

Vi slutter dagen med at tage i teateret for at overvære et traditionelt vanddukketeater, en kunstform, der opstod i rismarkerne uden for Hanoi, som er en unik oplevelse, de lokale er meget stolte af og glade for.

Vi er sikre på, at I også får et smil på læben. Resten af aftenen er på egen hånd til at udforske de mange rigtig gode restauranter i Hanoi.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Conifer Boutique Hotel Ext Inkluderet i prisen
Hanoi

Conifer Boutique Hotel

vietnam - hanoi_ngoc soc_soeen_02
Vietnam - hanoi_befolkning_kvinde_kurv_01 vietnam - hanoi ensoejlepagode
vietnam - Halong_04

Dag 4

Hanoi – Halongbugten og ombord på en junke

Vi forlader Hanoi efter morgenmaden og kører øst på til Halongbugten, hvor en oplevelse i absolut særklasse venter os: et døgn på skib i den forunderlige Halongbugt.

Bugten er på UNESCOs liste over verdensarv, og som om det ikke var nok, er den også udnævnt til et af verdens syv naturvidundere.

I den travle havn finder vi vores skib og indkvarterer os i de hyggelige kahytter. Herefter serveres en frokost med fokus på havets råvarer, mens vi stævner ud mellem tusindvis af forunderlige kalkstensformationer, der skyder lodret op af det smaragdgrønne hav.

De modige kan hoppe i fra skibets stævn, men der er naturligvis også en stige på agterdækket, som man kan kravle nedad. Fra dækket nyder vi også den smukke solnedgang, hvor kalkstensøerne ændrer sig til mørke silhuetter i horisonten – det er et af de syn, der lagrer sig på nethinden.

Sidst på eftermiddagen kaster skibet anker i en bugt, og vi får mulighed for en forfriskende svømmetur.

Middagen indtages i skibets salon, og når vi er trætte, trækker vi os tilbage til vores respektive kahytter og lader os vugge i søvn i den rolige bugt.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Swan Cruises Ext 01 Inkluderet i prisen
Halongbugten

Swan Cruises

Vietnam - halong bugten_04

Halongbugten er på UNESCOs liste over verdensnaturarv, og det forstår man, når vi sejler rundt mellem de ca. 2.000 kalkstensøer, der skyder dramatisk op ad havet. Vi har en overnatning i bugten på et hyggeligt skib.

Dag 5

Oplevelser i Halongbugten og retur til Hanoi

Vores skib sejler videre i bugten, mens vi nyder solens første stråler med en kop friskbrygget kaffe på junkens soldæk.

Efter et simpelt morgenmåltid går vi ombord i mindre både, der sejler os ind til en smuk lagune. Her i øens indre vil man opleve en isoleret eventyrverden, og det er ikke usædvanligt at opleve både abeflokke, fiskeørne og næsehornsfugle på de stejle klipper. 

På vores sejlads tilbage mod havnen vil vi også kunne betragte små "landsbyer" på pæle, hvor fiskere og perlefarmere lever deres helt specielle liv. Der serveres brunch, inden skibet atter lægger til ved molen, hvor bussen holder klar til at køre os tilbage til Hanoi.

Fremme i Hanoi indlogeres vi igen tæt på den gamle bydel og kan gå ud og spise aftensmad direkte fra hotellet.

  • Brunch

Her skal i bo

Conifer Boutique Hotel Ext Inkluderet i prisen
Hanoi

Conifer Boutique Hotel

vietnam - halongbugten_26

Hej Morten. Endnu engang tusind tak for en vidunderlig rundrejse på 14 dage i det smukke Vietnam, det var en fantastisk oplevelse, og du gjorde den endnu mere fantastisk med din hjælpsomhed og dit engagement. Endnu en gang tak for hjælpen og glæder mig til at møde dig igen i dit hjemland.

Claus Madsen

Vi havde en fantastisk, oplevelsesrig og interessant rejse, hvor vi nok så det meste af, hvad Vietnam kan byde på. Særdeles tilfredsstillende rejse.

Jette, Vejle

Morten er en uvurderlig kilde til information om rejsemålet. Jeg var ualmindelig godt tilfreds med Morten som guide på vores tur. Og jeg tager gerne på rejse med Morten en anden gang. Han er den bedste rejseleder jeg har mødt til dato. En fantastisk tur blev lige en smule mere fantastisk med ham som rejseleder.

Carsten, Espergærde
4.7   (1.253 anmeldelser)
Læs hvad tidligere gæster siger om rejsen

Dag 6

Hanoi – Sapa, byrundtur og udsigt fra Ham Rong-bjerget

Det er blevet tid til at forlade storbyen og køre mod nordvest ud i bjergene for at tage hul på det næste kapitel i rundrejsen.

Vi skal nu koncentrere os om oplevelser i naturen og blandt de mange etniske minoriteter, der lever i bjergene i denne forholdsvis fjerne krog af Vietnam.

Køreturen er godt fem timer, men det føles ikke så langt, da der er masser at kigge på undervejs. På vej ud til dagens bestemmelsessted, Sapa-dalen, stopper vi ved de smukkeste steder for at tage billeder af den landlige idyl og det smukke højland. Vi passerer marker, hvor flittige hænder arbejder, og små landsbyer, hvor bedstemødrene tager sig af de legende småbørn. På de lokale markeder i landsbyerne foregår der en livlig handel med diverse fornødenheder og varer.

Når vi nærmer os Sapa, skifter vi over i  mindre busser, der kører os til frokost i en lokal restaurant, som ligger i en autentisk bygning. Sapa blev grundlagt af franske koloniherrer i 1922, som drog herop, når det blev for varmt og fugtigt i Hanoi.

I dag er det Vietnams trekkingcentrum, og byen er fyldt med entusiastiske vandrere, der sammen med de mange etniske stammer gør byen til en farverig oplevelse.

Efter frokost spadserer vi to minutter til vores hotel, hvor vi tjekker ind og slapper lidt af.

Efter lidt tid på egen hånd begiver vi os ud på en orienterende byvandring i det centrale Sapa, hvor vi også oplever blomsterhaverne og udsigten fra bjerget Ham Rong.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

vietnam - sapa_rismark_05 Inkluderet i prisen
Sapa

Amazing Sapa

vietnam - vietnam_mu cang chai_yenbai_rismark_03

Dag 7

Sapa, smuk vandretur fra Sapa til Ta Van. Mulighed for længere vandretur om eftermiddagen.

Denne morgen tager vi ud på en smuk vandretur på cirka to timer, der ikke er særligt anstrengende, da det går nedad hele vejen, så alle kan være med.

Vi begynder på hovedvejen mellem Sapa og Ta Van og går igennem smuk natur med pauser undervejs, så der er tid til at tage billeder og et besøg på en café med udsigt. Bagefter nyder vi en forfriskende drink i landsbyen Ta Van. Efter vandreturen bliver vi hentet og kørt til frokost på Sailing Sapa restaurant i Su Pan. 

Efter frokost er der nu mulighed for at vælge mellem to vandreruter: En simpel og let vandretur, der er en sløjfe på cirka en times gang ned og derefter op ad samme rute. Den anden vandretur vil tage omkring tre timer, og den er mere udfordrende (fra dalen er der ca. 1 km at gå op for at nå landsbyen Giang ta Chai Dao).

Der bor otte forskellige etniske grupper i området: H'Mong, Dao, Tay, Giay, Muong, Thai, Hoa og Xa Pho, og man kan bl.a. skelne dem fra hinanden på deres hovedbeklædning. 

For de som vælger den lange vandretur, bliver der undervejs en introduktion til Sapas Red Dao-kultur, der blandt andet inkluderer de smukt dekorerede, traditionelle dragter, som folkene her bærer.

Vi tilbringer de næste to nætter på et nyt hotel i Sapa-området.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

M And T House Ext Inkluderet i prisen
Sapa

M & T's House

Maria Madsen

Maria Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

Vietnam - vietnam_befolkning_mand_farmer_01 Vietnam - h mong_befolkning_boern_01

Dag 8

Sapa, formiddagen fri, om eftermiddagen med kabelbanen til Indokinas tag

Idag har vi formiddagen fri på egen hånd.

Vi mødes efter frokost og eftermiddagen har vi afsat til en tur endnu længere op i højderne – nærmere betegnet det 3.143 meter høje Mount Fansipan, den højeste tinde i det gamle Indokina (Vietnam, Laos og Cambodia) også kaldet 'Indokinas tag'. Mange vælger at tage turen til fods fra Sapa, men vi er så heldige, at man i februar 2016 åbnede en kabelbane til toppen, og denne bane er med sine i alt 6.282 meter verdens længste kabelbane og oven i købet også den stejleste med en stigning på 1.410 meter.

Vi tager plads i kabinen og nyder udsigten undervejs. For enden af kabelbanen må vi dog selv klare de 600 trappetrin til den absolutte top.

Herfra kigger vi ned på de tågebanker, der måske ligger længere nede i terrænet og skaber den magiske stemning, som Sapaområdet er så kendt for.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

M And T House Ext Inkluderet i prisen
Sapa

M & T's House

Vietnamesisk mor med barn på ryggen
Vietnam - sapa_taage_01 Vietnam - sapa_befolkning_landskab_01

Dag 9

Sapa – Hanoi – med fly videre til Hoi An

Vi vælger hovedvejen til lufthavnen nær Hanoi, så vi kan gøre turen på en 4-5 timer.

Det giver os tid til f.eks. at stoppe ved et marked og iagttage hverdagsliv. Markederne i lokalområdet holdes på forskellige ugedage, så alle landsbyer tilgodeses.

I Hanoi lufthavn går vi ombord på flyet til Danang og kører derfra videre til Hoi An, Vietnams hyggeligste by, hvortil vi ankommer i løbet af aftenen. Vi indlogerer os på et dejligt hotel i gåafstand fra byens UNESCO-beskyttede centrum.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

1 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Hoi An Central Boutique Hotel

+
vietnam - hoi an_gade_04

Hoi An har altid været en handelsby, og også i dag kan vi købe smuk brugskunst og få syet tøj hos byens dygtige skræddere, som kan levere på en til to dage.

God tid i Hoi An

Hoi An er måske Vietnams hyggeligste by, og det er vigtigt at have god tid her. Derfor har vi tre overnatninger i byen, så vi har tid til både at opleve seværdighederne og at slentre rundt i gaderne eller den smukke omkringliggende natur.

Vietnam - hoi an_baad_02

Dag 10

Hoi An, gåtur i UNESCO-verdensarv og sejltur i oplandet

Vi går ud i den skønne by og lægger bl.a. vejen forbi et værksted, der fremstiller de farverige lanterner, som skaber den særligt magiske stemning, som Hoi An er kendt for.

Vi besøger et gammelt handelshus, hvor vi hører om byens betydning som handelsby, og fortsætter til Phuc Kien Assembly Hall, et tempel grundlagt af kinesiske tilflyttere i det 17. århundrede.

Vi besøger naturligvis også byens vartegn, den japanske overdækkede bro, som oprindeligt blev bygget af japanske tilflyttere helt tilbage i 1590 for at forbinde den japanske bydel med den franske.

Resten af eftermiddagen og aftenen er til fri disposition til at nyde Vietnams hyggeligste by.

Vi går gennem det livlige marked langs floden, inden vi stiger ombord på en lille båd for at sejle en tur ud i flodsystemet omkring Hoi An.

  • Morgenmad

Her skal i bo

1 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Hoi An Central Boutique Hotel

+
Vietnam - hoi an_japansk bro_01
Vietnam - hoi an_befolkning_kvinde_01 vietnam - hoi an_rismark_01

Den overdækkede japanske bro i Hoi An er byens vartegn. Den blev bygget i 1590 for at forbinde den japanske og den franske bydel.

Dag 11

Hoi An på egen hånd, mange muligheder for aktiviteter

Hele dagen er afsat til, at I på egen hånd kan gå på opdagelse i Hoi Ans smalle gader.

Måske har I allerede været hos en af byens dygtige skræddere og skal afhente nyt tøj, eller måske vil I købe souvenirs i byens mange dejlige boder og butikker, der har et rigt udvalg af forskellig brugskunst, tøj og sandaler, der laves på stedet efter mål.

Det er også muligt at tage en tur ud til de smukke sandstrande, der strækker sig mange kilometer syd og nord for byen. Man kan cykle derud eller hyre en taxa.

Det er vigtigt at have god tid i Hoi An, som fungerer som et dejligt åndehul på en rejse med mange oplevelser. Vælger I at leje cykler, kan I også tage en af de mange både, der sejler i pendulfart over til øen i floden, og cykle afsted ud i den landlige idyl. I kan stikke hovedet indenfor i skibsværftet eller betragte bøflerne, der arbejder i marken.

Hvis der er stemning for det, mødes vi om aftenen og nyder en sidste middag sammen i den idylliske by.

Her på øen har man virkelig første parket til hverdagsliv – læg også mærke til de små, fine hustempler, der ligger i alle haver. Her ærer man sine forfædre med røgelsespinde, måske en skål ris og forskellige ornamenter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

1 Inkluderet i prisen
Hoi An by

Hoi An Central Boutique Hotel

+
vietnam - hoi an_strand_03

Dag 12

Hoi An – Ho Chi Minh City (Saigon)

Efter nogle rolige dage i Hoi An kører vi tilbage til lufthavnen i Danang for at flyve til Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon.

De fleste vietnamesere kalder faktisk stadig byen Saigon, medmindre det er i officielle sammenhænge.

Efter indkvartering på vores hotel i byens centrum tager vi på udflugt til nogle af byens seværdigheder: den smukke Notre Dame-domkirke og det elegante postkontor, der begge er et vidnesbyrd om byens franske historie.

Vi ser også den bygning, der fungerede som præsidentpalæ i tiden, hvor Saigon var hovedstad i Sydvietnam, og stopper ved det store Binh Tay-marked, hvor der sælges alt mellem himmel og jord, herunder tøj i vestlig design med ”tvivlsomme” mærker på.

Sidste stop er ved Thien Hau-templet, som er dedikeret til gudinden af samme navn, som efter sigende kan rejse afsted på et flyvende tæppe og redde folk i havsnød.

Vi er tilbage på hotellet sidst på eftermiddagen og har resten af dagen og aftenen på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

vietnam - ho chi minh city_skyline_01 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Nhat Ha L’opera

vietnam - ho chi minh_city hall_10
Vietnam - ho chi minh_katedral_01 Vietnam - ho chi minh_city hall_04

Franskmændene har sat deres aftryk i Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, med bl.a. en Notre Dame-katedral og Hotel de Ville, det gamle rådhus som i dag tilhører kommunistpartiet.

Ho Chi Minh City

Ho Chi Minh City hed tidligere Saigon men blev i 1975 omdøbt som en hæder til Vietnams landsfader. Byen var hovedstad i Sydvietnam, da landet var delt, og det er i dag landets største by og dets økonomiske centrum.

Franskmændenes tid i byen ses tydeligt på katedralen og posthuset, som lige så godt kunne stå i Paris.

vietnam - Ho chi minh city_01

Dag 13

Ho Chi Minh City – Mekongdeltaet og ombord på båden Mekong Eyes Classic

Vi skal ud på landet igen – denne gang til det frodige Mekongdelta.

Vi oplever deltaet fra første parket om bord på flodbåden Mekong Eyes Classic, en fin træbåd bygget som en traditionel flodpram med 14 kahytter fordelt på to dæk. Vi går ombord på Mekong Eyes Classic i Can Tho City og indlogerer os i vores kahytter, og mens båden sejler afsted, indtager vi en dejlig frokost på dækket med udsigt til livet på floden.

Mange familier bor på husbåde og bruger vandet i deres daglige gøremål til f.eks. tøjvask. Glade børn hopper i vandet fra husbådens tag, og mændene kaster deres net ud for at fange aftensmaden. Alskens varer transporteres i slanke kanoer, hvor bådføreren står op og ror, hvilket kræver en særdeles god balance.

Efter frokost går vi i land for at gå en tur langs marker, hvor der dyrkes tropiske frugter. Især ser vi mange appelsinlunde, og vi vil formentlig også se de lokale arbejde i markerne, måske med bøfler som drivkraft.

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på båden, hvor vi nyder en storslået solnedgang, måske sammen med en drink fra bådens bar. 

Når mørket falder på, serveres middagen, og endnu engang på denne rejse er vi så heldige at falde i søvn til lyden af vand, der slår blidt mod bådens sider.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag

Her skal i bo

Mekong Eyes Luftpix 01 Inkluderet i prisen
Mekongdeltaet

Mekong Eyes Classic

Mekong Eyes Luftpix
vietnam - mekong floden liv_01 vietnam - mekong deltaet_baad_05

I Mekongdeltaet har vi første parket til livet langs bredden og på de mange husbåde.

Dag 14

Mekongdeltaet, sejltur i robåde og videre til Ho Chi Minh City

Vi vågner til lyden af vores båd som sætter kurs mod Cai Be, hvor vi skal udforske de små kanaler, der forgrener sig ind i landskabet. 

Vi nyder morgenmaden på dækket, mens vi krydser Co Chien-floden og sejler ned ad Cho Lach-kanalen til Cai Be. Her skifter vi Mekong Eyes Classic ud med mindre robåde, der kan sejle os ud i det helt små kanaler og væk fra hovedfloden, omgivet af mangrovetræer og landbrugsmarker.  

Vi ender vores tur i Cai Be, hvor vi går i land og besøger nogle af de lokale værksteder. 

Efter besøgene spiser vi en frokost, inden vi fortsætter til Ho Chi Minh City.

  • Morgenmad
  • Frokost

Her skal i bo

vietnam - ho chi minh city_skyline_01 Inkluderet i prisen
Ho Chi Minh City

Nhat Ha L’opera

vietnam - mekong floden liv_03
Vietnam - vietnam_befolkning_kvinde_okse_01 Vietnam - vietnam_marked_frugt_01

Overnatninger på skib

På denne rejse overnatter vi på skib både i Halongbugten og i Mekongdeltaet. Det er skønt at opleve Vietnam fra vandsiden – Halongbugten er et af verdens smukkeste naturscenerier, og i Mekongdeltaet oplever vi den livlige hverdag med flydende markeder.

Vietnam - mekong floden_baad_04

Dag 15

Ho Chi Minh City, besøg i Cu Chi-tunnellerne og hjemrejse om aftenen

I dag kører vi uden for byen for at besøge de berømte og berygtede Cu Chi-tunneller.

Vi skal opleve det gigantiske netværk af tunneller bygget under Vietnam-krigen af Viet Cong-soldaterne fra Nordvietnam. De mere end 200 km lange tunneller er anlagt i tre etager og forbinder både kommandostationer, beskyttelsesrum, operationslokaler og sågar underjordiske landsbyer.

Det er et ret fantastisk syn, og har man lyst, kan man kravle en tur gennem nogle af de meget trange tunnellerne og med egne øjne få indsigt i de særdeles udfordrende forhold, soldaterne levede under.

Om eftermiddagen påbegynder vi hjemrejsen til Danmark. Vi kører til lufthavnen og tjekker ind på flyet. Vi har et enkelt flyskifte undervejs, inden vi ankommer til Danmark næste dag. 

 

  • Morgenmad
Vietnamesisk rejseguide i en cu chi tunnel
vietnam - cu chi tunnel_indgang_01 vietnam - cu chi tunnel_01

Vi besøger de berømte Cu Chi-tunneller, hvor Viet Cong-soldaterne regerede under jorden, mens de amerikanske soldater regerede over jorden. Tunnellerne er meget smalle, som det fremgår af billedet.

Dag 16

Ankomst til København

Vi ankommer til København efter en skøn rundrejse i Vietnam.

Fodspor langs stranden på Phan Thiet i Vietnam

Dag 15-20

Forlængelse i Phan Thiet

Hvorfor ikke forlænge rejsen med 4 nætter på egen hånd?

Vietnam har dejlige strande, og det tropiske klima indbyder til afslapning og forkælelse i vandkanten.

Phan Thiet er et af de hyggeligste strandområder i Vietnam, og det ligger kun knap 4 timers kørsel fra Ho Chi Minh City. Med sine dejlige strande, svajende palmer og lette brise er stedet helt ideelt, når rundrejsens mange indtryk skal fordøjes henslængt i en liggestol med havudsigt. Phan Thiet lever hovedsageligt af fiskeri, så menukortene bugner af fisk og skaldyr i alle afskygninger - endda til meget rimelige priser.

Bemærk: Når du tilkøber forlængelsen er det inklusiv transport tur/retur Phan Thiet. Der er afgang kl. 09:00 fra hotellet i Ho Chi Minh City til hotellet i Phan Thiet. På hjemrejsedagen er der afgang ved middagstid fra Phan Thiet til lufthavnen i Ho Chi Minh City. 

Her skal i bo

Poolsunset Hdr Inkluderet i prisen
Phan Thiet

Blue Ocean Resort

vietnam - phan thiet_strand_05
vietnam - phan thiet_mui ne_01 vietnam - phan thiet_fiskere_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)