På sansernes ø Dagsprogram
Rundrejse med dansk rejseleder 15 dage fra 15.995 kr.
Dag 1
Afrejse fra Danmark
I flyver fra København til Bali med et flyskift undervejs. På flyveturen kan i slappe af og nyde det store udvalg af film, musik og spil, mens personalet serverer mad og drikke.
Dag 2
Ankomst i Bali - Candi Dasa
I ankommer til Bali næste dag. Vores dansktalende rejseledere vil modtage jer i Ngurah Rai-lufthavnen og bringe jer videre de 85 kilometer til jeres hotel i Candi Dasa, en eksotisk køretur, der normalt tager halvanden time. På Hotel Rama Candi Dasa venter en tropisk velkomstdrink jer på strandcaféen.
Efter indkvarteringen kan man evt. spise sen frokost på egen regning, da resten af eftermiddagen er til fri disposition med mulighed for at slappe af ved poolen efter flyveturen. Aftensmaden i hotellets hyggelige restaurant.
- Middag
Her skal i bo
Stranden og poolen ved jeres hotel i Candi Dasa, hvor I bor på Rama Candi Dasa.
Dag 3
Candi Dasa, gåtur i smukke rismarker, besøg på væveri og mange andre lokale oplevelser
Efter morgenmaden er Triska, Rias eller Ari Oka klar til at bringe jer ud på en 8 timer lang udflugt, hvor I skal besøge den lokale landsby Kastala og gå en tur i de vanvittigt smukke rismarker, der omgiver byen.
Vi besøger også et par royale parker, Puri Taman Ujung med en stor fiskedam, og den lidt nyere Gangga Park fra 1948, hvor vi på vejen standser op ved den hellige kilde, Embukan. Vores meget vidende rejseleder er balineser og kender øen og traditionerne ud og ind, og der er ikke grænser for, hvad I kan får at vide på de følgende dages udflugter.
Vi spiser frokost på en lokal restaurant ved havet, og herefter skal vi besøge maleriske Tenganan, en original landsby, hvor man værner om traditionelle balinesiske traditioner. Her overværer vi, hvordan lokale kvinder væver de berømte ”flammende stoffer”, kamben geringsing, som hævdes at beskytte bærerne mod alskens ondskab. Deres produkter kan også købes her, hvis man har behov for at pakke sig ind i en stoflig forsikring.
Man dyrker stadig en stor del af jorden som fælleseje i Tenganan, en tradition, der stammer tilbage fra det 14. århundrede. Herfra kører vi tilbage til aftensmad på hotellet.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Øverst: Overbliksbillede af kysten i Candi Dasa. Nederst til højre: En lokal kvinde er i færd med at væve tøj.
Dag 4
Fra Candi Dasa til Lovina: En dag fyldt med kultur og naturskønne oplevelser
Vi starter dagen med at tjekke ud fra hotellet i Candi Dasa og begiver os ud på en spændende rejse mod Lovina.
Vores første stop er i landsbyen Kusamba, der er kendt for sine traditionelle bambushuse og sin unikke saltproduktion. Her får vi et indblik i de lokale håndværkstraditioner og den lokale levevis.
Herefter besøger vi det fascinerende Goa Lawah, også kendt som Flagermusgrottetemplet. Når vi træder ind i det hellige område, kan vi næsten mærke væggene vibrere af de tusindvis af flagermus, der bor her. Templet og de mindre helligdomme omkring beskytter den ikoniske indgang til denne hellige grotte, som er et vigtigt religiøst sted for de lokale.
Vi fortsætter til Kerta Gosa, også kaldet "Retfærdighedens Hal", som blev bygget i det 18. århundrede i Klungkung, hvorfra kongen (raja) og hans rådgivere styrer det centrale Bali. Bygningen ligger bag en beskyttende voldgrav og byder på smukke eksempler på den særlige Klungkung-stil, både arkitektonisk og malerisk. Dette er en enestående mulighed for at opleve balinesisk kultur og historie.
Derefter stopper vi ved en kaffe- og krydderiplantage, hvor vi kan smage på de forskellige produkter, som dyrkes her. Det bliver en sanselig oplevelse, hvor vi får mulighed for at nyde de lokale specialiteter.
Vores færd går videre til byen Kintamani, hvor vi gør et stop ved den imponerende vulkanske krater-sø, Danau Batur.
Her vil vi nyde en frokost med en spektakulær udsigt over søen og det omkringliggende landskab.
På vej mod Lovina standser vi kort ved Singarajas gamle havn og tager os tid til at udforske den tidligere hovedstad. Singaraja har en rig historie som en smeltedigel af forskellige etniske og religiøse grupper, herunder muslimer, kristne, hinduer og buddhister, der er blevet introduceret af folk fra bl.a. arabiske lande, Europa og Indien.
Vi afslutter dagen med at tjekke ind på hotellet i Lovina, hvor vi også vil nyde aftensmaden
Vi får set nogle af Balis berømte rismarker, og besøger blandt andet "flagermusegrotten", og dens dertilhørende tempel, Goa Lawah
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Dag 5
Lovina - Munduk, markedet i Seririt, spadseretur gennem plantage og en dukkert i vandfaldet
Der er tidlig vækning for at se delfiner danse og springe i havet. Det plejer at lykkes, men der kan være tider, hvor delfinerne er smuttet andre steder hen for en periode.
Vi håber det bedste og vender efter sejladsen i den opstigende sol tilbage til morgenmaden og måske en tur under bruseren på hotellet, hvorefter resten af formiddagen er til afslapning, før der tjekkes ud. Husk at tage badetøj med i håndbagagen, hvis du vil bade i varme kilder eller ved vandfaldet senere på dagen.
Vi kører mod Munduk og besøger på vejen det lokale marked i Seririt samt det buddhistiske tempel, Brahma Vihara Arama, inden vi er fremme i landsbyen Banjar, hvor Balis første spa opstod for flere hundrede år siden. I dag benytter balineserne fortsat de varme vulkanske bade, der efter sigende skulle have helbredende virkning.
Vi spiser frokost, inden vi fortsætter på en fantastisk spadseretur gennem frodige kaffe- og kakaoplantager. Vores rejseleder fortæller undervejs om de afgrøder, der dyrkes, og efter gåturen tager vi plads i bussen for at køre ad margueritruten til et dejligt vandfald i skoven uden for Munduk. Ad snoede veje når vi frem til den lille bjerglandsby Munduk, der ligger i omkring 1200 meters højde.
Her tjekker vi ind på hotellet og spiser aftensmad i den hyggelige by.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Lovina er kendt for sine store flokke af delfiner, der lever ud for kysten. Vi sejler ud for at møde dem tidligt om morgenen. Nederst: I bjerglandsbyen Munduk skal vi bo med smuk udsigt til rismarker og andet grønt.
Dag 6
Munduk, vandring i junglen
Efter morgenkaffen, som måske endda er dyrket på de nærliggende kaffeplantager, kører vi ca. 20 minutter ud til begyndelsesstedet for dagens vandring gennem junglen.
Vi befinder os ved et udsigtspunkt, hvor vi kigger ud over to af Balis helligste søer, Buyan og Tamblingan, begge med smukke og fredfyldte templer på bredden til ære for vandets gudinde.
Herfra går vi nedad, forbi et af templerne og gennem saftiggrøn, tæt jungle – noget af Balis mest uspolerede natur med majestætiske, høje træer og masser af vilde orkideer, der har taget bolig på stammerne.
Efter et par timers vandring når vi frem til søbredden, og her tager vi plads i kanoer og lader os fragte ud på søen, hvor vi kan trække den helt dugfriske luft ned i lungerne og nyde et bjergtagende sceneri.
Vi bliver sat af på modsatte side af søen og kører herefter til en lokal, velbeliggende restaurant, hvor vi plejer den appetit, vi har opbygget efter et par timers vandring i junglen.
Herefter går turen tilbage til hotellet, hvor vi har resten af dagen til fri disposition.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Vandring og sejltur i kano
Vi har 2 dage i skønne Munduk med mulighed for at opleve et stykke af Balis mest betagende natur.
Vi bor omgivet af rismarker, vandrer til floder og vandfald og sejler over søen i kano. Her venter nogle af turens største naturoplevelser.
Dag 7
Munduk - Ubud, besøg ved vandtemplet og det spektakulære Tanah Lot
Efter morgenmaden forlader vi det behagelige kølige bjergområde.
Vi kører gennem vidunderlig natur forbi tvillingesøerne, hvor vi kan få et smukt billede i kameraet, og herfra til det fabelagtige hindutempel, Ulan Danu, som ligger midt ude i søen.
Det er dedikeret til vandets gudinde, Dewi Danau, som de lokale giver offergaver, fordi hun sørger for vandforsyningen til markerne på bjergsidens terrasser.
Vi spiser frokost i Pacung Inda med udsigt til risterrasser, der vrider sig rundt i helt abstrakte mønstre, former og farver, og herefter kører vi ud til kysten for at besøge det fantastiske Tanah Lot-tempel, der ligger på toppen af en klippe 50 meter fra kysten med Det Indiske Ocean i baggrunden. Det er en af Balis mest forunderlige og mest fotograferede seværdigheder.
Finder man den rigtige vinkel, kan man få billeder i kameraet, der ligner kinesiske malerier fra en svunden tid. Med lidt held også med den rødglødende sol på vej ned i havet, der klasker mod klipperne.
Vi kører herfra til Ubud og tjekker ind på hotellet. Vi spiser aftensmad i Ubud og går en tur på Monkey Forest Street.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Billede til højre: Tanah Lot-templet er Balis mest fotograferede seværdighed. Templet ligger på toppen af en klippe 50 meter fra kysten med Det Indiske Ocean i baggrunden
Dag 8
Ubud med besøg hos de lokale i landsby, skole og landbrug
Efter morgenmaden på hotellet drager vi fra Ubud mod vest for at opleve en levende kulturel udstilling i en meget typisk balinesisk landsby, hvor vi møder bygninger, hvis mål er nøje udstukket efter gammeldags traditioner, baseret på længden af armen på en præst og placeringen i en speciel position i forhold til det hellige bjerg Agung.
Derefter besøger vi en lokal skole og får et indblik i en normal undervisning i en landsbyskole, før det går videre til et kollektivt landbrug, hvor vi skal blive klogere på risdyrkningen i dens forskellige stadier og se praktiske eksempler på, hvordan de lokale bønder arbejder, måske med udplantning eller høstarbejde.
Undervejs har vi indtaget frokosten i en traditionel landsby (Desa Tua i Marga-området), før vi hen på eftermiddagen vender tilbage til hotellet i Ubud.
Der er et væld af gode restauranter i Ubud, vi spiser i byen og der er tid til at ose eller finde en hyggelig café at få kaffen.
- Morgenmad
- Frokost
- Middag
Her skal i bo
Dag 9
Ubud, gennem gader og stræder
Vi starter dagen med at besøge et legendarisk hus i Ubud, hvor Ibu Rai boede med sin familie.
Ibu Rai blev født i 1925 og blev op gennem 50-60’erne et ikon og tilløbsstykke blandt rejsende, som valfartede til hendes lille warung for at spise hendes traditionelle madretter.
Hun blev hurtigt en kendt skikkelse i Ubud og nød stor respekt blandt lokale og tilrejsende. I 1986 åbnede hendes søn, Dewa Gede, Ibu Rai Restaurant og Gallery som en hyldest til hende. I dag er huset forsat også deres bolig, og vi får lov til at besøge de private gemakker og får den vej igennem indsigt i familiens historie og ikke mindst den balinesiske kultur og historie gennem deres private foto og indretning.
Ubud har siden 1930'erne været Balis kulturelle centrum. Her har kunstnere fra hele verden fundet et fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere.
Herefter går vi med Triska, Rias eller Ari Oka ned af Jl. Kajeng, der er Balis bud på ”Walk of Fame”, hvor kunstnere og beboere i den lokale Banjar har udsmykket vejen. En Banjar er betegnelsen for et religiøst og socialt fællesskab blandt en række familier, som bidrager til templet og forsamlingshusets drift i byen.
Vores rejseleder vil ved denne lejlighed fortælle mere om den spændende men også komplekse samfundsstruktur, der gør Bali til et ganske særligt sted på denne jord.
Dagens højdepunkt bliver frokosten på Sweet Orange. Beliggenheden med udsigt til rismarkerne gør sit til, at dette måltid bliver noget helt særligt.
Nyd den sidste aften i Ubud, som har et stort antal af gode restauranter og spændende forretninger med alt fra kunsthåndværk, galleriet til smykker og tøj.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Måske får I tid til en cykeltur i Ubud og omegn. Tal evt. med rejselederen, som vil arrangere turen.
Dag 10
Ubud - Sanur, besøg på maskemagerens værksted og i elefantgrotten
Efter morgenmaden tjekker vi ud fra hotellet og kører afsted mod Sanur - igen med et par interessante stop undervejs.
Første stop er hos en meget spændende familie i Ubud, hvor vi bliver introduceret til maskemagerens hemmelige værksted. Familien har gennem generationer produceret de allestedsnærværende masker, som anvendes til religiøse ceremonier og teater. Vi møder de to generationer hjemme i deres private gemakker, hvor de også giver os en introduktion til maskernes karakter. Glæd jer, her kommer vi virkelig bag facaden og får en unik oplevelse.
Herefter kører vi til landsbyen Mas, der er kendt for sine kunstneriske træskærerarbejder, som er af meget høj kvalitet - måske har man lyst til at købe en souvenir her til minde om rejsen. Næste stop er i elefantgrotten Goa Gajah, hvor der ikke er elefanter eller nogen umiddelbar tilknytning til disse dyr, men hvor man har gjort en række interessante omkring 1000 år gamle buddhistiske og hinduistiske fund.
Vi sætter naturligvis også tid af til at spise en lokal frokost på ruten. Vi regner med at være fremme i badebyen Sanur sidst på eftermiddagen, og her indkvarteres vi på et hyggeligt hotel direkte ned til stranden med masser af atmosfære.
- Morgenmad
- Frokost
Her skal i bo
Takket være Triska og hendes fantastiske netværk af søde venner og bekendte blev det en uforglemmelig tur. Hun er bare guld værd for Stjernegaard.
Ida, Spentrup
Dag 11
Strandferie i Sanur
I skal bo på Prama Sanur Beach Hotel, et godt førsteklasses hotel beliggende direkte på stranden
Her er rig mulighed for at veksle mellem poolen og strandstolene, eller for at tage en spadseretur på den 6 km lange strandpromenade der løber foran hotellet.
Hotellet ligger blot få hundrede meter fra hovedgaden i den hyggelige ende af Sanur, hvor både gaderne omkring hotellet og strandpromenaden foran resortet, tilbyder et stort varieret udvalg af gode restauranter, stemningsfulde caféer og barer. Alt er indenfor gåafstand.
Fordøj de mange indtryk fra jeres rundrejse på Bali, eller tag med vores team på flere udflugter.
I kan besøge Saba skildpaddecenter, hvor der dagligt udklækkes og udsættes havskildpadder.
Vær med til at sende en ung havskildpadde afsted med et ønske om held og lykke - og støt op omkring rehabiliteringsprojektet til bevarelsen af de fascinerende, men truede havdyr.
- Morgenmad
Her skal i bo
I skal bo på Prama Sanur Beach Hotel, der ligger direkte på stranden, og har et bredt udvalg af gode restauranter og barer
Dag 12-14
Sanur med afslapning og/eller en bred vifte af udflugter
I skyggen under palmerne venter liggestolene på jer fra morgenstunden, men muligheden er også at cykle en 6 km lang tur langs stranden, eller gå en tur på byens hovedgade, hvor der ligeledes er mange fristende spisesteder og små butikker.
I den sydlige del af byen finder man det interessante tempel Pura Belanjong, der huser Balis ældste eksempel på skriftsprog på en søjle fra år 913 før vor tidsregning. Det er skrevet både på oldbalinesisk og sanskrit.
Skumringstimen er specielt stemningsfuld langs stranden, når sollyset forholdsvis hurtigt siver væk, samtidig med at olielamperne tændes på restauranterne.
Lydene forstærkes med mørkets tiltag - og grill-duftene breder sig fra de mange specialiteter, I kan vælge imellem.
Fisk og skaldyr er naturligvis mellem ingredienserne i mange retter på menukortene her på kanten af havet, men som I allerede har opdaget på rundturen her på Bali, er det kulinariske udbud stort, fordi råvarerne og krydderierne er så mangfoldige og opfindsomheden helt eminent. Selvom turisterne for længst har fået øje på Sanur, har byen på forunderlig vis formået at bevare meget af sin landsbysjæl.
Her er stadig fine huse, templer med tranceforestillinger under festivalerne, skoler, små butikker og en lokal afslappet stemning, selvom der naturligvis er sket store omvæltninger, siden nogle af Hollywoods berømtheder, bl.a. Charlie Chaplin og Barbara Hutton, i 1930'erne holdt ferie her uden at blive overvåget af de kulørte blades fotografer.
Hvis man stadig har mod på at se og opleve mere, end man kan gøre på egen hånd i Sanur, har Stjernegaards rejseledere Triska, Rias eller Ari Oka en række forslag til udflugter, som de vil tilbyde at arrangere for jer.
Fra den lille havn i Sanur kan I f.eks. tage turen med hurtigbåd til den lille tropeø Lembongan Island, hvor en hel dag med skønne oplevelser over og under havets overflade venter.
Efter en lille forfriskning i Warung Paradise, tager I med båd på snorkel- og strandtur til Crystal Bay og Manta Bay, hvor I får rig mulighed for at møde delfiner og mantarays, ligesom de smukke koraller og farverige fisk venter lige under overfladen. Efter en overvældende undervandsoplevelse går sejlturen gennem mangroveskoven, inden I vender næsen mod Bali igen.
I ankommer til Sanur, hvor I tjekker ind på jeres hotel.
- Morgenmad
Her skal i bo
Sanur er af indlysende grunde en af vores absolutte favorit strandbyer på Bali
Ring eller skriv til os
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.